*****

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 8. december 1987

om en europaeisk adfaerdskodeks for elektronisk betaling

(forbindelserne mellem penge- og finansieringsinstitutter og handlende/tjenesteydere samt forbrugere)

(87/598/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

som henviser til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 155, andet led, og

som tager foelgende i betragtning:

I hvidbogen om gennemfoerelse af det indre marked har Kommissionen forpligtet sig til at fremsaette forslag med henblik paa at tilpasse nyskabelserne og lovgivningen vedroerende de nye betalingsmidler til et stort markeds dimensioner;

Kommissionen har forelagt Raadet en meddelelse af 12. januar 1987 med titlen »Trumf i det europaeiske spil: de nye betalingskort (1);

den teknologiske udvikling er snaevert forbundet med bestraebelserne paa at skabe et internt enhedsmarked, og den elektroniske betaling kan bidrage til en hurtig modernisering inden for bankvaesen, handel samt telekommunikations- og informationsindustrien;

forbrugerne har ret til at forvente visse fordele i forbindelse med denne udvikling;

i den forbindelse frembyder det store indre marked, som Faellesskabet sigter mod, yderligere fordele;

udviklingen af de nye betalingsmidler er et led i den monetaere og finansielle integration i Faellesskabet og udbygningen af Borgernes Europa;

den frie bevaegelighed for varer og kapital vil foerst opnaa fuld effektivitet, naar den stoettes teknologisk gennem de nye betalingsmidler;

disse nye midler skal stilles til raadighed for de involverede parter paa lige vilkaar i alle medlemsstater, selv om Kommissionen er sig bevidst, at udviklingen af betalingskortsystemet - betalingskort forsynet med magnetspor og/eller en mikroprocessor - kan spille en ret forskellig rolle fra medlemsstat til medlemsstat, og at der findes alternativer;

det er noedvendigt at arbejde sammen for at naa frem til standarder og anvendelsesvilkaar, som i de europaeiske brugeres interesse muliggoer en kompatibilitet og komplementaritet mellem betalingssystemerne;

der boer opstilles visse generelle principper for loyal adfaerd i forbindelserne mellem penge- og finansieringsinstitutter (banker og kreditinstitutter) og handlende/tjenesteydere samt forbrugere, der er indehavere af kort;

det boer samtidig undgaas, at den hurtige og effektive udvikling af disse nye teknologier haemmes af en for snaever lovgivning;

udviklingen af disse teknologier boer paa den anden side styres og koordineres i et vist omfang, saa muligheden for at skabe kompatibilitet mellem de europaeiske elektroniske betalingssystemer ikke forspildes;

der maa sikres kompatibilitet mellem kortene og en sammenkobling af de europaeiske net for at muliggoere en gensidig aabning af systemerne og en standardisering af de vigtigste anvendelsesregler;

selv om beslutningen om at goere disse systemer kompatible foerst og fremmest ligger hos bankerne og de oevrige penge- og finansieringsinstitutter, har Kommissionen ansvaret for at sikre, at fremskridtene paa dette omraade ikke er til skade for den frie konkurrence inden for det europaeiske marked;

det er klart, at en forhastet indgriben paa faellesskabsplan i fastlaeggelsen og driften af systemer, der er i fuld udvikling, efter al sandsynlighed blot vil give sig udslag i hurtigt foraeldede regler, som oven i koebet vil kunne forhale udviklingen af den elektroniske betalingsform;

det er dog hensigtsmaessigt, at Kommissionen paa nuvaerende stadium paaser, at udviklingen paa dette omraade sker under overholdelse af traktatens bestemmelser, og at den i Europas interesse soeger at skabe bred enighed om udviklingen af disse systemer;

det forhold, at disse nye teknologier ikke i samtlige medlemsstater udvikles i stort omfang, bevirker, at det endnu ikke er muligt praecist at klarlaegge, hvilke specifikke problemer der senere kan opstaa, navnlig paa slutstadiet for nettenes etablering og for anvendelsen af de nye betalingsmidler;

en »incitamentloesning« i form af en adfaerdskodeks vil i kraft af sin smidighed kunne lette tilpasningen til den teknologiske udvikling paa omraadet -

HENSTILLER

til alle involverede parter at rette sig efter bestemmelserne i »Den Europaeiske Adfaerdskodeks for Elektronisk Betaling«, som foelger herefter.

(1) KOM (86) endelig udg.

EUROPAEISK ADFAERDSKODEKS FOR ELEKTRONISK BETALING

I. FORMAAL

1. I kodeksen resumeres de betingelser, som skal vaere opfyldt for at udviklingen af de nye elektroniske betalingsmidler kan komme samtlige oekonomiske beslutningstagere til gavn og sikre:

- forbrugerne sikkerhed og bekvemmlighed,

- tjenesteyderne og udstederne en produktivitetsgevinst og en oeget sikkerhed,

- den europaeiske industri et lovende marked.

2. Loyalitetsprincipperne skal overholdes af alle, som indfoerer systemer med betalingskort, eller som anvender dem.

3. Den teknologiske udvikling boer foere til en europaeisk udforming af de elektroniske betalingsmidler med henblik paa at sikre disse en saa bred anvendelighed som muligt og herved undgaa en opdeling af systemerne og markedet.

II. DEFINITIONER

I naervaerende kodeks forstaas ved:

1. »Elektronisk betaling«: enhver betalingsoperation, der udfoeres ved hjaelp af et kort med magnetspor eller mikroprocessor paa en elektronisk betalingsterminal eller en salgsstedsterminal

Foelgende er ikke omfattet af denne kodeks:

- kontokort, som ikke falder ind under ovenstaaende definition,

- kort, som har andre formaal end direkte eller efterfoelgende betaling,

- betalinger ved hjaelp af checks med bankkortgaranti,

- betalinger med kort ved anvendelse af mekaniske processer (afregningsnotaer).

2. »Udstedere«: samtlige penge- og kreditinstitutter og organisationer, som kan udstede et betalingskort til elektronisk behandling, samt produktions- eller servicevirksomheder, som ligeledes kan udstede denne type kort.

3. »Tjenesteydere«: handels- eller servicevirksomheder.

4. »Forbrugere«: indhavere af kort.

5. »Indbyrdes anvendelighed«: det forhold, at et kort, der er udstedt i en medlemsstat, eller som tilhoerer et bestemt kortsystem, kan anvendes i andre medlemsstater og/eller i net, som hoerer under andre systemer; dette forudsaetter teknologisk kompatibilitet mellem de forskellige systemers kort og kortlaesere samt en aabning af disse systemer gennem aftaler baseret paa gensidighedsprincippet.

III. ALMINDELIGE PRINCIPPER

1. Kontrakter

a) Kontrakter, der indgaas af udstederne eller deres repraesentanter med saavel tjenesteyderne som forbrugerne, skal vaere skriftlige og udstedt paa begaering. De skal noejagtigt beskrive aftalernes almindelige og saerlige vilkaar.

b) De skal affattes paa det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrakten indgaas.

c) Enhver fastsaettelse af gebyrintervallet skal vaere gennemsigtig og foretages under hensyntagen til de reelle byrder og risici og maa ikke medfoere en indskraenkning i den frie konkurrence.

d) Alle betingelser skal i det omfang, de er i overensstemmelse med loven, kunne forhandles frit og vaere tydeligt angivet i kontrakten.

e) De saerlige betingelser for opsigelse af kontrakten skal noejagtigt angives og meddeles de kontraherende parter forud for indgaaelsen af kontrakten. 2. Indbyrdes anvendelighed

Den indbyrdes anvendelighed boer paa laengere sigt (1) vaere total og universel i det mindste i Faellesskabet for at goere det muligt for tjenesteyderen og forbrugeren at tilslutte sig de forskellige net eller udstedere efter eget valg, idet hver terminal skal kunne behandle alle kort.

3. Udstyr

a) Elektroniske betalingsterminaler til registrering, kontrol og transmission af betalinger kan integreres i en enkelt salgsstedsterminal.

b) Tjenesteyderen skal, hvis han oensker det, have mulighed for at installere en enkelt multifunktionel terminal.

c) Tjenesteyderen skal frit kunne vaelge sin salgsstedsterminal. Han er frit stillet med hensyn til leje eller koeb paa den ene betingelse, at terminalen er godkendt som vaerende i overensstemmelse med de krav, der goer sig gaeldende for det samlede betalingssystem og den indbyrdes anvendelighed.

4. Beskyttelse af data og sikkerhed

a) Den elektroniske betaling er irreversibel. En ordre, der gives ved hjaelp af betalingskort, er uigenkaldelig og udelukker derigennem enhver indsigelse.

b) De data, der paa betalingstidspunktet oversendes til tjenesteyderens bank og senere til udstederen, maa ikke kunne kraenke privatlivets fred. De skal vaere strengt begraensede til de data, der normalt gives i forbindelse med checktransaktioner og overfoersler.

c) Samtlige problemer, der har tilknytning til beskyttelsen af data og sikkerheden, skal vaere klart angivet og loest paa alle stadier i kontrakterne mellem parterne.

d) Kontrakterne maa ikke medfoere en indskraenkning i forvaltningsfriheden og den frie konkurrence mellem tjenesteyderne.

5. Rimelig adgang til systemet

a) Uanset deres oekonomiske betydning skal alle beroerte tjenesteydere have rimelig adgang til det elektroniske betalingssystem. En tjenesteyder kan kun naegtes adgang hertil, saafremt der foreligger en gyldig grund.

b) Betalingen for samme tjenesteydelse i forbindelse med henholdsvis operationer inden for en medlemsstat og transnationale operationer mellem medlemsstaterne maa ikke udvise nogen uberettiget forskel, navnlig naar saadanne operationer finder sted i graenseomraader.

IV. SUPPLERENDE BESTEMMELSER

1. Vedroerende forbindelserne mellem udstedere og tjenesteydere

a) Med henblik paa at fremme den gensidige aabning af forskellige kortsystemer er det vigtigt at sikre, at kontrakter, der indgaas mellem kortudstedere og tjenesteydere, ikke indeholder nogen eksklusivklausul, hvorved tjenesteyderen forpligtes til kun at benytte det ene system, med hvilket han har indgaaet en aftale.

b) Kontrakterne skal goere det muligt for tjenesteyderne at nyde godt af effektiv konkurrence mellem de forskellige udstedere. De obligatoriske bestemmelser skal vaere strengt begraensede til de tekniske krav, der skal sikre, at systemet fungerer tilfredsstillende.

2. Vedroerende forbindelserne mellem udstedere og forbrugere

Kortindehaveren skal traeffe enhver rimelig foranstaltning til beskyttelse af det udstedte kort og henholde sig til de saerlige betingelser (tab eller tyveri) i den kontrakt, han har indgaaet.

3. Vedroerende forbindelserne mellem tjenesteydere og forbrugere

Tjenesteyderen skal ved tydelig skiltning (kort eller kortsymboler) angive, hvilke systemer han er tilsluttet, og hvilke kort han dermed har pligt til at acceptere.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 8. december 1987.

Paa Kommissionens vegne

COCKFIELD

Naestformand

(1) Med fuldfoerelsen af det indre marked, dvs. 31. december 1992.