*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 17. december 1986

om forbud mod stoette i regionen Abruzzi i form af tilskud til salg af foder

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(87/417/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1117/78 af 22. maj 1978 om den faelles markedsordning for toerret foder (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1985/86 (2), saerlig artikel 9, samt de tilsvarende bestemmelser i de andre forordninger om faelles markedsordninger for landbrugsprodukter,

efter i henhold til traktatens artikel 93 at have givet de interesserede parter (3) en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Ved skrivelse af 17. juni 1985 gav den italienske regering i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, meddelelse om den af regionen Abruzzi vedtagne lov nr. 25 af 11. april 1985 om senere aendring af regionallov nr. 31 af 3. juni 1982. Loven aendrer navnlig artikel 66 i regionallov nr. 31/82 af 3. juni 1982, aendret og suppleret ved regionallov nr. 7/83 af 25. januar 1983 og nr. 66/83 af 15. september 1983.

I naevnte bestemmelse var det fastsat, at der med henblik paa gennemfoerelsen af en pilotforanstaltning med henblik paa at tilskynde landbrugerne til varigt at oege afkastet af arealerne med foderafgroeder paa deres ejendomme i regionen, skulle ydes en gradvis aftagende og tidsbegraenset stoette i forbindelse med salg til regionens husdyrbrugere af foder, fremstillet af foderafgroeder dyrket i regionen. Stoetten fra regionen bestod i:

- tilskud paa indtil 10 % af markedsvaerdien pr. produceret foderenhed,

- tilskud paa indtil 20 % af samme vaerdi for landbrugere i bjergomraader eller ugunstigt stillede omraader.

Envidere skulle landbrugsproducenterne i regionen bidrage med mindst 80 % til produktionsanlaeggene til foder i regionen og driften af disse anlaeg. Anlaeggene skulle udelukkende eller paa visse betingelser foerst og fremmest anvendes til foderafgroeder fra regionen.

Da stoetten havde konsulentvirksomhed som formaal, blev den betragtet som forenelig med Faellesmarkedet efter tratatens artikel 92, stk. 3, litra c), for tidsrummet 1982 til 1985. Kommissionen underrettede den italienske regering om denne stillingtagen ved skrivelse af 4. november 1982.

Ved artikel 1 i lov nr. 25/85 er den supplerede og aendrede artikel 66 i lov nr. 31/82 blevet aendret, idet det er fastsat, at de kooperative anlaeg nu kan anvende de foderafgroeder, der er til raadighed i regionen, uden udelukkende eller foerst og fremmest at skulle aftage disse. Endvidere er stoetteordningen ved artikel 3 i samme lov blevet viderefoert for 1986 og 1987.

II

Efter at have undersoegt lov nr. 25/85 meddelte Kommissionen ved skrivelse af 19. februar 1986 bl.a. den italienske regering, at den indledte proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, vedroerende naevnte foranstaltning.

Kommissionen anfoerte over for den italienske regering, at den periode med konsulentvirksomhed, der var taget i betragtning i 1982, var udloebet, og at der i regionen saavel med hensyn til produktionen af froe og afgroeder som foder havde kunnet konstateres en stigning i tidsrummet 1982 til 1985; konsulentvirksomheden havde saaledes tilsyneladende opfyldt sit formaal. Kommissionen fandt envidere, at en forlaengelse af tidsrummet med to aar ikke var berettiget, idet behovet for foder i regionen tilsyneladende var en tilstraekkelig faktor til at tilskynde til produktion af foderraavarer. Kommissionen understregede endvidere, at denne situation endog havde medfoert, at de regionale myndigheder havde aendret kriterierne i artikel 66 i lov nr. 31/82, saaledes at de stoettemodtagende kooperativer ikke laengere var forpligtet til udelukkende eller fortrinsvis at koebe raavarerne i regionen med henblik paa tilskyndelse til produktion af foderafgroeder.

Ud fra disse betragtninger fandt Kommissionen, at viderefoerelsen af stoetten til koeb af foder ikke laengere kunne henfoeres under undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), idet stoetten nu fremtraadte som en drifstoette uden varig virkning for den paagaeldende sektors udvikling.

Kommissionen gav derfor den italienske regering, de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter end medlemsstaterne en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, og den har modtaget de paagaeldende bemaerkninger.

III

Den italienske regering besvarede ved skrivelse af 13. maj 1986 Kommissionens skrivelse af 19. februar 1986 og understregede navnlig foelgende:

- den paagaeldende stoette er blevet ydet i tre aar med et gradvist aftagende beloeb

- regionen Abruzzi har bestraebt sig for at bevare ordningens praeg af pilotforanstaltning

- ivaerksaettelsen er sket meget langsomt, saaledes at foranstaltningen foerst mod slutningen af 1985 er begyndt at give resultater

- det har derfor vaeret noedvendigt at opretholde bestemmelserne for 1986 og 1987.

IV

1. De italienske myndigheder har undladt at opfylde den forpligtelse, der paahviler dem efter EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3, isaer fordi de ikke gav meddelelse om lov nr. 25/85 paa forslagsstadiet, og dernaest fordi de vedtog loven, inden Kommissionen kunne udtale sig derom.

2. I henhold til artikel 66 i lov nr. 31/82 som aendret og suppleret, skulle regionen i 1982 til 1985 intervenere med henblik paa gennemfoerelse af en pilotforanstaltning, der skulle tilskynde landbrugerne til varigt at oege afkastet af deres arealer med foderafgroeder paa deres ejendomme i Abruzzi. I denne forbindelse havde regionen fastsat en gradvis aftagende og tidsbegraenset stoette til salg af foder til husdyrbrugere i regionen, der var medlemmer af kooperativer, som producerede foder fremstillet af foderafgroeder fra regionen.

Kommissionen afgav den 4. november 1982 positiv udtalelse vedroerende denne intervention i betragtning af dens praeg af pilotforanstaltning, der var tidsbegraenset, og hvor beloebet var gradvis aftagende.

De aendringer, der er foretaget i lov nr. 25/85, og som bestaar i, at de foderproducerende kooperativers forpligtelse efter artikel 66 til udelukkende eller paa visse betingelser foerst og fremmest at koebe foderafgroeder fra regionen, ophaeves, og at ordningen viderefoeres for 1986 og 1987, er af en saadan art, at foranstaltningen ikke laengere har praeg af pilotforanstaltning. Endvidere er stoetteordningen allerede blevet anvedt i fire aar, fra 1982 til 1985, og i dette tidsrum har den medfoert en foroegelse af produktionen af foderafgroeder og af foder. Ifoelge oplysninger fra de italienske myndigheder var maengderne af de foderafgroeder, som de producerende medlemmer af kooperativerne leverede med henblik paa forarbejdning, i 1983 paa ca. 119 000 hkg og i 1986 paa ca. 245 000 hkg, og foderproduktionen steg fra ca. 521 000 hkg i 1983 til ca. 1 mio hkg i 1986.

AEndringen af artikel 66, dvs. ophaevelsen af bestemmelsen om at der kun maa opkoebes foderafgroeder produceret i regionen, foerer ligeledes til den konstatering, at stoetten paa nuvaerende tidspunkt ikke laengere har samme sigte som tidligere.

3. Stoetten fremtraeder derfor som en driftsstoette til fordel for husdyrbrugerne i regionen, der takket vaere tilskuddet kan koebe foder til mere fordelagtige priser end dem, de skulle have betalt uden stoetteforanstaltningen. Stoetten fordrejer derfor konkurrencen mellem husdyrbrugerne i Abruzzi og brugerne i de andre medlemsstater.

Endvidere betyder den formindskelse af produktionsomkostningerne, der er gjort mulig paa grund af stoetten, og dermed de lavere salgspriser, at det er lettere at skabe nye afsaetningsmuligheder eller i det mindste at opretholde disse, hvilket medfoerer, at husdyrbrugerne i Abruzzi tilskyndes til at oege produktionen; dette vil dels give dem muligheder for at nedsaette kostpriserne, bl.a. som foelge af stoerre omsaetning, og dels af forbedre deres konkurrenceevne paa baade de italienske markeder og paa markederne i de andre medlemsstater. Stoetten, hvis virkning er direkte forbundet med de fodermaengder, der produceres og saelges til husdyrbrugerne, sikrer drfor de erhvervsdrivende i disse sektorer i Abruzzi en gunstigere konkurrencestilling paa det italienske marked og Faellesskabets marked. Saaledes vil producenterne af animalske produkter, hvis de ikke kan saelge hele deres produktion paa de indenlandske markeder, bringe denne paa markedet i andre medlemsstater, hvor de vil kunne tilbyde den til salgspriser, der er lavere end dem, de kunne tilbyde uden stoetten. Det er her tilstraekkeligt at notere, at en formindskelse paa indtil 20 % i prisleddet for de animalske produkter, f.eks. i fjerkraesektoren, kan opnaas ved at reducere produktionsomkostningerne med ca. 10 til 15 %. Foderomkostningerne i fjerkraesektoren udgoer ca. 80 % af produktionsomkostningerne paa bedriften. En stoette, der reducerer omkostningsfaktoren, giver sig derfor udslag i en betydelig oekonomisk fordel paa et marked med overskud som markedet for animalske produkter.

Stoetten kan derfor paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne, idet husdyrbrugerne tilskyndes til at oege produktionen paa grund af de lavere produktionsomkostninger.

4. Hvis interventionen ikke i fuldt omfang kommer husdyrbrugerne til gode, vil tilskuddet dog ogsaa betyde en driftsstoette for de virksomheder, der fremstiller foder. Ved at modtage en stoette, der beregnes efter de producerede og solgte foderenheder, vil virksomhederne oege deres produktion for at udnytte de fordele, der foelger af stor omsaetning. En saadan foroegelse af de fodermaengder, der produceres i Abruzzi, vil reducere indfoerslen af dise produkter fra de andre medlemsstater tilsvarende. I 1985 var indfoerslerne paa ca. 320 000 tons, hvilket er ca. 3,2 % af den samlede foderproduktion i Italien. Derfor sil selv i dette tilfaelde foranstaltningen fordreje konkurrencen mellem foderproducenterne i Abruzzi og producenterne i de andre medlemsstater, hvilket vil paavirke samhandelen inden for Faellesskabet.

5. De paagaeldende foranstaltninger opfylder derfor kriterierne i traktatens artikel 92, stk. 1; ifoelge denne bestemmelse er stoette, der opfylder de deri fastsatte kriterier, principielt uforenelig med Faellesmarkedet.

6. Undtagelserne fra denne uforenelighed med Faellesmarkedet, der er fastsat i artikel 92, stk. 2, er klart uanvendelige paa den paagaeldende stoette. I forbindelse med de i stk. 3 i samme artikel omhandlede undtagelser fastsaettes de maal, der skal tilstraebes naaet i Faellesskabets interesse og ikke kun til fordel for enkelte sektorer i den nationale oekonomi. Disse undtagelsesbestemmelser skal fortolkes snaevert ved undersoegelsen af ethvert regionalt eller sektorbestemt stoetteprogram.

Undtagelse kan kun indroemmes, saafremt Kommissionen kan fastslaa, at stoetten er noedvendig for at naa et af de maal, der er omhandlet i naevnte bestemmelser. At indroemme saadanne undtagelser for stoette, uden at der foreligger en saadan modydelse, svarer til at tillade, at samhandelen mellem medlemsstaterne paavirkes og konkurrencen fordrejes, uden at dette kan begrundes med, at det er i Faellesskabets interesse, og det vil ligeledes svare til at indroemme visse medlemsstater uberettigede fordele.

I det foreliggende tilfaelde har undersoegelsen af den paagaeldende stoette ikke givet grundlag for at fastslaa, at en saadan modydelse foreligger. Den italienske regering har ikke kunnet anfoere, og Kommissionen har ikke kunnet finde noget grundlag for at fastslaa, at stoetten opfylder betingelserne for anvendelse af en af undtagelserne i traktatens artikel 92, stk. 3.

Der er ikke tale om foranstaltninger, der skal fremme virkeliggoerelsen af et vigtigt projekt af faelles europaeisk interesse som omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b), eftersom stoetten paa grund af de virkninger, den kan faa for samhandelen, strider mod den faelles interesse.

Foranstaltningen er allerede blevet anvendt i fire aar, fra 1982 til 1985, og den har naaet det maal med hensyn til konsulentvirksomhed, Kommissionen lagde til grund i 1982, idet den har medfoert en stigning i produktionen af foderafgroeder og foder.

Derfor er det ikke berettiget at viderefoere foranstaltningen indtil udgangen af 1987, eftersom den ved tabet af sin karakter af hjaelp til konsulentvirksomhed nu blot fremtraeder som driftsstoette, der ikke varigt kan forbedre vilkaarene for de virksomheder, der nyder godt af stoetten.

Foelgelig svarer stoetten, der maa betragtes som en driftsstoette til de beroerte virksomheder, til en form for stoette, som Kommissionen principielt altid har modsat sig, idet ydelsen ikke sker paa betingelser, der kan faa den til at falde ind under en af undtagelserne i artikel 92, stk. 3, litra a) og c).

Stoetten opfylder saaledes ikke de betingelser, der kraeves, for at den kan omfattes af undtagelserne i traktatens artikel 92, og den maa betragtes som uforenelig med Faellesmarkedet. De italienske myndigheder skal traeffe de fornoedne foranstaltninger, for at stoetten ikke ydes, og for at bestemmelserne i artikel 1 og 3 i regionallov nr. 25 vedroerende den ulovlige stoette ophaeves senest den 31. marts 1987, idet denne frist vil give de italienske myndigheder mulighed for at traeffe de paagaeldende foranstaltninger. Denne beslutning foregriber ikke de konsekvenser, som Kommissionen i givet fald vil drage med hensyn til tilbagekraevning af ovennaevnte stoette hos modtageren og vedroerende finansieringen af den faelles landbrugspolitik via Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, hvis det viser sig, at stoetten er ydet inden afslutningen af den i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte undersoegelsesprocedure -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Stoetten i form af tilskud paa 10 % og 20 % af foderenhedens vaerdi, fastsat for 1986 og 1987 ved artikel 66 i lov for regionen Abruzzi nr. 31/82, rammelov for udvikling af landbruget i Abruzzi for 1982 til 1985, aendret og suppleret ved regionallov nr. 7/83 og nr. 66/83, som den fremtraeder efter de aendringer, der blev indfoert ved artikel 1 og 3 i regionallov nr. 25/85, er uforenelig med Faellesmarkedet efter EOEF-Traktatens artikel 92.

2. Stoetten maa ikke ydes, og bestemmelserne vedroerende stoetten i artikel 1 og 3 i lov nr. 25 skal vaere ophaevet senest den 31. marts 1987.

3. Den italienske regering underretter senest to maaneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den har truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 17. december 1986.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Naestformand

(1) EFT nr. L 142 af 30. 5. 1978, s. 1.

(2) EFT nr. L 171 af 28. 6. 1986, s. 4.

(3) EFT nr. C 84 af 12. 4. 1986, s. 4.