*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 12. november 1986

om et FIM-laan til fordel for en virksomhed, der fremstiller mineralvand og glasflasker

(Kun den franske udgave er autentisk)

(87/194/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter i overensstemmelse med naevnte artikel at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger og under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Den franske regering anmeldte i overensstemmelse med bestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 3, den 11. november 1985 et stoetteprojekt til Kommissionen til fordel for en virksomhed, der fremstiller mineralvand og glasflasker.

Projektet omfatter et laan fra Fonds Industriel de Modernisation (FIM) paa 70 mio ffr. til en investering paa 266,5 mio ffr, som modtagervirksomheden paataenker at gennemfoere i 1985/86 for i det vaesentlige dels at oege og automatisere sin produktion af glasflasker, dels at oege produktionen i de to tappeanlaeg sideloebende med energibesparelser og forbedring af arbejdsvilkaarene.

I beslutning 85/378/EOEF (1) har Kommissionen overfor de franske myndigheder praeciseret, at ydelse af laan fra FIM maatte betragtes som stoette efter EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, og at der i alle tilfaelde af stor betydning paa forhaand skulle gives underretning om saadan laangivning paa udkaststadiet.

Disse laan blev ved udgangen af 1985 ydet til en rente paa 8,75 % med en hoejeste loebetid paa ti aar og en afdragsfri periode paa op til to aar. Laanene ydes til stoette af innoverende investeringer, herunder saerlig installering af hoejteknologimaskiner og -udstyr, udvikling af kontorautomatisering og bioteknologi.

II

Kommissionen besluttede efter en gennemgang af stoetteprojektet paa grundlag af EOEF-traktatens artikel 93, stk. 3, ud fra en analyse af markedet for de paagaeldende varer og under hensyntagen til oplysninger fra de franske myndigheder den 18. december 1985 at indlede proceduren i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, over for stoetten i form af et laan paa 70 mio ffr. fra FIM til omhandlede producent af mineralvand og glasflasker som foelge af stoettens indvirkning paa samhandelen mellem medlemsstaterne og paa konkurrencen mellem den stoettemodtagende virksomhed og dennes konkurrenter i Faellesskabet.

Som led i naevnte procedure har Kommissionen opfordret den franske regering samt de oevrige medlemsstater og andre interesserede end medlemsstaterne til at fremsaette deres bemaerkninger.

Den franske regering svarede den 2. april 1986 paa Kommissionens skrivelse af 24. december 1985, i hvilken Kommissionen meddelte den franske regering, at den havde indledt proceduren i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2.

Den franske regering anfoerte bl.a., at ydelsen af det paagaeldende FIM-laan ikke ville true med at fordreje samhandelen mellem medlemsstaterne, men ville bidrage til udvikling af en erhvervsgren paa en maade, der var forenelig med europaeiske interesser. Laanet skulle ydes til finansiering af investeringer, der sigtede paa indfoerelse af innoverende teknik og automatisering af hele produktionsforloebet samt kontrol- og kvalitetsforbedring og energibesparelser.

Som led i hoeringen af de oevrige interesserede fremsatte tre medlemsstaters regeringer samt en brancheorganisation deres bemaerkninger til Kommissionen.

III

Det FIM-laan, som den franske regering paataenker at yde, indeholder elementer af stoette efter EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, derved, at den stoettemodtagende virksomhed ved hjaelp af statsmidler aflastes for en del af de investeringsomkostninger, som den normalt skulle paatage sig.

Produktionen og forbruget af mineralvand i Faellesskabet er vokset med ca. 40 % i perioden fra 1975 til 1984 fra ca. 63 mio hl til ca. 88 mio hl. Denne stigning er mere eller mindre udtalt alt efter medlemsstat.

Frankrig er den stoerste producent i Faellesskabet med en produktion paa 33,8 mio hl i 1983, eferfulgt af Tyskland, Italien og Belgien.

I visse medlemsstater er det aarlige forbrug pr. indbygger endnu meget ringe (enkelte liter), men udviser en staerk stigende tendens, medens det i Frankrig og i Belgien er paa ca. 55 liter og i Tyskland 50 liter.

I samme periode er handelen inden for Faellesskabet med mineralvand blevet praktisk taget fordoblet fra 289 000 tons til 583 000 tons svarende til en vaerdi af 224,8 mio ECU og 6,3 % af produktionen. I 1984 tegnede den franske eksport sig for ca. 73 % i maengde og over 80 % i vaerdi af denne handel, medens den franske produktion udgoer mindre end 40 % af produktionen i Faellesskabet.

Ca. 90 % af produktionen og afsaetningen af mineralvand i Frankrig kontrolleres af fire stoerre industrikoncerner. Modtageren af det paagaeldende FIM-laan er den stoerste af disse koncerner og endvidere den stoerste i branchen inden for Faellesskabet. Virksomheden tegner sig for ca. 30 % af markedet i Frankrig, hvad angaar ikke karboniseret mineralvand, og over 50 %, hvad angaar karboniseret mineralvand. Virksomheden er staerkt eksportorienteret i sin produktion og udfoerer sine varer til saavel de oevrige medlemsstater som tredjelande. Dens omsaetning af mineralvand, der er i konstant stigning, udgjorde 2 618 mio ffr. i 1983/84 mod 2 344 mio ffr. i 1982/83.

Eksporten i 1983/84 tegnede sig for 887 mio ffr., heraf over halvdelen i de oevrige medlemsstater, mod 738 mio ffr. i 1982/83.

Hvad angaar emballageglas, skal det bemaerkes, at produktionen af hulglas i Faellesskabet faldt igennem 80'erne, saerlig paa grund af anvendelsen af konkurrerende materialer og energipriserne; dette har betydet, at flere fabrikker i medlemsstaterne har maattet lukke. I Frankrig er produktionen af hulglas derimod steget med 8 % siden 1979 (Faellesskabet = 5 %); den franske industri havde i 1983 den stoerste produktion og tegnede sig for 27 % af produktionen i Faellesskabet. Frankrig er dog fortsat nettoimportoer af hulglas.

Glas er fortsat det mest dominerende emballagemateriale til karbonholdige drikkevarer. Til gengaeld vinder plast i flere medlemsstater, herunder Frankrig, frem paa markedet for mineralvand. Emballageprisen er et af de afgoerende elmenter i kostpriserne for drikkevarer.

Set paa baggrund af ovenstaaende betragtninger, situationen paa det paagaeldende marked og den paagaeldende virksomheds stilling paa dette marked vil den af den franske regering paataenke stoette kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencen efter EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, idet den paagaeldende virksomhed og den franske produktion af drikkevarer og glasemballage favoriseres.

Naar en finansiel stoette fra staten betyder en styrkelse af visse virksomheders stilling i forhold til andre, som konkurrerer med dem i Faellesskabet, maa en saadan stoette antages at paavirke disse andre virksomheder.

I EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, stadfaestes princippet om, at stoette, der opfylder de deri anfoerte kriterier, er uforenelig med faellesmarkedet. Hvad angaar undtagelserne fra dette princip, kan de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 2, anfoerte ikke bringes i anvendelse i den foreliggende sag i betragtning af den paataenkte stoettes art og maalsaetning.

Ifoelge EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, skal stoette, for at kunne betragtes som forenelig med faellesmarkedet, vurderes i en faellesskabssammenhaeng og ikke blot i henseende til en enkelt medlemsstat. For at sikre, at faellesmarkedet fungerer korrekt, og for at tage hensyn til de i EOEF-traktatens artikel 3, litra f), fastsatte principper, skal undtagelserne fra princippet i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, fortolkes snaevert i forbindelse med gennemgangen af enhver stoetteordning og enhver individuel stoetteforanstaltning. Undtagelserne kan i saerdeleshed kun bringes i anvendelse, naar Kommissionen finder det godtgjort, at de begunstigede virksomheder ikke uden en saadan stoette ville blive foranlediget af markedsforholdene til at traeffe dispositioner, der kan bidrage til at naa et af de tilstraebte maal.

At indroemme undtagelse i tilfaelde, som ikke bidrager til realisering af et saadant maal, eller hvor stoetten ikke er noedvendig hertil, ville vaere ensbetydende med, at erhvervsgrene eller virksomheder i visse medlemsstater fik urimelige fordele, hvorved deres finansielle stilling ville blive kunstigt styrket, samt at vilkaarene i samhandelen mellem medlemsstaterne blev paavirket og konkurrencen fordrejet uden nogen begrundelse i den faelles interesse, jf. EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3.

Den paataenkte stoette falder under henvisning til ovenstaaende ikke ind under nogen af de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, anfoerte kategorier af undtagelser. Det maa i henseende til bestemmelserne i dette stykkes litra a) og c) vedroerende stoette til fremme af udviklingen af visse regioner fastslaas, at de omraader, i hvilke investeringerne skal finde sted, ikke er kendetegnet af en usaedvanlig lav levestandard eller en alvorlig underbeskaeftigelse, jf. undtagelsen i litra a).

Hvad angaar undtagelsen i litra c), vil den af den franske regering planlagte stoette ikke kunne fremme udviklingen af visse oekonomiske regioner, som omhandelt i denne bestemmelse.

FIM-laan er ikke generelt begraensede til virksomheder, der er aktive i forudbestemte oekonomiske sektorer og omraader.

De er saaledes ikke beregnet til at opveje regionale handicaps, og den franske regering har i det foreliggende tilfaelde i oevrigt ikke anfoert nogen begrundelse af denne art til at berettige ydelsen af laanet paa 70 mio ffr. til den paagaeldende virksomhed.

Hvad angaar undtagelserne i artikel 92, stk. 3, litra b), er det tydeligt, at den paagaeldende stoette ikke sigter paa at fremme virkeliggoerelsen af et projekt af faelles interesse eller paa at afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den franske oekonomi.

Endelig maa det, hvad angaar undtagelsen i artikel 92, stk. 3, litra c), vedroerende stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, fastslaas, at det paagaeldende FIM-laan hovedsagelig er bestemt til modernisering og udvidelse af produktionsanlaeg. Saadanne investeringer, der er noedvendige til at saette den stoettemodtagende virksomhed i stand til effektivt at efterkomme en stigende efterspoergsel efter de paagaeldende varer, gennemfoeres normalt, uden at incitamenter i form af stoette er noedvendige. Det er helt normalt og i producentens egen interesse, at denne anvender teknik og materialer, der giver de bedste resultater med hensyn til nedsaettelse af driftsomkostninger, herunder energiforbrug.

Den franske virksomheds konkurrenter er udsat for samme problemer, men har ikke adgang til stoette til daekning af en del af de noedvendige omkostninger til loesning af problemerne. At acceptere, at der ydes et FIM-laan paa 70 mio ffr. til ovennaevnte franske fabrikant af mineralvand ville vaere ensbetydende med at paafoere dennes konkurrenter ulemper, som vil kunne give sig udslag i en uberettiget nedgang i disses salg.

Kommissionen skoennede af disse aarsager i tre beslutninger 82/774/EOEF (1), 82/775/EOEF (2), og 82/776/EOEF (3), at en af den belgiske regering paataenkt stoette til ganske lignende investeringer, der skulle gennemfoeres af producenter af mineralvand og laeskedrikke i Belgien, var uforenelig med faellesmarkedet og derfor ikke maatte ydes. Situationen i den paagaeldende sektor har ikke aendret sig maerkbart siden da, og Kommissionen skoenner derfor, at den maa henholde sig til samme sektorale betragtninger i den foreliggende sag.

En stoette til modernisering og udvidelse af de paagaeldende produktionsenheder opfylder derfor ikke de krav med hensyn til udvikling af den paagaeldende sektor, idet samhandelsvilkaarene vil blive aendret paa en maade, der strider mod den faelles interesse, jf. artikel 92, stk. 3, litra c), -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ydelsen af et FIM-laan paa 70 mio ffr., der udgoer en stoette efter EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, til en virksomhed, der fremstiller glasflasker og karbonholdigt og ikke-karbonholdigt vand, som blev anmeldt til Kommissionen ved skrivelse af 11. november 1985, er uforenelig med faellesmarkedet, og den franske regering maa ikke ivaerksaette den.

Artikel 2

Frankrig traeffer de noedvendige forholdsregler til at efterkomme denne beslutning inden for en frist paa en maaned fra dens meddelelse og underretter inden for samme frist Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den franske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 12. november 1986.

Paa Kommissionens vegne

Peter SUTHERLAND

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 216 af 13. 8. 1985, s. 12.

(1) EFT nr. L 323 af 19. 11. 1982, s. 31.

(2) EFT nr. L 323 af 19. 11. 1982, s. 34.

(3) EFT nr. L 323 af 19. 11. 1982, s. 37.