*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2261/85

af 29. juli 1985

om gennemfoerelsesbestemmelserne for destillation som omhandlet i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79 for vinproduktionsaaret 1985/86

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 337/79 af 5. februar 1979 om den faelles markedsordning for vin (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 798/85 (2), saerlig artikel 6, stk. 3, artikel 40, stk. 6, og artikel 65, og

ud fra foelgende betragtninger:

De i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79 omhandlede destillationsforanstaltninger boer gennemfoeres efter Raadets forordning (EOEF) nr. 2179/83 af 25. juli 1983 om fastsaettelse af generelle regler for destillation af vin og biprodukter fra vinfremstilling (3), aendret ved forordning (EOEF) nr. 2687/84 (4);

det er noedvendigt dels at fastsaette betingelserne for producenternes opfyldelse af den i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79 omhandlede forpligtelse, dels at fastsaette destilleriernes forpligtelser;

det boer fastsaettes, at der i den enkelte producents destillationsforpligtelse fraregnes en fast maengde, svarende til hjemmeforbruget, og de maengder, der udfoeres; det vil derfor vaere hensigtsmaessigt at bestemme, at den paagaeldende vin skal udfoeres inden et bestemt tidspunkt, saaledes at den resterende maengde kan blive destilleret som fastsat inden produktionsaarets udgang;

i henhold til artikel 40, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 337/79 gaelder destillationsforpligtelsen ikke for den normalt fremstillede vinmaengde; denne maengde boer fastlaegges for hver af de forskellige kategorier vin fremstillet af druesorter med dobbelt klassificering; med hensyn til vin af druesorter, der er klassificeret baade som sorter af druer til vinfremstilling og som sorter af druer til spisebrug, vil det vaere mest hensigtsmaessigt at bibeholde den i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2078/76 (5) fastsatte regel, samtidig med at den anvendte referenceperiode tilpasses for Graekenlands vedkommende; med hensyn til vin fremstillet af druesorter, der er klassificeret baade som sorter til vinfremstilling og som sorter af druer til speciel brug, er forpligtelsen til destillation foerst blevet indfoert fra produktionsaaret 1982/83 og har ved foerste gennemfoerelse givet anledning til vanskeligheder; en passende loesning paa disse vanskeligheder, der samtidig sikrer, at alle de forpligtede behandles ens, ville vaere at udsaette fastsaettelsen af kriterierne for fordeling pr. ha af den vinmaengde, der normalt fremstilles i hver administrativ enhed, til et senere tidspunkt;

fastsaettelsen af den maengde, der skal destilleres for hver producent, skal finde sted paa grundlag af den samlede producerede maengde; denne fremgaar af de anmeldelser, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2102/84 af 13. juli 1984 om hoest- produktions- og beholdningsanmeldelser i vinsektoren (6), aendret ved forordning (EOEF) nr. 2459/84 (7), samt af de bogfoeringer i til- og afgangsboeger, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1153/75 af 30. april 1975 om udstedelse af ledsagedokumenter og om fastlaeggelse af de forpligtelser, der inden for vinsektoren paahviler producent og forhandler, undtagen detailhandler (8), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3203/80 (9);

det er noedvendigt at undgaa risikoen for, at de produkter, der fremkommer ved destillation af visse vine, for hvilke den i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79 omhandlede forpligtelse gaelder, skal forstyrre markedet for braendevin af vin med oprindelsesbetegnelse; det boer derfor i medfoer af artikel 3, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 fastsaettes, at denne vin ikke maa destilleres til et produkt med et alkoholindhold paa under 92 % vol;

det er noedvendigt at fastsaette visse frister for producenters og destilleriers gennemfoerelse af foranstaltningen for at sikre, at foranstaltningen bliver saa effektiv som mulig;

destillerierne kan ifoelge artikel 40, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 337/79 enten modtage stoette for det produkt, der skal destilleres, eller levere destillatet til interventionsorganet; stoetten boer fastsaettes paa grundlag af kriterierne i artikel 16 i forordning (EOEF)

nr. 2179/83; for at undgaa fremstilling af braendevin af ringe kvalitet er det i mangel af faellesskabskriterier paa dette omraade noedvendigt at kraeve, at de fremstillede braendevine skal opfylde de gaeldende nationale bestemmelser;

for at kunne modtage stoette skal der indsendes en ansoegning ledsaget af en raekke bilag; med henblik paa at sikre, at systemet fungerer ensartet i medlemsstaterne, boer der fastsaettes frister for indsendelse af ansoegning samt for udbetaling af den stoette, der tilkommer destilleriet, og for indsendelse af bevis for betaling af opkoebsprisen;

den pris, interventionsorganerne skal betale for de produkter, de faar leveret, boer fastsaettes paa grundlag af kriterierne i artikel 18, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2179/83;

da der ikke eksisterer en markedsordning for ethylalkohol paa faellesskabsplan, risikerer de interventionsorganer, som har til opgave at afsaette denne alkohol, at maatte videresaelge til en pris, der er lavere end opkoebsprisen; det er derfor noedvendigt i dette tilfaelde at fastsaette, at forskellen mellem opkoebsprisen og salgsprisen for denne alkohol kan daekkes af Den europaeiske udviklings- og garantifond for Landbruget, garantisektionen, indtil et vist fast beloeb;

bestemmelserne om finansiering af de interventioner, der er omhandlet i Raadets forordning (EOEF) nr. 729/70 (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2788/77 (2), boer udvides til ogsaa at omfatte interventionsorganernes overtagelse af de ved destillationen fremkomne produkter;

visse vine, der skal leveres til destillation som omhandlet i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79, kan forarbejdes til vin tilsat alkohol bestemt for destillation; bestemmelserne om destillation boer derfor tilpasses i overensstemmelse med artikel 25 og 26 i forordning (EOEF) nr. 2179/83;

for at goere det muligt for Kommissionen at danne sig et overblik over, om forpligtelsen til den i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79 omhandlede destillation overholdes, er det noedvendigt, at de paagaeldende medlemsstater regelmaessigt paa grundlag af meddelelser fra destillerierne underretter Kommissionen om destillationens forloeb og resultaterne heraf;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomiteen for Vin -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning fastsaettes reglerne for gennemfoerelsen af den i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79 fastsatte destillation for produktionsaaret 1985/86.

Artikel 2

1. Producenter, der er undergivet den i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79 omhandlede forpligtelse til destillation, opfylder deres forpligtelse ved i overensstemmelse med stk. 2 og 3 at levere deres vin til et godkendt destilleri senest den 31. juli 1986.

I det i artikel 26, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 omhandlede tilfaelde opfyldes forpligtelsen ved levering af vinen til en virksomhed, der er godkendt til at forarbejde vin til vin tilsat alkohol, bestemt til destillation senest den 30. juni 1986.

2. Med hensyn til de i artikel 40, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 337/79 omhandlede vine er den enkelte producent pligtig til at levere en maengde, der svarer til den samlede maengde, han har produceret, med fradrag af:

- en standardmaengde paa 10 hl,

- den maengde, som han forelaegger bevis for at have udfoert senest den 31. juli 1986.

Saafremt destillationsforpligtelsen paahviler et kooperativ, gaelder det i foerste afsnit, foerste led, fastsatte fradrag paa 10 hl for hvert af de medlemmer, der faktisk har leveret spisedruer til kooperativet. Den samlede maengde, som kooperativet kan fradrage, kan dog ikke overstige den samlede maengde, der er tilbageleveret til hvert af de medlemmer, som har leveret spisedruer i loebet af produktionsaaret 1985/86.

3. Med hensyn til de i artikel 40, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 337/79 omhandlede vine er den enkelte producent pligtig til at levere en maengde, der svarer til den samlede maengde, han har produceret, med fradrag af:

- en standardmaengde paa 10 hl,

- den maengde, som han forelaegger bevis for at have udfoert senest den 31. juli 1986,

- den maengde, der svarer til den normalt fremstillede maengde, som beregnet i overensstemmelse med stk. 4.

4. For hver administrativ enhed er den samlede normalt fremstillede maengde lig med:

- gennemsnittet af de fremstillede maengder i loebet af en referenceperiode, naar det gaelder vin af druesorter, der i klassificeringen af vinstoksorter i én og samme administrative enhed er klassificeret saavel som druesorter til spisebrug som druesorter til vinfremstilling,

- gennemsnittet af de fremstillede maengder i produktionsaarene 1974/75 til 1979/80, naar det gaelder vin af druesorter, der i klassificeringen af vinstoksorter i én og samme administrative enhed er klassificeret saavel som druesorter til vinfremstilling som druesorter til produktion af toerrede druer,

- det for produktionsaarene 1974/75 til 1979/80 beregnede gennemsnit af de fremstillede maengder minus de maengder, der er blevet destilleret til andre formaal end fremstilling af braendevin med oprindelsesbetegnelse, naar det gaelder vin af druesorter, der i klassificeringen af vinstoksorter i én og samme administrative enhed er klassificeret saavel som druesorter til vinfremstilling som druesorter til braendevinsfremstilling.

For de i foerste afsnit naevnte vine er de normalt fremstillede maengder pr. ha lig med den maengde:

- der i henhold til artikel 5 i forordning (EOEF) nr. 2078/76 er fastlagt for de administrative enheder i Frankrig og Italien for produktionsaaret 1976/77,

- der under anvendelse af allerede naevnte artikel 5 og under hensyntagen til resultaterne for produktionsaarene fra 1974/75 til 1979/80 er fastlagt for de administrative enheder i Graekenland.

5. Den enkelte producents samlede producerede maengde er lig med summen af de vinmaengder, der er naevnt i stk. 1 og anfoert i den i artikel 2, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2102/84 omhandlede produktionsanmeldelse, og de maengder, der er opfoert i de i artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 1153/75 omhandlede til- og afgangsboeger, og som producenten efter tidspunktet for indgivelse af produktionsanmeldelse selv har fremstillet af druer eller af most af druer af sorter, som omhandlet i artikel 40, stk. 1 og 2, i forordning (EOEF) nr. 337/79, og som er anfoert i anmeldelsen.

Artikel 3

1. Den i artikel 40, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 337/79 fastsatte opkoebspris er 1,59 ECU/% vol/hl.

2. Den i stk. 1 omhandlede opkoebspris betales af destilleriet til producenten senest tre maaneder fra det tidspunkt, hvor de enkelte vinpartier tilgaar destilleriet.

Artikel 4

1. Destillation som omhandlet i artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79 maa ikke foretages efter den 31. august 1986.

2. Ved direkte destillation af de i artikel 2, stk. 4, foerste afsnit, tredje led, omhandlede vine maa der kun fremstilles et produkt med et alkoholindhold paa 92 % vol eller derover.

3. Destillerierne sender senest den 10. i hver maaned for den foregaaende maaned en oversigt til interventionsorganet over de maengder vin, der er destilleret, og de ved destillationen fremkomne maengder produkter, fordelt paa de i artikel 3, stk. 1, foerste afsnit, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 omhandlede kategorier.

Artikel 5

1. Destillerierne kan modtage stoette paa de betingelser, der er omhandlet i stk. 2.

Stoetten fastsaettes til:

- 1,12 ECU/% vol/hl for destillationsprodukter, der svarer til definitionen paa neutral alkohol i bilaget til forordning (EOEF) nr. 2179/83;

- 1,01 ECU/% vol/hl for destillationsprodukter, der er braendevin og som opfylder de i gaeldende nationale bestemmelser indeholdte kvalitetskrav;

- 1,01 ECU/% vol/hl for destillationsprodukter, der er destillater eller raaalkohol med et alkoholindhold paa mindst 52 % vol.

2. Destillerier, som oensker at modtage den i stk. 1 omhandlede stoette, indgiver senest den 31. oktober 1986 en ansoegning til interventionsorganet i den medlemsstat, paa hvis omraade destillationen har fundet sted, efter artikel 17, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2179/83.

Medlemsstaterne kan kraeve, at den i stk. 1, litra a), i naevnte artikel omhandlede oversigt attesteres af en kontrolinstans.

3. Destilleriet er pligtig til inden den 1. februar 1987 at forelaegge interventionsorganet det i artikel 17, stk. 2, foerste afsnit, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 omhandlede bevis. Hvis dette bevis ikke forelaegges inden den 1. februar 1987, tilbagekraever interventionsorganet den udbetalte stoette. Hvis beviset forelaegges efter denne frists udloeb, men inden den 1. maj 1987, tilbagekraever interventionsorganet et beloeb svarende til 20 % af den udbetalte stoette.

Hvis det konstateres, at destilleriet ikke har betalt opkoebsprisen, udbetaler interventionsorganet til producenten inden den 1. juni 1987 et beloeb svarende til stoetten, eventuelt gennem interventionsorganet i den medlemsstat, hvor producenten er hjemmehoerende.

Artikel 6

1. Levering af produkter med et alkoholindhold paa mindst 92 % til interventionsorganet skal ske senest den 31. oktober 1986 eller, hvis artikel 11, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 anvendes, paa en dato, der fastsaettes af den ansvarlige nationale myndighed.

2. Den pris, som interventionsorganet betaler destillatoeren, fastsaettes til 2,08 ECU/% vol/hl ren alkohol.

Har destillatoeren modtaget stoette efter artikel 5, nedsaettes den i foerste afsnit omhandlede pris med denne stoette.

Har destillatoeren ikke modtaget den i andet afsnit omhandlede stoette, anvendes artikel 5, stk. 2.

3. De i stk. 2 omhandlede priser gaelder for neutral alkohol som fastlagt i bilaget til forordning (EOEF) nr. 2179/83.

For andre former for alkohol nedsaettes de i stk. 2 omhandlede priser med 0,11 ECU/% vol/hl ren alkohol.

4. Interventionsorganet foretager udbetaling til destilleriet senest tre maaneder efter dagen for alkoholens levering.

Artikel 5, stk. 3, anvendes med de noedvendige tilpasninger.

Artikel 7

Den europaeiske udviklings- og garantifond for Landbruget, garantisektionen, deltager i afholdelsen af de udgifter, der paahviler interventionsorganet i forbindelse med overtagelsen af alkohol.

Bidraget fastsaettes til 1,12 ECU/% vol/hl alkohol, der overtages.

Der udbetales intet bidrag for alkohol, der overtages efter artikel 11, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2179/83.

Artikel 4 og 5 i forordning (EOEF) nr. 729/70 anvendes paa denne deltagelse.

Artikel 8

1. Saafremt artikel 26, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 finder anvendelse, indsendes kontrakten eller leveringsangivelsen vedroerende forarbejdning til vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, til det ansvarlige interventionsorgan til godkendelse senest den 31. januar 1986.

Interventionsorganet meddeler producenten resultatet af godkendelsesproceduren inden 15 dage fra datoen for indsendelsen af kontrakten eller angivelsen.

2. Forarbejdning til vin, tilsat alkohol, bestemt til destillation, kan ikke finde sted efter den 31. juli 1986.

3. Destillation af vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, kan kun finde sted efter godkendelse af kontrakten eller angivelsen og senest den 31. august 1986.

4. Forarbejdningsvirksomheden sender senest den 10. i hver maaned til interventionsorganet en oversigt over de maengder vin, den har faaet leveret i den foregaaende maaned.

5. Forarbejdningsvirksomheden kan for vin, der er forarbejdet ved tilsaetning af alkohol med henblik paa destillation, modtage en stoette paa 0,99 ECU pr. hektolitr og pr. % vol virkeligt alkoholindhold foer forarbejdningen.

Forarbejdningsvirksomheden indsender med henblik paa denne stoette senest den 30. november 1986 en ansoegning til det ansvarlige interventionsorgan og vedlaegger en kopi af ledsagedokumenterne vedroerende transporten af den vin, stoetteansoegningen omfatter, eller en oversigt over disse dokumenter.

Medlemsstaterne kan kraeve, at kopierne eller oversigten som omhandlet i andet afsnit paategnes af en kontrolinstans.

Stoetten udbetales senest tre maaneder efter, at der er indsendt bevis for, at den i artikel 26, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 omhandlede sikkerhed er stillet, og i hvert fald senest tre maaneder efter at kontrakten eller angivelsen er godkendt.

6. Uden at artikel 23 i forordning (EOEF) nr. 2179/83 i oevrigt herved anfaegtes, frigives sikkerheden kun, saafremt der senest den 31. marts 1987 er fremsendt bevis for:

- at den samlede maengde vin i kontrakten eller angivelsen er forarbejdet til vin, tilsat alkohol, bestemt til destillation, og at den er blevet destilleret,

- at opkoebsprisen for vinen er udbetalt til producenten inden for den i artikel 3, stk. 2, omhandlede frist. Hvis ovennaevnte bevis ikke fremsendes senest den 31. marts 1987, tilbagekraever interventionsorganet stoetten hos forarbejdningsvirksomheden.

Hvis beviset fremsendes efter fristens udloeb, men foer den 1. juli 1987, tilbagekraever interventionsorganet et beloeb svarende til 20 % af den udbetalte stoette.

Hvis det konstateres, at forarbejdningsvirksomheden ikke har betalt producenten opkoebsprisen, udbetaler interventionsorganet til producenten inden den 1. august 1987 et beloeb svarende til stoetten, eventuelt gennem interventionsorganet i den medlemsstat, hvor producenten er hjemmehoerende.

Artikel 9

Som undtagelse fra artikel 40, stk. 1 og 2, i forordning (EOEF) nr. 337/79 kan de i samme artikel omhandlede vine forsendes:

- til et toldsted med henblik paa afslutning af toldformaliteterne ved udfoersel og derefter forlade Faellesskabets toldomraade;

- til en godkendt forarbejdningsvirksomhed med henblik paa forarbejdning til vin tilsat alkohol, til destillation.

Artikel 10

1. Uden at dette i oevrigt beroerer anvendelsen af bestemmelserne i artikel 6 i forordning (EOEF) nr. 337/79, og bortset fra tilfaelde af force majeure, fastsaetter den kompetente myndighed, saafremt producenten eller destilleriet ikke opfylder en af de forpligtelser, der paahviler ham/det i medfoer af denne forordning, de foranstaltninger, som den skoenner noedvendige under hensyn til den paaberaabte omstaendighed.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tilfaelde, hvor stk. 1 er blevet anvendt, samt om, hvorledes anmodninger om anvendelse af force majeure-klausulen er blevet imoedekommet.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne sender senest den 20. i hver maaned Kommissionen en oversigt for den foregaaende maaned med foelgende angivelser:

- de maengder vin og vin tilsat alkohol, der er destilleret,

- de maengder alkohol, der er leveret til interventionsorganerne i forbindelse med destillation ifoelge artikel 40 i forordning (EOEF) nr. 337/79,

- de maengder braendevin af vin, der er produceret, samt de maengder alkohol, disse produkter indeholder,

- de maengder af andre produkter med alkoholindhold paa mindst 52 % vol, for hvilke der er anmodet om stoette.

2. For alkohol, der er overtaget af interventionsorganet, giver medlemsstaterne inden den 1. oktober 1985 Kommissionen meddelelse for produktionsaaret 1984/85 om salgspriserne i hele produktionsaaret samt om de maengder, der er solgt til disse priser, og de paagaeldende produkters kendetegn.

3. Senest den 31. marts 1987 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de tilfaelde, hvor destillerierne eller forabejdningsvirksomhederne ikke har overholdt deres forpligtelser, og om de foranstaltninger, der er truffet som foelge heraf.

Artikel 12

De i artikel 3, 5 og 6 naevnte beloeb omregnes til national valuta ved hjaelp af den repraesentative kurs, som den 1. september 1985 gaelder for vinsektoren.

Artikel 13

Den i artikel 6, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 337/79 omhandlede referenceperiode er for saa vidt angaar forpligtelserne i artikel 40 i samme forordning tidsrummet fra den 1. september 1985 til den 31. juli 1986.

Artikel 14

Denne forordning traeder i kraft den 1. september 1985.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 29. juli 1985.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Naestformand

(1) EFT nr. L 54 af 5. 3. 1979, s. 1.

(2) EFT nr. L 89 af 29. 3. 1985, s. 1.

(3) EFT nr. L 212 af 3. 8. 1983, s. 1.

(4) EFT nr. L 255 af 25. 9. 1984, s. 1.

(5) EFT nr. L 233 af 24. 8. 1976, s. 20.

(6) EFT nr. L 194 af 24. 7. 1984, s. 1.

(7) EFT nr. L 231 af 29. 8. 1984, s. 5.

(8) EFT nr. L 113 af 1. 5. 1975, s. 1.

(9) EFT nr. L 333 af 11. 12. 1980, s. 18.

(1) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13.

(2) EFT nr. L 295 af 30. 12. 1972, s. 1.