*****

RAADETS DIREKTIV

af 10. juni 1985

om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturomraadet, herunder om foranstaltninger, som skal lette den faktiske udoevelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

(85/384/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 49, 57 og 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til traktaten er enhver diskriminerende behandling paa omraadet etablering og tjenesteydelser, som begrundes i nationalitet, forbudt fra overgangsperiodens udloeb; det saaledes gennemfoerte princip om national behandling vedroerer navnlig udstedelse af en eventuel fornoeden tilladelse til at optage og udoeve virksomhed paa arkitekturomraadet samt registrering hos eller optagelse i faglige organisationer eller organer;

det forekommer dog hensigtsmaessigt at fastsaette visse bestemmelser, som skal lette den faktiske udoevelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser i forbindelse med virksomhed, der falder inden for arkitekturomraadet;

i henhold til traktaten maa medlemsstaterne ikke yde nogen form for hjaelp, som vil kunne fordreje etableringsbetingelserne;

artikel 57, stk. 1, i traktaten foreskriver, at der skal udstedes direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser;

bygningers arkitektoniske udformning, deres kvalitet, deres harmoniske indfoejning i det omkringliggende miljoe, respekten for de naturlige og bymaessige landskaber saavel som den kollektive og private ejendom er af offentlig interesse; derfor maa den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser bygge paa kvalitative og kvantitative kriterier, der sikrer, at indehaverne af anerkendte eksamensbeviser mv. er i stand til at forstaa og udtrykke enkelt-personers, samfundsgruppers og sammenslutningers behov inden for egnsplanlaegning, projektering, tilrettelaeggelse og opfoerelse af bygninger, bevarelse og udnyttelse af bebyggelser og beskyttelse af den naturlige balance;

de uddannelser, som erhvervsudoevere inden for arkitekturomraadet har gennemgaaet, er i oejeblikket yderst forskellige; der boer dog stiles mod en indbyrdes tilnaermelse af de uddannelser, der foerer til udoevelse af denne virksomhed under stillingsbetegnelsen arkitekt;

i nogle medlemsstater er adgang til og udoevelse af virksomhed som arkitekt i henhold til lov betinget af, at vedkommende er i besiddelse af et eksamensbevis som arkitekt; i visse andre medlemsstater, hvor denne betingelse ikke findes, er retten til benyttelse af betegnelsen arkitekt dog lovmaessigt reguleret; endelig er der i visse medlemsstater, hvor hverken det foerste eller det sidste er tilfaeldet, ved at blive udarbejdet love og administrative forskrifter for adgang til og udoevelse af saadan virksomhed under stillingsbetegnelsen arkitekt; de betingelser, hvorunder der i disse medlemsstater skal vaere mulighed for adgang til og udoevelse af saadan virksomhed, er saaledes endnu ikke fastlagt; gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser forudsaetter, at eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre kvalifikationsbeviser i den udstedende stat giver mulighed for adgang til udoevelse af bestemte former for virksomhed; anerkendelsen af bestemte attester i henhold til dette direktiv boer derfor kun gaelde, for saa vidt indehaverne af disse attester i medfoer af de kommende retsforskrifter i den udstedende medlemsstat vil faa adgang til virksomhed under stillingsbetegnelsen arkitekt;

adgangen til den lovbeskyttede stillingsbetegnelse arkitekt er i nogle medlemsstater betinget af, at den paagaeldende foruden opnaaelsen af eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser gennemgaar en praktisk uddannelse; da der endnu ikke er overensstemmelse mellem medlemsstaterne med hensyn hertil, er det hensigtsmaessigt for at undgaa eventuelle vanskeligheder at anerkende en relevant praktisk erfaring af en tilsvarende varighed, der er opnaaet i en anden medlemsstat, som tilstraekkelig til opfyldelse af denne betingelse;

omtalen i artikel 1, stk. 2, af »virksomhed inden for arkitekturomraadet, der saedvanligvis udoeves under stillingsbetegnelsen arkitekt«, som er berettiget ved de i visse medlemsstater eksisterende forhold, har udelukkende til formaal at angive dette direktivs anvendelsesomraade, uden at det derved tilsigtes at give en juridisk definition af virksomhed inden for arkitektursektoren;

i de fleste medlemsstater udoeves virksomhed inden for arkitekturomraadet retligt eller faktisk af personer med betegnelsen arkitekt, enten alene eller med tilfoejelse af en anden betegnelse, uden at disse personer derfor har eneret paa udoevelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen; de naevnte former for virksomhed eller visse af dem kan ligeledes udoeves af andre fagligt uddannede, saerlig ingenioerer, der har faaet en saerlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst;

den gensidige anerkendelse af kvalifikationsbeviser vil lette adgangen til og udoevelsen af de paagaeldende former for virksomhed;

i visse medlemsstater tillader lovgivningen undtagelsesvis og som afvigelse fra de krav til uddannelse, der normalt stilles for adgang til at anvende den lovbeskyttede stillingsbetegnelse arkitekt, at denne betegnelse tildeles visse kunstnere, hvoraf der i oevrigt er meget faa, hvis arbejde baerer vidnesbyrd om saerligt talent paa arkitekturomraadet; der boer i dette direktiv traeffes bestemmelse om disse arkitekters forhold, saa meget mere som de ofte nyder international bevaagenhed;

anerkendelsen af adskillige af de nuvaerende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der er naevnt i artikel 10-12, har til formaal at goere det muligt for indehaverne af disse eksamensbeviser mv. at etablere sig eller praestere tjenesteydelser i andre medlemsstater med oejelikkelig virkning; en pludselig indfoerelse af denne bestemmelse i storhertugdoemmet Luxembourg kunne i betragtning af omraadets ringe udstraekning fremkalde konkurrenceforvridning og virke forstyrrende paa udoevelsen af erhvervet; det synes derfor berettiget at give denne medlemsstat en ekstra tilpasningsfrist;

da et direktiv om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser ikke noedvendigvis medfoerer, at de uddannelser, som disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser vedroerer, er fuldstaendig ens, boer der, hvad angaar benyttelsen af uddannelsestitel, kun gives autorisation til benyttelse af denne paa sproget i den medlemsstat, der er den paagaeldendes hjemland eller seneste opholdsland;

for at forenkle anvendelsen af dette direktiv for de nationale myndigheder kan en medlemsstat foreskrive, at vedkommende personer der opfylder de heri kraevede uddannelsesbetingelser, sammen med deres eksamensbeviser, certifikater eller kvalifikationsbeviser skal fremlaegge en attest fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er deres hjemland eller seneste opholdsland, som godtgoer at disse beviser virkelig er de i direktivet omhandlede;

de nationale bestemmelser med hensyn til vandel og haederlighed kan kun anvendes som normer for adgang til erhvervsudoevelse, dersom der er tale om etablering; i dette tilfaelde boer der i oevrigt sondres mellem de tilfaelde, hvor de paagaeldende endnu aldrig har udoevet virksomhed paa arkitekturomraadet, og de tilfaelde hvor de allerede har udoevet en saadan virksomhed i en anden medlemsstat;

ved udveksling af tjenesteydelser udgoer kravet om registrering hos eller optagelse i faglige organisationer eller organer, der er knyttet til udoevelse af en virksomhed af regelmaessig og varig karakter i vaertsmedlemsstaten, ubestrideligt en ulempe for tjenesteyderen paa grund af hans virksomheds midlertidige karakter; kravet boer derfor frafaldes; i saa fald maa imidlertid tilsynet med den faglige disciplin, der er omfattet af disse faglige organers kompetence, sikres; i dette oejemed boer det med forbehold af anvendelsen af artikel 62 i traktaten foreskrives, at der kan paalaegges den vedkommende person en indberetningspligt over for de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten vedroerende udvekslingen af tjenesteydelser;

hvad angaar udoevelse af loennet virksomhed inden for arkitekturomraadet, indeholder Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (1) ikke saerlige bestemmelser for, hvilke fag der er undergivet forskrifter vedroerende vandel og haederlighed, faglig disciplin og benyttelse af stillingsbetegnelser; de paagaeldende forskrifter anvendes eller kan bringes i anvendelse saavel paa loennede som paa selvstaendige erhvervsudoevere efter medlemsstaternes oenske; udoevelse af virksomhed inden for arkitekturomraadet er i flere medlemsstater betinget af, at den paagaeldende er i besiddelse af et eksamensbevis, et certifikat eller et andet kvalifikationsbevis; denne virksomhed udoeves saavel af selvstaendige som af loennede erhvervsudoevere, eller af de samme personer skiftevis som loennet og som selvstaendig erhvervsudoever i loebet af deres faglige karriere; for i fuldt omfang at fremme den frie bevaegelighed for disse erhvervsudoevere inden for Faellesskabet forekommer det saaledes noedvendigt at udvide anvendelsen af dette direktiv til ogsaa at gaelde for loennede erhvervsudoevere, der udoever virksomhed inden for arkitekturomraadet;

ved dette direktiv indfoeres gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, diplomer og andre kvalifikationsbeviser, som aabner adgang til erhvervsvirksomhed, uden at de nationale uddannelsesbestemmelser dermed samordnes; desuden varierer antallet af beroerte erhvervsudoevere staerkt fra den ene medlemsstat til den anden; derfor maa Kommissionen i de foerste aar foelge direktivets anvendelse med ganske saerlig opmaerksomhed -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRAADE

Artikel 1

1. Dette direktiv finder anvendelse paa virksomhed inden for arkitekturomraadet.

2. Ved virksomhed inden for arkitekturomraadet forstaas i dette direktiv virksomhed, der saedvanligvis udoeves under stillingsbetegnelsen arkitekt.

KAPITEL II

EKSAMENBEVISER, CERTIFIKATER OG ANDRE KVALIFIKATIONSBEVISER, SOM GIVER ADGANG TIL VIRKSOMHED INDEN FOR ARCHITEKTUROMRADET UNDER STILLINGSBETEGNELSEN ARKITEKT

Artikel 2

Hver medlemsstat anerkender de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der er erhvervet ved en uddannelse, som opfylder kravene i artikel 3 og 4, og som er udstedt til medlemsstaternes statsborgere af de oevrige medlemsstater, ved at tildele dem den samme virkning paa sit omraade for saa vidt angaar adgang til den i artikel 1 naevnte virksomhed og udoevelse af denne under stillingsbetegnelsen arkitekt paa de i artikel 23, stk. 1, fastsatte betingelser som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, den selv udsteder.

Artikel 3

Uddannelse, som foerer til erhvervelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser som anfoert i artikel 2, skal gives i form af undervisning paa universitetsniveau, som hovedsagelig vedroerer arkitektur. Denne undervisning skal i lige grad tage hensyn til de teoretiske og praktiske sider ved architekturdannelsen og sikre erhvervelse af:

1. faerdighed i at udforme arkitektoniske projekter, hvorved der tages hensyn til baade aestetiske og tekniske krav,

2. passende kendskab til arkitekturens historie og teori og til dertil knyttede kunstarter, teknologi og humaniora,

3. kendskab til de skabende kunstarter for saa vidt angaar disses indflydelse paa kvaliteten af arkitektonisk formgivning,

4. passende kendskab til byplanlaegning, planlaegning og den teknik, der anvendes i planlaegningsprocessen,

5. forstaaelse af forholdet mellem mennesker og bygninger, mellem bygninger og deres omgivelser og af behovet for at afpasse bygninger og omraader efter hinanden i overensstemmelse med menneskets behov og forhold,

6. forstaaelse af arkitekterhvervet og af arkitektens rolle i samfundet, isaer ved udarbejdelsen af projekter, der tager hensyn til samfundsforhold,

7. forstaaelse af fremgangsmaaden ved analyse og tilrettelaeggelse af byggeprojekter til en projekteringsopgave,

8. forstaaelse af strukturelle, bygnings- og ingenioermaessige problemer i forbindelse med bygningskonstruktion,

9. passende viden om fysiske problemer og teknologi samt om bygningers funktion med henblik paa at tilvejebringe behagelige forhold indendoers og beskyttelse mod de ydre klimatiske forhold,

10. saadanne tekniske faerdigheder, at den paagaeldende bliver i stand til at udforme bygninger, der imoedekommer de krav, brugerne heraf stiller, samtidig med at noedvendige begraensninger af budgethensyn eller paa grund af byggelovgivningen respekteres,

11. passende kendskab til de industrier, organisationer, forskrifter og fremgangsmaader, der er forbundet med projekters virkeliggoerelse i form af bygninger og med at indpasse planer i planlaegningen.

Artikel 4

1. Den i artikel 2 omhandlede uddannelse skal opfylde baade de i artikel 3 fastsatte krav og foelgende betingelser:

a) uddannelsens samlede varighed skal enten vaere paa mindst fire aars fuldtidsstudium paa et universitet eller en tilsvarende laereanstalt eller mindst seks aars studium paa et universitet eller en tilsvarende laereanstalt, hvoraf mindst tre aar skal vaere fuldtidsstudium;

b) uddannelsen skal afsluttes med eksamen paa universitetsniveau.

Uanset foerste afsnit anses den treaarige uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland paa »Fachhochschulen«, der findes paa tidspunktet for meddelelsen af dette direktiv, som opfylder kravene i artikel 3, og som giver adgang til at udoeve den i artikel 1 omhandlede virksomhed med stillingsbetegnelsen arkitekt i denne medlemsstat, ligeledes for at opfylde artikel 2, for saa vidt denne uddannelse suppleres med fire aars erhvervserfaring i Forbundsrepublikken Tyskland, der attesteres ved et certifikat udstedt af den faglige organisation, paa hvis medlemsliste den arkitekt er optaget, som oensker at udnytte dette direktivs bestemmelser. Den faglige organisation skal forud fastslaa, at de af arkitekten udfoerte arbejder paa arkitekturomraadet er et vaegtigt bevis paa praktisk anvendelse af de i artikel 3 naevnte kundskaber. Dette certifikat udstedes efter samme fremgangsmaade, som den der gaelder for optagelse paa den faglige organisations medlemsliste.

Paa grundlag af de indhoestede erfaringer og under hensyn til udviklingen i arkitektuddannelserne forelaegger Kommissionen otte aar efter udloebet af den i artikel 31, stk. 1, foerste afsnit, fastsatte frist Raadet en rapport om anvendelsen af denne undtagelse samt passende forslag, som Raadet i loebet af seks maaneder traeffer afgoerelse om efter de i traktaten fastsatte fremgangsmaader.

2. Som led i ordninger for forbedring af den sociale status eller i universitetsstudier paa deltidsbasis anerkendes endvidere som en opfyldelse af kravene i artikel 2 en uddannelse, der opfylder kravene i artikel 3, og som afsluttes med en eksamen i arkitektur, der bestaas af personer, som i syv aar eller derover har arbejdet i arkitektfaget hos en arkitekt eller i en arkitektvirksomhed. En saadan eksamen skal svare til en universitetseksamen og have samme vaerdi som den i stk. 1, litra b), omhandlede afsluttende eksamen.

Artikel 5

1. Statsborgere i en medlemsstat, der har tilladelse til at benytte stillingsbetegnelsen arkitekt i medfoer af en lov, der hjemler den kompetente myndighed i en medlemsstat mulighed for at traeffe en saadan afgoerelse til fordel for statsborgere fra medlemsstaterne, som saerlig maatte have udmaerket sig ved kvaliteten af deres praestationer paa arkitekturomraadet, anses for at opfylde de betingelser, der kraeves for at udoeve virksomhed paa arkitekturomraadet under denne betegnelse.

2. De i stk. 1 omhandlede personers arkitektstatus godtgoeres ved en attest, der udstedes af den medlemsstat, der er den paagaeldendes hjemland eller seneste opholdsland.

Artikel 6

Paa de vilkaar, der er fastsat i artikel 2, anerkendes attester fra de kompetente myndigheder i Forbundsrepublikken Tyskland om ligestilling af uddannelsesbeviser udstedt efter den 8. maj 1945 af de kompetente myndigheder i Den tyske demokratiske Republik med de i naevnte artikel omhandlede kvalifikationsbeviser. Artikel 7

1. Hver medlemsstat tilstiller saa hurtigt som muligt og samtidig de oevrige medlemsstater og Kommissionen en fortegnelse over de eksamensbeviser, certifikater og andre beviser for uddannelse, som udstedes paa dens omraade, og som opfylder kriterierne i artikel 3 og 4, og giver meddelelse om de institutioner eller myndigheder, som udsteder dem.

Den foerste meddelelse finder sted inden tolv maaneder efter dette direktivs meddelelse.

Paa samme maade meddeler hver medlemsstat de aendringer, der sker saa vidt angaar eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for uddannelse, der udstedes paa deres omraade, navnlig saadanne, som ikke laengere opfylder kravene i artikel 3 og 4.

2. Fortegnelserne og ajourfoeringen af disse offentliggoeres til underretning i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af Kommissionen ved udloebet af en frist paa tre maaneder fra deres meddelelse. Dog kan offentliggoerelsen af et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis udsaettes i de i artikel 8 fastsatte tilfaelde. Ajourfoerte fortegnelser offentliggoeres regelmaessigt af Kommissionen.

Artikel 8

Saafremt en medlemsstat eller Kommissionen naerer tvivl om, hvorvidt et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis opfylder kriterierne i artikel 3 og 4, forelaegger Kommissionen sagen for Det raadgivende udvalg for uddannelse inden for arkitekturomraadet inden udloebet af en frist paa tre maaneder fra den i medfoer af artikel 7, stk. 1, foretagne meddelelse. Udvalget afgiver sin udtalelse inden tre maaneder.

Det paagaeldende eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis offentliggoeres inden for tre maaneder fra denne udtalelse eller fra udloebet af den fastsatte frist for afgivelse af denne udtalelse, undtagen i foelgende to tilfaelde:

- saafremt den medlemsstat, som udsteder det, aendrer den meddelelse, den har givet i medfoer af artikel 7, stk. 1,

eller

- saafremt en medlemsstat eller Kommissionen ivaerksaetter traktatens artikel 169 eller 170 med henblik paa at forelaegge sagen for Domstolen for De europaeiske Faellesskaber.

Artikel 9

1. Saafremt en medlemsstat eller Kommissionen naerer tvivl om, at et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis, der er optaget paa en af de i De Europaeiske Faellesskabers Tidende offentliggjorte fortegnelser, endnu opfylder kravene i artikel 3 og 4, kan en medlemsstat eller Kommissionen forelaegge spoergsmaalet for Det raadgivende Udvalg. Udvalget afgiver sin udtalelse inden tre maaneder.

2. Kommissionen kan slette et eksamensbevis fra en af de i De Europaeiske Faellesskabers Tidende offentliggjorte fortegnelser enten med den paagaeldende medlemsstats indforstaaelse eller efter en dom afsagt af Domstolen.

KAPITEL III

EKSAMENSBEVISER, CERTIFIKATER OG ANDRE KVALIFIKATIONSBEVISER, DER GIVER ADGANG TIL VIRKSOMHED INDEN FOR ARCHITEKTUROMRAADET I MEDFOER AF OPNAAEDE RETTIGHEDER ELLER EKSISTERENDE NATIONALE BESTEMMELSER

Artikel 10

Hver medlemsstat anerkender de i artikel 11 omhandlede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som er udstedt af de oevrige medlemsstater til statsborgere i medlemsstaterne, som allerede er i besiddelse af disse kvalifikationer paa tidspunktet for direktivets meddelelse, eller som har paabegyndt studier, som afsluttes med udstedelse af saadanne eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, senest i loebet af det tredje akademiske aar efter denne meddelelse, selv om disse ikke svarer til mindstekravene for de i kapitel II naevnte beviser, ved med hensyn til adgang til den i artikel 1 omhandlede virksomhed og udoevelse af denne under overholdelse af artikel 23 at give dem samme gyldighed paa sit omraade som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturomraadet, som den selv udsteder.

Artikel 11

De i artikel 10 omhandlede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser omfatter:

a) i Tyskland

- eksamensbeviser udstedt af kunstakademierne (Dipl.-Ing., Architekt (HfbK));

- eksamensbeviser udstedt af Technische Hochschulen, arkitekt-afdelingen (Architektur/Hochbau), af tekniske universiteter, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), af universiteterne, arkitektafdelingen, og, dersom disse institutioner indgaar i Gesamthochschulen, af saadanne Gesamthochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau) (Dipl.-Ing. og andre benaevnelser, der senere maatte blive fastsat for saadanne eksamensbeviser);

- eksamensbeviser udstedt af Fachhochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), og, dersom disse institutioner indgaar i Gesamthochschulen, af saadanne Gesamthochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), ledsaget - naar studietiden er paa under fire aar, men paa mindst tre aar - af en attest, der godtgoer, at vedkommende har fire aars erhvervserfaring i Forbundsrepublikken Tyskland, og som er udstedt af den faglige organisation i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, andet afsnit. (Ingenieur grad. og andre benaevnelser, der senere maatte blive fastsat for saadanne eksamensbeviser); - certifikater (Pruefungszeugnisse) udstedt foer 1. januar 1973 af arkitektafdelingerne paa Ingenieurschulen og Werkkunstschulen, ledsaget af en attest fra de kompetente myndigheder om, at den paagaeldende har bestaaet en proeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med artikel 13;

b) i Belgien

- eksamensbeviser udstedt af de statslige arkitekthoejskoler eller af institutterne for arkitektur (architecte - architect);

- eksamensbeviser udstedt af arkitekthoejskolen i Hasselt (architect);

- eksamensbeviser udstedt af de kongelige kunstakademier (architecte - architect);

- eksamensbeviser udstedt af Saint-Luc-skolerne (architecte - architect);

- universitetseksamensbeviser for civilingenioerer ledsaget af et praktikcertifikat, som er udstedt af arkitektsammenslutningen, og som giver ret til at benytte stillingsbetegnelsen arkitekt (architecte - architect);

- eksamensbeviser for arkitekter udstedt af det centrale eller statslige bedoemmelsesudvalg for arkitekter (architecte - architect);

- eksamensbeviser for civilingenioerer (bygningskonstruktion) og bygningsingenioerer udstedt af universiteternes fakulteter for anvendte videnskaber og af Faculté Polytechnique de Mons (ingénieur-architecte, ingénieur-architect);

c) i Danmark

- eksamensbeviser udstedt af statens arkitektskoler i Koebenhaven og AArhus (arkitekt);

- registreringsbevis udstedt af arkitektnaevnet i henhold til lov nr. 202 af 28. maj 1975 (registreret arkitekt);

- eksamensbeviser udstedt af de byggetekniske hoejskoler (bygningskonstruktoer) ledsaget af en attest fra de kompetente myndigheder om, at den paagaeldende har bestaaet en proeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med artikel 13;

d) i Frankrig

- diplôme d'architecte diplômé par le gouvernement, udstedt indtil 1959 af undervisningsministeriet og efter dette tidspunkt af kulturministeriet (architecte D.P.L.G.);

- eksamensbeviser udstedt af den saerlige arkitektskole (architecte D.E.S.A.);

- eksamensbeviser udstedt efter 1955 af Ecole nationale supérieure des Arts et Industries de Strasbourg (tidligere »école nationale d'ingénieurs de Strasbourg«), arkitektafdelingen (architecte E.N.S.A.I.S.);

e) i Graekenland

- eksamensbeviser for bygningsingenioerer udstedt af Metsovion Polytechnion i Athen, ledsaget af en attest fra Graekenlands tekniske naevn om, at den paagaeldende har ret til at udoeve virksomhed paa arkitekturomraadet;

- eksamensbeviser for bygningsingenioerer udstedt af Aristotelion Panepistimion i Thessaloniki, ledsaget af en attest fra Graekenlands tekniske naevn om, at vedkommende har ret til at udoeve virksomhed paa arkitekturomraadet;

- eksamensbeviser for civilingenioerer (bygningskonstruktion) udstedt af Metsovion Polytechnion i Athen, ledsaget af en attest fra Graekenlands tekniske naevn om, at vedkommende har ret til at udoeve virksomhed paa arkitekturomraadet;

- eksamensbeviser for civilingenioerer (bygningskonstruktion) udstedt af Aristotelion Panepistimion i Thessaloniki, ledsaget af en attest fra Graekenlands tekniske naevn om, at vedkommende har ret til at udoeve virksomhed paa arkitekturomraadet;

- eksamensbeviser for civilingenioerer (bygningskonstruktion) udstedt af Panepistimion Thrakis, ledsaget af en attest fra Graekenlands tekniske naevn om, at vedkommende har ret til at udoeve virksomhed paa arkitekturomraadet;

- eksamensbeviser for civilingenioerer (bygningskonstruktion) udstedt af Panepistimion Patron, ledsaget af en attest fra Graekenlands tekniske naevn om, at vedkommende har ret til at udoeve virksomhed paa arkitekturomraadet;

f) i Irland

- graden »Bachelor of Architecture«, som af »National University of Ireland« (B. Arch. (NUI.)) tildeles dem, der har opnaaet et diplom i arkitektur fra »University College« i Dublin;

- det arkitektdiplom paa universitetsniveau, der tildeles af »College of Technology«, Bolton Street, Dublin (Dipl. Arch.); - certifikatet som associeret medlem af »Royal Institute of Architects of Ireland« (ARIAI);

- certifikatet som medlem af »Royal Institute of Architects of Ireland« (MRIAI);

g) i Italien

- eksamensbeviser (»laurea in architettura«) udstedt af universiteterne, de polytekniske laereanstalter og hoejskolerne for arkitektur i Venedig og Reggio-Calabria, ledsaget af et bevis, som berettiger til selvstaendig udoevelse af arkitekterhvervet, og som er udstedt af undervisningsministeren, efter at kandidaten for en kompetent eksamenskommission har bestaaet den statseksamen, der berettiger til selvstaendig udoevelse af arkitekterhvervet (dott. Architetto);

- eksamensbeviser paa bygningsomraadet (»laurea in ingegneria«) udstedt af universiteterne og de polytekniske laereanstalter, ledsaget af et bevis, som berettiger til selvstaendig erhvervsudoevelse paa arkitekturomraadet, og som er udstedt af undervisningsministeren, efter at kandidaten for en kompetent eksamenskommission har bestaaet den statseksamen, der berettiger til selvstaendig udoevelse af arkitekterhvervet (dott. Ing. Architetto eller dott. in ingegneria civile);

h) i Nederlandene

- attest for at have bestaaet den afsluttende arkitekteksamen, udstedt af arkitektafdelingerne ved de hoejere tekniske laereanstalter i Delft eller Eindhoven (bouwkundig ingenieur);

- eksamensbeviser udstedt af statsanerkendte bygningsakademier (architect);

- eksamensbeviser udstedt indtil 1971 af de tidligere arkitekthoejskoler (Hoger Bouwkunstonderricht) (architect HBO);

- eksamensbeviser udstedt indtil 1970 af de tidligere hoejskoler for bygningsvaesen (Voortgezet Bouwkunstonderricht) (architect VBO);

- attest for at have bestaaet en eksamen, som er tilrettelagt af arkitektraadet for »Bond van Nederlandse Architecten« (det nederlandske arkitektforbund, BNA) (architect);

- eksamensbevis fra »Stichting Institut voor Architectuur« (stiftelsen »Arkitektinstituttet«) (I.V.A.), saafremt det er erhvervet efter et af denne stiftelse tilrettelagt kursus, som har strakt sig over mindst fire aar (architect), ledsaget af en attest fra de kompetente myndigheder om, at den paagaeldende har bestaaet en proeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med artikel 13;

- en attest fra de kompetente myndigheder, der godtgoer, at den paagaeldende inden tidspunktet for dette direktivs ikrafttraeden har bestaaet eksamen (»Kandidaat in de bouwkunde«) ved den hoejere tekniske laereanstalt i Delft eller Eindhoven, og at han i en periode paa mindst fem aar umiddelbart forud for dette tidspunkt har udoevet arkitektvirksomhed af en art og i et omfang, som ifoelge de i Nederlandene anerkendte kriterier sikrer tilstraekkelig kompetence til at udoeve saadan virksomhed (architect);

- en attest fra de kompetente myndigheder, som kun udstedes til personer, der er fyldt 40 aar inden tidspunktet for dette direktivs ikrafttraeden, og som godtgoer, at den paagaeldende inden tidspunktet for dette direktivs ikrafttraeden i en periode paa mindst fem aar umiddelbart forud for dette tidspunkt har udoevet arkitektvirksomhed af en art og i et omfang, som ifoelge de i Nederlandene anerkendte kriterier sikrer tilstraekkelig kompetence til at udoeve saadan virksomhed (architect);

de i syvende og ottende led anfoerte attester behoever ikke mere at godkendes efter ikrafttraedelsesdatoen for retsforskrifterne om adgang til og udoevelse af arkitektvirksomhed under stillingsbetegnelsen arkitekt i Nederlandene, for saa vidt disse attester i medfoer at naevnte forskrifter ikke giver adgang til denne form for virksomhed under naevnte stillingsbetegnelse;

i) i Det forenede Kongerige

- kvalifikationsbeviser for bestaaet eksamen paa:

- Royal Institute of British Architects

- arkitekturfakulteter eller -afdelinger ved

- universiteter

- polytekniske laereanstalter

- »colleges«

- akademier (private »colleges«)

- »Schools of Technology and Art«,

som paa tidspunktet for dette direktivs vedtagelse var eller er anerkendt af »Architects Registration Council« i Det forenede Kongerige med henblik paa optagelse i arkitektregistret (Architect);

- et certifikat, hvorefter indehaveren har en erhvervet ret til at beholde sin stillingsbetegnelse arkitekt i henhold til sektion 6 (1) a, 6 (1) b eller 6 (1) d i »Architects Registration Act« af 1931 (Architect); - et certifikat, hvorefter indehaveren har en erhvervet ret til at beholde sin stillingsbetegnelse arkitekt i henhold til sektion 2 i »Architects Registration Act« af 1938 (Architect).

Artikel 12

Med forbehold af artikel 10 anerkender hver medlemsstat foelgende dokumenter ved med hensyn til adgang til den i artikel 1 omhandlede virksomhed og udoevelse af denne under stillingsbetegnelsen arkitekt at give dem samme virkning paa sit omraade som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser som arkitekt, som den selv udsteder:

- attester, som er udstedt til medlemsstaternes statsborgere af de medlemsstater, som paa tidspunktet for meddelelsen af dette direktiv har bestemmelser for adgang til og udoevelse af den i artikel 1 omhandlede virksomhed under stillingsbetegnelsen arkitekt, og hvorved det bekraeftes, at deres indehavere har faaet tilladelse til at benytte stillingsbetegnelsen arkitekt inden direktivets ivaerksaettelse og rent faktisk inden for disse bestemmelsers rammer har udoevet den paagaeldende virksomhed i mindst tre paa hinanden foelgende aar inden for de fem aar, der gaar forud for attesternes udstedelse;

- attester, som er udstedt til medlemsstaternes statsborgere af de medlemsstater, som mellem tidspunktet for meddelelsen af dette direktiv og dets ivaerksaettelse indfoerer bestemmelser for adgang til og udoevelse af den i artikel 1 omhandlede virksomhed under stillingsbetegnelsen arkitekt, og hvorved det bekraeftes, at deres indehavere har faaet tilladelse til at benytte stillingsbetegnelsen arkitekt paa tidspunktet for direktivets ivaerksaettelse, og at de rent faktisk inden for disse bestemmelsers rammer har udoevet den paagaeldende virksomhed i mindst tre paa hinanden foelgende aar inden for de fem aar, der gaar forud for attesternes udstedelse.

Artikel 13

Den i artikel 11, litra a), fjerde led, artikel 11, litra c), tredje led, artikel 11, litra h), sjette led, naevnte proeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser omfatter bedoemmelse af projekter, som er udarbejdet og udfoert af kandidaten under faktisk udoevelse af den i artikel 1 omhandlede virksomhed i mindst seks aar.

Artikel 14

Paa de vilkaar, der er fastsat i artikel 11, anerkendes attestationer fra de kompetente myndigheder i Forbundsrepublikken Tyskland om ligestilling af uddannelsesbeviser udstedt efter den 8. maj 1945 af de kompetente myndigheder i Den tyske demokratiske Republik med de kvalifikationsbeviser, der er anfoert i naevnte artikel.

Artikel 15

For at undgaa konkurrencefordrejninger kan storhertugdoemmet Luxembourg med forbehold af artikel 5 i en overgangsperiode paa fire et halvt aar fra datoen for meddelelsen af dette direktiv udsaette anvendelsen af artikel 10, 11 og 12 for saa vidt angaar anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser, som ikke angaar universitetsuddannelse.

KAPITEL IV

BENYTTELSE AF UDDANNELSESTITEL

Artikel 16

1. Med forbehold af artikel 23 sikrer vaertsmedlemsstaterne, at statsborgere fra medlemsstaterne, som opfylder de i kapitel II eller kapitel III fastsatte betingelser, kan benytte deres retmaessige uddannelsestitel, og eventuelt en forkortelse for den, fra den medlemsstat, der er vedkommendes hjemland eller seneste opholdsland, og paa denne stats sprog. Vaertsmedlemsstaterne kan foreskrive, at denne titel efterfoelges af navn og beliggenhed for den institution eller den eksamenskommission, der har tildelt den.

2. Saafremt uddannelsestitlen fra den medlemsstat, der er hjemland elle seneste opholdsland, i vaertsmedlemsstaten kan forveksles med en titel, som i denne stat kraever en supplerende uddannelse, som vedkommende ikke har erhvervet, kan denne vaertsmedlemsstat foreskrive, at vedkommende skal benytte sin uddannelsestitel fra den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, i en passende udformning, som vaertsmedlemsstaten angiver.

KAPITEL V

BESTEMMELSER, SOM SKAL LETTE DEN FAKTISKE UDOEVELSE AF RETTEN TIL ETABLERING OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

A. Saerlige bestemmelser om etableringsret

Artikel 17

1. Den vaertsmedlemsstat, der af sine egne statsborgere for den foerste adgang til en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed kraever bevis for udadlelig vandel eller haederlighed, skal for statsborgere fra andre medlemsstater som tilstraekkeligt bevis godkende en attestation udstedt af en kompetent myndighed i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, hvorved det bekraeftes, at de vandels- og haederlighedskrav, der i denne medlemsstat stilles for adgang til den paagaeldende form for virksomhed, er opfyldt. 2. Saafremt der ikke af den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, for den foerste adgang til den paagaeldende form for virksomhed, stilles krav om bevis for udadlelig vandel eller haederlighed, kan vaertsmedlemsstaten af statsborgere i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, kraeve en udskrift af strafferegisteret eller i mangel heraf et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent myndighed i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

3. Dersom det i stk. 2 omhandlede dokument ikke udstedes af hjemlandet eller det seneste opholdsland, kan det erstattes af en erklaering afgivet under ed - eller i stater, hvor edsaflaeggelse ikke finder sted, en hoejtidelig forsikring - der af vedkommende afgives for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en notar eller en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland; den paagaeldende notar eller myndighed udsteder en attestation til bekraeftelse forsikring. denne ed eller hoejtidelig forsikring.

4. Saafremt vaertsmedlemsstaten har kendskab til alvorlige og konkrete forhold, der, inden den paagaeldende etablerede sig i denne stat, har foreligget uden for dens omraade, eller til ukorrekte oplysninger i den i stk. 3 omhandlede erklaering og som vil kunne faa foelger for adgangen til den paagaeldende form for virksomhed paa dens omraade, kan den underrette den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, herom.

Den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, undersoeger rigtigheden af forholdene, for saa vidt de i denne medlemsstat vil kunne faa foelger for adgangen til den paagaeldende form for virksomhed. Myndighederne i denne stat bestemmer selv arten og omfanget af de undersoegelser, der skal foretages, og meddeler vaertsmedlemsstaten de slutninger, de drager heraf med hensyn til de attestationer eller dokumenter, som de har udstedt.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de afgivne oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 18

1. Saafremt der i en vaertsmedlemsstat gaelder administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om opfyldelse af kraf vedroerende vandel eller haederlighed, herunder bestemmelser om sanktioner i tilfaelde af grov forsoemmelse eller skoedesloeshed i udoevelsen af vedkommendes virksomhed eller domfaeldelse for forbrydelser i forbindelse med udoevelsen af en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed, fremsender den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, til vaertsmedlemsstaten de noedvendige oplysninger om faglige eller administrative foranstaltninger eller sanktioner, der er truffet over for den paagaeldende, saavel som de strafferetlige sanktioner, der vedroerer udoevelsen af erhvervet i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

2. Saafremt vaertsmedlemsstaten har kendskab til alvorlige og konkrete forhold, der, inden den paagaeldende etablerede sig i denne stat, har foreligget uden for dens omraade, og som i denne stat vil kunne faa foelger for udoevelsen af den paagaeldende form for virksomhed, kan den underrette den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, herom.

Den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, undersoeger rigtigheden af forholdene, for saa vidt de i denne medlemsstat vil kunne faa foelger for udoevelsen af den paagaeldende form for virksomhed. Myndighederne i denne stat bestemmer selv arten og omfanget af de undersoegelser, der skal foretages, og meddeler vaertsmedlemsstaten de slutninger, de drager heraf med hensyn til de oplysninger, som de har fremsendt i henhold til stk. 1.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de afgivne oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 19

De i artikel 17 og 18 omhandlede dokumenter maa ved fremlaeggelsen ikke vaere over tre maaneder gamle.

Artikel 20

1. Proceduren for godkendelse af den begunstigedes adgang til en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed i overensstemmelse med artikel 17 og 18 skal afsluttes saa hurtigt som muligt og senest tre maaneder efter fremlaeggelsen af samtlige akter vedroerende den paagaeldende, heri ikke medregnet forsinkelser, der maatte opstaa som foelge af en eventuel klage efter gennemfoerelsen af denne procedure.

2. I de i artikel 17, stk. 4, og artikel 18, stk. 2, omhandlede tilfaelde bevirker en anmodning om fornyet undersoegelse, at den i stk. 1 omhandlede frist stilles i bero.

Den medlemsstat, der bliver hoert, skal afgive sit svar inden for en frist af tre maaneder.

Vaertsmedlemsstaten gaar videre med den i stk. 1 naevnte procedure, saa snart dette svar er modtaget, eller naar fristen er udloebet.

Artikel 21

Saafremt en vaertsmedlemsstat af sine egne statsborgere kraever aflaeggelse af ed eller en hoejtidelig forsikring for adgang til at optage eller udoeve en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed, og i tilfaelde af, at denne form for edsaflaeggelse eller afgivelse af forsikring ikke er brugbar for statsborgere fra de oevrige medlemsstater, soerger vaertsmedlemsstaten for, at der for de paagaeldende fremlaegges en passende og tilsvarende formulering. B. Saerlige bestemmelser om udveksling af tjenesteydelser

Artikel 22

1. Saafremt en medlemsstat af sine egne statsborgere for adgang til at optage eller udoeve en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed kraever enten en tilladelse eller registrering hos eller optagelse i en faglig organisation eller et fagligt organ, fritager medlemsstaten statsborgere fra andre medlemsstater for opfyldelsen af dette krav for saa vidt angaar tjenesteydelser.

Den begunstigede udfoerer tjenesteydelsen med de samme rettigheder og pligter som statsborgere i vaertsmedlemsstaten; han er navnlig undergivet de disciplinaere bestemmelser af faglig eller administrativ karakter, der finder anvendelse i denne medlemsstat.

Med henblik herpaa og som supplement til den i stk. 2 omhandlede erklaering om tjenesteydelsen kan medlemsstaterne for at goere det muligt at anvende de disciplinaere bestemmelser, der gaelder paa deres omraade, foreskrive midlertidig registrering, der sker automatisk, eller en pro forma optagelse i en faglig organisation eller et fagligt organ eller et register paa betingelse af, at en saadan registrering paa ingen maade forsinker eller komplicerer tjenesteydelsen eller medfoerer yderligere omkostninger for tjenesteyderen.

Saafremt en vaertsmedlemsstat traeffer en foranstaltning i medfoer af andet afsnit eller har kendskab til forhold, der er i strid med disse bestemmelser, giver den omgaaende underretning herom til den medlemsstat, i hvilken den begunstigede er etableret.

2. En vaertsmedlemsstat kan foreskrive, at den begunstigede skal afgive en forudgaaende erklaering om sin tjenesteydelse til de kompetente myndigheder, saafremt denne ydelse indebaerer udfoerelsen af et projekt paa dens omraade.

3. I medfoer af stk. 1 og 2 kan en vaertsmedlemsstat af den begunstigede kraeve et eller flere dokumenter indeholdende foelgende oplysninger:

- den i stk. 2 omhandlede erklaering,

- en attestation, hvorved der bekraeftes, at den begunstigede retmaessigt udoever de omhandlede former for virksomhed i den medlemsstat, i hvilken han er etableret,

- en attestation for, at den begunstigede er i besiddelse af det eller de eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser, som kraeves for praestation af den paagaeldende tjenesteydelse, og som opfylder kriterierne i kapitel II eller III,

- i givet fald den i artikel 23, stk. 2, omhandlede attestation.

4. Det eller de i stk. 3 naevnte dokumenter maa ved fremlaeggelsen ikke vaere over 12 maaneder gamle.

5. Saafremt en medlemsstat helt eller delvis, midlertidigt eller varigt, formener en af sine egne statsborgere eller en statsborger fra en anden medlemsstat, der er etableret paa dens omraade, retten til at udoeve en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed, soerger den for, at den i stk. 3, andet led, omhandlede attestation inddrages midlertidigt eller varigt alt efter tilfaeldet.

C. Faelles bestemmelser for ret til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 23

1. Saafremt der i en vaertsmedlemsstat findes bestemmelser for benyttelsen af stillingsbetegnelsen arkitekt i forbindelse med en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed, benytter statsborgere fra de oevrige medlemsstater, som opfylder betingelserne i kapitel II, eller hvis eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser, som er omhandlet i artikel 11, er anerkendt i medfoer af artikel 10, den i vaertsmedlemsstaten anvendte stillingsbetegnelse og benytter forkortelsen for denne betegnelse, i givet fald efter at have opfyldt de krav, der i denne stat stilles til praktisk erfaring.

2. Saafremt adgang til eller udoevelse af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed under betegnelsen arkitekt i en medlemsstat, foruden opfyldelse af de i kapitel II omhandlede krav eller besiddelse af et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som angivet i artikel 11, er betinget af, at der gennemgaas en praktisk uddannelse i en vis periode, anerkender den paagaeldende medlemsstat som tilstraekkeligt bevis en attestation fra den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, i henhold til hvilken en relevant praktisk erfaring er opnaaet i sidstnaevnte medlemsstat over en tilsvarende periode. Det i artikel 4, stk. 1, andet afsnit, naevnte certifikat anses som tilstraekkeligt bevis i henhold til naervaerende stykke.

Artikel 24

1. Saafremt en vaertsmedlemsstat af sine egne statsborgere for adgang til at optage eller udoeve en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed kraever bevis for, at de ikke tidligere har vaeret erklaeret konkurs, og saafremt de i overensstemmelse med artikel 17 og 18 givne oplysninger ikke indeholder noget saadant bevis, godkender denne stat en erklaering fra de begunstigede afgivet under ed - eller i stater, hvor edsaflaeggelse ikke finder sted, en hoejtidelig forsikring - der af den paagaeldende afgives for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, en notar eller for et kompetent fagligt organ i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland; den paagaeldende notar eller myndighed udsteder en attestation til bekraeftelse af denne ed eller hoejtidelig forsikring. Saafremt der i en vaertsmedlemsstat skal fremlaegges bevis for oekonomisk formaaen, godkender denne medlemsstat de af banker i de oevrige medlemsstater udstedte attestationer som havende samme gyldighed som dem, der udstedes paa dens eget omraade.

2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter maa ved fremlaeggelsen ikke vaere over tre maaneder gamle.

Artikel 25

1. Saafremt en vaetsmedlemsstat af sine egne statsborgere for adgang til at optage eller udoeve en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed kraever bevis for, at de ved en forsikring er daekket mod de finansielle foelger af deres faglige ansvar, godkender denne stat de af forsikringsvirksomheder i de oevrige medlemsstater udstedte attestationer som havende samme gyldighed som dem, der udstedes paa dens eget omraade. Det skal af den paagaeldende attestation fremgaa, et forsikringsgiveren har overholdt de i vaertsmedlemsstaten gaeldende love og andre retsforskrifter for saa vidt angaar omfanget af og de naermere regler for garantien.

2. Den i stk. 1 omhandlede attestation maa ved fremlaeggelsen ikke vaere ove tre maaneder gammel.

Artikel 26

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at goere det muligt for de begunstigede at vaere bekendt med lovgivningerne samt i givet fald med den faglige kodeks i vaertsmedlemsstaten.

I dette oejemed kan de oprette informationskontorer, hvor de begunstigede kan faa de noedvendige oplysninger. I tilfaelde af etablering kan vaertsmedlemsstaterne paalaegge de begunstigede at optage forbindelse med disse kontorer.

2. Medlemsstaterne kan oprette de i stk. 1 omhandlede kontorer hos de kompetente myndigheder og organer, som de udpeger inden for den i artikel 31, stk. 1, foerste afsnit, fastsatte frist.

3. Medlemsstaterne drager omsorg for, at de begunstigede i givet fald, i deres egen og i deres klienters interesse, tilegner sig de for udoevelsen af deres faglige virksomhed i vaertsmedlemsstaten noedvendige sprogkundskaber.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

En vaertsmedlemsstat kan i tilfaelde af begrundet tvivl af en anden medlemsstats kompetente myndigheder kraeve en bekraeftelse paa aegtheden af de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som er udstedt i denne medlemsstat og omhandlet i kapitel II og III.

Artikel 28

Medlemsstaterne udpeger inden for den i artikel 31, stk. 1, foerste afsnit, fastsatte frist de myndigheder og organer, der er bemyndiget til at udstede eller modtage de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser samt de dokumenter og oplysninger, som er omhandlet i dette direktiv, og underretter straks de oevrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Artikel 29

Dette direktiv finder ligeledes anvendelse paa statsborgere i medlemsstaterne, som i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 1612/68 som loenmodtagere udoever eller agter at udoeve en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed.

Artikel 30

Senest tre aar efter udloebet af den i artikel 31, stk. 1, foerste afsnit, fastsatte frist foretager Kommissionen paa grundlag af den paa det tidspunkt opnaaede erfaring en fornyet gennemgang af dette direktiv og forelaegger om noedvendigt Raadet aendringsforslag efter hoering af Det raadgivende Udvalg. Raadet behandler disse forslag inden et aar.

Artikel 31

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden 24 maaneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommisisonen herom.

Dog har medlemsstaterne en frist paa tre aar efter denne meddelelse til at efterkomme artikel 22.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 32

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 10. juni 1985.

Paa Raadets vegne

M. FIORET

Formand

(1) EFT nr. 239 af 4. 10. 1967, s. 15.

(2) EFT nr. C 72 af 19. 7. 1968, s. 3.

(3) EFT nr. C 24 af 22. 3. 1968, s. 3.

(1) EFT nr. L 257 af 19. 10. 1968, s. 2.