KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2349/84 23. juli 1984 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af patentlicensaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 19/65/EOEF af 2. marts 1965 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af aftaler og samordnet praksis (1), senest aendret ved akten vedroerende Graekenlands tiltraedelse, saerlig artikel 1,

efter offentliggoerelse af udkastet til forordning (2),

efter hoering af Det raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) I medfoer af forordning nr. 19/65/EOEF har Kommissionen befoejelse til ved forordning at anvende traktatens artikel 85, stk. 3, paa bestemte kategorier af tosidige aftaler, som falder ind under artikel 85, stk. 1, og som indeholder begraensninger, der er paalagt i forbindelse med erhvervelsen eller brugen af industriel ejendomsret - navnlig patent-, brugsmoenster-, moenster- eller varemaerkerettigheder - eller i forbindelse med rettigheder ifoelge en aftale om overdragelse af eller koncession paa fremstillingsmetoder eller viden om brugen og anvendelsen af fabrikationstekniske fremgangsmaader;

(2) patentlicensaftaler er aftaler, hvor en virksomhed, som er indehaver af et patent (licensgiveren), giver en anden virksomhed (licenstageren) ret til at udnytte en patenteret opfindelse paa en eller flere af de i patentretten hjemlede maader, bl.a. til produktion, anvendelse og afsaetning;

(3) paa grundlag af erfaringerne fastlaegges der i denne forordning en kategori af patentlicensaftaler, som - uanset om de maatte falde ind under forbudet i artikel 85, stk. 1 - kan anses for generelt at opfylde betingelserne i artikel 85, stk. 3; i det omfang patentlicensaftaler, hvori der kun deltager virksomheder fra én medlemsstat, og som kun vedroerer et eller flere patenter fra denne medlemsstat, kan paavirke samhandelen mellem medlemsstater, boer de medtages i gruppefritagelsen;

(4) denne forordning gaelder for licenser paa nationale patenter i medlemsstaterne, paa faellesskabspatenter (3) og paa europaeiske patenter (4) for saa vidt sidstnaevnte er meddelt for medlemsstaterne, ligesom den ogsaa gaelder for licenser paa anvendelsen af moenstre og brugscertifikater i medlemsstaterne, samt for licenser paa udnyttelse af opfindelser, for saa vidt der inden for ét aar ansoeges om patent paa disse; omfatter saadanne licensaftaler ikke alene forpligtelser, der vedroerer omraader inden for faellesmarkedet, men ogsaa omfatter forpligtelser, der vedroerer tredjelande, skal disse sidstnaevnte ikke vaere til hinder for, at denne forordning finder anvendelse paa de forpligtelser, der vedroerer omraader inden for faellessmarkedet;

(5) hvis licensaftaler, som er indgaaet for tredjelande eller omraader, der raekker ud over Faellesskabets graenser, har virkninger inden for faellesmarkedet, hvorefter de kan omfattes af artikel 85, stk. 1, skal saadanne aftaler vaere omfattet af denne forordning i samme omfang, som hvis der var tale om aftaler, indgaaet for omraader inden for faellesmarkedet;

(6) denne forordning boer ogsaa gaelde for aftaler om overdragelse af de under nr. (4) naevnte rettigheder, for saa vidt som risikoen i forbindelse med den oekonomiske udnyttelse heraf forbliver hos overdrageren; forordningen boer desuden gaelde for patentlicensaftaler, hvor licensgiveren ikke er indehaver af patentet, men hvor han af indehaveren af patentet er bemyndiget til at meddele licens, som f.eks. ved underlicenser, samt for saadanne patentlicensaftaler, hvor aftaleparternes rettigheder eller forpligtelser overtages af virksomheder, med hvilke de er forbundne;

(7) forordningen finder ikke anvendelse paa rene salgsaftaler, for hvilke bestemmelserne i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1983/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af eneforhandlingsaftaler (5), finder anvendelse;

(8) denne forordning boer hverken omfatte patentfaellesskaber, licensaftaler i forbindelse med et faellesforetagende, gensidige licens- eller distributionsaftaler eller licensaftaler om planteforaedling, da erfaringsmaterialet er utilstraekkeligt; gensidige aftaler, der ikke medfoerer geografiske begraensninger inden for faellesmarkedet, boer dog omfattes;

(9) forordningen boer derimod udvides til ogsaa at omfatte patentlicensaftaler, der indeholder bestemmelser om overdragelse af eller koncession paa ikke-patenteret teknisk know-how, da saadanne blandede aftaler hyppigt indgaas med henblik paa at sikre overfoersel af kompliceret teknologi, der baade indeholder patenterede og ikke-patenterede elementer; med henblik paa anvendelsen af denne forordning kan betingelserne i artikel 85, stk. 3, kun anses for opfyldt, dersom der er tale om ikke-offentliggjort teknisk know-how, der muliggoer en bedre udnyttelse af de i licens meddelte patenter; klausuler om know-how er dog kun omfattet af denne forordning, dersom de i licens meddelte patenter er noedvendige for at opnaa det med den overfoerte teknologi tilsigtede maal, og kun saa laenge et af disse patenter stadig er i kraft;

(10) det synes desuden hensigtsmaessigt ogsaa at udvide anvendelsesomraadet for denne forordning paa patentlicensaftaler, som tillige indeholder bestemmelser om varemaerker; det skal i denne forbindelse sikres, at varemaerkelicenser ikke benyttes til at forlaenge patentlicensens virkninger ud over patentets gyldighedsperiode; med henblik herpaa boer licenstageren have ret til i licensomraadet - dvs. det omraade, der omfatter hele eller en del af faellesmarkedet, hvor licensgiveren har de patenter, som licenstageren har ret til at udnytte - at angive sig som producent af licensproduktet - dvs. det produkt, der er genstand for patentet, eller som direkte er opnaaet ved den fremgangsmaade, der er genstand for det i licens meddelte patent - for derved at undgaa, at licenstageren ved udloebet af patentlicensen er tvunget til at indgaa en ny aftale om varemaerket med licensgiveren for ikke at miste den kundekreds, der er knyttet til licensproduktet;

(11) eksklusive licensaftaler, hvorved forstaas aftaler, i hvilke licensgiveren forpligter sig til ikke selv at udnytte opfindelsen - dvs. den patenterede opfindelse, der er meddelt i licens, og i givet fald den know-how, der er meddelt til licenstageren - inden for licensomraadet og ej heller dér meddele licens til andre, er ikke som saadanne uforenelige med artikel 85, stk. 1, naar de vedroerer indfoerelse og beskyttelse af en ny teknologi, som foelge af den betydelige forskningsindsats og risiko, der er forbundet med fremstilling og markedsfoering af et produkt, som paa tidspunktet for aftalens indgaaelse endnu er ukendt hos forbrugerne i licensomraadet; det samme kan i givet fald ogsaa vaere tilfaeldet, naar saadanne aftaler vedroerer indfoerelse og beskyttelse af en ny metode til fremstilling af et allerede kendt produkt; i det omfang saadanne aftaler i andre tilfaelde maatte falde ind under artikel 85, stk. 1, boer de af retssikkerhedshensyn medtages i artikel 1, saaledes at ogsaa de er omfattet af fritagelsen; en saadan fritagelse for eksklusive licenser og for visse eksportforbud, der paalaegges licensgiveren og andre licenstagere, foregriber i oevrigt ikke EF-Domstolens eventuelle senere bedoemmelser af saadanne aftaler i relation til artikel 85, stk. 1;

(12) de i artikel 1 naevnte forpligtelser bidrager generelt til at forbedre produktionen og fremme den tekniske udvikling; muligheden for at paalaegge saadanne forpligtelser tilskynder nemlig patentindehavere til at give licenser og licenstagere til at investere i produktion, anvendelse og markedsfoering af et nyt produkt eller anvendelse af en ny fremgangsmaade; andre virksomheder end patentindehaveren faar derved selv mulighed for at fremstille deres produkter under anvendelse af den nyeste teknik og at videreudvikle denne teknik; dette medfoerer en foroegelse af antallet af produktionssteder, saavel som et stoerre udbud og en kvalitativ forbedring af de produkter, der fremstilles inden for faellesmarkedet; dette gaelder navnlig licensgiverens og licenstagerens forpligtelse til ikke at udnytte den i licens meddelte opfindelse, og isaer til ikke at udfoere licensproduktet henholdsvis til det omraade, der er tildelt licenstageren, og det eller de omraader, der er forbeholdt licensgiveren - dvs. de omraader inden for faellesmarkedet, hvor licensgiveren har udtaget patenter, og hvor han ikke har meddelt licenser; dette gaelder ligeledes saavel for licenstagerens forpligtelse til - i en periode, der kan vaere af samme laengde som licensaftalens loebetid - ikke at foere aktiv salgspolitik i omraader, der er tildelt andre licenstagere (dvs. forbud mod aktiv konkurrence, som fastsat i artikel 1, stk. 1, nr. 5), som for licenstagerens forpligtelse til i en periode, der er begraenset til nogle faa aar ikke at markedsfoere licensproduktet i omraader, der er tildelt andre licenstagere (dvs. forbud ikke blot mod aktiv konkurrence men ogsaa mod »passiv konkurrence« bestaaende i, at licenstageren i et omraade skal efterkomme bestillinger, der uopfordret afgives af kunder eller videreforhandlere i de omraader, der er tildelt andre licenstagere, artikel 1, stk. 1 nr. 6); saadanne forpligtelser kan dog - inden for rammerne af denne forordning - kun accepteres for de omraader, hvor licensproduktet er beskyttet ved parallelle patenter - dvs. patenter, der vedroerer samme opfindelse som omhandlet i Domstolens retspraksis - og kun saa laenge saadanne patenter stadig er i kraft;

(13) forbrugerne vil normalt faa en rimelig andel af den fordel, der er forbundet med en saadan forbedring af udbudet; for ikke at udhule denne virkning boer anvendelsen af artikel 1 vaere udelukket, for det foerste naar parterne indgaar aftaler om at naegte at imoedekomme ordrer fra forbrugere eller forhandlere, der er hjemmehoerende paa deres respektive omraader, og som videresaelger til eksport, eller indgaar aftaler om at traeffe andre foranstaltninger for at hindre parallelimport, for det andet naar licenstageren forpligtes til at naegte at imoedekomme saadanne ordrer, der kommer fra andre licenstageres omraader, og som er blevet afgivet uopfordret (passivt salg); det samme er tilfaeldet, naar en saadan adfaerd skyldes samordnet praksis mellem licensgiveren og licenstageren;

(14) med disse praeciseringer sikres det, at de ovennaevnte forpligtelser ikke paalaegger begraensninger, som ikke er noedvendige for at naa disse maal;

(15) konkurrencen i distributionsleddet opretholdes i kraft af muligheden for at foretage parallelimport eller passivt salg; de af denne forordning omfattede eksklusivforpligtelser vil derfor normalt ikke aabne mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende produkter; dette gaelder ogsaa de aftaler, hvor der meddeles eksklusivlicens for et omraade, der omfatter hele faellesmarkedet;

(16) i det omfang parterne i deres aftaler fastsaetter forpligtelser af den i artikel 1 og 2 naevnte art, men tillaegger dem en mere begraenset raekkevidde, saaledes at de dermed bliver mindre restriktive end dem, der er tilladt i henhold til samme artikler, boer saadanne forpligtelser ogsaa fritages i medfoer af denne forordning;

(17) hvis aftaler, der er omfattet af denne forordning, i det konkrete tilfaelde maatte have virkninger, der er uforenelige med bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, kan Kommissionen i henhold til artikel 7 i forordning nr. 19/65/EOEF beslutte, at de deltagende virksomheder ikke laengere skal vaere omfattede af denne gruppefritagelse;

(18) det er ikke noedvendigt udtrykkeligt i denne forordning at udelukke aftaler, der ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 1; men det vil skabe stoerre retssikkerhed og vaere i de deltagende virksomheders interesse, om der i artikel 2 foretages en opregning af de forpligtelser, som normalt ikke anses for konkurrencebegraensende, saaledes at ogsaa saadanne forpligtelser kan fritages efter denne forordning i de tilfaelde, hvor de paa grund af den oekonomiske eller juridiske sammenhaeng, hvori de indgaar, rent undtagelsesvis maatte vaere omfattet af artikel 85, stk. 1; opregningen er ikke udtoemmende;

(19) forordningen skal desuden praecisere, hvilke begraensninger eller bestemmelser, der ikke maa forekomme i patentlicensaftaler, dersom disse skal vaere omfattet af gruppefritagelsen; de i artikel 3 i denne forordning anfoerte begraensninger kan vaere omfattet af forbudet i artikel 85, stk. 1; der er saaledes ingen generel formodning om, at disse begraensninger foerer til de i artikel 85, stk. 3, kraevede positive virkninger, som er forudsaetningen for fritagelse ved forordning;

(20) det samme gaelder saaledes for begraensnmger, der gaar ud paa at fratage licenstageren mulighed for - paa lige fod med andre - at anfaegte patentets gyldighed, samt for bestemmelser, hvorved aftalens loebetid automatisk forlaenges med gyldighedsperioden for et nyt patent, der udtages af licensgiveren i gyldighedsperioden for de i licensen meddelte patenter, som eksisterede paa det tidspunkt, hvor aftalen blev indgaaet. Parterne kan dog frit i senere aftaler vedroerende saadanne nye patenter traeffe bestemmelse om at forlaenge licensaftalen samt fastsaette, at der skal betales licensafgift i hele den periode, hvor licenstageren vedbliver at benytte den meddelte know-how, som ikke er blevet almindelig kendt, uafhaengigt af de oprindelige patenters eller eventuelle nye patenters loebetid;

(21) det samme gaelder med hensyn til begraensninger i den ene parts frihed til at konkurrere med den anden part, herunder begraensninger i form af, at den anden part ikke maa interessere sig for andre tekniske fremgangsmaader end dem, der er givet i licens, da saadanne begraensninger bremser det tekniske og oekonomiske fremskridt; forbudet mod saadanne begraensninger boer paa den anden side harmonere med licensgiverens legitime interesse i at se sin patenterede opfindelse udnyttet maksimalt og saaledes af licenstageren kraeve, at denne fremstiller og markedsfoerer licensproduktet efter bedste evne;

(22) det samme gaelder en licenstageren paalagt forpligtelse til fortsat at betale afgifter, efter at alle de i licens meddelte patenter er udloebet, og efter at den meddelte tekniske know-how er blevet almindelig kendt, eftersom en saadan forpligtelse vil stille licenstageren ugunstigt i forhold til hans konkurrenter, medmindre det godtgoeres, at forpligtelsen skyldes, at der er fastsat betaling i rater for en tidligere benyttelse af den i licensen meddelte opfindelse;

(23) det samme gaelder begraensninger, der paalaegges parterne med hensyn til priser, kundekreds eller markedsfoeringsvilkaar for licensprodukterne og med hensyn til de maengder, der skal fremstilles eller afsaettes, da begraensninger af sidstnaevnte art kan sidestilles med eksportforbud;

(24) endelig gaelder det ogsaa for begraensninger, som licenstageren ved aftalens indgaaelse accepterer for derved at opnaa den oenskede licens, og som giver licensgiveren en uberettiget fordel i konkurrencemaessig henseende, enten fordi licenstageren forpligtes til at overdrage forbedringsopfindelser til licensgiveren, eller fordi han accepterer andre licenser eller levering af varer eller tjenesteydelser, som han ikke oensker fra licensgiveren;

(25) der boer gives parterne i patentlicensaftaler, der omfatter forpligtelser, som hverken falder ind under artikel 1 eller 2, og som ej heller medfoerer nogen af de i artikel 3 naevnte konkurrencebegraensninger, mulighed for - ved en forenklet fremgangsmaade og efter anmeldelse - at opnaa den retssikkerhed, som gruppefritagelsen indebaerer (artikel 4); en saadan mulighed ville samtidig goere det lettere for Kommissionen at sikre en effektiv overvaagning og forenkle den administrative kontrol med aftaler;

(26) denne forordning boer finde anvendelse med tilbagevirkende gyldighed paa patentlicensaftaler, som eksisterer paa det tidspunkt, hvor forordningen traeder i kraft, for saa vidt som saadanne aftaler allerede opfylder de i forordningen indeholdte betingelser eller tilpasses disse (jf. artikel 6, 7 og 8); de paagaeldende bestemmelser kan dog ikke, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 19/65/EOEF, paaberaabes i retssager, som ved denne forordnings ikrafttraeden allerede er indbragt for en domstol, ligesom den ej heller kan goeres gaeldende til begrundelse af et krav om skadeserstatning mod tredjemand;

(27) aftaler, som opfylder betingelserne i artikel 1 og 2 i denne forordning, og som ikke har yderligere konkurrencebegraensninger til formaal eller til foelge, behoever ikke laengere at blive anmeldt; dette beroerer dog ikke virksomhedernes ret til i det enkelte tilfaelde at anmode om en negativattest i henhold til artikel 2 i Raadets forordning nr. 17 (6) eller en fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. I medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, og paa de i denne forordning naevnte betingelser erklaeres bestemmelserne i artikel 85, stk. 1, uanvendelige paa patentlicensaftaler og paa aftaler, omfattende baade licens paa patent og know-how, hvori der kun deltager to virksomheder, og som indeholder en eller flere af foelgende forpligtelser:

1. en forpligtelse for licensgiveren til ikke at tillade andre virksomheder at udnytte den i licens meddelte opfindelse i det omraade - omfattende hele eller en del af det faelles marked - der er tildelt licenstageren, for saa vidt og saa laenge en af patentlicenserne stadig er i kraft;

2. en forpligtelse for licensgiveren til ikke selv at udnytte den i licens meddelte opfindelse inden for licensomraadet, for saa vidt og saa laenge en af patentlicenserne stadig er i kraft;

3. en forpligtelse for licenstageren til ikke at udnytte den i licens meddelte opfindelse i de omraader, der er forbeholdt licensgiveren inden for Faellesskabet, for saa vidt og saa laenge licensproduktet i disse omraader er beskyttet ved parallelle patenter;

4. en forpligtelse for licenstageren til hverken at fremstille eller benytte det patenterede produkt eller et paa grundlag af den patenterede fremgangsmaade fremstillet produkt (licensproduktet) eller benytte den patenterede fremgangsmaade eller meddelte know-how i de omraader, der er tildelt andre licenstagere inden for faellesmarkedet, for saa vidt og saa laenge licensproduktet i disse omraader er beskyttet ved parallelle patenter;

5. en forpligtelse for licenstageren til ikke at foere aktiv salgspolitik for licensprodukterne i de omraader, der er tildelt andre licenstagere inden for faellesmarkedet, og herunder navnlig ikke foretage reklamefremstoed, direkte rettet mod disse omraader, og ej heller dér etablere filialer eller lagre med henblik paa salg af dette produkt, for saa vidt og saa laenge licensproduktet i disse omraader er beskyttet ved parallelle patenter;

6. en forpligtelse for licenstageren til ikke at markedsfoere licensproduktet i de licensomraader, der er tildelt andre licenstagere inden for faellesmarkedet, i en periode af hoejst fem aar regnet fra det tidspunkt, hvor produktet for foerste gang blev bragt i handelen inden for faellesmarkedet af licensgiveren eller af en licenstager, for saa vidt som og saa laenge licensproduktet i disse omraader er beskyttet ved parallelle patenter;

7. en forpligtelse for licenstageren til kun at anvende licensgiverens varemaerke eller en af ham foreskreven praesentationsform, der kan tjene til identificering af licensproduktet, for saa vidt som licenstageren ikke herved afskaeres fra at angive sig som producent af licensproduktet.

2. Fritagelsen for de salgsrestriktioner, som foelger af de i stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 6, naevnte forpligtelser, er betinget af, at licenstageren selv fremstiller licensprodukterne eller lader dem fremstille af en virksomhed, med hvilken han er oekonomisk forbundet, eller af en underleverandoer.

3. Den i stk. 1 hjemlede fritagelse gaelder ligeledes, naar parterne i deres aftaler fastsaetter forpligtelser af den i stk. 1 naevnte art, men tillaegger dem en mere begraenset raekkevidde end den, der er tilladt i henhold til samme stk. 1.

Artikel 2

1. Blandt andet er foelgende forpligtelser, der generelt set ikke er konkurrencebegraensende, ikke til hinder for en eventuel fritagelse i henhold til artikel 1:

1. en forpligtelse for licenstageren til at aftage varer eller tjenesteydelser fra licensgiveren eller fra en af denne angivet virksomhed, for saa vidt de paagaeldende varer og tjenesteydelser er noedvendige for at sikre en teknisk korrekt udnyttelse af opfindelsen;

2. en forpligtelse for licenstageren til at betale en mindstelicensafgift, fremstille en mindstemaengde af licensprodukterne eller foretage et vist minimum af benyttelseshandlinger;

3. en forpligtelse for licenstageren til at begraense udnyttelsen af den i licens meddelte opfindelse til et eller flere af de tekniske anvendelsesomraader, som er omfattet af patentlicensen;

4. en forpligtelse for licenstageren til efter aftalens udloeb ikke laengere at udnytte patentet, for saa vidt det endnu er gyldigt;

5. en forpligtelse for licenstageren til ikke at meddele underlicenser eller overdrage licensen til andre;

6. en forpligtelse for licenstageren til paa licensproduktet at give oplysning om patenthaveren, det af licensen omfattede patent eller patentlicensaftalen;

7. en forpligtelse for licenstageren til at hemmeligholde den af licensgiveren meddelte tekniske know-how; denne forpligtelse kan ogsaa paalaegges licenstageren ud over aftalens loebetid;

8. en forpligtelse til:

a) at give licensgiveren meddelelse om patentkraenkelser,

b) at anlaegge sag mod den, der kraenker patentet,

c) at yde licensgiveren bistand i en sag anlagt mod den, der kraenker patentet,

for saa vidt som licenstageren ikke herved afskaeres fra selv at angribe det af licensen omfattede patent;

9. en forpligtelse for licenstageren til at overholde forskrifter om licensprodukters minimumskvalitet, for saa vidt som denne forpligtelse er paakraevet for at sikre en i teknisk henseende upaaklagelig udnyttelse af den i licens meddelte opfindelse, og en forpligtelse til at acceptere kontrol hermed;

10. en forpligtelse for aftaleparterne til at give hinanden meddelelse om erfaringer, som angaar udnyttelsen af den i licens meddelte opfindelse, og til at meddele hinanden licens paa forbedrings- og anvendelsesopfindelser, for saa vidt som en saadan meddelelse eller licens ikke er eksklusiv;

11. en forpligtelse for licensgiveren til at lade gunstigere licensbetingelser, som han maatte indroemme en anden virksomhed efter aftalens indgaaelse, komme licenstageren til gode.

2. Saafremt de i stk. 1 naevnte forpligtelser paa grund af saerlige forhold ikke desto mindre maatte falde ind under forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, fritages de dog, selv om patentlicensaftalen ikke i oevrigt indeholder forpligtelser af den art, der er fritaget i henhold til artikel 1.

Den i dette stykke hjemlede fritagelse gaelder ogsaa, dersom parterne i deres aftaler fastsaetter betingelser af den i stk. 1 naevnte art, men indsnaevrer deres anvendelsesomraade i forhold til samme stk. 1.

Artikel 3

Artikel 1 og artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse naar:

1. licenstageren paalaegges forbud mod at angribe det i licens meddelte patent eller en anden i faellesmarkedet beskyttet industriel eller kommerciel ejendomsret, som tilhoerer licensgiveren eller en med ham forbundet virksomhed. Licensgiverens ret til at opsige licensaftalen, dersom patentet angribes, beroeres ikke heraf;

2. licensaftalens loebetid - ved indfoejelse i aftalen af et nyt patent, der udtages af licensgiveren - automatisk forlaenges ud over gyldighedsperioden for de i licens meddelte patenter, som eksisterede paa det tidspunkt, hvor licensaftalen blev indgaaet, medmindre aftalen indeholder bestemmelse om, at begge parter kan opsige aftalen mindst en gang om aaret efter udloebet af de i licens meddelte patenter, som eksisterede paa tidspunktet for aftalens indgaaelse. Denne bestemmelse beroerer ikke licensgiverens ret til at kraeve licensafgift for hele den periode, hvor licenstageren fortsat benytter den know-how, der er blevet meddelt, og som endnu ikke er blevet almindelig kendt, uanset om denne periode maatte raekke ud over patenternes loebetid;

3. en af aftaleparterne paalaegges begraensninger med hensyn til at konkurrere med den anden part, med virksomheder, der er forbundet med denne, eller med andre virksomheder inden for faellesmarkedet, for saa vidt angaar forskning og udvikling, fremstilling, benyttelse eller afsaetning, jf. dog bestemmelserne i artikel 1, og forpligtelsen for licenstageren til efter bedste evne at udnytte den i licens meddelte opfindelse;

4. licenstageren er forpligtet til at betale licensafgift for produkter, der hverken helt eller delvist er patenteret eller fremstillet efter den patenterede metode, eller for anvendelsen af know-how, som er blevet almindelig kendt, for saa vidt som udbredelsen af den paagaeldende know-how ikke skyldes ulovligt forhold fra licenstagerens side eller fra en med ham forbundet virksomhed. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at betalingen af licensafgiften for benyttelsen af en i licencs meddelt opfindelse spredes over en periode, der er laengere end de i licens meddelte patenters loebetid eller raekker ud over det tidspunkt, hvor den paagaeldende know-how blev almindelig kendt, naar dette er begrundet i betalingsfacilitetshensyn;

5. en af aftaleparterne paalaegges begraensninger med hensyn til maengden af licensprodukter, der maa fremstilles eller afsaettes, eller med hensyn til antallet af benyttelseshandlinger;

6. en af aftaleparterne med hensyn til licensprodukterne paalaegges begraensninger angaaende prisniveau, priselementer eller rabatter;

7. en af aftaleparterne paalaegges begraensninger med hensyn til den kundekreds, der maa betjenes, herunder navnlig forbud mod at levere til bestemte kategorier af kunder, forbud mod at anvende bestemte distributionsmetoder, eller forbud mod at tage forskellige former for emballage i brug med det formaal at opdele kundekredsen, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, nr. 7 og artikel 2, stk. 1, nr. 3;

8. licenstageren er forpligtet til helt eller delvis at overdrage licensgiveren de rettigheder, han har erhvervet i henhold til patenter paa anvendelses- eller forbedringsopfindelser til det i licens meddelte patent, eller forpligtet til at overdrage licensgiveren retten til saadanne patenter;

9. licenstageren ved licensaftalens indgaaelse tvinges til at acceptere andre licenser eller benytte produkter eller tjenesteydelser, han ikke oensker, medmindre saadanne licenser, produkter eller tjenesteydelser er noedvendige for at sikre en teknisk korrekt udnyttelse af opfindelsen;

10. licenstageren er forpligtet til i en laengere periode end den i artikel 1, stk. 1, nr. 6, anfoerte, ikke at markedsfoere licensproduktet i de licensomraader, der er tildelt andre licenstagere inden for faellesmarkedet, eller hvis en saadan adfaerd skyldes samordnet praksis mellem parterne, jf. dog bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, nr. 5;

11. aftaleparterne eller en af dem er forpligtet til:

a) uden objektiv grund at naegte at efterkomme ordrer fra forbrugere eller forhandlere, der er hjemmehoerende i deres respektive omraader, og som vil saelge produkterne i andre omraader inden for faellesmarkedet;

b) at indskraenke forbrugernes eller forhandlernes mulighed for at koebe produkterne hos andre forhandlere inden for faellesmarkedet, herunder navnlig at goere industriel eller kommerciel ejendomsret gaeldende eller traeffe foranstaltninger med henblik paa at forhindre forbrugere eller forhandlere i - uden for licensomraadet - at koebe licensprodukter, der lovligt er bragt i handelen inden for faellesmarkedet af patentindehaveren eller med dennes samtykke, eller forhindre at disse forbrugere eller forhandlere saelger saadanne produkter i licensomraadet,

eller saafremt en saadan adfaerd skyldes samordnet praksis mellem parterne.

Artikel 4

1. Omfattet af den i artikel 1 og 2 hjemlede fritagelse er tillige aftaler, der indeholder konkurrencebegraensende forpligtelser, som ikke falder ind under disse artikler, og som ej heller falder ind under artikel 3, forudsat at de paagaeldende aftaler er anmeldt til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forordning nr. 27 (7), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1699/75 (8), og at denne ikke inden for en frist paa seks maaneder rejser indsigelse mod fritagelsen.

2. Fristen paa seks maaneder regnes fra den dato, hvor anmeldelsen modtages af Kommissionen. Fremsendes anmeldelsen ved anbefalet brev, beregnes fristen dog fra den dato, der er angivet i afsendelsesstedets poststempel.

3. Stk. 1 finder kun anvendelse, saafremt

a) der i anmeldelsen eller i en ledsagende meddelelse udtrykkelig henvises til naervaerende artikel, og

b) de oplysninger, der skal fremsendes ved anmeldelsen, er fuldstaendige og korrekte.

4. For saa vidt angaar aftaler, der allerede er anmeldt ved denne forordnings ikrafttraeden, kan bestemmelserne i stk. 1 paaberaabes i en meddelelse til Kommissionen, hvori der henvises til den stedfundne anmeldelse og udtrykkeligt til denne artikel. Bestemmelserne i stk. 2, og i stk. 3, litra b), finder anvendelse.

5. Kommissionen kan rejse indsigelse mod fritagelsen. Kommissionen skal rejse indsigelse, hvis en medlemsstat fremsaetter anmodning herom inden tre maaneder fra den dato, hvor medlemsstaten fik underretning om den i stk. 1 naevnte anmeldelse eller om den i stk. 4 i naevnte meddelelse. Anmodningen skal bygge paa grunde, der er af relevans for traktatens konkurrenceregler.

6. Kommissionen kan til enhver tid traekke indsigelsen mod fritagelsen tilbage. Er indsigelsen rejst efter anmodning fra en medlemsstat, der opretholder sin insigelse, kan den dog kun traekkes tilbage efter hoering af Det raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal.

7. Bliver indsigelsen trukket tilbage, fordi de deltagende virksomheder har dokumenteret, at betingelserne for anvendelsen af artikel 85, stk. 3, foreligger, faar fritagelsen virkning fra datoen for anmeldelsen.

8. Bliver indsigelsen trukket tilbage, fordi de deltagende virksomheder har aendret aftalen, saaledes at den opfylder de i artikel 85, stk. 3, naevnte betingelser faar fritagelsen virkning fra den dato, hvor de paagaeldende aendringer traadte i kraft.

9. Fremsaetter Kommissionen indsigelse, og traekkes denne ikke tilbage, faar anmeldelsen de virkninger, der er fastsat i Kommissionens forordning nr. 17.

Artikel 5

1. Denne forordning gaelder ikke for

1. aftaler mellem deltagerne i et patentfaellesskab, der omfatter patenter af den heri omhandlede art;

2. patentlicensaftaler mellem indbrydes konkurrerende virksomheder, der deltager i et faellesforetagende, eller mellem en af disse og faellesforetagendet, saafremt licensaftalerne vedroerer faellesforetagendets virksomhed;

3. aftaler, hvorefter parterne - det vaere sig enten i form af saerskilte aftaler eller gennem forbundne virksomheder - gensidigt indroemmer hinanden patent- eller varemaerkelicenser eller salgsrettigheder til ikkebeskyttede produkter, eller meddeler hinanden know-how, i det omfang hvor parterne er konkurrenter med hensyn til de i saadanne aftaler omhandlede produkter;

4. licensaftaler vedroerende planteforaedling.

2. Denne forordning finder dog anvendelse paa de i stk. 1, nr. 3, omhandlede gensidige licenser, saafremt aftaleparterne ikke er underkastet geografiske begraensninger inden for faellesmarkedet med hensyn til produktion, anvendelse og afsaetning af de i saadanne aftaler omhandlede produkter, eller med hensyn til brug af patenterede fremgangsmaader.

Artikel 6

1. For aftaler, der bestod den 13. marts 1962, og som er blevet anmeldt inden den 1. februar 1963, samt for aftaler efter artikel 4, stk. 2, nr. 2, litra b), i forordning nr. 17 - uanset om de er anmeldt eller ej - gaelder den ved denne forordning erklaerede uanvendelighed af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1, med tilbagevirkende gyldighed fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at anvende bestemmelserne i denne forordning var opfyldt.

2. For alle oevrige aftaler, som er blevet anmeldt inden denne forordnings ikrafttraedelse, gaelder den ved denne forordning erklaerede uanvendelighed af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1, med tilbagevirkende gyldighed fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at anvende bestemmelserne i denne forordning var opfyldt, dog tidligst fra anmeldelsesdagen.

Artikel 7

Saafremt aftaler, der bestod den 13. marts 1962, og som er blevet anmeldt inden 1. februar 1963, eller aftaler efter artikel 4, stk. 2, nr. 2, litra b), i forordning nr. 17, som er blevet anmeldt inden 1. januar 1967, inden 1. april 1985 aendres saaledes, at de opfylder betingelserne i naervaerende forordning, og saafremt aendringen meddeles Kommissionen foer den 1. juli 1985, gaelder det i traktatens artikel 85, stk. 1, indeholdte forbud ikke for tiden foer aendringen. Meddelelsen faar virkning fra det tidspunkt, hvor den modtages af Kommissionen. Sker fremsendelsen ved anbefalet brev, faar meddelelsen virkning fra den dato, der er angivet i afsendelsesstedets poststempel.

Artikel 8

1. For aftaler, der som foelge af Det forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks tiltraedelse falder ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 85, gaelder artikel 6 og 7, dog saaledes at den 13. marts 1962 erstattes af den 1. januar 1973, og den 1. februar 1963 og den 1. januar 1967 erstattes af den 1. juli 1973.

2. For aftaler, der som foelge af Graekenlands tiltraedelse falder ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 85, gaelder artikel 6 og 7, dog saaledes at den 13. marts 1962 erstattes af den 1. januar 1981, og den 1. februar 1963 og den 1. januar 1967 erstattes af den 1. juli 1981.

Artikel 9

Kommissionen kan lade fordelen ved anvendelsen af denne forordning bortfalde i overensstemmelse med artikel 7 i forordning nr. 19/65/EOEF, dersom den i en konkret sag fastslaar, at en aftale, som er fritaget i medfoer af denne forordning, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, og navnlig naar:

1. disse virkninger er resultatet af en voldgiftskendelse;

2. licensprodukterne eller de paa grundlag af en patenteret fremgangsmaade leverede tjenesteydelser ikke inden for licensomraadet er udsat for effektiv konkurrence fra produkter eller tjenesteydelser, der er af samme art, eller som paa grund af deres egenskaber, prisniveau og anvendelsesformaal af forbrugeren anses som vaerende ligeartede;

3. aftalen ikke giver licensgiveren ret til efter udloebet af en frist paa hoejst fem aar efter aftalens indgaaelse og derefter mindst en gang om aaret at tilbagekalde eneretten, dersom licenstageren ikke, eller ikke i tilstraekkelig grad har udnyttet patentet, medmindre den manglende udnyttelse er legitimt begrundet;

4. licenstageren uden objektiv grund naegter at efterkomme ordrer, som uopfordret afgives af forbrugere eller forhandlere, der er hjemmehoerende i andre licenstageres omraade, jf. dog bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, nr. 6;

5. parterne eller en af dem

a) uden objektiv grund naegter at efterkomme ordrer fra forbrugere eller forhandlere, der er hjemmehoerende i deres respektive omraader, og som vil saelge produkterne i andre omraader inden for faellesmarkedet, eller

b) indskraenker forbrugernes eller forhandlernes mulighed for at koebe produkterne hos andre forhandlere inden for faellesmarkedet, herunder navnlig, hvis de goer industriel eller kommerciel ejendomsret gaeldende eller traeffer foranstaltninger med henblik paa at forhindre forbrugere eller forhandlere i uden for licensomraadet, at erhverve produkter, som lovligt er bragt i handelen inden for faellesmarkedet af patentindehaveren eller med dennes samtykke, eller med henblik paa at forhindre disse forbrugere eller forhandlere i et saelge de omhandlede produkter i licensomraadet.

Artikel 10

1. Ved anvendelsen af denne forordning sidestilles

a) patentanmeldelser,

b) brugsmoenstre,

c) anmeldelser af brugsmoenstre,

d) »certificats d'utilité« og »certificats d'addition« efter fransk ret,

e) anmeldelser vedroerende »certificats d'utilité« og »certificats d'addition« efter fransk ret,

med patenter.

2. Denne forordning gaelder ogsaa for aftaler om udnyttelse af en opfindelse, dersom der for licensomraadet senest et aar efter aftalens indgaaelse indgives patentanmeldelse, jf. stk. 1.

Artikel 11

Denne forordning finder ogsaa anvendelse paa:

1. patentlicensaftaler, hvor licensgiveren uden at vaere indehaver af patentet af patentindehaveren er bemyndiget til at meddele en licens eller en underlicens;

2. forholdet mellem afhaenderen og erhververen af et patent eller en ret til et patent, naar modydelsen bestaar af beloeb, hvis stoerrelse afhaenger af erhververens omsaetning af de patenterede produkter eller af den fremstillede maengde eller antallet af benyttelseshandlinger;

3. patentlicensaftaler, hvor licensgiverens eller licenstagerens rettigheder eller forpligtelser overtages af virksomheder, med hvilke de er forbundne.

Artikel 12

1. Ved forbundne virksomheder forstaas i henhold til denne forordning:

a) virksomheder, hvori en af de kontraherende parter direkte eller indirekte

- ejer mere end halvdelen af kapitalen eller driftsformuen,

- kan udoeve mere end halvdelen af stemmerettighederne,

- kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i bestyrelsen eller i de organer, som retligt repraesenterer virksomheden, eller

- har ret til at lede virksomhedens forretninger;

b) virksomheder, som i en af de kontraherende virksomheder direkte eller indirekte har de under litra a) anfoerte rettigheder eller muligheder for at oeve indflydelse;

c) virksomheder, hvori en af de under litra b) naevnte virksomheder direkte eller indirekte har de under litra a) anfoerte rettigheder eller muligheder for at oeve indflydelse.

2. Virksomheder, hvori aftaleparterne eller de med dem forbundne virksomheder i faellesskab har de i stk. 1, litra a), anfoerte rettigheder eller muligheder for at oeve indflydelse, anses for at vaere forbundet med hver af aftalparterne.

Artikel 13

1. Oplysninger, der indhentes i henhold til artikel 4, kan kun anvendes til de i denne forordning angivne formaal.

2. Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder saavel som disses embedsmaend og andre ansatte maa ikke videregive de oplysninger, som de modtager i henhold til denne forordning, og som ifoelge deres natur er omfattet af tavshedspligten.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at oplysninger af generel karakter eller undersoegelser, der ikke indeholde oplysninger vedroerende enkelte virksomheder eller virksomhedssammenslutninger, offentliggoeres.

Artikel 14

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1985.

Den anvendes indtil den 31. december 1994.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. juli 1984.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 36 af 6. 3. 1965, s.. 533/65.(2) EFT nr. C 58 af 3. 3. 1979, s.. 12.(3) Konvention om det europaeiske patent for faellesmarkedet (Faellesskabets patentkonvention) af 15. december 1975, EFT nr. L 17 af 26. 1. 1976, s.. 1.(4) Konvention af 5. oktober 1973 om meddelelse af europaeiske patenter.(5) EFT nr. L 173 af 30. 6. 1983, s.. 1.(6) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s.. 204/62.(7) EFT nr. 35 af 10. 5. 1962, s.. 1118/62.(8) EFT nr. L 172 af 3. 7. 1975, s.. 11.