31984R2261

Rådets forordning (EØF) nr. 2261/84 af 17. juli 1984 om almindelige regler for støtte til olivenolieproduktion og til producentorganisationer

EF-Tidende nr. L 208 af 03/08/1984 s. 0003 - 0010
den spanske specialudgave: Kapitel 03 bind 31 s. 0232
den portugisiske specialudgave: Kapitel 03 bind 31 s. 0232
den finske specialudgave: kapitel 3 bind 17 s. 0252
den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 17 s. 0252


*****

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2261/84

af 17. juli 1984

om almindelige regler for stoette til olivenolieproduktion og til producentorganisationer

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 136/66/EOEF af 22. september 1966 om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2260/84 (2), saerlig artikel 5, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved artikel 5 i forordning nr. 136/66/EOEF er der indfoert en produktionsstoetteordning for olivenolie; stoetten for de paa en bestemt dato eksisterende arealer ydes i forhold til den maengde olie, der rent faktisk er produceret, til olivendyrkere, der er medlemmer af de i artikel 20c, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EOEF omhandlede producentorganisationer, og hvis gennemsnitsproduktion er paa mindst 100 kg olie pr. produktionsaar, hvorimod stoetten til andre olivendyrkere ydes i forhold til antallet af oliventraeer, disses produktionskapacitet og udbyttet heraf, fastsat skoensmaessigt, idet ydelsen er betinget af, at de paagaeldende oliven er hoestet;

indtil fortegnelsen over olivendyrkningsarealerne er udarbejdet, boer stoetten til ikke-sammensluttede olivendyrkere beregnes i forhold til oliventraeernes gennemsnitlige udbytte;

for at stoetteordningen kan fungere tilfredsstillende, boer det fastlaegges, til hvilke typer olivenolie stoetten ydes;

for at stoetteordningen kan fungere tilfredsstillende boer det praeciseres, hvilke rettigheder og forpligtelser, der paahviler alle de personer, som beroeres af ordningen, dvs. olivendyrkerne, producentorganisationerne og foreningerne af saadanne, samt de paagaeldende medlemsstater;

ydelsen af stoetten boer foerst og fremmest baseres paa et system med dyrkningserklaeringer indgivet af olivendyrkerne;

de i artikel 20c, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EOEF omhandlede organisationer af olivenolieproducenter skal bestaa af et minimum af medlemmer eller repraesentere en minimumsprocentdel af olivendyrkere eller af olivenolieproduktionen; disse graenser boer fastsaettes dels under hensyn til behovet for effektive organisationer, og dels til kontrolmulighederne i producentmedlemsstaterne; for at sikre organisationerne en effektiv administration, boer der fastsaettes visse supplerende betingelser, som de olivendyrkere, der er medlemmer, skal opfylde;

foreningerne af de i artikel 20c, stk. 2, i naevnte forordning omhandlede olivenolieproducentorganisationer skal bestaa af et minimum af organisationer eller repraesentere en minimumsprocentdel af den nationale produktion; disse graenser boer fastsaettes saaledes, at de saerlige kontrol- og koordineringsopgaver, som disse foreninger skal udfoere, kan gennemfoeres effektivt;

i henhold til artikel 20c i naevnte forordning paahviler der producentorganisationerne og foreningerne af saadanne visse kontrol- og koordineringsopgaver; det boer derfor fastsaettes, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres, for at disse opgaver kan anses som udfoert;

for at sikre en korrekt administrativ forvaltning boer producentorganisationerne samt foreningerne af saadanne indgive en anerkendelsesansoegning vil vedkommende nationale myndigheder i rette tid inden produktionsaarets begyndelse; medlemsstaten tager stilling til ansoegningen inden for en rimelig frist;

i overensstemmelse med artikel 20d, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EOEF kan der indeholdes en procentdel af stoetten til daekning af de kontrolomkostninger, der afholdes af producentorganisationerne og foreningerne af saadanne; det boer sikres, at de indeholdte beloeb kun anvendes til finansiering af de i artikel 20c, stk. 1 og 2, i naevnte forordning fastsatte opgaver;

ifoelge artikel 20d, stk. 2, i naevnte forordning er forskuddet paa stoetten forbeholdt foreningerne; for at sikre en korrekt administrativ forvaltning boer det fastsaettes, at forskuddet ikke kan udgoere mere end en vis procentdel af stoetten;

for at sikre, at ordningen med produktionsstoette til olivendyrkere, som er medlemmer af en producentorganisation, kan fungere tilfredsstillende, boer det fastsaettes, at stoetten kun udbetales for de maengder olie, der er fremstillet paa godkendte moeller; for at kunne godkendes boer de paagaeldende moeller opfylde en raekke betingelser;

den paagaeldende stoette er af vaesentlig interesse for olieproducenterne, og den udgoer en finansiel byrde for Faellesskabet; for at sikre, at stoetten kun ydes for olie, som er berettiget hertil, boer der indfoeres en passende administrativ kontrolordning;

med henblik paa en tilfredsstillende forvaltning af stoetteordningen boer det fastsaettes, at medlemsstaten, saafremt der er tvivl om en olivendyrkers faktiske produktion, bestemmer, for hvor stor en maengde olivenolie der kan ydes stoette;

erfaringen viser, at det som foelge af det store antal olivendyrkere, der skal kontrolleres, er vanskeligt at faa gennemfoert en noejagtig og effektiv kontrol, skoent der er indfoert bestemmelser om en lang raekke saerlige kontrolforanstaltninger; for at afhjaelpe paa disse vanskeligheder maa der i hver producentmedlemsstat oprettes et edb-register med alle de relevante oplysninger for at fremme kontrollen og opnaa en hurtig efterforskning af uregelmaessigheder -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Fra produktionsaaret 1984/1985 gaelder denne forordnings almindelige regler for ydelse af den i artikel 5 i forordning nr. 136/66/EOEF omhandlede produktionsstoette for olivenolie.

Artikel 2

1. Produktionsstoette ydes for olivenolie, saafremt denne svarer til definitionerne i nr. 1 og 4 i bilaget til forordning nr. 136/66/EOEF, og saafremt dyrkningsarealerne er anmeldt i den i artikel 1, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1590/83 (1) omhandlede dyrkningserklaering eller er i overensstemmelse med kriterierne i samme forordnings artikel 1, stk. 2.

2. Stoetten ydes til olivendyrkere, der er etableret i medlemsstaterne. I denne forordning forstaas ved olivendyrker en landbruger, som dyrker oliven, der anvendes til fremstilling af olie.

3. Stoetten ydes efter ansoegning indgivet af de paagaeldende til den medlemsstat, hvor olien er producert.

4. Til olivendyrkere, der har en gennemsnitlig produktion pr. produktionsaar paa mindst 100 kg olivenolie, og som er medlemmer af en producentorganisation som omhandlet i artikel 20c, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EOEF, ydes der stoette i henhold til artikel 5, stk. 2, foerste led, i forordning nr. 136/66/EOEF for den maengde olie, der faktisk er fremstillet paa en godkendt moelle, jf. dog artikel 7.

Til andre olivendyrkere ydes der stoette i henhold til artikel 5, stk. 2, andet led, i forordning nr. 136/66/EOEF; stoetten svarer til den, der ydes paa grundlag af antallet af producerende oliventraeer i forhold til udbyttet af oliven og olie, som fastsat skoensmaessigt i henhold til artikel 18.

5. For produktionsaarene 1984/1985 og 1985/1986 fastlaegger producentmedlemsstaterne, hvilke olivendyrkere, der har en gennemsnitlig produktion pr. produktionsaar paa mindst 100 kg olivenolie, og som har ret til den stoette, som ydes paa grundlag af den faktisk producerede oliemaengde, idet de for hvert produktionsaar sammenholder udbyttet af oliven og olie, som fastsat i henhold til artikel 18, med antallet af oliventraeer, der indgaar i produktionen.

6. Inden den 31. marts 1986 fastlaegger Raadet med kvalificeret flertal og paa forslag af Kommissionen, hvilke kriterier der fra produktionsaaret 1986/1987 skal laegges til grund ved fastlaeggelsen af, hvilke olivendyrkere, der har en gennemsnitlig produktion pr. produktionsaar paa mindst 100 kg olie.

KAPITEL 2

Olivendyrkernes forpligtelser

Artikel 3

1. Hver olivendyrker indgiver til de kompetente myndigheder i medlemsstaten i begyndelsen af produktionsaaret og inden en naermere fastsat dato, en dyrkningserklaering, som ved foerste indgivelse skal indeholde:

- oplysninger om de dyrkede oliventraeer og deres voksested,

- en genpart af den dyrkningserklaering, der er indgivet med henblik paa udarbejdelsen af fortegnelsen over olivendyrkningsarealerne. For saa vidt angaar Graekenland, kan den dyrkningserklaering, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1590/83, traede i stedet for denne erklaering, indtil der i denne medlemsstat er udarbejdet en fortegnelse over olivendyrkningsarealer.

2. De foelgende produktionsaar indgiver hver olivendyrker inden en naermere fastsat dato, en supplerende erklaering med angivelse af eventuelle aendringer eller oplysning om, at der ikke er sket nogen aendring i forhold til den tidligere dyrkningserklaering.

3. Olivendyrkere, der er medlemmer af en producentorganisation, indgiver inden en naermere fastsat dato til paagaeldende organisation en individuel stoetteansoegning med enten dokumentation for forarbejdningen af de dyrkede oliven eller salgsfakturaen for de paagaeldende oliven, eller begge dele.

4. De i stk. 3 omhandlede olivendyrkere skal indgive dyrkningserklaeringen og stoetteansoegningen gennem deres organisation.

5. En olivendyrker maa for saa vidt angaar arealer beliggende i samme administrative omraade kun vaere tilsluttet én producentorganisation, og han kan kun indgive én dyrkningserklaering og én stoetteansoegning for disse arealer.

Opsiger en olivendyrker sit medlemsskab af organisationen inden udloebet af den periode, der er fastsat i artikel 20c, stk. 1, litra g), foerste led, i forordning nr. 136/66/EOEF, maa han ikke tilslutte sig en anden organisation, der er omhandlet i naervaerende forordning, foer den resterende del af perioden er udloebet.

Den paagaeldende producentorganisation meddeler medlemsstaten navnene paa de i andet afsnit omhandlede olivendyrkere.

6. For olivendyrkere, der ikke er medlem af en producentorganisation, gaelder den dyrkningserklaering, som hver isaer har indgivet, som en stoetteansoegning, hvis den inden en naermere fastsat dato suppleres med

- en erklaering om, at olivendyrkeren har hoestet de paagaeldende oliven i det paagaeldende produktionsaar,

- oplysning om disse olivens anvendelsesformaal.

7. Olivendyrkere, der ikke opfylder de i denne artikel fastsatte forpligtelser, vil faa afslag paa deres stoetteansoegning.

KAPITEL 3

Producentorganisationer

Artikel 4

1. Med forbehold af de oevrige betingelser i artikel 20c, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EOEF, kan en producentorganisation kun anerkendes i henhold til naevnte forordning, saafremt den

a) bestaar af mindst 700 olivendyrkere og fungerer som en organisation, hvis formaal er produktion og forarbejdning af oliven og olivenolie,

eller

b) i de oevrige tilfaelde bestaar af mindst 1 200 olivendyrkere; saafremt en eller flere organisationer, hvis formaal er produktion eller forarbejdning af oliven og olivenolie, er tilsluttet den paagaeldende organisation, betragtes de saaledes sammensluttede olivendyrkere individuelt ved beregningen af det naevnte mindsteantal,

eller

c) repraesenterer mindst 25 % af olivendyrkerne eller af olivenolieproduktionen i det oekonomiske omraade, hvor den er oprettet.

2. Kun olivendyrkere, som ejer en olivenlund, som de dyrker, eller olivendyrkere, som dyrker en olivenlund i mindst tre aar, kan vaere medlemmer af en producentorganisation.

Olivendyrkerne forelaegger som dokumentation herfor den producentorganisation, som de er medlem af, de oplysninger, der er noedvendige for at godtgoere deres status som olivendyrker, samt oplysninger vedroerende enhver aendring, som maatte vaere indtraadt siden indgivelsen af deres anmodning om tilslutning.

3. I denne forordning forstaas ved oekonomisk omraade et omraade, der ud fra kriterier, der fastsaettes af den paagaeldende medlemsstat, i betragtning af olivendyrkningssituationen frembyder ensartede produktionsvilkaar.

4. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at stimulere oprettelsen af producentsammenslutninger som omhandlet i forordning (EOEF) nr. 1360/78 (1) eller andre organisationer, hvis formaal er produktion og forarbejdning af oliven og olivenolie, og som vil kunne anerkendes som producentorganisationer som omhandlet i naervaerende forordning.

Artikel 5

1. For at opnaa anerkendelse fra et produktionsaars begyndelse skal producentorganisationen senest den 30. juni i det forudgaaende produktionsaar indgive en ansoegning til den kompetente myndighed i den paagaeldende medlemsstat.

2. Senest den 15. oktober efter ansoegningens indgivelse tager den kompetente myndighed stilling til ansoegningen efter at have undersoegt, om de betingelser, der er omhandlet i artikel 20c, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EOEF samt i artikel 4 er opfyldt, og meddeler straks sin beslutning til den paagaeldende organisation samt til Kommissionen.

Anerkendelsen faar virkning fra begyndelsen af det produktionsaar, der foelger efter det, i hvilket ansoegningen er indgivet.

3. Anerkendte producentorganisationer giver senest den 30. juni hvert aar den kompetente myndighed meddelelse om eventuelle aendringer i deres struktur siden anerkendelsen eller sidste aarlige meddelelse samt om eventuelt modtagne ansoegninger om udtraeden og tilslutning.

Den kompetente myndighed sikrer sig paa grundlag af denne meddelelse og af udfaldet af de kontrolforanstaltninger, den eventuelt har gennemfoert, at betingelserne for anerkendelse fortsat opfyldes.

Saafremt betingelserne ikke laengere opfyldes, eller strukturen i en organisation ikke muliggoer kontrol af medlemmernes produktion, skal den kompetente myndighed straks og senest inden begyndelsen af det foelgende produktionsaar inddrage anerkendelsen og give Kommissionen meddelelse herom.

Artikel 6

1. De anerkendte producentorganisationer

- indgiver i medfoer af artikel 3, stk. 1, dyrkningserklaeringer for samtlige medlemmer,

- foretager kontrol paa stedet af de oplysninger, der er indeholdt i en naermere fastsat procentdel af disse erklaeringer,

- indgiver en gang om maaneden medlemmernes stoetteansoegninger i en standardiseret form egnet til den i artikel 16 omhandlede databehandling. Der ansoeges om stoette for den maengde, der er produceret af de medlemmer, der har sluttet deres olieproduktion, hvis det i henhold til artikel 8 er kontrolleret, at forpligtelserne opfyldes.

Alle ansoegninger, der vedroerer produktionen i ét produktionsaar, skal indgives inden en naermere fastsat dato, da de ellers vil blive afvist.

2. Saafremt en producentorganisation er tilsluttet en forening, skal de tilsluttede olivendyrkeres dyrkningserklaeringer og stoetteansoegninger indgives af foreningen.

Artikel 7

Saafremt en olivendyrker, der er medlem af en producentorganisation,

- har taget olivenlunde i forpagtning for en periode paa under 3 aar,

- har solgt sin olivenproduktion eller en del af denne,

- har tilmeldt sig producentorganisationen i loebet af produktionsaaret,

kan den stoetteberettigede maengde ikke vedroere en stoerre maengde olie end den, der er fastsat skoensmaessigt paa grundlag af antallet af oliventraeer, der indgaar i produktionen, i forhold til udbyttet af oliven og olie, som fastsat i henhold til artikel 18.

Artikel 8

1. Inden indgivelsen af stoetteansoegningen kontrollerer hver producentorganisation den maengde olivenolie, for hvilken de enkelte medlemmer ansoeger om stoette. I den forbindelse kontrollerer producentorganisationerne navnlig

- efter retningslinjer, som skal fastlaegges naermere, at den olivenproduktion, der af den enkelte olivendyrker angives at vaere blevet forarbejdet paa en godkendt moelle, stemmer overens med de oplysninger, der fremgaar af olivendyrkerens dyrkningserklaering;

- at de af den enkelte olivendyrker meddelte oplysninger om de forarbejdede maengder oliven og de fremstillede maengder olie svarer til de maengder oliven og olie, som er anfoert i de godkendte moellers lagerregnskaber.

2. Producentorganisationen forelaegger de kompetente myndigheder i medlemsstaten sine medlemmers sager i foelgende tilfaelde

- saafremt den i stk. 1, foerste led, omhandlede overensstemmelse ikke kan fastslaas, efter at den paagaeldende organisation har modtaget alle bilag og enhver anden noedvendig oplysning med henblik paa at kunne fastslaa den faktisk producerede maengde,

- saafremt den i stk. 1, andet led, omhandlede overensstemmelse ikke kan fastslaas;

- saafremt oplysningerne i dyrkningserklaeringen ikke stemmer overens med resultatet af kontrollen.

KAPITEL 4

Foreninger af producentorganisationer

Artikel 9

1. Med forbehold af betingelserne i artikel 20c, stk. 2, i forordning nr. 136/66/EOEF, maa en forening kun anerkendes, hvis den enten omfatter mindst 10 producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 5, eller omfatter et antal organisationer, som repraesenterer mindst 5 % af olivenolieproduktionen i den paagaeldende medlemsstat.

De producentorganisationer, der danner en forening, skal dog hidroere fra flere oekonomiske omraader.

2. For saa vidt angaar anerkendelse samt inddragelse heraf, finder artikel 5 ligeledes anvendelse paa foreninger. Artikel 10

De i artikel 20c, stk. 2, i forordning nr. 136/66/EOEF omhandlede foreninger

- koordinerer deres producentorganisationers virksomhed, foerer tilsyn med, at denne er i overensstemmelse med denne forordning, og kontrollerer herunder navnlig selv og for en procentdel, der skal fastlaegges naermere, hvorledes den i artikel 6 og 8 omhandlede kontrol gennemfoeres;

- indgiver dyrkningserklaeringerne og stoetteansoegningerne fra deres producentorganisationer til de kompetente myndigheder;

- modtager fra den paagaeldende medlemsstat de i artikel 12 omhandlede forskud paa produktionsstoetten samt den resterende del af stoetten og fordeler straks disse beloeb blandt de producenter, der er tilsluttet deres producentorganisationer.

KAPITEL 5

Faelles regler for organisationer af olivenolieproducenter samt for foreninger af saadanne

Artikel 11

1. Det i artikel 20d, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EOEF omhandlede indeholdte beloeb anvendes saaledes:

a) et naermere fastsat beloeb udbetales til hver forening i forhold til antallet af medlemmer i foreningens producentorganisationer;

b) det resterende beloeb udbetales til alle producentorganisationerne i forhold til

- antallet af stoetteansoegninger, der er indgivet individuelt til hver organisation af dennes medlemmer,

- de kontrolforanstaltninger, som er gennemfoert i medfoer af stoetteordningen.

2. Producentmedlemsstaterne sikrer sig, at de beloeb, der i medfoer af stk. 1 er bestemt for foreningerne og producentorganisationerne, kun anvendes til finansiering af den virksomhed, der paahviler dem i henhold til denne forordning.

3. Saafremt beloebene eller dele deraf ikke er blevet anvendt i overensstemmelse med stk. 2, skal de tilbagebetales til medlemsstaten og fratraekkes de udgifter, der finansieres af EUGFL.

4. For at lette foreningernes og producentorganisationernes virke kan medlemsstaterne ved hvert produktionsaars begyndelse udbetale dem et skoensmaessigt fastsat forskud, paa grundlag af medlemsstallet.

5. Producentmedlemsstaterne fastlaegger retningslinjerne for tildeling af stoette og fristerne for udbetalingen til olivendyrkerne.

Artikel 12

1. Producentmedlemsstaterne kan til foreningerne af producentorganisationer udbetale et forskud paa den ansoegte stoette.

2. For produktionsaarene 1984/1985, 1985/1986 og 1986/1987 maa dette forskud for den enkelte olivendyrker hoejst udgoere:

- det beloeb, der beregnes paa grundlag af det i henhold til artikel 18 fastsatte udbytte af oliven og olie i forhold til det i dyrkningserklaeringen angivne antal producerede oliventraeer, eller det beloeb, der beregnes paa grundlag af den maengde, der er angivet i ansoegningen, hvis denne maengde er mindre en den ovenfor anfoerte,

- eller

- 50 % af det beloeb, der beregnes paa grundlag af gennemsnittet af de stoettebeloeb, der faktisk er udbetalt i de to foregaaende produktionsaar.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne godkender kun moeller, hvis indehavere

a) efter naermere fastsatte kriterier, har tilsendt medlemsstaten alle oplysninger om deres tekniske udstyr og deres faktiske forarbejdningskapacitet samt om enhver aendring heraf;

b) har forpligtet sig til at underkaste sig enhver kontrol, der er et led i stoetteordningens gennemfoerelse, samt til at acceptere, at der i deres virksomhed installeres de kontrolanordninger, som findes fornoedne, og til at tillade eventuel kontrol med regnskaberne;

c) ikke i loebet af det foregaaende produktionsaar har vaeret genstand for retsforfoelgning i anledning af uregelmaessigheder konstateret under den kontrol, der er gennemfoert i henhold til artikel 14, samt i henhold til naervaerende artikel; for saa vidt angaar godkendelsen for produktionsaaret 1984/1985

- maa indehaverne ikke have vaeret genstand for retsforfoelgning i anledning af uregelmaessigheder konstateret under den kontrol, der for produktionsaaret 1983/1984 er gennemfoert i henhold til artikel 7 og 9 i forordning (EOEF) nr. 2959/82 (1), og

- maa moellerne ikke have vaeret genstand for inddragelse af godkendelsen for en periode, som straekker sig ud over den 31. oktober 1984 i henhold til samme forordning;

d) forpligter sig til at foere et standardiseret laggerregnskab efter naermere fastsatte kriterier.

2. Inden godkendelse gives, efterproever den paagaeldende medlemsstat, om betingelserne for godkendelse er opfyldt, og navnlig efterproeves ved kontrol paa stedet forholdene vedroerende moellernes tekniske udstyr og faktiske forarbejdningskapacitet.

3. I produktionsaarene 1984/1985 og 1985/1986 kan den paagaeldende medlemsstat give den paagaeldende moelle en midlertidig godkendelse fra det tidspunkt, hvor den indgiver sin ansoegning om godkendelse med de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

Denne midlertidige godkendelse bliver endelig, saa snart den paagaeldende medlemsstat har konstateret, at de i stk. 1 fastsatte betingelser for godkendelse er opfyldt.

Saafremt det konstateres, at én af de i stk. 1 omhandlede betingelser ikke er opfyldt, inddrages den midlertidige godkendelse.

4. Saafremt én af de i stk. 1 fastsatte betingelser for godkendelse ikke laengere opfyldes, inddrages godkendelsen for et tidsrum, som afhaenger af overtraedelsens omfang.

5. Inddrages godkendelsen i overensstemmelse med stk. 3 og 4, kan der ikke paa noget tidspunkt i inddragelsesperioden gives en ny godkendelse

- til den samme fysiske eller juridiske person, som driver den paagaeldende moelle, eller

- til nogen fysisk eller juridisk person, der oensker at drive den paagaeldende moelle, medmindre den paagaeldende paa en for medlemsstaten tilfredsstillende maade godtgoer, at ansoegningen om en ny godkendelse ikke har til formaal at omgaa den foreskrevne sanktion.

6. Saafremt inddragelsen af en moelles godkendelse ville faa alvorlige foelger for forarbejdningskapaciteten i et bestemt produktionsomraade, kan det besluttes at godkende denne moelle under en saerlig kontrolordning.

KAPITEL 6

Kontrolordning

Artikel 14

1. Hver producentmedlemsstat anvender en kontrolordning, som sikrer, at det produkt, for hvilket der ydes stoette, er stoetteberettiget.

2. Producentmedlemsstaterne kontrollerer de enkelte producentorganisationers og foreningers virksomhed og navnlig de kontrolforanstaltninger, som disse har gennemfoert.

3. I loebet af hvert produktionsaar og navnlig i forarbejdningsperioden kontrollerer producentmedlemsstaterne paa stedet de godkendte moellers virksomhed og lagerregnskaber, idet denne kontrol skal omfatte en naermere fastsat procentdel af moellerne.

De udvalgte moeller skal vaere repraesentative for forarbejdningskapaciteten i et produktionsomraade.

4. For saa vidt angaar olivenolie, der er omhandlet i nr. 1 i bilaget til forordning nr. 136/66/EOEF og produceret af olivendyrkere, som ikke er medlemmer af en producentorganisation, gennemfoeres stikproevekontrol paa stedet, som skal goere det muligt at kontrollere:

- om dyrkningserklaeringerne er noejagtige,

- om de hoestede oliven er bestemt til olieproduktion, samt om muligt, hvorvidt de faktisk er forarbejdet til olie.

Kontrollen skal omfatte en vis procentdel af olivendyrkere, som skal fastsaettes navnlig under hensyn til bedrifternes stoerrelse.

5. I forbindelse med de ovenfor omhandlede former for kontrol anvender medlemsstaten bl.a. de i artikel 16 omhandlede edb-registre.

Disse registre anvendes som retningslinjer for den kontrol, der skal foretages i henhold til stk. 1 til 4.

Artikel 15

1. Medlemsstaten fastsaetter den maengde olie, som er berettiget til stoette, paa grundlag af de ansoegninger, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 3 og 6, samt under hensyn til alle relevante oplysninger herunder navnlig til resultatet af samtlige kontrolforanstaltninger i henhold til denne forordning.

For saa vidt angaar olivenolie, der er omhandlet i nr. 4 i bilaget til forordning nr. 136/66/EOEF, fastsaettes den maengde, der er berettiget til stoette, paa grundlag af produktionen af den i nr. 1 i naevnte bilag omhandlede olie.

2. Medlemsstaten fastsaetter for de producenter, der er medlemmer af en producentorganisation, og hvis sager er forelagt den af den paagaeldende organisation i henhold til artikel 8, stk. 2, den maengde olivenolie, der er berettiget til stoette. 3. Saafremt den i artikel 13 og 14 omhandlede kontrol ikke bekraefter de oplysninger, der er anfoert i en godkendt moelles lagerregnskab, fastsaetter den paagaeldende medlemsstat, uden at dette i oevrigt udelukker eventuelle sanktioner over for den paagaeldende moelle, for hver producent, som er medlem af en organisation, og som har ladet sin olivenproduktion forarbejde i den paagaeldende moelle, den maengde olie, der er berettiget til stoette.

4. Naar medlemsstaten skal fastsaette den stoetteberettigede maengde tager den, navnlig i de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfaelde, hensyn til bl.a. det i overensstemmelse med artikel 18 skoensmaessigt fastsatte udbytte af oliven og olie.

Artikel 16

1. Hver producentmedlemsstat opretter og ajourfoerer permanente edb-registre med oplysninger om olivenolieproduktionen.

2. Disse registre skal mindst indeholde foelgende:

a) for hver enkelt olivendyrker samt hvert produktionsaar, for hvilket denne har indgivet en stoetteansoegning:

- oplysningerne i dyrkningserklaeringen, jf. artikel 3,

- angivelse af den maengde olivenolie, der er produceret, og for hvilken der er indgivet ansoegning om produktionsstoette, samt af den maengde, for hvilken der er udbetalt stoette,

- oplysninger fremkommet ved kontrollen paa stedet hos vedkommende olivendyrker;

b) for producentorganisationer og foreninger af saadanne, alle oplysninger, der goer det muligt at kontrollere deres virksomhed i forbindelse med denne ordning, samt resultatet af medlemsstaternes kontrol;

c) for moeller for hvert produktionsaar, tallene i lagerregnskabet, oplysningerne om det tekniske udstyr og forarbejdningskapaciteten samt resultatet af den kontrol, der er foretaget i henhold til denne forordning;

d) det vejledende aarlige udbytte i hvert homogent produktionsomraade.

Artikel 17

1. Oplysningerne i de i artikel 16 omhandlede registre er fortrolige.

Adgang til disse registre har:

- de nationale myndigheder, der af medlemsstaten har faaet befoejelse hertil;

- Kommissionens personale i samarbejde med de kompetente embedsmaend i de enkelte medlemsstater og i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 729/70 (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3509/80 (2), navnlig for saa vidt angaar de foreskrevne fremgangsmaader;

- producentorganisationerne og foreningerne af saadanne for saa vidt angaar oplysninger, som medlemsstaterne anser for noedvendige for en effektiv kontrol af deres nuvaerende medlemmer.

2. Registrene og de tilknyttede kontrolsystemer skal vaere forenelige med det edb-system, som de enkelte producentmedlemsstater anvender i forbindelse med fortegnelsen over olivendyrkningsarealerne.

KAPITEL 7

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

Det udbytte af oliven og olie, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, foerste afsnit, andet led, i forordning nr. 136/66/EOEF, fastsaettes senest den 31. maj hvert aar pr. homogent produktionsomraade paa grundlag af oplysninger, som producentmedlemsstaterne indgiver senest den 30. april hvert aar.

Artikel 19

Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF.

Efter samme fremgangsmaade fastsaettes:

- det i artikel 18 omhandlede udbytte;

- det i artikel 11, stk. 1, litra a), omhandlede beloeb.

Artikel 20

Kommissionen kan for produktionsaaret 1984/1985 med henblik paa at sikre en harmonisk overgang mellem den nuvaerende ordning og den ordning, der indfoeres ved denne forordning, traeffe alle noedvendige foranstaltninger efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF.

For at sikre overholdelsen af denne forordnings maal og under hensyn til de saerlige problemer, der kan opstaa i visse medlemsstater i forbindelse med anvendelsen af disse bestemmelser, kan de paagaeldende medlemsstater

efter hoering af Kommissionen og under hensyn til supplerende kriterier i en overgangsperiode paa tre produktionsaar fra og med produktionsaaret 1984/1985 midlertidigt godkende de producentorganisationer og foreninger af saadanne, som ansoeger herom.

Artikel 21

Inden udgangen af denne forordnings tredje anvendelsesaar aflaegger Kommissionen beretning til Raadet om, hvordan ordningen i denne forordning har fungeret, ledsaget af forslag, der goer det muligt for Raadet at revidere denne ordning.

Artikel 22

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de traeffer inden for rammerne af denne forordning.

Artikel 23

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for dens offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 17. juli 1984.

Paa Raadets vegne

A. DEASY

Formand

(1) EFT nr. 172 af 30. 9. 1966, s. 3025/66.

(2) Se side 1 i denne Tidende.

(1) EFT nr. L 163 af 22. 6. 1983, s. 39.

(1) EFT nr. L 166 af 23. 6. 1978, s. 1.

(1) EFT nr. L 309 af 5. 11. 1982, s. 30.

(1) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 2.

(2) EFT nr. L 367 af 31. 12. 1980, s. 87.