Kommissionens tredje direktiv 83/514/EØF af 27. september 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensætning
EF-Tidende nr. L 291 af 24/10/1983 s. 0009 - 0046
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 13 s. 0125
den spanske specialudgave: Kapitel 15 bind 4 s. 0139
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 13 s. 0125
den portugisiske specialudgave: Kapitel 15 bind 4 s. 0139
++++ KOMMISSIONENS TREDJE DIREKTIV af 27 . september 1983 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensaetning ( 83/514/EOEF ) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , under henvisning til Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27 . juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( 1 ) , senest aendret ved direktiv 83/341/EOEF ( 2 ) , saerlig artikel 8 , stk . 1 , og ud fra foelgende betragtninger : I direktiv 76/768/EOEF foreskrives officiel kontrol af kosmetiske midler til konstatering af , om de i faellesskabsbestemmelserne fastsatte betingelser vedroerende sammensaetningen af kosmetiske midler overholdes ; de noedvendige analysemetoder boer fastlaegges hurtigst muligt , og eftersom to etaper i bestraebelserne for at naa dette maal er gennemfoert ved fastlaeggelsen af en raekke metoder i Kommissionens direktiver 80/1335/EOEF ( 3 ) og 82/434/EOEF ( 4 ) , bestaar tredje etape i fastlaeggelse af metoder til bestemmelse af dichlormethan og 1,1,1-trichlorethan , identifikation og bestemmelse af 8-hydroxyquinolin og sulfatet heraf , bestemmelse af ammoniak , identifikation og bestemmelse af nitromethan , identifikation og bestemmelse af thioglycolsyre i permanentvaesker , udtraekningsvaesker og i haarfjerningsmidler , identifikation og bestemmelse af hexachlorophen , bestemmelse af natriumtosylchloramid , bestemmelse af total-fluor i tandpasta , identifikation og bestemmelse af organo-kviksoelvforbindelser samt bestemmelse af alkalisulfider og alkalijordsulfider ; de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning af direktiv 76/768/EOEF til de tekniske Fremskridt - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV : Artikel 1 I forbindelse med den officielle kontrol af kosmetiske midler traeffer medlemsstaterne de fornoedne foranstaltninger til at sikre , at - bestemmelse af dichlormethan og 1,1,1-trichlorethan , - identifikation og bestemmelse af 8-hydroxyquinolin og sulfatet heraf , - bestemmelse af ammoniak , - identifikation og bestemmelse af nitromethan , - identifikation og bestemmelse af thioglycolsyre i permanentvaesker , udtraekningsvaesker og i haarfjerningsmidler , - identifikation og bestemmelse af hexachlorophen , - bestemmelse af natriumtosylchloramid , - bestemmelse af total-fluor i tandpasta , - identifikation og bestemmelse af organo-kviksoelvforbindelser , - bestemmelse af alkalisulfider og alkalijordsulfider , foretages efter de metoder , der er beskrevet i bilaget . Artikel 2 Medlemsstaterne saetter de fornoedne love eller administrative bestemmelser i kraft for senest den 31 . december 1984 at efterkomme dette direktiv . De underretter straks Kommissionen herom . Artikel 3 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne . Udfaerdiget i Bruxelles , den 27 . september 1983 . Paa Kommissionens vegne Frans ANDRIESSEN Medlem af Kommissionen ( 1 ) EFT nr . L 262 af 27 . 9 . 1976 , s . 169 . ( 2 ) EFT nr . L 188 af 13 . 7 . 1983 , s . 15 . ( 3 ) EFT nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 . ( 4 ) EFT nr . L 185 af 30 . 6 . 1982 , s . 1 . BILAG BESTEMMELSE AF DICHLORMETHAN OG 1,1,1-TRICHLORETHAN 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse af dichlormethan ( methylenchlorid ) og 1,1,1-trichlorethan ( methylchloroform ) i alle kosmetiske produkter , der kan indeholde disse oploesningsmidler . 2 . DEFINITION Proevens indhold af dichlormethan og 1,1,1-trichlorethan bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) . 3 . PRINCIP Metoden benytter gaschromatografi med anvendelse af chloroform som intern standard . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Chloroform ( CHCl3 ) . 4.2 . Tetrachlormethan ( CCl4 ) . 4.3 . Dichlormethan ( CH2Cl2 ) . 4.4 . 1,1,1-trichlorethan ( CH3CCl3 ) . 4.5 . Acetone . 4.6 . Nitrogen . 5 . APPARATUR 5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr 5.2 . Gaschromatograf forsynet med varmetraadsdetektor 5.3 . Overfoeringsflakon , 50-100 ml , jfr . Kapitel II , punkt 5.3.2 , i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF af 22 . december 1980 ( 1 ) 5.4 . Gaschromatografisproejte , 25 eller 50 ml , jfr . Kapitel II , punkt 5.4.4.2 , i bilaget til ovennaevnte Kommissionsdirektiv . 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Produkter uden tryk : Proevemaengden afvejes noejagtigt i en erlenmeyerkolbe med prop . Der tilsaettes som intern standard en noejagtig afvejet maengde chloroform ( 4.1 . ) svarende til det i proeven formodede indhold af dichlormethan og 1,1,1 trichlorethan . Derefter blandes grundigt . 6.2 . Produkter under tryk : Der gaas frem som beskrevet i Kapitel II , punkt 5 , i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF , dog med foelgende detaljeringer : 6.2.1 . Efter at have overfoert en proevemaengde i overfoeringsflakonen ( 5.3 ) indfoeres der yderligere i overfoeringsflakonen som intern standard et rumfang chloroform ( 4.1 . ) svarende til proevens formodede indhold af dichlormethan og/eller 1,1,1-trichlorethan . Derefter blandes grundigt . Ventilens doedvolumen renses med 0,5 ml tetrachlormethan ( 4.2 ) . Efter toerring bestemmes massen af det tilsatte rumfang intern standard noejagtigt ved differensvejning . 6.2.2 . Naar sproejten fyldes med proeve , skal sproejtens teflonstuds gennemblaeses med nitrogen ( 4.6 ) foer injektion i gaschromatografen , saaledes at ingen rest bliver tilbage . 6.2.3 . Efter hver proeve skal ventilens og overfoeringsstykkets overflade renses flere gange med acetone ( 4.5 ) ( der anvendes injektionssproejte ) , hvorefter der toerres grundigt med nitrogen ( 4.6 ) . 6.2.4 . For hver analyse foretages der maalinger fra to forskellige overfoeringsflakoner , og der udfoeres fem maalinger paa hver flakon . 7 . CHROMATOGRAFIBETINGELSER 7.1 . Forkolonne type : rustfrit staal , laengde : 30 cm , diameter : 3 mm eller 6 mm , kolonnemateriale : samme materiale som i kolonnen . 7.2 . Kolonne Den stationaere fase bestaar af Hallcomid M18 paa Chromosorb . Kolonnen skal have en oploesningsevne , R , der er lig med eller bedre end 1,5 , idet : JFR.EFT hvor : r1 og r2 er retentionstider i minutter , w1 og w2 er topbredder i halv hoejde i mm , d' er papirhastighed i mm/min . 7.3 . Eksempelvis har foelgende kolonner vist sig anvendelige : Kolonne : * I * II * type : * rustfrit staal * rustfrit staal * laengde : * 350 cm * 400 cm * diameter : * 3 mm * 6 mm * baeremateriale : * * * Chromosorb : * W AW * W AW DMCS-HP * kornstoerrelse : * 100-120 mesh * 60-80 mesh * stationaer fase : * Hallcomid M 18 10 % * Hallcomid M 18 20 % * Temperaturer : * * * kolonneovn : * 65 * C * 75 * C * injektionsenhed : * 150 * C * 125 * C * detektor : * 150 * C * 200 * C * Baeregas : * * * helium flow : * 45 ml/min * 60 ml/min * tryk : * 2,5 bar * 2,0 bar * injektionsmaengde : * 15 ml * 15 ml * 8 . BLANDING TIL FASTLAEGGELSE AF RESPONSFAKTORER I en erlenmeyerkolbe med prop fremstilles foelgende blanding ved noejagtig afvejning dichlormethan ( 4.3 ) 30 % m/m , 1,1,1,-trichlorethan ( 4.4 ) 35 % m/m , chloroform ( 4.1 ) 35 % m/m . Denne blanding anvendes til bestemmelse af responsfaktorerne . 9 . BEREGNINGER 9.1 . Responsfaktoren for et stof p i forhold til stof a , der er valgt som intern standard , beregnes ved hjaelp af formlen : JFR.EFT hvor : k p = responsfaktoren for stoffet p , m p = massen af stoffet p i blandingen , A p = arealet af toppen for stoffet p , m a = massen af stoffet a i blandingen , A a = arealet af toppen for stoffet a . For stoffet a er responsfaktoren k a ( sat = 1 ) . Som eksempler er foelgende responsfaktorer blevet opnaaet ( for chloroform k = 1 ) : dichlormethan : k1 = 0,78 mere aller mindre 0,03 1,1,1-trichlorethan : k2 = 1 mere aller mindre 0,03 . 9.2 . Den i proeven tilstedevaerende maengde dichlormethan og 1,1,1-trichlorethan i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlerne : JFR.EFT hvor : m c = massen i g af tilsat chloroform , A c = arealet af chloroformtoppen , M = massen i g af proevemaengde , A1 = arealet af dichlormethantoppen , A2 = arealet af 1,1,1-trichlorethantoppen , k1 = responsfaktor for dichlormethan ( 9.1 ) , k2 = responsfaktor for 1,1,1-trichlorethan ( 9.1 ) . 10 . GENTAGELIGHED ( 2 ) Ved et indhold af dichlormethan og/eller 1,1,1-trichlorethan paa omkring 25 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 2,5 % . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF 8-HYDROXYCHINOLIN OG SULFATET HERAF 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver identifikation og kvantitativ bestemmelse af 8-hydroxychinolin og dets sulfat . 2 . DEFINITION Proevens indhold af 8-hydroxychinolin og 8-hydroxychinoliniumsulfat bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) 8-hydroxychinolin . 3 . PRINCIP 3.1 . Identifikation Identifikation foretages ved tyndtlagschromatografi . 3.2 . Kvantitativ bestemmelse Den kvantitative bestemmelse foretages ved spektrofotometrisk maaling ved 410 nm af det ved reaktion med Fehlings vaeske dannede komplex . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . 8-hydroxychinolin . 4.2 . Benzen . Arbejdet med benzen skal foregaa med stoerste forsigtighed paa grund af dette stofs giftighed . 4.3 . Chloroform . 4.4 . Natriumhydroxidoploesning , 50 % m/m . 4.5 . Kobbersulfat-pentahydrat . 4.6 . Kaliumnatriumtartrat . 4.7 . 1 N saltsyre . 4.8 . 1 N svovlsyre . 4.9 . 1 N natriumhydroxid . 4.10 . Ethanol . 4.11 . Butanol-1 . 4.12 . Iseddikesyre . 4.13 . 0,1 N saltsyre . 4.14 . Celite 545 eller tilsvarende . 4.15 . Standardoploesninger . 4.15.1 . 100,0 mg 8-hydroxychinolin ( 4.1 ) anbringes i en 100 ml maalekolbe og oploeses i en smule svovlsyre ( 4.8 ) Derefter fyldes op til maerket med svovlsyre ( 4.8 ) . 4.15.2 . 100,0 mg 8-hydroxychinolin anbringes i en 100 ml maalekolbe og oploeses i ethanol ( 4.10 ) . Derefter fyldes op til maerket med ethanol ( 4.10 ) og omrystes . 4.16 . Fehlings vaeske : Oploesning A : 7,0 g kobbersulfat ( 4.5 ) afvejes i en 100 ml maalekolbe og oploeses i en smule vand . Derefter fyldes og til maerket med vand og omrystes . Oploesning B : 35,0 g kaliumnatriumtartrat ( 4.6 ) afvejes i en 100 ml maalekolbe og oploeses i 50 ml vand . Efter tilsaetning af 20 ml natriumhydroxidoploesning ( 4.4 ) fyldes op til maerket med vand og omrystes . Umiddelbart foer brug afpipetteres 10,0 ml oploesning 1 og 10,0 ml oploesning 2 i en 100 ml maalekolbe , hvorefter der fyldes op til maerket med vand og blandes . 4.17 . Udviklingsvaeske til tyndtlagschromatografi : I . Butanol-1 ( 4.11 ) - iseddikesyre ( 4.12 ) - vand ( 80 + 20 + 20 , volumen ) . II . Chloroform ( 4.3 ) - iseddikesyre ( 4.12 ) ( 95 + 5 , volumen ) . 4.18 . 2,6-dichlor-4-(clorimino)cyclohexa-2,5 - dienonoploesning , 1 % m/v i ethanol . 4.19 . Natriumcarbonatoploesning , 1 % m/v i vand . 4.20 . Ethanoloploesning , 30 % v/v i vand . 4.21 . Dinatriumdihydrogenethylen diamintetraacetatoploesning , 5 % i vand . 4.22 . Bufferoploesning pH 7 : 27 g vandfrit kaliumdihydrogenphosphat og 70 g dikaliumhydrogenphosphat-trihydrat afvejes i en 1 l maalekolbe , hvorefter der fyldes op til maerket med vand . 4.23 . Faerdigfremstillede tyndtlagschromatografi-plader , lagtykkelse 0,25 mm ( Merck Kieselgel 60 eller tilsvarende ) . Foer brug sproejtes pladerne med 10 ml dinatriumethylendiaminotetraacetatoploesning ( 4.21 ) og toerres ved 80 * C . 5 . APPARATUR 5.1 . 100 ml rundbundet kolbe med slib . 5.2 . Maalekolber . 5.3 . Maalepipetter , 10 og 5 ml . 5.4 . Fuldpipetter , 20 , 15 , 10 og 5 ml . 5.5 . Skilletragte , 100 , 50 og 25 ml . 5.6 . Foldefilter , 9 cm diam . . 5.7 . Rotationsfordamper . 5.8 . Tilbageloebssvaler med slib . 5.9 . Spektrofotometer . 5.10 . Kuvetter , 1 cm lysvej . 5.11 . Omroerer med elektrisk opvarmning . 5.12 . Chromatografikolonne , glas , 16 cm lang , 8 mm D , med indsnaevring i den nedre ende indeholdende en prop af glasuld og i den oevre ende forsynet med tilslutningsstuds for trykluft . 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Identifikation 6.1.1 . Flydende produkter : 6.1.1.1 . pH i den del af proeven , der skal undersoeges , indstilles paa 7,0 , hvorefter der punktvis paa startlinjen paasaettes 5 og 10 ml heraf paa en forbehandlet kiselgeltyndtlagschromatografiplade ( 4.23 ) . 6.1.1.2 . I to andre punkter af startlinjen paasaettes henholdsvis 10 og 30 ml af standardoploesningen ( 4.15.2 ) , hvorefter pladen udvikles i en af de to udviklingsvaesker ( 4.17 ) . 6.1.1.3 . Efter at vaeskefronten er naaet 15 cm , toerres pladen ved 100 * C ( 15 minutter ) . Under en UV-lampe ( 366 nm ) fluorescerer 8-hydroxychinolinpletterne gult . 6.1.1.4 . Derefter sproejtes med natriumcarbonatoploesningen ( 4.19 ) og - efter toerring - med 2,6-dichlor-4-(clorimino)cyclohexa-2,5-dienonoploesningen ( 4.18 ) . 8-hydroxychinolin viser sig som en blaa plet . 6.1.2 . Faste produkter og cremer : 6.1.2.1 . 1 g af proeven suspenderes i 5 ml bufferoploesning ( 4.22 ) og overfoeres umiddelbart efter ved hjaelp af 10 ml chloroform ( 4.3 ) til en skilletragt og rystes . Efter udledning af chloroformfasen ekstraheres den vandige suspension endnu to gange med 10 ml chloroform . De samlede og filtrerede chloroformekstrakter inddampes til naesten toerhed i en 100 ml rundbundet kolbe ( 5.1 ) paa rotationsfordamperen ( 5.7 . ) . Resten oploeses i 2 ml chloroform ( 4.3 ) og 10 henholdsvis 30 ml af denne oploesning paasaettes en kiselgel-tyndtlagschromatografiplade ( 4.23 ) paa den under 6.1.1.1 beskrevne maade . 6.1.2.2 . Efter paafoering af 10 henholdsvis 30 ml standardoploesning ( 4.15.2 ) behandles pladen yderligere som beskrevet under 6.1.1.2 til og med 6.1.1.4 . 6.2 . Bestemmelse 6.2.1 . Flydende produkter 6.2.1.1 . I en 100 ml rundbundet kolbe ( 5.1 ) afvejes af proeven en maengde , m , paa 5,00 g , tilsaettes med pipette 1 ml svovlsyre ( 4.8 ) , hvorefter blandingen under reduceret tryk ved 50 * C inddampes til toerhed . 6.2.1.2 . Resten oploeses i 20 ml varmt vand og overfoeres til en 100 ml maalekolbe , idet der skylles efter tre gange med 20 ml vand , hvorefter der fyldes op med vand til 100 ml og blandes . 6.2.1.3 . Med pipette anbringes 5,0 ml af denne oploesning i en 50 ml skilletragt . Efter tilsaetning af 10 ml Fehlings vaeske ( 4.16 ) ekstraheres det herved fremkomne 8-hydroxychinolinkobberkomplex tre gange med 8 ml chloroform ( 4.3 ) . 6.2.1.4 . Chloroformfaserne filtreres og opsamles i en 25 ml maalekolbe . Efter opfyldning med chloroform ( 4.3 ) til maerket og omrystning maales ekstinktionen ved 410 nm af den gule oploesning over for chloroform . 6.2.2 . Faste produkter og cremer 6.2.2.1 . 0,500 g af proeven , m , afvejes i en 100 ml rundbundet kolbe ( 5.1 ) , tilsaettes 30 ml benzen ( 4.2 ) og 20 ml saltsyre ( 4.7 ) , hvorefter indholdet koges i 30 minutter under tilbagesvaling ( 5.8 ) og omroering ( 5.11 ) . 6.2.2.2 . Indholdet fra kolben overfoeres til en 100 skilletragt , idet der skylles efter med 5 ml saltsyre ( 4.7 ) . Den vandige fase overfoeres til en rundbundet kolbe ( 5.1 ) . Benzenfasen eftervaskes med 5 ml saltsyre ( 4.7 ) , som ligeledes overfoeres til den rundbundede kolbe , og der fortsaettes som beskrevet i 6.2.2.4 . 6.2.2.3 . Ved emulsionsdannelse , som vil hindre den videre oparbejdning , blandes 0,500 g af proeven , m , med 2 g Celite 545 ( 4.14 ) paa en saadan maade , at der fremkommer et frit flydende pulver . Denne blanding overfoeres i smaa portioner til en chromatografikolonne ( 5.12 ) . Efter hver tilsaetning pakkes kolonnens indhold fast sammen . Saa snart den samlede blanding er overfoert til kolonnen , elueres med saltsyre ( 4.13 ) paa en saadan maade , at der paa ca . 10 minutter fremkommer 10 ml eluat . Hvis det skoennes noedvendigt , kan elueringen fremmes under et svagt overtryk af nitrogen . Under elueringen maa det paases , at der hele tiden er saltsyre oven over kolonnematerialet . De foerste 10 ml eluat behandles derpaa som beskrevet i 6.2.2.4 . 6.2.2.4 . De samlede vandige faser fra 6.2.2.2 eller eluatet fra 6.2.2.3 inddampes under reduceret tryk i rotationsfordamperen ( 5.7 ) til naesten toerhed . 6.2.2.5 . Resten oploeses i 6 ml natriumhydroxid ( 4.9 ) og tilsaettes 20 ml Fehlings vaeske ( 4.16 ) , hvorefter kolbens indhold overfoeres til en 50 ml skilletragt . Kolben skylles med 8 ml chloroform ( 4.3 ) . Efter udrystning filtreres chloroformfasen ned i en 50 ml maalekolbe . Den vandige fase udrystes endnu tre gange med 8 ml chloroform ( 4.3 ) . Chloroformfaserne filtreres og opsamles ligeledes i 50 ml maalekolben . Efter opfyldning med chloroform ( 4.3 ) til maerket og omrystning maales ekstinktionen ved 410 nm af den gule oploesning over for chloroform . 7 . KALIBRERINGSKURVE I fire 100 ml rundbundede kolber , som hver indeholder 3 ml ethanoloploesning ( 4.20 ) , pipetteres henholdsvis 5 , 10 , 15 og 20 ml af standardoploesningen ( 4.15.1 ) svarende til 5 , 10 , 15 og 20 mg 8-hydroxychinolin . Derefter foelges fremgangsmaaden beskrevet i 6.2.1 , og kalibreringskurven konstrueres . 8.1 . Flydende produkter Proevens 8-hydroxychinolin-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlen : % 8-hydroxychinolin % 8-hydroxychinolin = a/m gange 100 hvor : a = mg 8-hydroxychinolin aflaest paa kalibreringskurven ( 7 ) . m = proevemaengde i mg ( 6.2.1.1 ) . 8.2 . Faste produkter og cremer Proevens 8-hydroxychinolin-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlen : % 8-hydroxychinolin = 2a/10 m gange 100 hvor : a = mg 8-hydroxychinolin aflaest paa kalibreringskurven ( 7 ) . m = proevemaengde i mg ( 6.2.2.1 eller 6.2.2.3 ) . 9 . GENTAGELIGHED ( 3 ) Ved et 8-hydroxychinolin-indhold paa omkring 0,3 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,02 % . BESTEMMELSE AF AMMONIAK 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse af frit ammoniak i kosmetiske produkter . 2 . DEFINITION Proevens indhold af frit ammoniak bestemt efter denne metode udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) ammoniak . 3 . PRINCIP Bariumchloridoploesning tilsaettes en proevemaengde af det kosmetiske produkt fortyndet i vandigt methanol . Eventuelt bundfald filtreres eller centrifugeres fra . Denne fremgangsmaade forhindrer tab af ammoniak - under vanddampdestillationen - fra visse ammoniumsalte som carbonat og hydrogencarbonat samt salte af fede syrer , dog med undtagelse af ammoniumacetat . Ammoniakken vanddampdestilleres fra filtrat eller supernatant og bestemmes ved potentiometrisk eller anden titrering . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Methanol . 4.2 . Bariumchlorid-dihydrat-oploesning , 25 % m/v . 4.3 . Ortho-borsyre-oploesning , 4 % m/v . 4.4 . 0,5 N svovlsyre . 4.5 . Antiskum-middel . 4.6 . 0,5 N natriumhydroxid . 4.7 . Indikator : 5 ml 0,1 % oploesning af methylroedt i ethanol blandes med 2 ml 0,1 % oploesning af methylenblaat i vand . 5 . APPARATUR 5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr . 5.2 . Centrifuge med lukkede 100 ml glas . 5.3 . Apparat til vanddampdestillation . 5.4 . Potentiometer . 5.5 . Glaselektrode og dikviksoelvdichlorid ( calomel ) referenceelektrode . 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . I en 100 ml maalekolbe afvejes af proeven en maengde , m , i mg svarende til hoejst 150 mg ammoniak . Om noedvendigt gentages bestemmelsen med en mindre proevemaengde . 6.2 . Der tilsaettes 10 ml vand , 10 ml methanol ( 4.1 ) og 10 ml bariumchlorid-oploesning ( 4.2 ) , og der fyldes op til 100 ml med methanol ( 4.1 ) . 6.3 . Der blandes , hvorefter blandingen hensaettes natten over i koeleskab ( 5 * C ) . 6.4 . Den endnu kolde blanding filtreres eller centrifugeres ( 5.2 ) i 10 minutter ved ca . 1 600 xg , hvorved opnaas et klart filtrat eller klar supernatant . 6.5 . 40,0 ml af den klare oploesning ( 6.3 ) overfoeres med pipette til vanddampdestillationsapparatet ( 5.3 ) og derefter eventuelt 0,5 ml antiskum-middel ( 4.5 ) . 6.6 . Bestemmelse med tilbagetitrering . Der destilleres , og 200 ml af destillatet opsamles i et 250 ml baegerglas indeholdende 10,0 ml 0,5 N svovlsyre ( 4.4 ) og 0,1 ml indikator ( 4.7 ) . 6.7 . Overskud af svovlsyre tilbagetitreres med 0,5 N natriumhydroxid ( 4.6 ) . 6.8 . Bestemmelse ved potentiometrisk titrering . Der destilleres , og 200 ml af destillatet opsamles i et 250 ml baegerglas indeholdende 25 ml borsyre-oploesning ( 4.3 ) . Der titreres med 0,5 N svovlsyre ( 4.4 ) under optegnelse af neutralisationskurven . 7 . BEREGNING 7.1 . Bestemmelse med tilbagetitrering Proevens ammoniak-indhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes ud fra formlen : % ammoniak = ( 10 T2 - V1 T1 ) gange 17 gange 100/0,4 gange m = ( 10 T2 - V1 T1 ) gange 4 250/m hvor : V1 = det i 6.5.1 anvendte rumfang 0,5 N natriumhydroxid ( 4.6 ) i ml . T1 = den aktuelle normalitet heraf . T2 = den aktuelle normalitet af den anvendte 0,5 N svovlsyre ( 4.4 ) . m = massen i mg af den undersoegte proevemaengde ( 6.1 ) . 7.2 . Bestemmelse ved potentiometrisk titrering Proevens ammoniak-indhold i passeprocent ( % m/m ) beregnes ud fra formlen : JFR.EFT hvor : V2 = det i 6.5.2 anvendte rumfang 0,5 N svovlsyre ( 4.4 ) i ml . T2 = den aktuelle normalitet heraf . m = massen i mg af den undersoegte proevemaengde ( 6.1 ) . 8 . GENTAGELIGHED ( 4 ) Ved et ammoniak-indhold paa omkring 6 % maa forskellen mellem resultaterne paa de to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,6 % . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF NITROMETHAN 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver identifikation og bestemmelse af nitromethan , og den kan anvendes til identifikation og bestemmelse heraf i maengder paa indtil 0,3 % i kosmetiske produkter i aerosolbeholdere . 2 . DEFINITION Det efter denne metode bestemte nitromethan-indhold i produktet udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) af nitromethan i aerosolbeholderens totalindhold . 3 . PRINCIP Nitromethan identificeres ved en farvereaktion , og indholdet bestemmes ved gaschromatografi efter tilsaetning af intern standard . 4 . IDENTIFIKATION 4.1 . Reagenser Der anvendes analysekvalitet . 4.1.1 . 0,5 N natriumhydroxid . 4.1.2 . Folins reagens : 0,1 g natrium-1,2-naphthoquinon-4-sulfonat oploeses i vand og fortyndes til 100 ml . 4.2 . Fremgangsmaade Til 1 ml proeve tilsaettes 10 ml natriumhydroxid ( 4.1.1 ) og 1 ml Folins reagens ( 4.1.2 ) . En violet farvning indicerer tilstedevaerelse af nitromethan . 5 . BESTEMMELSE 5.1 . Reagenser Der anvendes analysekvalitet . 5.1.1 . Chloroform ( intern standard-1 ) . 5.1.2 . 2,4-dimethyleptan ( intern standard-2 ) . 5.1.3 . Ethanol 95 % . 5.1.4 . Nitromethan . 5.1.5 . Intern standard-1-oploesning : Ca . 650 mg chloroform ( 5.1.1 ) indfoeres i en forud vejet 25 ml maalekolbe . Kolben med indhold vejes noejagtigt . Der fyldes op til 25 ml med ethanol ( 5.1.3 ) , hvorefter der atter vejes , og oploesningens chloroformindhold i masseprocent beregnes . 5.1.6 . Intern standard-2-oploesning : Denne tilberedes paa samme maade som intern standard-1-oploesning , idet der dog afvejes 270 mg 2,4-dimethylheptan ( 5.1.2 ) i 25 ml maalekolben . 5.2 . Apparatur 5.2.1 . Gaschromatograf med flammeionisationsdetektor . 5.2.2 . Apparatur til proeveudtagning af aerosoler ( overfoeringsflakon , overgangsstykke , mikroinjektionssproejte osv . ) som beskrevet i Kapitel II , punkt 5 , i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF ( 5 ) . 5.2.3 . Saedvanligt laboratorieudstyr . 5.3 . Fremgangsmaade 5.3.1 . Proeveforberedelse : Ca . 5 ml intern standard-1-oploesning ( 5.1.5 ) eller intern standard-2-oploesning ( 5.1.6 ) indfoeres i en forud vejet overfoeringsflakon paa 100 ml ( 5.2.2 ) , som forinden er renset med dichlorodifluoromethan eller evakueret som beskrevet i Kapitel II , punkt 5.4 . i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF . Der anvendes en injektionssproejte af glas paa 10 eller 20 ml uden kanyle , tilpasset overfoeringsstykket , efter den teknik , som er beskrevet i Kapitel II , punkt 5 , i bilaget til ovennaevnte kommissionsdirektiv . Der vejes paa ny for at bestemme den indfoerte maengde . Under anvendelse af samme teknik overfoeres ca . 50 g ( M ) af indholdet fra aerosolbeholderen til denne flakon . Der vejes igen for at bestemme maengden af overfoert proeve , og der blandes omhyggeligt . Der indsproejtes ca . 10 ml med mikroinjektionssproejte ( 5.2.2 ) . Der foretages 5 injektioner . 5.3.2 . Forberedelse af standard : Ca . 500 mg nitromethan ( 5.1.4 ) og enten 500 mg chloroform ( 5.1.1 ) eller 210 mg 2,4-dimethylheptan ( 5.1.2 ) afvejes noejagtigt i en 50 ml maalekolbe , der fyldes op til maerket med ethanol ( 5.1.3 ) , og der blandes omhyggeligt . 5 ml af denne oploesning anbringes i en 20 ml maalekolbe , som fyldes op til maerket med ethanol ( 5.1.3 ) . Der indsproejtes ca . 10 ml mikroinjektionssproejte ( 5.2.2 ) . Der foretages 5 injektioner . 5.3.3 . Gaschromatografibetingelser : 5.3.3.1 . Kolonne Denne er i to dele , hvoraf foerste del bestaar af didecylphthalat paa Gas Chrom Q som kolonnemateriale , medens anden del bestaar af Ucon 50 HB 280X paa Gas Chrom Q som kolonnemateriale : JFR.EFT Den kombinerede kolonne skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 , hvor : R = 2 d' ( r2 - r1 ) /W1 + W2 idet : r1 og r2 er retentionstider i minutter . w1 og w2 er topbredder i halv hoejde i mm . d' er skriverens papirhastighed i mm/min . Eksempelvis giver foelgende kolonnedele den oenskede oploesningsevne : Del A : type : rustfrit staal laendge : 150 cm diameter : 3 mm kolonnemateriale : 20 % didecylphthalat paa Gas Chrom Q , 100-120 mesh . Del B : type : rustfrit staal laengde : 150 cm diameter : 3 mm kolonnemateriale : 20 % Ucon 50 HB 280X paa Gas Chrom Q , 100-120 mesh . 5.3.3.2 . Detektor type : flammeionisationsforstaerkning : 8 gange 10 -10 A . 5.3.3.3 . Temperaturer injektionsenhed : 150 * C kolonneovn : mellem 50 * C og 80 * C ( afhaengigt af kolonner og apparatur ) detektor : 150 * C . 5.3.3.4 . Gasser baeregas : nitrogen tryk 2,1 bar nitrogen flow 40 ml/min oevrige : detektorfabrikantens forskrifter foelges . 6 . BEREGNING 6.1 . Responsfaktoren , K n , for nitromethan beregnes i forhold til den benyttede interne standard ud fra formlen : k n = m' n gange A' c/m' c gange A' n idet : m' n = massen i g af nitromethan i standardoploesningen ( 5.3.2 ) . A' n = arealet af nitromethantoppen . m' c = massen i g af chloroform eller 2,4-dimethylheptan i standardoploesningen ( 5.3.2 ) . A' c = arealet af chloroform - eller 2,4-dimethylheptantoppen . k n afhaenger af apparaturet . 6.2 . Proevens nitromethan-indhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlen : idet : A n = arealet af nitromethantoppen . m c = massen i g af chloroform eller 2,4-dimethylheptan i proeveoploesningen ( 5.3.1 ) . A c = arealet af chloroform - eller 2,4-dimethylheptantoppen . M = massen i g af den overfoerte aerosolmaengde ( 5.3.1 ) . 7 . GENTAGELIGHED ( 6 ) Ved et nitromethan-indhold paa omkring 0,3 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,03 % . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF THIOGLYCOLSYRE I PERMANENTVAESKER , UDTRAEKNINGSVAESKER OG I HAARFJERNINGSMIDLER 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver identifikation og bestemmelse af thioglycolsyre i permanentvaesker , udtraekningsvaesker og haarfjerningsmidler , i hvilke andre reducerende stoffer kan vaere til stede . 2 . DEFINITION Produktets thioglycolsyre-indhold bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) thioglycolsyre . 3 . PRINCIP Thioglycolsyre identificeres ved farvereaktion eller tyndtlagschromatografi . Den kvantitative bestemmelse foretages enten ved iodometri eller ved gaschromatografi . 4 . IDENTIFIKATION 4.1 . Identifikation ved farvereaktioner 4.1.1 . Reagenser Der anvendes analysekvalitet . 4.1.1.1 . Blydi(acetat)papir . 4.1.1.2 . Saltsyre 1 : 1 . 4.1.2 . Fremgangsmaade 4.1.2.1 . Identification af thioglycolsyre baseret paa en farvereaktion med blydi ( acetat ) En draabe af proeven anbringes paa blyacetatpapir ( 4.1.1.1 ) . Hvis der fremkommer en kraftig , gul farve , er thioglycolsyre sandsynligvis til stede . Foelsomhed : 0,5 % . 4.1.2.2 . Karakterisering af sulfider ved dannelse af hydrogensulfid ved syring Nogle faa mg af proeven overfoeres til et reagensglas . Der tilsaettes 2 ml vand og 1 ml saltsyre ( 4.1.1.2 ) . Det udviklede hydrogensulfid erkendes dels paa sin lugt og dels ved dannelse af sort blysulfid paa blydi ( acetat ) ( 4.1.1.1 ) . Foelsomhed : 50 ppm . 4.1.2.3 . Karakterisering af sulfit ved dannelse af svovldioxid ved syring Der gaas frem som beskrevet i afsnit 4.1.2.2 . Oploesningen bringes i kog . Svovldioxid erkendes paa sin lugt og ved sine reducerende egenskaber over for f.eks . permanganat . 4.2 . Identifikation ved tyndtlagschromatografi 4.2.1 . Reagenser Der anvendes analysekvalitet . 4.2.1.1 . Thioglycolsyre : 98 % 4.2.1.2 . Dithioglycolsyre : 99 % 4.2.1.3 . Thiomaelkesyre : 95 % Minimumsrenhed ved iodometrisk bestemmelse 4.2.1.4 . 3-mercaptopropionsyre : 98 % 4.2.1.5 . 1-thioglycerol : 98 % 4.2.1.6 . Faerdigfremstillede Silicagel G-HR tyndtlagschromatografi-plader , lagtykkelse 0,25 mm . Aktiveret ved 80 * C . 4.2.1.7 . Faerdigfremstillede aluminiumoxid tyndtlagschromatografi-plader , lagtykkelse 0,25 mm ( Merck F254 E eller tilsvarende ) . 4.2.1.8 . Saltsyre , koncentreret , d ( 20,4 ) = 1,19 . 4.2.1.9 . Ethylacetat . 4.2.1.10 . Chloroform . 4.2.1.11 . Diisopropylether . 4.2.1.12 . Tetrachlormethan . 4.2.1.13 . Iseddikesyre . 4.2.1.14 . Kaliumiodidoploesning , 1 % m/v , vandig . 4.2.1.15 . Platinchloridoploesning , 0,1 % m/v , vandig . 4.2.1.16 . Udviklingsvaesker 4.2.1.16.1 . Ethylacetat-chloroform-diisopropylether-iseddikesyre ( 20 + 20 + 10 + 10 , volumen ) . 4.2.1.16.2 . Chloroform-iseddikesyre ( 90 + 20 , volumen ) . 4.2.1.17 . Fremkalder-reagenser 4.2.1.17.1 . Lige volumendele af oploesningerne ( 4.2.1.14 ) og ( 4.2.1.15 ) blandes umiddelbart foer brug . 4.2.1.17.2 . Bromoploesning , 5 % m/v 5 g brom oploeses i 100 ml tetrachlormethan ( 4.2.1.12 ) . 4.2.1.17.3 . Fluoresceinoploesning , 0,1 % m/v 100 mg fluorescein oploeses i 100 ml ethenol 95 % . 4.2.1.17.4 . Hexaammoniumheptamolybdatoploesning , 1 % m/v , vandig . 4.2.1.18 . Referenceoploesninger 4.2.1.18.1 . Thioglucolsyreoploesning , 0,4 % m/v , vandig . 4.2.1.18.2 . Dithioglycolsyreoploesning , 0,4 % m/v , vandig . 4.2.1.18.3 . Thiomaelkesyreoploesning , 0,4 % m/v , vandig . 4.2.1.18.4 . 3-mercaptopropionsyreoploesning , 0,4 % m/v , vandig . 4.2.1.18.5 . 1-thioglyceroloploesning , 0,4 % m/v , vandig . 4.2.2 . Apparatur Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi . 4.2.3 . Fremgangsmaade 4.2.3.1 . Behandling af proeverne Der syres til pH 1 med nogle faa draaber saltsyre ( 4.2.1.8 ) og filtreres om noedvendigt . I visse tilfaelde anbefales det at fortynde proeven . I saadanne tilfaelde syres med saltsyre foer fortynding . 4.2.3.2 . Udvikling Tyndtlagschromatografipladen paafoeres 1 ml proeveoploesning ( 4.2.3.4 ) og 1 ml af hver af de fem referenceoploesninger ( 4.2.1.18 ) . Der toerres saa hurtigt som muligt i en svag nitrogenstroem , og pladerne udvikles med udviklingsvaeske 4.2.1.16.1 eller 4.2.1.16.2 . Pladen toerres derefter med nitrogen saa hurtigt som muligt ( for at undgaa oxidation af thiolerne ) . 4.2.3.3 . Fremkaldelse Pladen sproejtes med et af de tre fremkalder-reagenser 4.2.1.17.1 , 4.2.1.17.3 eller 4.2.1.17.4 . Hvis pladen er sproejtet med reagenset 4.2.1.17.3 , skal den derefter udsaettes for bromdampe ( f.eks . i et udviklingskar , som indeholder bromoploesningen ( 4.2.1.17.2 ) i en lille beholder ) , indtil pletterne er synlige . Fremkaldelse med reagenset 4.2.1.17.4 vil kun blive tilfredsstillende , hvis toerringen af pladen ikke har overskredet en halv time . 4.2.3.4 . Tolkning af resultater Referenceoploesningernes Rf-vaerdier og farve sammenlignes med proevernes . De gennemsnitlige Rf-vaerdier , som er angivet nedenfor , er vejledende og har kun vaerdi som sammenligning . De afhaenger af : - aktiveringsgraden af laget af chromatografimateriale paa chromatograferingstidspunktet - temperaturen i udviklingskarret . Eksempler paa Rf-vaerdier opnaaet paa Silicagel-plade : * Udviklingsvaesker * * 4.2.1.16.1 . * 4.2.1.16.2 . * Thioglycolsyre * 0,25 * 0,80 * Thiomaelkesyre * 0,40 * 0,95 * Dithioglycolsyre * 0 * 0,35 * 3-mercaptopropionsyre * 0,45 * 0,95 * 1-thioglycerol * 0,45 * 0,35 * 5 . BESTEMMELSE ( 7 ) Der begyndes altid med iodometri . 5.1 . Iodometri 5.1.1 . Princip Bestemmelsen udfoeres ved oxidation af SH-gruppen med iod i surt medium ifoelge reaktionsskemaet : 2 HOOC-CH2SH + I2 * ( HOOC-CH2-S)2 + 2I - + 2H+ 5.1.2 . Reagenser 0,1 N iod . 5.1.3 . Apparatur Saedvanligt laboratorieudstyr . 5.1.4 . Fremgangsmaade Der afvejes noejagtigt 0,5 - 1,0 g af proeven i en 150 ml konisk kolbe med prop , som indeholder 50 ml vand . Der tilsaettes 5 ml saltsyre ( 4.1.1.2 ) ( pH af oploesningen er 0 ) , og der titreres med 0,1 N iod ( 5.1.2 ) , indtil der fremkommer en gul farve . Der kan anvendes indikator ( stivelsesoploesning eller tetrachlormethan ) . 5.1.5 . Beregning Proevens thioglycolsyre-indhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlen : % ( m/m ) = 92 gange n gange 100/1000 gange 10 gange m 0,92 n/m hvor : m = massen i g af proevemaengden n = rumfanget i ml af forbrugt 0,1 N iod 5.1.6 . Bemaerkninger Hvis resultatet , beregnet som thioglycolsyre , er 0,1 % eller mere under den tilladte maximumkoncentration , er der intet formaal med at foretage yderligere bestemmelser . Hvis resultatet er lig med eller over den tilladte maximumkoncentration , og identifikationen har afsloeret tilstedevaerelsen af flere reducerende stoffer , er det noedvendigt at udfoere en gaschromatografisk bestemmelse . 5.2 . Gaschromatografi 5.2.1 . Princip Thioglycolsyre adskilles fra midlet ved udfaeldning som cadmiumdi(acetat ) . Efter methylering med diazomethan , som fremstilles in situ eller i forvejen i etheroploesning , bestemmes methylderivatet af thioglucolsyren ved gaschromatografi med methyloctanoat som intern standard . 5.2.2 . Reagenser Der anvendes analysekvalitet . 5.2.2.1 . Thioglycolsyre , ren , med kendt styrke . 5.2.2.2 . Saltsyre , koncentreret , d ( 20,4 ) = 1,19 . 5.2.2.3 . Methanol . 5.2.2.4 . Cadmiumdi(acetat)-dihydrat-oploesning , vandig , 10 % m/v . 5.2.2.5 . Methyloctanoat-oploesning , methanolisk , 2 % m/v . 5.2.2.6 . Acetatbuffer ( pH 5 ) Natriumacetat-trihydrat : 77 g , Iseddikesyre : 27,5 ml , Vand til et totalvolumen : 1 liter . 5.2.2.7 . 3 N saltsyre , methanolisk , friskfremstillet . 5.2.2.8 . N-methyl-N-nitroso-N'-nitroguanidin . 5.2.2.9 . 5 N natriumhydroxid . 5.2.2.10 . 0,1 N iod . 5.2.2.11 . Ether . 5.2.2.12 . Diazomethanoploesning fremstillet af N-methyl-N-nitroso-p-toluen-sulfonamid : Fieser , Reagents for Organic Synthesis , Wiley 1967 . Den fremkomne oploesning indeholder ca . 1,5 g diazomethan i 100 ml ether ( 5.2.2.11 ) . Da diazomethan er en toxisk og meget ustabil gas , skal alt arbejde udfoeres i et effektivt stinkskab , og brug af glasapparatur med slib maa undgaas . 5.2.3 . Apparatur 5.2.3.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr . 5.2.3.2 . Apparatur til fremstilling af diazomethan til in situ methylering ( Anal . Chem . 45 , 1973 , p . 2302 ) . 5.2.3.3 . Apparatur til forudgaaende fremstilling af diazomethan ( Fieser ) . 5.2.4 . Forberedelse af proeven Saa meget af proeven , som formodes at indeholde 50-70 mg thioglycolsyre , afvejes noejagtigt i et 50 ml centrifugeglas . Der syres med nogle faa draaber saltsyre ( 5.2.2.2 ) til pH ca . 3 . Saa tilsaettes : 5 ml vand , 10 ml acetatbuffer ( 5.2.2.6 ) . Med pH-papir checkes , at pH er ca . 5 . Dernaest tilsaettes 5 ml cadmiumacetatoploesning ( 5.2.2.4 ) . Efter 10 minutter centrifugeres i mindst 15 minutter ved 4 000 xg . Den ovenstaaende vaeske , som kan indeholde uoploeseligt fedtstof ( i tilfaelde af cremeprodukter ) , fjernes ; dette fedtstof kan ikke forveksles med cadmiummercaptidet , som er samlet i en kompakt masse i bunden af glasset . Det kontrolleres , at der ikke sker nogen udfaelding , naar et par draaber cadmiumacetatoploesning ( 5.2.2.4 ) saettes til den overstaaende vaeske . Hvor tidligere identifikation ikke afsloerede andre reducerende stoffer end thioler , kontrolleres ved iodometri , at thiol-indholdet i den ovenstaaende vaeske ikke overstiger 6-8 % af den oprindeligt fundne maengde . Der saettes 10 ml methanol ( 5.2.2.3 ) til centrifugeglasset med bundfaldet , som roeres op med en spatel ; der centrifugeres i mindst 15 minutter ved 4 000 xg . Den klare vaeske haeldes fra , og det kontrolleres som foer , at den ikke indeholder thioler . Bundfaldet vaskes endnu en gang paa samme maade . Til det samme centrifugeglas saettes : - 2 ml methyloctanoat-oploesning ( 5.2.2.5 ) , - 5 ml methanolisk saltsyre ( 5.2.2.7 ) . Mercaptidet oploeses fuldstaendigt ( en smule uoploeseligt materiale fra produktet kan blive tilbage ) . Dette er oploesning S . Paa en kvotadel af oploesning S kontrolleres det iodometrisk , at thiolindholdet er mindst 90 % af det i afsnit 4.1 fundne . 5.2.5 . Methylering Methyleringen foretages enten ved in situ fremgangsmaade ( 5.2.5.1 ) eller med en i forvejen fremstillet diazomethan-oploesning ( 5.2.5.2 ) 5.2.5.1 Methylering in situ : Der indfoeres 50 ml af oploesning S i apparatet ( 5.2.3.2 ) , som indeholder 1 ml ether . Der methyleres , som beskrevet i metoden ( 5.2.3.2 ) med ca . 300 mg N-methyl-N-nitroso-N'-nitroguanidin ( 5.2.2.8 ) . Efter 15 minutter kontrolleres det , at etheroploesningen indeholder overskud af diazomethan ( gul oploesning ) , og den overfoeres til en 2 ml flaske med lufttaet prop . Denne opbevares i koeleskab natten over . To proever methyleres samtidig . 5.2.5.2 . Methylering med i forvejen fremstillet diazomethan : I en 5 ml tilproppet kolbe indfoeres 1 ml diazomethan-oploesning ( 5.2.2.12 ) og dernaest 5 ml af oploesning S . Kolben hensaettes i koeleskab natten over . 5.2.6 . Fremstilling af standard En standardoploesning indeholdende ca . 60 mg ren thioglycolsyre i 2 ml fremstilles ud fra en thioglycolsyre med kendt styrke . Dette er oploesning E . Der faeldes , kontrolleres og methyleres som beskrevet i afsnit 5.2.4 og 5.2.5 . 5.2.7 . Gaschromatografibetingelser 5.2.7.1 . Kolonne : type : rustfrit staal laengde : 2 m diameter : 3 mm . 5.2.7.2 . Kolonnemateriale : 20 % didecylphtalat paa Chromosorb W AW , 80-100 mesh . 5.2.7.3 . Detektor : flammeionisations-forstaerkning 8 gange 10 -10 A . 5.2.7.4 . Gasser : baeregas nitrogen : tryk 2,2 bar , flow 35 ml/min . oevrige : detektorfabrikantens forskrifter foelges . 5.2.7.5 . Temperaturer : injektor : 200 * C , kolonne : 90 * C , detektor : 200 * C . 5.2.7.6 . Skriver papirhastighed 5 mm/min 5.2.7.7 . Injiceret maengde 3 ml ; 5 indsproejtninger . 5.2.7.8 . Betingelserne gives som vejledning . Der skal opnaas en oploesningsevne , R , for kolonnen paa mindst 1,5 , hvor : R = 2 * d' ( r2 - r1 ) /W1 + W2 idet : r1 og r2 er retentionstider i minutter w1 og w2 er topbredder i halv hoejde i mm . d' er skriverens papirhastighed i mm/min . Bemaerk : Det anbefales , at chromatograferingen afsluttes med , at temperaturen aendres fra 90 * C til 150 * C med 10 * C/min for at fjerne stoffer , som kan influere paa efterfoelgende maalinger . 5.2.8 . Beregning 5.2.8.1 . Responsfaktoren , k t , for thioglycolsyre beregnes i forhold til methyloctanoat ( intern standard ) ud fra formlen : k t = m' t/m' c gange S' c/S' t idet : m' t = massen i mg af thioglycolsyre i standardoploesningen . S' t = arealet af thioglycolsyretoppen . m' c = massen i mg af methyloctanoat i standardoploesningen . S' c = arealet af methyloctanoattoppen . k t afhaenger af apparaturet . 5.2.8.2 . Proevens thioglycolsyre-indhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formien : m c/M gange k t gange S t/S c gange 100 idet : S t = arealet af thioglycolsyretoppen . m c = massen i mg af methyloctanoat i proeveoploesningen . S c = arealet af methyloctanoattoppen . M : = massen i mg af proevemaengden . 6 . GENTAGELIGHED ( 8 ) Ved et thioglycolsyre-indhold paa omkring 8 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,8 % . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF HEXACHLOROPHEN A . IDENTIFIKATION 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver identifikation af hexachlorophen . Den kan anvendes paa alle kosmetiske produkter . 2 . PRINCIP Hexachlorophen i proeven ekstraheres med ethylacetat og identificeres ved tyndtlagschromatografi . 3 . REAGENSER Der anvendes analysekalitet . 3.1 . 8 N svovlsyre . 3.2 . Celit AW . 3.3 . Ethylacetat . 3.4 . Udviklingsvaeske : Benzen indeholdende 1 % v/v iseddikesyre . 3.5 . Visualiseringsmiddel I : Rhodamin B-oploesning . 100 mg rhodamin B oploeses i en blanding af 150 ml diethylether , 70 ml absolut ethanol og 16 ml vand 3.6 . Visualiseringsmiddel II : 2,6-dibrom-4-(chlorimino)cyclohexa-2,5-dienon-oploesning . 400 mg 2,6-dibrom-4-(chlorimino)cyclohexa-2,5-dienon oploeses i 100 ml methanol ( friskfremstilles dagligt ) . Natriumcarbonat-oploesning . 10 g natriumcarbonat oploeses i 100 ml vand . 3.7 . Referenceoploesning : 0,05 % m/v oploesning af hexachlorophen i ethylacetat ( 3.3 ) 4 . APPARATUR 4.1 . Faerdigfremstillede tyndlagschromatografi-plader , kiselgel 254 , 20 gange 20 cm ( eller tilsvarende ) . 4.2 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi . 4.3 . Termostateret vandbad , 26 * C , til chromatografikar . 5 . PROEVEFORBEREDELSE 5.1 . 1 g homogeniseret proeve blandes grundigt med 1 g Celit AW ( 3.2 ) og 1 ml svolvsyre ( 3.1 ) . 5.2 . Blandigen toerres ved 100 * C i to timer . 5.3 . Den toerrede rest afkoeles og pulveriseres fint . 5.4 . Der ekstraheres to gange med 10 ml ethylacetat ( 3.3 ) hver gang , idet der centrifugeres efter hver ekstraktion , hvorefter ethylacetat-lagene samles . 5.5 . Der inddampes ved 60 * C . 5.6 . Resten oploeses i 2 ml ethylacetat ( 3.3 ) . 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . 2 ml af proeveoploesningen ( 5.6 ) og 2 ml af referenceoploesningen ( 3.7 ) paasaettes en tyndtlagschromatografi-plade ( 4.1 ) . 6.2 . Chromatografikarret ( 4.2 ) maettes med udviklingsvaesken ( 3.4 ) . 6.3 . Pladen placeres i karret , og der udvikles op til 15 cm . 6.4 . Pladen fjernes og toerres i ventileret ovn ved omkring 105 * C . 6.5 . Visualisering . Hexachlorofen-pletter paa tyndtlagschromatografi-pladen goeres synlige som anfoert under 6.5.1 eller 6.5.2 . 6.5.1 Visualiseringsmiddel I ( 3.5 ) sproejtes jaevnt paa pladen . Efter 30 minutter undersoeges pladen under UV-lys ved 254 nm . 6.5.2 . Visualiseringsmiddel II ( 3.6 ) anvendes paa den maade , at der foerst sproejtes jaevnt paa tyndtlagschromatografi-pladen med 2,6-dibrom-4-(chrlorimino)cyclohexa-2,5-dienon-oploesningen of derpaa med natriumcarbonat-oploesningen . Pladen undersoeges i dagslys efter toerring i 10 minutter ved stuetemperatur . 7 . FORTOLKNING AF RESULTATERNE 7.1 . Visualiseringsmiddel I ( 3.5 ) : Hexachlorophen viser sig som en blaalig plet paa en orangegul fluorescerende baggrund og har en Rf-vaerdi paa omkring 0,5 . 7.2 . Visualiseringsmiddel II ( 3.6 ) : Hexachlorophen viser sig som en himmelblaa til turkisfarvet plet paa hvid baggrund og har Rf-vaerdi paa omkring 0,5 . B . BESTEMMELSE 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse af hexachlorophen . Metoden kan anvendes paa alle kosmetiske produkter . 2 . DEFINITION Proevens indhold af hexachlorophen bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) hexachlorophen . 3 . PRINCIP Efter omdannelse til methylderivatet bestemmes hexachlorophen ved gaschromatografi med electron capture-detektor . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Ethylacetat . 4.2 . N-methyl-N-nitroso-p-toluensulfonamid ( diazald ) . 4.3 . Diethylether . 4.4 . Methanol . 4.5 . 2-(2-ethroxyethoxy)ethanol ( carbitol ) . 4.6 . Myresyre . 4.7 . Kaliumhydroxid-oploesning , vandig , 50 % m/m ( friskfremstilles dagligt ) . 4.8 . Hexan til spektroskopi . 4.9 . Intern standard 1 : Bromochlorophen . 4.10 . Intern standard 2 : 4,4' , 6,6'-tetrachlor-2,2'-thiodiphenol . 4.11 . Intern standard 3 : 2 , 4,4'-trichloro-2-hydroxy-diphenylether . 4.12 . Acetone . 4.13 . 8 N svovlsyre . 4.14 . Celit AW . 4.15 . Myresyre , 10 % v/v opl s ning i ethylacetat . 5 . APPARATUR 5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr . 5.2 . Miniapparatur til fremstilling af diazomethan ( jfr . Anal . Chem . 45 , 1973 p . 2303-03 ) . 5.3 . Gaschromatograf forsynet med electron capture-detektor med 63 Nikilde . 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Fremstilling af standardoploesninger Ved valg af intern standard tages der hensyn til , at den ikke interfererer med stoffer , der indeholdes i det analyserede produkts matrix . Saedvanligvis er intern standard 1 ( 4.9 ) den mest anvendelige . 6.1.1 . Standardoploesning : Omkring 50 mg intern standard 1 ( 4.9 ) , 2 ( 4.10 ) , eller 3 ( 4.11 ) og 50 mg hexachlorophen ( 4.16 ) afvejes noejagtigt i en 100 ml maalekolbe . Denne fyldes op med ethylacetat ( 4.1 ) ( oploesning A ) . 10 ml af oploesning A fortyndes til 100 ml med ethylacetat ( 4.1 ) ( oploesning B ) . 6.1.2 . Intern standardoploesning : Omkring 50 mg intern standard 1 ( 4.9 ) , 2 ( 4.10 ) eller 3 ( 4.11 ) afvejes noejagtigt i en 100 ml maalekolbe . Denne fyldes op med ethylacetat ( 4.1 ) ( oploesning C ) . 6.2 . Proeveforberedelse ( 9 ) En proevemaengde , M , paa 1 g af den homogeniserede proeve afvejes noejagtigt og blandes grundigt med 1 ml svovlsyre ( 4.13 ) , 15 ml acetone ( 4.12 ) og 8 g Celit AW ( 4.14 ) . Bladingen lufttoerres i 30 minutter paa dampbad og toerres dernaest i 1 1/2 time i ventileret ovn . Resten afkoeles , pulveriseres fint og overfoeres til en glaskolonne . Der elueres med ethylacetat ( 4.1 ) , og 100 ml opsamles . Dernaest tilsaettes 2 ml intern standardoploesning-oploesning C ( 6.1.2 ) . 6.3 . Mehtylering af proeveoploesning Alle reagenser og apparaturet ( 5.2 ) afkoeles til mellem 0 * C og 4 * C i to timer . I det ydre kammer af diazomethanapparatet ( 5.2 ) anbringes 1,2 ml af den under 6.2 fremkomne oploesning og 0,1 ml methanol ( 4.4 ) . Omkring 200 mg diazald ( 4.2 ) anbringes i den centrale beholder ; 1 ml carbitol ( 4.5 ) og 1 ml diethylether ( 4.3 ) tilsaettes , og der oploeses . Apparatet samles og nedsaenkes halvt i et bad ved 0 * C , hvorefter omkring 1 ml afkoelet kaliumhydroxidoploesning ( 4.7 ) med sproejte indfoeres i den centrale beholder . Bemaerk : Vedvarende gul farve er tegn paa overskud af diazomethan , hvilket er noedvendigt for at sikre , at proeven er fuldstaendig methyleret . Vedvarer den opstaaede gule farve ikke , gentages methyleringen med yderligere 200 mg diazald ( 4.2 ) ( 10 ) . Apparatet fjernes fra badet efter 15 minutter , hvorefter det i lukke stand henstaar i 12 timer i den omgivende temperatur . Derefter aabnes apparatet , og den overskydende diazomethan omsaettes ved tilsaetning af nogle draaber myresyre ( 4.15 ) , og den organiske oploesning overfoeres til en 25 ml maalekolbe . Denne fyldes op med hexan ( 4.8 ) . 1,5 ml af denne oploesning indsproejtes i gaschromatografen ( 5.3 ) . 6.4 . Methylering af standardoploesning Alle reagenser og apparatet ( 5.2 ) afkoeles til mellem 0 * C og 4 * C i to timer . I det ydre kammer af diazomethanapparatet ( 5.2 ) indfoeres : 0,2 ml standardardoploesning-oploesning B ( 6.1.1 ) . 1,0 ml ethylacetat ( 4.1 ) . 0,1 ml methanol ( 4.4 ) . Methyleringen udfoeres som beskrevet under 6.3 . 1,5 ml af denne oploesning indsproejtes i gaschromatografen ( 5.3 ) . 7 . GASCHROMATOGRAFI-BETINGELSER Kolonnen boer kunne adskille hexachlorophen fra de naermest eluerede stoffer , og skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 , hvor : SFR.EFT idet : r1 og r2 = retentionstider i minutter , w1 og w2 = topbredder i halv hoejde i mm , d' = skriverens papirhastighed i mm/min . Foelgende kolonne har med de anfoerte betingelser vist sig hentsigtsmaessig ; 7.1 . Kolonne : type : rustfrit staal laengde : 1,70 m diameter : 3 mm baeremateriale : Chromosorb : W AW , 80-100 mesh stationaer fase : OV-17 , 10 % Temperaturer : injektionsenhed : 280 * C kan varieres kolonneovn : 280 * C afhaengigt af detektor : 280 * C apparaturet Gasser : baeregas : nitrogen , oxygenfri , tryk : 2,3 bar flow : 30 ml/min 8 . BEREGNING 8.1 . Responsfaktoren , k h , for hexachlorophen beregnes i forhold til den benyttede interne standard ud fra formlen : K h = m' h/m' s gange A' s/A' h idet : h = hexachlorophen , k h = dets proportionalitetskoefficient , m' h = dets masse i blandingen maalt i g , A' h = dets areal under kurven , s = den valgte standard , m' s = dens masse i blandingen maalt i g , A' s = dens areal under kurven . 8.2 . Proevens hexachlorophen-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) hexachlorophen beregnes ved hjaelp af formlen : m s gange k h gange A h gange 100/M gange A s idet : h = hexachlorophen , k h = dets proportionalitetskoefficient , A h = dets areal under kurven , s = den valgte standard , m s = dens masse i blandingen udtrykt i g , A s = dens areal under kurven , M = massen af proeven udtrykt i g . 9 . GENTAGELIGHED ( 11 ) Ved et hexachlorophen-indhold paa omkring 0,1 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,005 % . BESTEMMELSE AF NATRIUMTOSYLCHLORAMID ( CHLORAMIN-T ) 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse af natriumtosylchloramid - chloramin-T - ved kvantitativ tyndtlagschromatografi . Metoden kan anvendes til alle kosmetiske produkter . 2 . DEFINITION Proevens indhold af chloramin-T bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) . 3 . PRINCIP Chloramin-T hydrolyseres kvantitativt til 4-toluensulfonamid ved kogning med saltsyre . Maengden af det dannede 4-toluensulfonamid bestemmes fotodensitometrisk efter tyndtlagschromatografi . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Natriumtosylchloramid ( chloramin-T ) . 4.2 . Standardoploesning af 4-toluensulfonamid : 50 mg 4-toluensulfonamid i 100 ml ethanol ( 4.5 ) . 4.3 . Saltsyre , d ( 20,4 ) = 1,18 . 4.4 . Diethylether . 4.5 . Ethanol , 96 % ( v/v ) . 4.6 . Udviklingsvaeske : 4.6.1 . Butanol-1-ethanol ( 4.5 ) - vand ( 40 + 4 + 9 , volumen ) . 4.6.2 . Chloroform - acetone ( 6 + 4 , volumen ) . 4.7 . Faerdigfremstillede tyndtlagschromatografiplader , kiselgel 60 uden fluorescensindikator . 4.8 . Kaliumpermanganat . 4.9 . Saltsyre , 15 % ( m/m ) . 4.10 . Sproejtereagens : 1 % ( m/v ) oploesning af 2-toluidin i ethanol ( 4.5 ) . 5 . APPARATUR 5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr 5.2 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi 5.3 . Fotodensitometer 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Hydrolyse I en 50 ml rundbundet kolbe afvejes noejagtigt ca . 1 g af proeven ( m ) , og der tilsaettes 5 ml vand og 5 ml saltsyre ( 4.3 ) og koges under tilbagesvaling i 1 time . Umiddelbart efter overfoeres den endnu varme suspension med vand til en 50 ml maalekolbe . Efter afkoeling fyldes der op til maerket med vand . Dernaest centrifugeres ved mindst 3000 rpm i fem minutter , og den ovenstaaende vaeske filtreres . 6.2 . Ekstraktion 6.2.1 . Der udtages 30,0 ml af filtratet ( 6.1 ) , som ekstraheres tre gange med 15 ml diethylether ( 4.4 ) . Om noedvendigt toerres ekstrakterne , og de samles i en 50 ml maalekolbe . Der fyldes op med diethylether ( 4.4 ) . 6.2.2 . Af de samlede etherekstrakter udtages 25,0 ml , som inddampes til toerhed i en nitrogenstroem . Resten genoploeses i 1,00 ml ethanol ( 4.5 ) . 6.3 . Tyndtlagschromtografi 6.3.1 . 20 ml af den ethanoliske rest ( 6.2 ) paasaeettes en tyndtlagschromatografiplade ( 4.7 ) . Paa samme tid og paa samme maade paasaettes henholdsvis 8 , 12 , 16 og 20 ml af standardoploesningen af 4-toluensulfonamid ( 4.2 ) . 6.3.2 . Der udvikles dernaest til omkring 15 cm i udviklingsvaesken ( 4.6.1 eller 4.6.2 ) . 6.3.3 . Efter fuldstaendig fordampning af udviklingsvaesken anbringes pladen i to-tre minutter i en atmosfaere af chlordamp , som fremstilles ved at haelde ca . 100 ml saltsyre ( 4.9 ) paa ca . 2 g kaliumpermanganat ( 4.8 ) i et lukket kar . Det overskydende chlor fjernes ved opvarmning af planden til 100 * C i fem minutter . Pladen sproejtes derpaa med sproejtereagenset ( 4.10 ) . 6.4 . Maaling Efter ca . 1 time maales de violette pletter ved hjaelp af fotodensitometer ( 5.3 ) ved 525 nm . 6.5 . Kalibreringskurve Vaerdierne for tophoejder for de fire standard-4-toluensulfonamidpletter afsaettes mod de tilsvarende 4-toluensulfonamidmaengder ( dvs . 4 , 6 , 8 og 10 mg 4-toluensulfonamid pr . plet ) . 7 . BEMAERKNING Metoden kan efterproeves ved at anvende en 0,01 eller 0,02 % ( m/v ) oploesning af chloramin-T , behandlet paa samme maade som proeven ( 6 ) . 8 . BEREGNING Proevens chloramin-T-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) chloramin-T beregnes ved hjaelp af formlen : % natriumtosylchloramid ( chloramin-T ) = 1,33 gange a/60 gange m hvor : 1,33 = omregningsfaktor 4-toluensulfonamid-chloramin-T , a = den af kalibreringskurven ( 6.5 ) aflaeste maengde 4-toluensulfonamid i mg , m = massen i g af den afvejede proevemaengde ( 5.1 ) . 9 . GENTAGELIGHED ( 12 ) Ved et chloramin-T-indhold paa omkring 0,2 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,03 % BESTEMMELSE AF TOTAL-FLUOR I TANDPASTA 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse af det samlede fluor-indhold i tandpasta . Metoden er anvendelig for fluor-indhold op til 0,25 % . 2 . DEFINITION Proevens indhold af fluor bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) fluor . 3 . PRINCIP Bestemmelsen foretages ved gaschromatografi . Fluor fra de fluorholdige forbindelser omdannes til triethylfluorosilan - TEFS - ved direkte reaktion med triethylchlorosilan - TECS - i surt miljoe og samtidig ekstraheres med xylen , der indeholder cyclohexan som intern standard . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Natriumfluorid , toerret ved 120 * C til konstant masse . 4.2 . Vand , dobbeltdestilleret eller af tillsvarende kvalitet . 4.3 . Saltsyre , d ( 20,4 ) = 1,19 . 4.4 . Cyclohexan ( CH ) . 4.5 . Xylen ; maa i chromatogrammet ikke give toppe foer solventtoppen , naar den chromatograferes under samme betingelser som proeven . Om noedvendigt renses den ved destillation ( 5.8 ) . 4.6 . Triethylchlorosilan - TECS . 4.7 . Fluor-standardoploesninger . 4.7.1 . Stamoploesning , 0,250 mg F-/ml . Noejagtigt 138,1 mg natriumfluorid ( 4.1 ) afvejes og oploeses i vand ( 4.2 ) . Oploesningen overfoeres kvantitativt til en 250 ml maalekolbe ( 5.5 ) ; der fyldes op til maerket med vand ( 4.2 ) og blandes . 4.7.2 . Fortyndet stamoploesning , 0,050 mg F-/ml . Med pipette overfoeres 20,0 ml af stamoploesningen ( 4.7.1 ) til en 100 ml maalekolbe ( 5.5 ) ; der fyldes op til maerket med vand ( 4.2 ) og blandes . 4.8 . Intern standard-oploesning 1,0 ml cyclohexan ( 4.4 ) og 5,0 ml xylen ( 4.5 ) blandes . 4.9 . TECS/intern standard-oploesning . Med pipette ( 5.7 ) overfoeres 0,6 ml TECS ( 4.6 ) og 0,12 ml intern standard-oploesning ( 4.8 ) til en 10 ml maalekolbe . Der fyldes op til maerket med xylen ( 4.5 ) og blandes . Friskfremstilles dagligt . 4.10 . Perchlorsyre , 70 % m/v . 4.11 . Perchlorsyre , 20 % m/v , i vand ( 4.2 ) . 5 . APPARATUR 5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr . 5.2 . Gaschromatograf med flammeionisationsdetektor . 5.3 . Vortex rysteapparat eller tilsvarende . 5.4 . Kolberysteapparat . 5.5 . Maalekolber ; 100 og 250 ml , af propylen . 5.6 . Centrifugeglas ( glas ) , 20 ml , med teflonbelagte skruelaag ; Sovirel type 611-56 eller tilsvarende . Glas og skruelaag rengoeres ved flere timers neddypning i perchlorsyre ( 4.11 ) efterfulgt af fem gange skyling med vand ( 4.2 ) og toerres til slut ved 100 * C . 5.7 . Pipetter , som kan justeres til at give rumfang paa 50 til 200 ml , med aftagelige plastspider . 5.8 . Destillationsapparat , tilsluttet tre-trin Schneider-kolonne eller en tilsvarende Vigreux-kolonne . 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Analyse af proeven 6.1.1 . En tube tandpasta skaeres op . Indholdet overfoeres kvantitativt til en plastbeholder , blandes omhyggeligt og opbevares under saadanne betingelser , at nedbrydning undgaas . 6.1.2 . I et centrifugeglas ( 5.6 ) afvejes noejagtigt en proevemaengde , m , paa omkring 150 mg . Der tilsaettes 5 ml vand ( 4.2 ) og homogeniseres ( 5.3 ) . 6.1.3 . Der tilsaettes 1,0 ml xylen ( 4.5 ) . 6.1.4 . Draabevis tilsaettes 5 ml saltsyre ( 4.3 ) , hvorpaa der atter homogeniseres ( 5.3 ) . 6.1.5 . Med pipette saettes 0,5 ml TECS/intern standard-oploesning ( 4.9 ) til centrifugeglasset . 6.1.6 . Glasset lukkes med skurelaaget ( 5.6 ) , og indholdet blandes omhyggeligt i 45 minutter paa rysteapparatet ( 5.4 ) . 6.1.7 . Der centrifugeres i 10 minutter med en saadan hastighed , at der opnaas klar adskillelse mellem faserne . Glasset aabnes , den organiske fase udtages , og 3 ml heraf indsproejtes i gaschromatografens ( 5.2 ) kolonne . Bemaerk : Der gaar ca . 20 minutter , foer alle komponenter er elueret . 6.1.8 . Indsproejtningen gentages , toppenes gennemsnitlige arealforhold A TEFS/A cyclohexan beregnes , og den tilsvarende fluormaengde , ml , i mg aflaeses paa kalibreringskurven ( 6.3 ) . 6.1.9 . Total-fluor-indholdet i proeven beregnes som anfoert i afsnit 7 . 6.2 . Gaschromatografi-betingelser 6.2.1 . Kolonne : type : rutsfrit staal laengde : 1,8 m diameter : 3 mm baeremateriale : Gaschrom Q , 80-100 mesh stationaer fase : Siliconolie DC 200 eller tilsvarende , 20 % . Kolonnen konditioneres natten over ved 100 * C og med et baeregasflow paa 25 ml/min . For hver fjerde eller femte indsproejtning rekonditioneres kolonnen ved opvarmning til 100 * C i 30 minutter . Kolonnen rekonditionneres hver nat . Temperaturer : injektionsenhed : 150 * C kolonneovn : 70 * C detektor : 250 * C Gasser : baeregas : nitrogen , flow 35 ml/min . 6.3 . Kalibreringskurve 6.3.1 . I en serie paa seks centrifugeglas ( 5.6 ) afpipetteres 0 , 1,0 , 2,0 , 3,0 , 4,0 og 5,0 ml af den fortyndede fluor-stamoploesning ( 4.7.2 ) . I hvert glas fyldes op med vand ( 4.2 ) til 5,0 ml . 6.3.2 . Derefter foelges den under 6.1.3 til 6.1.6 beskrevne fremgangsmaade . 6.3.3 . 3 ml af den organiske fase indsproejtes i gaschromatografens ( 5.2 ) kolonne . 6.3.4 . Indsproejtningen gentages , og toppenes gennemsnitlige arealforhold A TEFS/A cyclohexan beregnes . 6.3.5 . Der konstrueres en kalibreringskurve med maengden i mg af fluor i standardoploesningerne ( 6.3.1 ) mod de under 6.3.4 maalte arealforhold A TEFS/A cyclohexan . Den bedste rette linie , beregnet ved regressionsanalyse , tegnes . 7 . BEREGNING Proevens total-fluor-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) fluor beregnes ved hjaelp af formlen : % fluor = m1/m gange 100 hvor : m = proevemaengden i mg ( 6.1.2 ) , ml = fluormaengden i mg aflaest paa kalibreringskurven ( 6.1.8 ) . 8 . GENTAGELIGHED ( 13 ) Ved et fluor-indhold paa omkring 0,15 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,012 % . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF ORGANO-KVIKSOELVFORBINDELSER FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver identifikation og bestemmelse af organo-kviksoelvforbindelser , der anvendes som konserveringsmidler i kosmetiske produkter til oejnene . Den er anvendelig til thiomersal ( INN ) natrium-2-(ethylmercuriothio)benzoat ) samt phenylkviksoelv og dets salte . A . IDENTIFIKATION 1 . PRINCIP Organo-kviksoelvforbindelserne kompleksbindes i form af dithizonater . Efter ekstraktion af dithizonatet med tetrachlormethan foretages tyndtlagschromatografi paa kiselgel . Dithizonaterne fremtraeder som orangefarvede pletter . 2 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 2.1 . Svolvsyre , 25 % v/v 2.2 . 1,5-diphenyl-3-thiocarbazonoploesning ( dithizon ) : 0,8 mg dithizon i 100 ml tetrachlormethan ( 2.4 ) . 2.3 . Nitrogen . 2.4 . Tetrachlormethan . 2.5 . Udviklingsvaeske : hexan-acetone ( 90 + 10 volumen ) . 2.6 . Standardoploesning : 0,001 % i vand af : natrium-2-(ethylmercuriothio)benzoat ethylkviksoelvchlorid eller methylkviksoelvchlorid phenylkviksoelvnitrat eller phenylkviksoelvacetat kviksoelvdichlorid eller kviksoelvdi(acetat ) 2.7 . Faerdigfremstillede kiselgel tyndtlagschromatografiplader ( Merck 5721 eller tilsvarende ) . 2.8 . Natriumchlorid . 3 . APPARATUR 3.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr . 3.2 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi . 3.3 . Faseadskillelsesfilter . 4 . FREMGANGSMAADE 4.1 . Ekstraktion 4.1.1 . 1 g proeve dispergeres i et centrifugeglas med 20 ml vand . For at fremme dispergeringen opvarmes til 60 * C i vandbad . Der tilsaettes 4 g natriumchlorid ( 2.8 ) og rystes , hvorefter der afkoeles . 4.1.2 . Der centrifugeres ved 4.500 rpm i mindst 20 minutter for at adskille stoersteparten af fast stof fra flydende . Der filtreres ned i en skilletragt og tilsaettes 0,25 ml svovlsyre ( 2.1 ) . 4.1.3 . Med 2-3 ml dithizonoploesning ( 2.2 ) ekstraheres saa mange gange , at den organiske fase til sidst forbliver groen . 4.1.4 . De organiske ekstrakter filtreres efterhaanden gennen faseadskillelsesfilter ( 3.3 ) . 4.1.5 . I en stroem af nitrogen ( 2.3 ) inddampes der til toerhed . 4.1.6 . Resten oploeses i 0,5 ml tetrachlormethan ( 2.4 ) , hvorefter der straks fortsaettes med separationen ( 4.2.1 . ) . 4.2 . Separation 4.2.1 . 50 ml af den under 4.1.6 fremkomne tetrachlormethanoploesning paasaettes straks en kiselgelplade ( 2.7 ) 10 ml standardoploesning ( 2.6 ) behandles samtidig med proeven som beskrevet i afsnit 4.1 , og 50 ml af den derved fremkomne oploesning paasaettes ligeledes pladen . 4.2.2 . Pladen anbringes i chromatografikarret ( 3.2 ) indeholdende udviklingsvaeske ( 2.5 ) , som stiger op til 15 cm . Organo-kviksoelvforbindelserne viser sig som farvede pletter , hvis farve er stabil , forudsat at pladen tildaekkes med en glasplade , umiddelbart efter at udviklingsvaesken er fordampet . Foelgende Rf-vaerdier er eksempelvis opnaaet : * Rf-vaerdi * Farve * Thiomersal * 0,33 * orange * Ethylviksoelvchlorid * 0,29 * orange * Methylkviksoelvchlorid * 0,29 * orange * Phenylkviksoelvsalte * 0,21 * orange * Kviksoelvdichlorid * 0,10 * orange * Kviksoelvdi(acetat ) * 0,10 * orange * 1,5-diphenyl-3-thiocarbazon * 0,09 * rosa * B . BESTEMMELSE 1 . DEFINITION Proevens indhold af organo-kviksoelvforbindelser bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) kviksoelv . 2 . PRINCIP Efter reduktion maales maengden af total-kviksoelv . I forvejen maa det derfor sikres , at kviksoelv paa uorganisk-kemisk form ikke er til stede , ligesom den i proeven tilstedevaerende organo-kviksoelvforbindelse skal vaere identificeret . Det frigjorte kviksoelv maales ved flammeloes atomabsorption ved 253,7 nm . 3 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 3.1 . Salpetersyre , d ( 20,4 ) = 1,41 . 3.2 . Svovlsyre , d ( 20,4 ) = 1,84 . 3.3 . Redestilleret vand . 3.4 . Kaliumpermanganatoploesning , 7 % m/v . 3.5 . Hydroxylammoniumchloridoploesning , 1,5 % m/v . 3.6 . Dikaliumperoxodisulfatoploesning , 5 % m/v . 3.7 . Tindichloridoploesning , 10 % m/v . 3.8 . Saltsyre , d ( 20,4 ) = 1,18 . 3.9 . Glasuld impraegneret med 1 % m/m palladiumdichlorid . 4 . APPARATUR 4.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr . 4.2 . Atomabsorptionsspektrometer til flammeloes ( kold-damp ) kviksoelvbestemmelse . 5 . FREMGANGSMAADE Der tages alle saedvanlige forholdsregler for sporanalyse af kviksoelv . 5.1 . Nedbrydning 5.1.1 . En proevemaengde ( m ) paa 150 mg afvejes noejagtigt . Der tilsaettes 10 ml salpetersyre ( 3.1 ) , hvorefter nedbrydningen sker ved tre timers henstand i en lufttaet kolbe i vandbad ved 55 * C og under regelmaessig omrystning . Samtidig udfoeres en blindproeve paa reagenserne . 5.1.2 . Efter afkoeling tilsaettes 10 ml svovlsyre ( 3.2 ) , og kolben hensaettes atter i vandbad ved 55 * C i 30 minutter . 5.1.3 . Kolben anbringes i isbad , og der tilsaetters forsigtigt 20 ml vand ( 3.3 ) . 5.1.4 . Efter tilsaetning af 2 ml portioner af kaliumpermanganatoploesningen ( 3.4 ) , indtil oploesningen forbliver farvet , hensaettes kolben paa vandbad ved 55 * C i yderliger 15 minutter . 5.1.5 . Der tilsaettes 4 ml dikaliumperoxodisulfatoploesning ( 3.6 ) . Opvarmingen paa vandbad ved 55 * C fortsaettes i 30 minutter . 5.1.6 . Efter afkoeling overfoeres kolbens indhold til en 100 ml maalekolbe . Kolben skylles foerst med 5 ml hydroxylammoniumchloridoploesning ( 3.5 ) og dernaest 4 gange med 10 ml vand ( 3.3 ) . Oploesningen skal vaere fuldstaendig affarvet . Herefter fyldes op til maerket med vand ( 3.3 ) . 5.2 . Reduktion og maaling 5.2.1 . 10 ml af proeveoploesningen ( 5.1.6 ) overfoeres til glasbeholderen til den flammeloese ( kold-damp ) kviksoelvbestemmelse ( 4.2 ) . Der fortyndes foerst med 100 ml vand ( 3.3 ) og dernaest med 5 ml svovlsyre ( 3.2 ) og 5 ml tindichloridoploesning ( 3.7 ) ; der blandes efter hver tilsaetning . Efter 30 sekunder er al kviksoelv reduceret til metallisk form , og der foretages en maaling(n ) . 5.2.2 . Noget glasuld impraegneret med palladiumdichlorid ( 3.9 ) anbringes mellem beholderen til kviksoelvreduktion og instrumentets maalekuvette ( 4.2 ) . Herefter gentages proceduren beskrevet i afsnit 5.2.1 . Hvis maaleresultatet ikke er nul , har reduktionen vaeret ufuldstaendig , og analysen maa gentages . 6 . BEREGNING Proevens kviksoelv-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) kviksoelv beregnes ved hjaelp af formlen : % kviksoelv = n/m hvor : n = kviksoelvmaengden i mg aflaest paa instrumentet ( 5.2.1 ) , m = proevemaengden i mg ( 5.1.1 ) . 7 . BEMAERKNINGER 7.1 . For at fremme reduktionen kan det vaere noedvendigt indledningsvis at fortynde proeven . 7.2 . Hvis der kan vaere mistanke om , at kviksoelvet absorberes til substratet , boer der foretages en bestemmelse ved tilsaetning af standard . 8 . GENTAGELIGHED ( 14 ) Ved et kviksoelv-indhold paa omkring 0,007 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,00035 % . BESTEMMELSE AF ALKALISULFIDER OG ALKALIJORDSULFIDER 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse af sulfider i kosmetiske produkter . Tilstedevaerelsen af thioler eller andre reducerende stoffer ( herunder sulfit ) forstyrrer ikke bestemmelsen . 2 . DEFINITION Proevens indhold af sulfider bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) svovl . 3 . PRINCIP Efter at miljoeet er gjort surt , uddrives det dannede hydrogensulfid med en nitrogenstroem og bindes dernaest i form af cadmiumsulfid . Dette frafiltreres og vaskes , hvorefter det bestemmes ved iodometri . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Koncentreret saltsyre d ( 20,4 ) = 1,19 . 4.2 . 0,1 N natriumthiosulfat . 4.3 . 0,1 N iod . 4.4 . Dinatriumsulfid . 4.5 . Cadmium(acetat ) . 4.6 . Koncentreret ammoniak d ( 20,4 ) = 0,90 . 4.7 . Ammoniakalsk cadmiumacetatoploesning : I en 100 ml maalekolbe oploeses 10 g cadmiumdi(acetat ) ( 4.5 ) i ca . 50 ml vand , tilsaettes ammoniak ( 4.6 ) , indtil bundfaldet atter er oploest ( ca . 20 ml ) , hvorefter der fyldes op til maerket med vand . 4.8 . Nitrogen . 4.9 . 1 M ammoniak . 5 . APPARATUR 5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr . 5.2 . 100 ml rundbundet , trehalset kolbe med normalslib . 5.3 . To 150 ml Erlenmeyerkolber med slib og forsynet med en indretning bestaaende af et dypperoer og et sideroer til bortledning af den vaskede gas . 5.4 . Tragt med lang stilk . 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Uddrivning af sulfider 6.1.1 . Der tages en pakning , der ikke tidligere har vaeret aabnet . I kolben ( 5.2 ) afvejes noejagtigt en proevemaengde ( m ) i g , der svarer til hoejst 30 mg sulfidioner . Der tilsaettes 60 ml vand og to draaber flydende antiskummiddel . 6.1.2 . Til hver af de to Erlenmeyerkolber ( 5.3 ) saettes 50 ml ammoniakalsk cadmiumacetatoploesning ( 4.7 ) . 6.1.3 . En skilletragt , dypperoeret og sideroeret saettes paa kolben ( 5.2 ) . Sideroeret forbindes ved hjaelp af PVC-slange med Erlenmeyerkolberne , der er anbragt i serie . Bemaerk : Uddrivningsapparatet skal underkastes foelgende kontrol for taethed : Under forsoegsbetingelserne erstattes det produkt , der skal bestemmes , med 10 ml af en sulfidoploesning fremstillet af dinatriumsulfid ( 4.4 ) , der indeholder X mg sulfid ( bestemt ved iodometri ) . Den maengde sulfid i mg , der findes ved denne analyse , betegnes Y . Forskellen mellem de to maengder X og Y maa ikke overskride 3 % . 6.1.4 . For at uddrive luften i kolben ( 5.2 ) gennemledes der i 15 minutter nitrogen ( 4.8 ) med en hastighed paa 2 bobler pr . sekund . 6.1.5 . Kolben opvarmes til 85 mere aller mindre 5 * C . 6.1.6 . Nitrogenstroemmen standses , og der tilsaettes draabevis 40 ml saltsyre ( 4.1 ) . 6.1.7 . Gennemledning af nitrogen ( 4.8 ) genoptages , naar naesten al syren er loebet ud , idet man lader en lille maengde vaeske blive tilbage for at undgaa utaetheder . 6.1.8 . Opvarmningen afbrydes efter 30 minutter , og kolben koeles af , medens nitrogenstroemmen opretholdes i mindst 1/2 time . 6.2 . Titrering 6.2.1 . Cadmiumsulfidet filtreres gennem en tragt med en lang stilk ( 5.4 ) . 6.2.2 . Erlenmeyerkolberne skylles foerst én gang med ammoniak ( 4.9 ) , der haeldes paa filtret , og derefter med vand , som anvendes til at vaske bundfaldet paa filtret . 6.2.3 . Bundfaldet paa filtret vaskes til slut med 100 ml vand . 6.2.4 . Filtrerpapiret anbringes i den foerste Erlenmeyerkolbe fra udfaeldningen . Der tilsaettes 25,0 ml ( n1 ) 0,1 N iod ( 4.3 ) , ca . 20 ml saltsyre ( 4.1 ) og 50 ml vand . 6.2.5 . Iodoverskuddet bestemmes ved titrering med 0,1 N natriumthiosulfat ( 4.2 ) ( n2 ) . 7 . BEREGNING Proevens sulfid-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) svovl beregnes ved hjaelp af formlen : JFR.EFT hvor : n1 = det tilsatte volumen i ml af 0,1 N iod ( 4.3 ) , x1 = normaliteten af denne oploesning , n2 = det forbrugte volumen i ml af 0,1 N natriumthiosulfat ( 4.2 ) , x2 = normaliteten af denne oploesning , m = proevemaengden i g . 8 . GENTAGELIGHED ( 15 ) Ved et sulfid-indhold svarende til omkring 2 % svovl maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,2 % . ( 1 ) EFT nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 . ( 2 ) Jfr . ISO-norm 5725 . ( 3 ) Jfr . ISO-norm 5725 . ( 4 ) Jfr . ISO-norm 5725 . ( 5 ) EFT . nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 . ( 6 ) Ifr . ISO-norm 5725 . ( 7 ) For at modvirke oxidation foretages thioglycolsyre-bestemmelsen paa et ubenyttet produkt fra en netop aabnet beholder . ( 8 ) Jfr . ISO-norm 5725 . ( 9 ) Da der findes en lag raekke produkttyper , som kan indeholde hexachlorophen , er det vigtigt foerst at kontrollere genfinding af hexachlorophen fra proeven med denne fremgangsmaade , inden resultaterne registreres . Hvis genfindingen er ringe , kan aendringer , saasom udskiftning af oploesningsmiddel ( benzen i stedet for ethylacetat ) o.s.v . foretages efter aftale med de beroerte parter . ( 10 ) Vedvarer den gule farve , er det tegn paa overskud af diazomethan , hvilket er noedvendigt for at sikre , at proeven er fuldstaendig methyliseret . ( 11 ) Jfr . ISO-norm 5725 . ( 12 ) Jfr . ISO-norm 5725 . ( 13 ) Jfr . ISO-norm 5725 . ( 14 ) Jfr . ISO-norm 5725 . ( 15 ) Ifr . ISO-norm 5725 .