++++

KOMMISSIONENS TREDJE DIREKTIV

af 27 . september 1983

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensaetning

( 83/514/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

under henvisning til Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27 . juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( 1 ) , senest aendret ved direktiv 83/341/EOEF ( 2 ) , saerlig artikel 8 , stk . 1 , og

ud fra foelgende betragtninger :

I direktiv 76/768/EOEF foreskrives officiel kontrol af kosmetiske midler til konstatering af , om de i faellesskabsbestemmelserne fastsatte betingelser vedroerende sammensaetningen af kosmetiske midler overholdes ;

de noedvendige analysemetoder boer fastlaegges hurtigst muligt , og eftersom to etaper i bestraebelserne for at naa dette maal er gennemfoert ved fastlaeggelsen af en raekke metoder i Kommissionens direktiver 80/1335/EOEF ( 3 ) og 82/434/EOEF ( 4 ) , bestaar tredje etape i fastlaeggelse af metoder til bestemmelse af dichlormethan og 1,1,1-trichlorethan , identifikation og bestemmelse af 8-hydroxyquinolin og sulfatet heraf , bestemmelse af ammoniak , identifikation og bestemmelse af nitromethan , identifikation og bestemmelse af thioglycolsyre i permanentvaesker , udtraekningsvaesker og i haarfjerningsmidler , identifikation og bestemmelse af hexachlorophen , bestemmelse af natriumtosylchloramid , bestemmelse af total-fluor i tandpasta , identifikation og bestemmelse af organo-kviksoelvforbindelser samt bestemmelse af alkalisulfider og alkalijordsulfider ;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning af direktiv 76/768/EOEF til de tekniske Fremskridt -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

I forbindelse med den officielle kontrol af kosmetiske midler traeffer medlemsstaterne de fornoedne foranstaltninger til at sikre , at

- bestemmelse af dichlormethan og 1,1,1-trichlorethan ,

- identifikation og bestemmelse af 8-hydroxyquinolin og sulfatet heraf ,

- bestemmelse af ammoniak ,

- identifikation og bestemmelse af nitromethan ,

- identifikation og bestemmelse af thioglycolsyre i permanentvaesker , udtraekningsvaesker og i haarfjerningsmidler ,

- identifikation og bestemmelse af hexachlorophen ,

- bestemmelse af natriumtosylchloramid ,

- bestemmelse af total-fluor i tandpasta ,

- identifikation og bestemmelse af organo-kviksoelvforbindelser ,

- bestemmelse af alkalisulfider og alkalijordsulfider ,

foretages efter de metoder , der er beskrevet i bilaget .

Artikel 2

Medlemsstaterne saetter de fornoedne love eller administrative bestemmelser i kraft for senest den 31 . december 1984 at efterkomme dette direktiv . De underretter straks Kommissionen herom .

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 27 . september 1983 .

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen

( 1 ) EFT nr . L 262 af 27 . 9 . 1976 , s . 169 .

( 2 ) EFT nr . L 188 af 13 . 7 . 1983 , s . 15 .

( 3 ) EFT nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 .

( 4 ) EFT nr . L 185 af 30 . 6 . 1982 , s . 1 .

BILAG

BESTEMMELSE AF DICHLORMETHAN OG 1,1,1-TRICHLORETHAN

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse af dichlormethan ( methylenchlorid ) og 1,1,1-trichlorethan ( methylchloroform ) i alle kosmetiske produkter , der kan indeholde disse oploesningsmidler .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af dichlormethan og 1,1,1-trichlorethan bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) .

3 . PRINCIP

Metoden benytter gaschromatografi med anvendelse af chloroform som intern standard .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Chloroform ( CHCl3 ) .

4.2 . Tetrachlormethan ( CCl4 ) .

4.3 . Dichlormethan ( CH2Cl2 ) .

4.4 . 1,1,1-trichlorethan ( CH3CCl3 ) .

4.5 . Acetone .

4.6 . Nitrogen .

5 . APPARATUR

5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr

5.2 . Gaschromatograf forsynet med varmetraadsdetektor

5.3 . Overfoeringsflakon , 50-100 ml , jfr . Kapitel II , punkt 5.3.2 , i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF af 22 . december 1980 ( 1 )

5.4 . Gaschromatografisproejte , 25 eller 50 ml , jfr . Kapitel II , punkt 5.4.4.2 , i bilaget til ovennaevnte Kommissionsdirektiv .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Produkter uden tryk :

Proevemaengden afvejes noejagtigt i en erlenmeyerkolbe med prop . Der tilsaettes som intern standard en noejagtig afvejet maengde chloroform ( 4.1 . ) svarende til det i proeven formodede indhold af dichlormethan og 1,1,1 trichlorethan . Derefter blandes grundigt .

6.2 . Produkter under tryk :

Der gaas frem som beskrevet i Kapitel II , punkt 5 , i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF , dog med foelgende detaljeringer :

6.2.1 . Efter at have overfoert en proevemaengde i overfoeringsflakonen ( 5.3 ) indfoeres der yderligere i overfoeringsflakonen som intern standard et rumfang chloroform ( 4.1 . ) svarende til proevens formodede indhold af dichlormethan og/eller 1,1,1-trichlorethan . Derefter blandes grundigt . Ventilens doedvolumen renses med 0,5 ml tetrachlormethan ( 4.2 ) . Efter toerring bestemmes massen af det tilsatte rumfang intern standard noejagtigt ved differensvejning .

6.2.2 . Naar sproejten fyldes med proeve , skal sproejtens teflonstuds gennemblaeses med nitrogen ( 4.6 ) foer injektion i gaschromatografen , saaledes at ingen rest bliver tilbage .

6.2.3 . Efter hver proeve skal ventilens og overfoeringsstykkets overflade renses flere gange med acetone ( 4.5 ) ( der anvendes injektionssproejte ) , hvorefter der toerres grundigt med nitrogen ( 4.6 ) .

6.2.4 . For hver analyse foretages der maalinger fra to forskellige overfoeringsflakoner , og der udfoeres fem maalinger paa hver flakon .

7 . CHROMATOGRAFIBETINGELSER

7.1 . Forkolonne

type : rustfrit staal ,

laengde : 30 cm ,

diameter : 3 mm eller 6 mm ,

kolonnemateriale : samme materiale som i kolonnen .

7.2 . Kolonne

Den stationaere fase bestaar af Hallcomid M18 paa Chromosorb . Kolonnen skal have en oploesningsevne , R , der er lig med eller bedre end 1,5 , idet : JFR.EFT

hvor :

r1 og r2 er retentionstider i minutter ,

w1 og w2 er topbredder i halv hoejde i mm ,

d' er papirhastighed i mm/min .

7.3 . Eksempelvis har foelgende kolonner vist sig anvendelige :

Kolonne : * I * II *

type : * rustfrit staal * rustfrit staal *

laengde : * 350 cm * 400 cm *

diameter : * 3 mm * 6 mm *

baeremateriale : * * *

Chromosorb : * W AW * W AW DMCS-HP *

kornstoerrelse : * 100-120 mesh * 60-80 mesh *

stationaer fase : * Hallcomid M 18 10 % * Hallcomid M 18 20 % *

Temperaturer : * * *

kolonneovn : * 65 * C * 75 * C *

injektionsenhed : * 150 * C * 125 * C *

detektor : * 150 * C * 200 * C *

Baeregas : * * *

helium flow : * 45 ml/min * 60 ml/min *

tryk : * 2,5 bar * 2,0 bar *

injektionsmaengde : * 15 ml * 15 ml *

8 . BLANDING TIL FASTLAEGGELSE AF RESPONSFAKTORER

I en erlenmeyerkolbe med prop fremstilles foelgende blanding ved noejagtig afvejning

dichlormethan ( 4.3 ) 30 % m/m ,

1,1,1,-trichlorethan ( 4.4 ) 35 % m/m ,

chloroform ( 4.1 ) 35 % m/m .

Denne blanding anvendes til bestemmelse af responsfaktorerne .

9 . BEREGNINGER

9.1 . Responsfaktoren for et stof p i forhold til stof a , der er valgt som intern standard , beregnes ved hjaelp af formlen : JFR.EFT

hvor :

k p = responsfaktoren for stoffet p ,

m p = massen af stoffet p i blandingen ,

A p = arealet af toppen for stoffet p ,

m a = massen af stoffet a i blandingen ,

A a = arealet af toppen for stoffet a .

For stoffet a er responsfaktoren k a ( sat = 1 ) .

Som eksempler er foelgende responsfaktorer blevet opnaaet ( for chloroform k = 1 ) :

dichlormethan : k1 = 0,78 mere aller mindre 0,03

1,1,1-trichlorethan : k2 = 1 mere aller mindre 0,03 .

9.2 . Den i proeven tilstedevaerende maengde dichlormethan og 1,1,1-trichlorethan i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlerne : JFR.EFT

hvor :

m c = massen i g af tilsat chloroform ,

A c = arealet af chloroformtoppen ,

M = massen i g af proevemaengde ,

A1 = arealet af dichlormethantoppen ,

A2 = arealet af 1,1,1-trichlorethantoppen ,

k1 = responsfaktor for dichlormethan ( 9.1 ) ,

k2 = responsfaktor for 1,1,1-trichlorethan ( 9.1 ) .

10 . GENTAGELIGHED ( 2 )

Ved et indhold af dichlormethan og/eller 1,1,1-trichlorethan paa omkring 25 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 2,5 % .

IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF 8-HYDROXYCHINOLIN OG SULFATET HERAF

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver identifikation og kvantitativ bestemmelse af 8-hydroxychinolin og dets sulfat .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af 8-hydroxychinolin og 8-hydroxychinoliniumsulfat bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) 8-hydroxychinolin .

3 . PRINCIP

3.1 . Identifikation

Identifikation foretages ved tyndtlagschromatografi .

3.2 . Kvantitativ bestemmelse

Den kvantitative bestemmelse foretages ved spektrofotometrisk maaling ved 410 nm af det ved reaktion med Fehlings vaeske dannede komplex .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . 8-hydroxychinolin .

4.2 . Benzen . Arbejdet med benzen skal foregaa med stoerste forsigtighed paa grund af dette stofs giftighed .

4.3 . Chloroform .

4.4 . Natriumhydroxidoploesning , 50 % m/m .

4.5 . Kobbersulfat-pentahydrat .

4.6 . Kaliumnatriumtartrat .

4.7 . 1 N saltsyre .

4.8 . 1 N svovlsyre .

4.9 . 1 N natriumhydroxid .

4.10 . Ethanol .

4.11 . Butanol-1 .

4.12 . Iseddikesyre .

4.13 . 0,1 N saltsyre .

4.14 . Celite 545 eller tilsvarende .

4.15 . Standardoploesninger .

4.15.1 . 100,0 mg 8-hydroxychinolin ( 4.1 ) anbringes i en 100 ml maalekolbe og oploeses i en smule svovlsyre ( 4.8 ) Derefter fyldes op til maerket med svovlsyre ( 4.8 ) .

4.15.2 . 100,0 mg 8-hydroxychinolin anbringes i en 100 ml maalekolbe og oploeses i ethanol ( 4.10 ) . Derefter fyldes op til maerket med ethanol ( 4.10 ) og omrystes .

4.16 . Fehlings vaeske :

Oploesning A :

7,0 g kobbersulfat ( 4.5 ) afvejes i en 100 ml maalekolbe og oploeses i en smule vand . Derefter fyldes og til maerket med vand og omrystes .

Oploesning B :

35,0 g kaliumnatriumtartrat ( 4.6 ) afvejes i en 100 ml maalekolbe og oploeses i 50 ml vand . Efter tilsaetning af 20 ml natriumhydroxidoploesning ( 4.4 ) fyldes op til maerket med vand og omrystes . Umiddelbart foer brug afpipetteres 10,0 ml oploesning 1 og 10,0 ml oploesning 2 i en 100 ml maalekolbe , hvorefter der fyldes op til maerket med vand og blandes .

4.17 . Udviklingsvaeske til tyndtlagschromatografi :

I . Butanol-1 ( 4.11 ) - iseddikesyre ( 4.12 ) - vand ( 80 + 20 + 20 , volumen ) .

II . Chloroform ( 4.3 ) - iseddikesyre ( 4.12 ) ( 95 + 5 , volumen ) .

4.18 . 2,6-dichlor-4-(clorimino)cyclohexa-2,5 - dienonoploesning , 1 % m/v i ethanol .

4.19 . Natriumcarbonatoploesning , 1 % m/v i vand .

4.20 . Ethanoloploesning , 30 % v/v i vand .

4.21 . Dinatriumdihydrogenethylen diamintetraacetatoploesning , 5 % i vand .

4.22 . Bufferoploesning pH 7 :

27 g vandfrit kaliumdihydrogenphosphat og 70 g dikaliumhydrogenphosphat-trihydrat afvejes i en 1 l maalekolbe , hvorefter der fyldes op til maerket med vand .

4.23 . Faerdigfremstillede tyndtlagschromatografi-plader , lagtykkelse 0,25 mm ( Merck Kieselgel 60 eller tilsvarende ) . Foer brug sproejtes pladerne med 10 ml dinatriumethylendiaminotetraacetatoploesning ( 4.21 ) og toerres ved 80 * C .

5 . APPARATUR

5.1 . 100 ml rundbundet kolbe med slib .

5.2 . Maalekolber .

5.3 . Maalepipetter , 10 og 5 ml .

5.4 . Fuldpipetter , 20 , 15 , 10 og 5 ml .

5.5 . Skilletragte , 100 , 50 og 25 ml .

5.6 . Foldefilter , 9 cm diam . .

5.7 . Rotationsfordamper .

5.8 . Tilbageloebssvaler med slib .

5.9 . Spektrofotometer .

5.10 . Kuvetter , 1 cm lysvej .

5.11 . Omroerer med elektrisk opvarmning .

5.12 . Chromatografikolonne , glas , 16 cm lang , 8 mm D , med indsnaevring i den nedre ende indeholdende en prop af glasuld og i den oevre ende forsynet med tilslutningsstuds for trykluft .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Identifikation

6.1.1 . Flydende produkter :

6.1.1.1 . pH i den del af proeven , der skal undersoeges , indstilles paa 7,0 , hvorefter der punktvis paa startlinjen paasaettes 5 og 10 ml heraf paa en forbehandlet kiselgeltyndtlagschromatografiplade ( 4.23 ) .

6.1.1.2 . I to andre punkter af startlinjen paasaettes henholdsvis 10 og 30 ml af standardoploesningen ( 4.15.2 ) , hvorefter pladen udvikles i en af de to udviklingsvaesker ( 4.17 ) .

6.1.1.3 . Efter at vaeskefronten er naaet 15 cm , toerres pladen ved 100 * C ( 15 minutter ) . Under en UV-lampe ( 366 nm ) fluorescerer 8-hydroxychinolinpletterne gult .

6.1.1.4 . Derefter sproejtes med natriumcarbonatoploesningen ( 4.19 ) og - efter toerring - med 2,6-dichlor-4-(clorimino)cyclohexa-2,5-dienonoploesningen ( 4.18 ) . 8-hydroxychinolin viser sig som en blaa plet .

6.1.2 . Faste produkter og cremer :

6.1.2.1 . 1 g af proeven suspenderes i 5 ml bufferoploesning ( 4.22 ) og overfoeres umiddelbart efter ved hjaelp af 10 ml chloroform ( 4.3 ) til en skilletragt og rystes . Efter udledning af chloroformfasen ekstraheres den vandige suspension endnu to gange med 10 ml chloroform . De samlede og filtrerede chloroformekstrakter inddampes til naesten toerhed i en 100 ml rundbundet kolbe ( 5.1 ) paa rotationsfordamperen ( 5.7 . ) . Resten oploeses i 2 ml chloroform ( 4.3 ) og 10 henholdsvis 30 ml af denne oploesning paasaettes en kiselgel-tyndtlagschromatografiplade ( 4.23 ) paa den under 6.1.1.1 beskrevne maade .

6.1.2.2 . Efter paafoering af 10 henholdsvis 30 ml standardoploesning ( 4.15.2 ) behandles pladen yderligere som beskrevet under 6.1.1.2 til og med 6.1.1.4 .

6.2 . Bestemmelse

6.2.1 . Flydende produkter

6.2.1.1 . I en 100 ml rundbundet kolbe ( 5.1 ) afvejes af proeven en maengde , m , paa 5,00 g , tilsaettes med pipette 1 ml svovlsyre ( 4.8 ) , hvorefter blandingen under reduceret tryk ved 50 * C inddampes til toerhed .

6.2.1.2 . Resten oploeses i 20 ml varmt vand og overfoeres til en 100 ml maalekolbe , idet der skylles efter tre gange med 20 ml vand , hvorefter der fyldes op med vand til 100 ml og blandes .

6.2.1.3 . Med pipette anbringes 5,0 ml af denne oploesning i en 50 ml skilletragt . Efter tilsaetning af 10 ml Fehlings vaeske ( 4.16 ) ekstraheres det herved fremkomne 8-hydroxychinolinkobberkomplex tre gange med 8 ml chloroform ( 4.3 ) .

6.2.1.4 . Chloroformfaserne filtreres og opsamles i en 25 ml maalekolbe . Efter opfyldning med chloroform ( 4.3 ) til maerket og omrystning maales ekstinktionen ved 410 nm af den gule oploesning over for chloroform .

6.2.2 . Faste produkter og cremer

6.2.2.1 . 0,500 g af proeven , m , afvejes i en 100 ml rundbundet kolbe ( 5.1 ) , tilsaettes 30 ml benzen ( 4.2 ) og 20 ml saltsyre ( 4.7 ) , hvorefter indholdet koges i 30 minutter under tilbagesvaling ( 5.8 ) og omroering ( 5.11 ) .

6.2.2.2 . Indholdet fra kolben overfoeres til en 100 skilletragt , idet der skylles efter med 5 ml saltsyre ( 4.7 ) . Den vandige fase overfoeres til en rundbundet kolbe ( 5.1 ) . Benzenfasen eftervaskes med 5 ml saltsyre ( 4.7 ) , som ligeledes overfoeres til den rundbundede kolbe , og der fortsaettes som beskrevet i 6.2.2.4 .

6.2.2.3 . Ved emulsionsdannelse , som vil hindre den videre oparbejdning , blandes 0,500 g af proeven , m , med 2 g Celite 545 ( 4.14 ) paa en saadan maade , at der fremkommer et frit flydende pulver . Denne blanding overfoeres i smaa portioner til en chromatografikolonne ( 5.12 ) . Efter hver tilsaetning pakkes kolonnens indhold fast sammen . Saa snart den samlede blanding er overfoert til kolonnen , elueres med saltsyre ( 4.13 ) paa en saadan maade , at der paa ca . 10 minutter fremkommer 10 ml eluat . Hvis det skoennes noedvendigt , kan elueringen fremmes under et svagt overtryk af nitrogen . Under elueringen maa det paases , at der hele tiden er saltsyre oven over kolonnematerialet . De foerste 10 ml eluat behandles derpaa som beskrevet i 6.2.2.4 .

6.2.2.4 . De samlede vandige faser fra 6.2.2.2 eller eluatet fra 6.2.2.3 inddampes under reduceret tryk i rotationsfordamperen ( 5.7 ) til naesten toerhed .

6.2.2.5 . Resten oploeses i 6 ml natriumhydroxid ( 4.9 ) og tilsaettes 20 ml Fehlings vaeske ( 4.16 ) , hvorefter kolbens indhold overfoeres til en 50 ml skilletragt . Kolben skylles med 8 ml chloroform ( 4.3 ) . Efter udrystning filtreres chloroformfasen ned i en 50 ml maalekolbe . Den vandige fase udrystes endnu tre gange med 8 ml chloroform ( 4.3 ) . Chloroformfaserne filtreres og opsamles ligeledes i 50 ml maalekolben . Efter opfyldning med chloroform ( 4.3 ) til maerket og omrystning maales ekstinktionen ved 410 nm af den gule oploesning over for chloroform .

7 . KALIBRERINGSKURVE

I fire 100 ml rundbundede kolber , som hver indeholder 3 ml ethanoloploesning ( 4.20 ) , pipetteres henholdsvis 5 , 10 , 15 og 20 ml af standardoploesningen ( 4.15.1 ) svarende til 5 , 10 , 15 og 20 mg 8-hydroxychinolin . Derefter foelges fremgangsmaaden beskrevet i 6.2.1 , og kalibreringskurven konstrueres .

8.1 . Flydende produkter

Proevens 8-hydroxychinolin-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlen :

% 8-hydroxychinolin

% 8-hydroxychinolin = a/m gange 100

hvor :

a = mg 8-hydroxychinolin aflaest paa kalibreringskurven ( 7 ) .

m = proevemaengde i mg ( 6.2.1.1 ) .

8.2 . Faste produkter og cremer

Proevens 8-hydroxychinolin-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlen :

% 8-hydroxychinolin = 2a/10 m gange 100

hvor :

a = mg 8-hydroxychinolin aflaest paa kalibreringskurven ( 7 ) .

m = proevemaengde i mg ( 6.2.2.1 eller 6.2.2.3 ) .

9 . GENTAGELIGHED ( 3 )

Ved et 8-hydroxychinolin-indhold paa omkring 0,3 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,02 % .

BESTEMMELSE AF AMMONIAK

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse af frit ammoniak i kosmetiske produkter .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af frit ammoniak bestemt efter denne metode udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) ammoniak .

3 . PRINCIP

Bariumchloridoploesning tilsaettes en proevemaengde af det kosmetiske produkt fortyndet i vandigt methanol . Eventuelt bundfald filtreres eller centrifugeres fra . Denne fremgangsmaade forhindrer tab af ammoniak - under vanddampdestillationen - fra visse ammoniumsalte som carbonat og hydrogencarbonat samt salte af fede syrer , dog med undtagelse af ammoniumacetat . Ammoniakken vanddampdestilleres fra filtrat eller supernatant og bestemmes ved potentiometrisk eller anden titrering .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Methanol .

4.2 . Bariumchlorid-dihydrat-oploesning , 25 % m/v .

4.3 . Ortho-borsyre-oploesning , 4 % m/v .

4.4 . 0,5 N svovlsyre .

4.5 . Antiskum-middel .

4.6 . 0,5 N natriumhydroxid .

4.7 . Indikator :

5 ml 0,1 % oploesning af methylroedt i ethanol blandes med 2 ml 0,1 % oploesning af methylenblaat i vand .

5 . APPARATUR

5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr .

5.2 . Centrifuge med lukkede 100 ml glas .

5.3 . Apparat til vanddampdestillation .

5.4 . Potentiometer .

5.5 . Glaselektrode og dikviksoelvdichlorid ( calomel ) referenceelektrode .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . I en 100 ml maalekolbe afvejes af proeven en maengde , m , i mg svarende til hoejst 150 mg ammoniak . Om noedvendigt gentages bestemmelsen med en mindre proevemaengde .

6.2 . Der tilsaettes 10 ml vand , 10 ml methanol ( 4.1 ) og 10 ml bariumchlorid-oploesning ( 4.2 ) , og der fyldes op til 100 ml med methanol ( 4.1 ) .

6.3 . Der blandes , hvorefter blandingen hensaettes natten over i koeleskab ( 5 * C ) .

6.4 . Den endnu kolde blanding filtreres eller centrifugeres ( 5.2 ) i 10 minutter ved ca . 1 600 xg , hvorved opnaas et klart filtrat eller klar supernatant .

6.5 . 40,0 ml af den klare oploesning ( 6.3 ) overfoeres med pipette til vanddampdestillationsapparatet ( 5.3 ) og derefter eventuelt 0,5 ml antiskum-middel ( 4.5 ) .

6.6 . Bestemmelse med tilbagetitrering . Der destilleres , og 200 ml af destillatet opsamles i et 250 ml baegerglas indeholdende 10,0 ml 0,5 N svovlsyre ( 4.4 ) og 0,1 ml indikator ( 4.7 ) .

6.7 . Overskud af svovlsyre tilbagetitreres med 0,5 N natriumhydroxid ( 4.6 ) .

6.8 . Bestemmelse ved potentiometrisk titrering . Der destilleres , og 200 ml af destillatet opsamles i et 250 ml baegerglas indeholdende 25 ml borsyre-oploesning ( 4.3 ) . Der titreres med 0,5 N svovlsyre ( 4.4 ) under optegnelse af neutralisationskurven .

7 . BEREGNING

7.1 . Bestemmelse med tilbagetitrering

Proevens ammoniak-indhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes ud fra formlen :

% ammoniak = ( 10 T2 - V1 T1 ) gange 17 gange 100/0,4 gange m = ( 10 T2 - V1 T1 ) gange 4 250/m

hvor :

V1 = det i 6.5.1 anvendte rumfang 0,5 N natriumhydroxid ( 4.6 ) i ml .

T1 = den aktuelle normalitet heraf .

T2 = den aktuelle normalitet af den anvendte 0,5 N svovlsyre ( 4.4 ) .

m = massen i mg af den undersoegte proevemaengde ( 6.1 ) .

7.2 . Bestemmelse ved potentiometrisk titrering

Proevens ammoniak-indhold i passeprocent ( % m/m ) beregnes ud fra formlen : JFR.EFT

hvor :

V2 = det i 6.5.2 anvendte rumfang 0,5 N svovlsyre ( 4.4 ) i ml .

T2 = den aktuelle normalitet heraf .

m = massen i mg af den undersoegte proevemaengde ( 6.1 ) .

8 . GENTAGELIGHED ( 4 )

Ved et ammoniak-indhold paa omkring 6 % maa forskellen mellem resultaterne paa de to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,6 % .

IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF NITROMETHAN

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver identifikation og bestemmelse af nitromethan , og den kan anvendes til identifikation og bestemmelse heraf i maengder paa indtil 0,3 % i kosmetiske produkter i aerosolbeholdere .

2 . DEFINITION

Det efter denne metode bestemte nitromethan-indhold i produktet udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) af nitromethan i aerosolbeholderens totalindhold .

3 . PRINCIP

Nitromethan identificeres ved en farvereaktion , og indholdet bestemmes ved gaschromatografi efter tilsaetning af intern standard .

4 . IDENTIFIKATION

4.1 . Reagenser

Der anvendes analysekvalitet .

4.1.1 . 0,5 N natriumhydroxid .

4.1.2 . Folins reagens : 0,1 g natrium-1,2-naphthoquinon-4-sulfonat oploeses i vand og fortyndes til 100 ml .

4.2 . Fremgangsmaade

Til 1 ml proeve tilsaettes 10 ml natriumhydroxid ( 4.1.1 ) og 1 ml Folins reagens ( 4.1.2 ) . En violet farvning indicerer tilstedevaerelse af nitromethan .

5 . BESTEMMELSE

5.1 . Reagenser

Der anvendes analysekvalitet .

5.1.1 . Chloroform ( intern standard-1 ) .

5.1.2 . 2,4-dimethyleptan ( intern standard-2 ) .

5.1.3 . Ethanol 95 % .

5.1.4 . Nitromethan .

5.1.5 . Intern standard-1-oploesning : Ca . 650 mg chloroform ( 5.1.1 ) indfoeres i en forud vejet 25 ml maalekolbe . Kolben med indhold vejes noejagtigt . Der fyldes op til 25 ml med ethanol ( 5.1.3 ) , hvorefter der atter vejes , og oploesningens chloroformindhold i masseprocent beregnes .

5.1.6 . Intern standard-2-oploesning : Denne tilberedes paa samme maade som intern standard-1-oploesning , idet der dog afvejes 270 mg 2,4-dimethylheptan ( 5.1.2 ) i 25 ml maalekolben .

5.2 . Apparatur

5.2.1 . Gaschromatograf med flammeionisationsdetektor .

5.2.2 . Apparatur til proeveudtagning af aerosoler ( overfoeringsflakon , overgangsstykke , mikroinjektionssproejte osv . ) som beskrevet i Kapitel II , punkt 5 , i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF ( 5 ) .

5.2.3 . Saedvanligt laboratorieudstyr .

5.3 . Fremgangsmaade

5.3.1 . Proeveforberedelse :

Ca . 5 ml intern standard-1-oploesning ( 5.1.5 ) eller intern standard-2-oploesning ( 5.1.6 ) indfoeres i en forud vejet overfoeringsflakon paa 100 ml ( 5.2.2 ) , som forinden er renset med dichlorodifluoromethan eller evakueret som beskrevet i Kapitel II , punkt 5.4 . i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF . Der anvendes en injektionssproejte af glas paa 10 eller 20 ml uden kanyle , tilpasset overfoeringsstykket , efter den teknik , som er beskrevet i Kapitel II , punkt 5 , i bilaget til ovennaevnte kommissionsdirektiv . Der vejes paa ny for at bestemme den indfoerte maengde . Under anvendelse af samme teknik overfoeres ca . 50 g ( M ) af indholdet fra aerosolbeholderen til denne flakon . Der vejes igen for at bestemme maengden af overfoert proeve , og der blandes omhyggeligt .

Der indsproejtes ca . 10 ml med mikroinjektionssproejte ( 5.2.2 ) . Der foretages 5 injektioner .

5.3.2 . Forberedelse af standard :

Ca . 500 mg nitromethan ( 5.1.4 ) og enten 500 mg chloroform ( 5.1.1 ) eller 210 mg 2,4-dimethylheptan ( 5.1.2 ) afvejes noejagtigt i en 50 ml maalekolbe , der fyldes op til maerket med ethanol ( 5.1.3 ) , og der blandes omhyggeligt . 5 ml af denne oploesning anbringes i en 20 ml maalekolbe , som fyldes op til maerket med ethanol ( 5.1.3 ) . Der indsproejtes ca . 10 ml mikroinjektionssproejte ( 5.2.2 ) . Der foretages 5 injektioner .

5.3.3 . Gaschromatografibetingelser :

5.3.3.1 . Kolonne

Denne er i to dele , hvoraf foerste del bestaar af didecylphthalat paa Gas Chrom Q som kolonnemateriale , medens anden del bestaar af Ucon 50 HB 280X paa Gas Chrom Q som kolonnemateriale : JFR.EFT

Den kombinerede kolonne skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 , hvor :

R = 2 d' ( r2 - r1 ) /W1 + W2

idet :

r1 og r2 er retentionstider i minutter .

w1 og w2 er topbredder i halv hoejde i mm .

d' er skriverens papirhastighed i mm/min .

Eksempelvis giver foelgende kolonnedele den oenskede oploesningsevne :

Del A :

type : rustfrit staal

laendge : 150 cm

diameter : 3 mm

kolonnemateriale : 20 % didecylphthalat paa Gas Chrom Q , 100-120 mesh .

Del B :

type : rustfrit staal

laengde : 150 cm

diameter : 3 mm

kolonnemateriale : 20 % Ucon 50 HB 280X paa Gas Chrom Q , 100-120 mesh .

5.3.3.2 . Detektor

type : flammeionisationsforstaerkning : 8 gange 10 -10 A .

5.3.3.3 . Temperaturer

injektionsenhed : 150 * C

kolonneovn : mellem 50 * C og 80 * C ( afhaengigt af kolonner og apparatur )

detektor : 150 * C .

5.3.3.4 . Gasser

baeregas :

nitrogen tryk 2,1 bar

nitrogen flow 40 ml/min

oevrige : detektorfabrikantens forskrifter foelges .

6 . BEREGNING

6.1 . Responsfaktoren , K n , for nitromethan beregnes i forhold til den benyttede interne standard ud fra formlen :

k n = m' n gange A' c/m' c gange A' n

idet :

m' n = massen i g af nitromethan i standardoploesningen ( 5.3.2 ) .

A' n = arealet af nitromethantoppen .

m' c = massen i g af chloroform eller 2,4-dimethylheptan i standardoploesningen ( 5.3.2 ) .

A' c = arealet af chloroform - eller 2,4-dimethylheptantoppen .

k n afhaenger af apparaturet .

6.2 . Proevens nitromethan-indhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlen :

idet :

A n = arealet af nitromethantoppen .

m c = massen i g af chloroform eller 2,4-dimethylheptan i proeveoploesningen ( 5.3.1 ) .

A c = arealet af chloroform - eller 2,4-dimethylheptantoppen .

M = massen i g af den overfoerte aerosolmaengde ( 5.3.1 ) .

7 . GENTAGELIGHED ( 6 )

Ved et nitromethan-indhold paa omkring 0,3 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,03 % .

IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF THIOGLYCOLSYRE I PERMANENTVAESKER , UDTRAEKNINGSVAESKER OG I HAARFJERNINGSMIDLER

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver identifikation og bestemmelse af thioglycolsyre i permanentvaesker , udtraekningsvaesker og haarfjerningsmidler , i hvilke andre reducerende stoffer kan vaere til stede .

2 . DEFINITION

Produktets thioglycolsyre-indhold bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) thioglycolsyre .

3 . PRINCIP

Thioglycolsyre identificeres ved farvereaktion eller tyndtlagschromatografi . Den kvantitative bestemmelse foretages enten ved iodometri eller ved gaschromatografi .

4 . IDENTIFIKATION

4.1 . Identifikation ved farvereaktioner

4.1.1 . Reagenser

Der anvendes analysekvalitet .

4.1.1.1 . Blydi(acetat)papir .

4.1.1.2 . Saltsyre 1 : 1 .

4.1.2 . Fremgangsmaade

4.1.2.1 . Identification af thioglycolsyre baseret paa en farvereaktion med blydi ( acetat )

En draabe af proeven anbringes paa blyacetatpapir ( 4.1.1.1 ) . Hvis der fremkommer en kraftig , gul farve , er thioglycolsyre sandsynligvis til stede .

Foelsomhed : 0,5 % .

4.1.2.2 . Karakterisering af sulfider ved dannelse af hydrogensulfid ved syring

Nogle faa mg af proeven overfoeres til et reagensglas . Der tilsaettes 2 ml vand og 1 ml saltsyre ( 4.1.1.2 ) . Det udviklede hydrogensulfid erkendes dels paa sin lugt og dels ved dannelse af sort blysulfid paa blydi ( acetat ) ( 4.1.1.1 ) .

Foelsomhed : 50 ppm .

4.1.2.3 . Karakterisering af sulfit ved dannelse af svovldioxid ved syring

Der gaas frem som beskrevet i afsnit 4.1.2.2 . Oploesningen bringes i kog . Svovldioxid erkendes paa sin lugt og ved sine reducerende egenskaber over for f.eks . permanganat .

4.2 . Identifikation ved tyndtlagschromatografi

4.2.1 . Reagenser

Der anvendes analysekvalitet .

4.2.1.1 . Thioglycolsyre : 98 %

4.2.1.2 . Dithioglycolsyre : 99 %

4.2.1.3 . Thiomaelkesyre : 95 % Minimumsrenhed ved iodometrisk bestemmelse

4.2.1.4 . 3-mercaptopropionsyre : 98 %

4.2.1.5 . 1-thioglycerol : 98 %

4.2.1.6 . Faerdigfremstillede Silicagel G-HR tyndtlagschromatografi-plader , lagtykkelse 0,25 mm . Aktiveret ved 80 * C .

4.2.1.7 . Faerdigfremstillede aluminiumoxid tyndtlagschromatografi-plader , lagtykkelse 0,25 mm ( Merck F254 E eller tilsvarende ) .

4.2.1.8 . Saltsyre , koncentreret , d ( 20,4 ) = 1,19 .

4.2.1.9 . Ethylacetat .

4.2.1.10 . Chloroform .

4.2.1.11 . Diisopropylether .

4.2.1.12 . Tetrachlormethan .

4.2.1.13 . Iseddikesyre .

4.2.1.14 . Kaliumiodidoploesning , 1 % m/v , vandig .

4.2.1.15 . Platinchloridoploesning , 0,1 % m/v , vandig .

4.2.1.16 . Udviklingsvaesker

4.2.1.16.1 . Ethylacetat-chloroform-diisopropylether-iseddikesyre ( 20 + 20 + 10 + 10 , volumen ) .

4.2.1.16.2 . Chloroform-iseddikesyre ( 90 + 20 , volumen ) .

4.2.1.17 . Fremkalder-reagenser

4.2.1.17.1 . Lige volumendele af oploesningerne ( 4.2.1.14 ) og ( 4.2.1.15 ) blandes umiddelbart foer brug .

4.2.1.17.2 . Bromoploesning , 5 % m/v 5 g brom oploeses i 100 ml tetrachlormethan ( 4.2.1.12 ) .

4.2.1.17.3 . Fluoresceinoploesning , 0,1 % m/v 100 mg fluorescein oploeses i 100 ml ethenol 95 % .

4.2.1.17.4 . Hexaammoniumheptamolybdatoploesning , 1 % m/v , vandig .

4.2.1.18 . Referenceoploesninger

4.2.1.18.1 . Thioglucolsyreoploesning , 0,4 % m/v , vandig .

4.2.1.18.2 . Dithioglycolsyreoploesning , 0,4 % m/v , vandig .

4.2.1.18.3 . Thiomaelkesyreoploesning , 0,4 % m/v , vandig .

4.2.1.18.4 . 3-mercaptopropionsyreoploesning , 0,4 % m/v , vandig .

4.2.1.18.5 . 1-thioglyceroloploesning , 0,4 % m/v , vandig .

4.2.2 . Apparatur

Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi .

4.2.3 . Fremgangsmaade

4.2.3.1 . Behandling af proeverne

Der syres til pH 1 med nogle faa draaber saltsyre ( 4.2.1.8 ) og filtreres om noedvendigt .

I visse tilfaelde anbefales det at fortynde proeven . I saadanne tilfaelde syres med saltsyre foer fortynding .

4.2.3.2 . Udvikling

Tyndtlagschromatografipladen paafoeres 1 ml proeveoploesning ( 4.2.3.4 ) og 1 ml af hver af de fem referenceoploesninger ( 4.2.1.18 ) .

Der toerres saa hurtigt som muligt i en svag nitrogenstroem , og pladerne udvikles med udviklingsvaeske 4.2.1.16.1 eller 4.2.1.16.2 .

Pladen toerres derefter med nitrogen saa hurtigt som muligt ( for at undgaa oxidation af thiolerne ) .

4.2.3.3 . Fremkaldelse

Pladen sproejtes med et af de tre fremkalder-reagenser 4.2.1.17.1 , 4.2.1.17.3 eller 4.2.1.17.4 .

Hvis pladen er sproejtet med reagenset 4.2.1.17.3 , skal den derefter udsaettes for bromdampe ( f.eks . i et udviklingskar , som indeholder bromoploesningen ( 4.2.1.17.2 ) i en lille beholder ) , indtil pletterne er synlige .

Fremkaldelse med reagenset 4.2.1.17.4 vil kun blive tilfredsstillende , hvis toerringen af pladen ikke har overskredet en halv time .

4.2.3.4 . Tolkning af resultater

Referenceoploesningernes Rf-vaerdier og farve sammenlignes med proevernes .

De gennemsnitlige Rf-vaerdier , som er angivet nedenfor , er vejledende og har kun vaerdi som sammenligning . De afhaenger af :

- aktiveringsgraden af laget af chromatografimateriale paa chromatograferingstidspunktet

- temperaturen i udviklingskarret .

Eksempler paa Rf-vaerdier opnaaet paa Silicagel-plade :

* Udviklingsvaesker *

* 4.2.1.16.1 . * 4.2.1.16.2 . *

Thioglycolsyre * 0,25 * 0,80 *

Thiomaelkesyre * 0,40 * 0,95 *

Dithioglycolsyre * 0 * 0,35 *

3-mercaptopropionsyre * 0,45 * 0,95 *

1-thioglycerol * 0,45 * 0,35 *

5 . BESTEMMELSE ( 7 )

Der begyndes altid med iodometri .

5.1 . Iodometri

5.1.1 . Princip

Bestemmelsen udfoeres ved oxidation af SH-gruppen med iod i surt medium ifoelge reaktionsskemaet :

2 HOOC-CH2SH + I2 * ( HOOC-CH2-S)2 + 2I - + 2H+

5.1.2 . Reagenser

0,1 N iod .

5.1.3 . Apparatur

Saedvanligt laboratorieudstyr .

5.1.4 . Fremgangsmaade

Der afvejes noejagtigt 0,5 - 1,0 g af proeven i en 150 ml konisk kolbe med prop , som indeholder 50 ml vand .

Der tilsaettes 5 ml saltsyre ( 4.1.1.2 ) ( pH af oploesningen er 0 ) , og der titreres med 0,1 N iod ( 5.1.2 ) , indtil der fremkommer en gul farve . Der kan anvendes indikator ( stivelsesoploesning eller tetrachlormethan ) .

5.1.5 . Beregning

Proevens thioglycolsyre-indhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formlen :

% ( m/m ) = 92 gange n gange 100/1000 gange 10 gange m 0,92 n/m

hvor :

m = massen i g af proevemaengden

n = rumfanget i ml af forbrugt 0,1 N iod

5.1.6 . Bemaerkninger

Hvis resultatet , beregnet som thioglycolsyre , er 0,1 % eller mere under den tilladte maximumkoncentration , er der intet formaal med at foretage yderligere bestemmelser .

Hvis resultatet er lig med eller over den tilladte maximumkoncentration , og identifikationen har afsloeret tilstedevaerelsen af flere reducerende stoffer , er det noedvendigt at udfoere en gaschromatografisk bestemmelse .

5.2 . Gaschromatografi

5.2.1 . Princip

Thioglycolsyre adskilles fra midlet ved udfaeldning som cadmiumdi(acetat ) .

Efter methylering med diazomethan , som fremstilles in situ eller i forvejen i etheroploesning , bestemmes methylderivatet af thioglucolsyren ved gaschromatografi med methyloctanoat som intern standard .

5.2.2 . Reagenser

Der anvendes analysekvalitet .

5.2.2.1 . Thioglycolsyre , ren , med kendt styrke .

5.2.2.2 . Saltsyre , koncentreret , d ( 20,4 ) = 1,19 .

5.2.2.3 . Methanol .

5.2.2.4 . Cadmiumdi(acetat)-dihydrat-oploesning , vandig , 10 % m/v .

5.2.2.5 . Methyloctanoat-oploesning , methanolisk , 2 % m/v .

5.2.2.6 . Acetatbuffer ( pH 5 )

Natriumacetat-trihydrat : 77 g ,

Iseddikesyre : 27,5 ml ,

Vand til et totalvolumen : 1 liter .

5.2.2.7 . 3 N saltsyre , methanolisk , friskfremstillet .

5.2.2.8 . N-methyl-N-nitroso-N'-nitroguanidin .

5.2.2.9 . 5 N natriumhydroxid .

5.2.2.10 . 0,1 N iod .

5.2.2.11 . Ether .

5.2.2.12 . Diazomethanoploesning fremstillet af N-methyl-N-nitroso-p-toluen-sulfonamid : Fieser , Reagents for Organic Synthesis , Wiley 1967 .

Den fremkomne oploesning indeholder ca . 1,5 g diazomethan i 100 ml ether ( 5.2.2.11 ) .

Da diazomethan er en toxisk og meget ustabil gas , skal alt arbejde udfoeres i et effektivt stinkskab , og brug af glasapparatur med slib maa undgaas .

5.2.3 . Apparatur

5.2.3.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr .

5.2.3.2 . Apparatur til fremstilling af diazomethan til in situ methylering ( Anal . Chem . 45 , 1973 , p . 2302 ) .

5.2.3.3 . Apparatur til forudgaaende fremstilling af diazomethan ( Fieser ) .

5.2.4 . Forberedelse af proeven

Saa meget af proeven , som formodes at indeholde 50-70 mg thioglycolsyre , afvejes noejagtigt i et 50 ml centrifugeglas . Der syres med nogle faa draaber saltsyre ( 5.2.2.2 ) til pH ca . 3 .

Saa tilsaettes : 5 ml vand ,

10 ml acetatbuffer ( 5.2.2.6 ) .

Med pH-papir checkes , at pH er ca . 5 .

Dernaest tilsaettes 5 ml cadmiumacetatoploesning ( 5.2.2.4 ) .

Efter 10 minutter centrifugeres i mindst 15 minutter ved 4 000 xg .

Den ovenstaaende vaeske , som kan indeholde uoploeseligt fedtstof ( i tilfaelde af cremeprodukter ) , fjernes ; dette fedtstof kan ikke forveksles med cadmiummercaptidet , som er samlet i en kompakt masse i bunden af glasset .

Det kontrolleres , at der ikke sker nogen udfaelding , naar et par draaber cadmiumacetatoploesning ( 5.2.2.4 ) saettes til den overstaaende vaeske . Hvor tidligere identifikation ikke afsloerede andre reducerende stoffer end thioler , kontrolleres ved iodometri , at thiol-indholdet i den ovenstaaende vaeske ikke overstiger 6-8 % af den oprindeligt fundne maengde .

Der saettes 10 ml methanol ( 5.2.2.3 ) til centrifugeglasset med bundfaldet , som roeres op med en spatel ; der centrifugeres i mindst 15 minutter ved 4 000 xg .

Den klare vaeske haeldes fra , og det kontrolleres som foer , at den ikke indeholder thioler .

Bundfaldet vaskes endnu en gang paa samme maade .

Til det samme centrifugeglas saettes :

- 2 ml methyloctanoat-oploesning ( 5.2.2.5 ) ,

- 5 ml methanolisk saltsyre ( 5.2.2.7 ) .

Mercaptidet oploeses fuldstaendigt ( en smule uoploeseligt materiale fra produktet kan blive tilbage ) . Dette er oploesning S .

Paa en kvotadel af oploesning S kontrolleres det iodometrisk , at thiolindholdet er mindst 90 % af det i afsnit 4.1 fundne .

5.2.5 . Methylering

Methyleringen foretages enten ved in situ fremgangsmaade ( 5.2.5.1 ) eller med en i forvejen fremstillet diazomethan-oploesning ( 5.2.5.2 )

5.2.5.1 Methylering in situ :

Der indfoeres 50 ml af oploesning S i apparatet ( 5.2.3.2 ) , som indeholder 1 ml ether . Der methyleres , som beskrevet i metoden ( 5.2.3.2 ) med ca . 300 mg N-methyl-N-nitroso-N'-nitroguanidin ( 5.2.2.8 ) .

Efter 15 minutter kontrolleres det , at etheroploesningen indeholder overskud af diazomethan ( gul oploesning ) , og den overfoeres til en 2 ml flaske med lufttaet prop . Denne opbevares i koeleskab natten over .

To proever methyleres samtidig .

5.2.5.2 . Methylering med i forvejen fremstillet diazomethan :

I en 5 ml tilproppet kolbe indfoeres 1 ml diazomethan-oploesning ( 5.2.2.12 ) og dernaest 5 ml af oploesning S . Kolben hensaettes i koeleskab natten over .

5.2.6 . Fremstilling af standard

En standardoploesning indeholdende ca . 60 mg ren thioglycolsyre i 2 ml fremstilles ud fra en thioglycolsyre med kendt styrke . Dette er oploesning E .

Der faeldes , kontrolleres og methyleres som beskrevet i afsnit 5.2.4 og 5.2.5 .

5.2.7 . Gaschromatografibetingelser

5.2.7.1 . Kolonne :

type : rustfrit staal

laengde : 2 m

diameter : 3 mm .

5.2.7.2 . Kolonnemateriale :

20 % didecylphtalat paa Chromosorb W AW , 80-100 mesh .

5.2.7.3 . Detektor :

flammeionisations-forstaerkning 8 gange 10 -10 A .

5.2.7.4 . Gasser :

baeregas nitrogen : tryk 2,2 bar , flow 35 ml/min .

oevrige : detektorfabrikantens forskrifter foelges .

5.2.7.5 . Temperaturer :

injektor : 200 * C ,

kolonne : 90 * C ,

detektor : 200 * C .

5.2.7.6 . Skriver papirhastighed 5 mm/min

5.2.7.7 . Injiceret maengde 3 ml ; 5 indsproejtninger .

5.2.7.8 . Betingelserne gives som vejledning . Der skal opnaas en oploesningsevne , R , for kolonnen paa mindst 1,5 , hvor :

R = 2 * d' ( r2 - r1 ) /W1 + W2

idet :

r1 og r2 er retentionstider i minutter

w1 og w2 er topbredder i halv hoejde i mm .

d' er skriverens papirhastighed i mm/min .

Bemaerk :

Det anbefales , at chromatograferingen afsluttes med , at temperaturen aendres fra 90 * C til 150 * C med 10 * C/min for at fjerne stoffer , som kan influere paa efterfoelgende maalinger .

5.2.8 . Beregning

5.2.8.1 . Responsfaktoren , k t , for thioglycolsyre beregnes i forhold til methyloctanoat ( intern standard ) ud fra formlen :

k t = m' t/m' c gange S' c/S' t

idet :

m' t = massen i mg af thioglycolsyre i standardoploesningen .

S' t = arealet af thioglycolsyretoppen .

m' c = massen i mg af methyloctanoat i standardoploesningen .

S' c = arealet af methyloctanoattoppen .

k t afhaenger af apparaturet .

5.2.8.2 . Proevens thioglycolsyre-indhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes ved hjaelp af formien :

m c/M gange k t gange S t/S c gange 100

idet :

S t = arealet af thioglycolsyretoppen .

m c = massen i mg af methyloctanoat i proeveoploesningen .

S c = arealet af methyloctanoattoppen .

M : = massen i mg af proevemaengden .

6 . GENTAGELIGHED ( 8 )

Ved et thioglycolsyre-indhold paa omkring 8 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,8 % .

IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF HEXACHLOROPHEN

A . IDENTIFIKATION

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver identifikation af hexachlorophen . Den kan anvendes paa alle kosmetiske produkter .

2 . PRINCIP

Hexachlorophen i proeven ekstraheres med ethylacetat og identificeres ved tyndtlagschromatografi .

3 . REAGENSER

Der anvendes analysekalitet .

3.1 . 8 N svovlsyre .

3.2 . Celit AW .

3.3 . Ethylacetat .

3.4 . Udviklingsvaeske : Benzen indeholdende 1 % v/v iseddikesyre .

3.5 . Visualiseringsmiddel I :

Rhodamin B-oploesning . 100 mg rhodamin B

oploeses i en blanding af 150 ml diethylether , 70 ml absolut ethanol og 16 ml vand

3.6 . Visualiseringsmiddel II :

2,6-dibrom-4-(chlorimino)cyclohexa-2,5-dienon-oploesning . 400 mg 2,6-dibrom-4-(chlorimino)cyclohexa-2,5-dienon oploeses i 100 ml methanol ( friskfremstilles dagligt ) .

Natriumcarbonat-oploesning . 10 g natriumcarbonat oploeses i 100 ml vand .

3.7 . Referenceoploesning : 0,05 % m/v oploesning af hexachlorophen i ethylacetat ( 3.3 )

4 . APPARATUR

4.1 . Faerdigfremstillede tyndlagschromatografi-plader , kiselgel 254 , 20 gange 20 cm ( eller tilsvarende ) .

4.2 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi .

4.3 . Termostateret vandbad , 26 * C , til chromatografikar .

5 . PROEVEFORBEREDELSE

5.1 . 1 g homogeniseret proeve blandes grundigt med 1 g Celit AW ( 3.2 ) og 1 ml svolvsyre ( 3.1 ) .

5.2 . Blandigen toerres ved 100 * C i to timer .

5.3 . Den toerrede rest afkoeles og pulveriseres fint .

5.4 . Der ekstraheres to gange med 10 ml ethylacetat ( 3.3 ) hver gang , idet der centrifugeres efter hver ekstraktion , hvorefter ethylacetat-lagene samles .

5.5 . Der inddampes ved 60 * C .

5.6 . Resten oploeses i 2 ml ethylacetat ( 3.3 ) .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . 2 ml af proeveoploesningen ( 5.6 ) og 2 ml af referenceoploesningen ( 3.7 ) paasaettes en tyndtlagschromatografi-plade ( 4.1 ) .

6.2 . Chromatografikarret ( 4.2 ) maettes med udviklingsvaesken ( 3.4 ) .

6.3 . Pladen placeres i karret , og der udvikles op til 15 cm .

6.4 . Pladen fjernes og toerres i ventileret ovn ved omkring 105 * C .

6.5 . Visualisering . Hexachlorofen-pletter paa tyndtlagschromatografi-pladen goeres synlige som anfoert under 6.5.1 eller 6.5.2 .

6.5.1 Visualiseringsmiddel I ( 3.5 ) sproejtes jaevnt paa pladen . Efter 30 minutter undersoeges pladen under UV-lys ved 254 nm .

6.5.2 . Visualiseringsmiddel II ( 3.6 ) anvendes paa den maade , at der foerst sproejtes jaevnt paa tyndtlagschromatografi-pladen med 2,6-dibrom-4-(chrlorimino)cyclohexa-2,5-dienon-oploesningen of derpaa med natriumcarbonat-oploesningen . Pladen undersoeges i dagslys efter toerring i 10 minutter ved stuetemperatur .

7 . FORTOLKNING AF RESULTATERNE

7.1 . Visualiseringsmiddel I ( 3.5 ) :

Hexachlorophen viser sig som en blaalig plet paa en orangegul fluorescerende baggrund og har en Rf-vaerdi paa omkring 0,5 .

7.2 . Visualiseringsmiddel II ( 3.6 ) :

Hexachlorophen viser sig som en himmelblaa til turkisfarvet plet paa hvid baggrund og har Rf-vaerdi paa omkring 0,5 .

B . BESTEMMELSE

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse af hexachlorophen . Metoden kan anvendes paa alle kosmetiske produkter .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af hexachlorophen bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) hexachlorophen .

3 . PRINCIP

Efter omdannelse til methylderivatet bestemmes hexachlorophen ved gaschromatografi med electron capture-detektor .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Ethylacetat .

4.2 . N-methyl-N-nitroso-p-toluensulfonamid ( diazald ) .

4.3 . Diethylether .

4.4 . Methanol .

4.5 . 2-(2-ethroxyethoxy)ethanol ( carbitol ) .

4.6 . Myresyre .

4.7 . Kaliumhydroxid-oploesning , vandig , 50 % m/m ( friskfremstilles dagligt ) .

4.8 . Hexan til spektroskopi .

4.9 . Intern standard 1 : Bromochlorophen .

4.10 . Intern standard 2 : 4,4' , 6,6'-tetrachlor-2,2'-thiodiphenol .

4.11 . Intern standard 3 : 2 , 4,4'-trichloro-2-hydroxy-diphenylether .

4.12 . Acetone .

4.13 . 8 N svovlsyre .

4.14 . Celit AW .

4.15 . Myresyre , 10 % v/v opl s ning i ethylacetat .

5 . APPARATUR

5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr .

5.2 . Miniapparatur til fremstilling af diazomethan ( jfr . Anal . Chem . 45 , 1973 p . 2303-03 ) .

5.3 . Gaschromatograf forsynet med electron capture-detektor med 63 Nikilde .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Fremstilling af standardoploesninger

Ved valg af intern standard tages der hensyn til , at den ikke interfererer med stoffer , der indeholdes i det analyserede produkts matrix . Saedvanligvis er intern standard 1 ( 4.9 ) den mest anvendelige .

6.1.1 . Standardoploesning : Omkring 50 mg intern standard 1 ( 4.9 ) , 2 ( 4.10 ) , eller 3 ( 4.11 ) og 50 mg hexachlorophen ( 4.16 ) afvejes noejagtigt i en 100 ml maalekolbe . Denne fyldes op med ethylacetat ( 4.1 ) ( oploesning A ) . 10 ml af oploesning A fortyndes til 100 ml med ethylacetat ( 4.1 ) ( oploesning B ) .

6.1.2 . Intern standardoploesning : Omkring 50 mg intern standard 1 ( 4.9 ) , 2 ( 4.10 ) eller 3 ( 4.11 ) afvejes noejagtigt i en 100 ml maalekolbe . Denne fyldes op med ethylacetat ( 4.1 ) ( oploesning C ) .

6.2 . Proeveforberedelse ( 9 )

En proevemaengde , M , paa 1 g af den homogeniserede proeve afvejes noejagtigt og blandes grundigt med 1 ml svovlsyre ( 4.13 ) , 15 ml acetone ( 4.12 ) og 8 g Celit AW ( 4.14 ) . Bladingen lufttoerres i 30 minutter paa dampbad og toerres dernaest i 1 1/2 time i ventileret ovn . Resten afkoeles , pulveriseres fint og overfoeres til en glaskolonne . Der elueres med ethylacetat ( 4.1 ) , og 100 ml opsamles . Dernaest tilsaettes 2 ml intern standardoploesning-oploesning C ( 6.1.2 ) .

6.3 . Mehtylering af proeveoploesning

Alle reagenser og apparaturet ( 5.2 ) afkoeles til mellem 0 * C og 4 * C i to timer . I det ydre kammer af diazomethanapparatet ( 5.2 ) anbringes 1,2 ml af den under 6.2 fremkomne oploesning og 0,1 ml methanol ( 4.4 ) . Omkring 200 mg diazald ( 4.2 ) anbringes i den centrale beholder ; 1 ml carbitol ( 4.5 ) og 1 ml diethylether ( 4.3 ) tilsaettes , og der oploeses . Apparatet samles og nedsaenkes halvt i et bad ved 0 * C , hvorefter omkring 1 ml afkoelet kaliumhydroxidoploesning ( 4.7 ) med sproejte indfoeres i den centrale beholder .

Bemaerk : Vedvarende gul farve er tegn paa overskud af diazomethan , hvilket er noedvendigt for at sikre , at proeven er fuldstaendig methyleret . Vedvarer den opstaaede gule farve ikke , gentages methyleringen med yderligere 200 mg diazald ( 4.2 ) ( 10 ) .

Apparatet fjernes fra badet efter 15 minutter , hvorefter det i lukke stand henstaar i 12 timer i den omgivende temperatur . Derefter aabnes apparatet , og den overskydende diazomethan omsaettes ved tilsaetning af nogle draaber myresyre ( 4.15 ) , og den organiske oploesning overfoeres til en 25 ml maalekolbe . Denne fyldes op med hexan ( 4.8 ) .

1,5 ml af denne oploesning indsproejtes i gaschromatografen ( 5.3 ) .

6.4 . Methylering af standardoploesning

Alle reagenser og apparatet ( 5.2 ) afkoeles til mellem 0 * C og 4 * C i to timer . I det ydre kammer af diazomethanapparatet ( 5.2 ) indfoeres :

0,2 ml standardardoploesning-oploesning B ( 6.1.1 ) .

1,0 ml ethylacetat ( 4.1 ) .

0,1 ml methanol ( 4.4 ) .

Methyleringen udfoeres som beskrevet under 6.3 .

1,5 ml af denne oploesning indsproejtes i gaschromatografen ( 5.3 ) .

7 . GASCHROMATOGRAFI-BETINGELSER

Kolonnen boer kunne adskille hexachlorophen fra de naermest eluerede stoffer , og skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 , hvor : SFR.EFT

idet :

r1 og r2 = retentionstider i minutter ,

w1 og w2 = topbredder i halv hoejde i mm ,

d' = skriverens papirhastighed i mm/min .

Foelgende kolonne har med de anfoerte betingelser vist sig hentsigtsmaessig ;

7.1 . Kolonne :

type : rustfrit staal

laengde : 1,70 m

diameter : 3 mm

baeremateriale :

Chromosorb : W AW , 80-100 mesh

stationaer fase : OV-17 , 10 %

Temperaturer :

injektionsenhed : 280 * C kan varieres

kolonneovn : 280 * C afhaengigt af

detektor : 280 * C apparaturet

Gasser : baeregas : nitrogen , oxygenfri ,

tryk : 2,3 bar

flow : 30 ml/min

8 . BEREGNING

8.1 . Responsfaktoren , k h , for hexachlorophen beregnes i forhold til den benyttede interne standard ud fra formlen :

K h = m' h/m' s gange A' s/A' h

idet :

h = hexachlorophen ,

k h = dets proportionalitetskoefficient ,

m' h = dets masse i blandingen maalt i g ,

A' h = dets areal under kurven ,

s = den valgte standard ,

m' s = dens masse i blandingen maalt i g ,

A' s = dens areal under kurven .

8.2 . Proevens hexachlorophen-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) hexachlorophen beregnes ved hjaelp af formlen :

m s gange k h gange A h gange 100/M gange A s

idet :

h = hexachlorophen ,

k h = dets proportionalitetskoefficient ,

A h = dets areal under kurven ,

s = den valgte standard ,

m s = dens masse i blandingen udtrykt i g ,

A s = dens areal under kurven ,

M = massen af proeven udtrykt i g .

9 . GENTAGELIGHED ( 11 )

Ved et hexachlorophen-indhold paa omkring 0,1 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,005 % .

BESTEMMELSE AF NATRIUMTOSYLCHLORAMID ( CHLORAMIN-T )

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse af natriumtosylchloramid - chloramin-T - ved kvantitativ tyndtlagschromatografi . Metoden kan anvendes til alle kosmetiske produkter .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af chloramin-T bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) .

3 . PRINCIP

Chloramin-T hydrolyseres kvantitativt til 4-toluensulfonamid ved kogning med saltsyre .

Maengden af det dannede 4-toluensulfonamid bestemmes fotodensitometrisk efter tyndtlagschromatografi .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Natriumtosylchloramid ( chloramin-T ) .

4.2 . Standardoploesning af 4-toluensulfonamid :

50 mg 4-toluensulfonamid i 100 ml ethanol ( 4.5 ) .

4.3 . Saltsyre , d ( 20,4 ) = 1,18 .

4.4 . Diethylether .

4.5 . Ethanol , 96 % ( v/v ) .

4.6 . Udviklingsvaeske :

4.6.1 . Butanol-1-ethanol ( 4.5 ) - vand ( 40 + 4 + 9 , volumen ) .

4.6.2 . Chloroform - acetone ( 6 + 4 , volumen ) .

4.7 . Faerdigfremstillede tyndtlagschromatografiplader , kiselgel 60 uden fluorescensindikator .

4.8 . Kaliumpermanganat .

4.9 . Saltsyre , 15 % ( m/m ) .

4.10 . Sproejtereagens :

1 % ( m/v ) oploesning af 2-toluidin i ethanol ( 4.5 ) .

5 . APPARATUR

5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr

5.2 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi

5.3 . Fotodensitometer

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Hydrolyse

I en 50 ml rundbundet kolbe afvejes noejagtigt ca . 1 g af proeven ( m ) , og der tilsaettes 5 ml vand og 5 ml saltsyre ( 4.3 ) og koges under tilbagesvaling i 1 time . Umiddelbart efter overfoeres den endnu varme suspension med vand til en 50 ml maalekolbe . Efter afkoeling fyldes der op til maerket med vand . Dernaest centrifugeres ved mindst 3000 rpm i fem minutter , og den ovenstaaende vaeske filtreres .

6.2 . Ekstraktion

6.2.1 . Der udtages 30,0 ml af filtratet ( 6.1 ) , som ekstraheres tre gange med 15 ml diethylether ( 4.4 ) . Om noedvendigt toerres ekstrakterne , og de samles i en 50 ml maalekolbe . Der fyldes op med diethylether ( 4.4 ) .

6.2.2 . Af de samlede etherekstrakter udtages 25,0 ml , som inddampes til toerhed i en nitrogenstroem . Resten genoploeses i 1,00 ml ethanol ( 4.5 ) .

6.3 . Tyndtlagschromtografi

6.3.1 . 20 ml af den ethanoliske rest ( 6.2 ) paasaeettes en tyndtlagschromatografiplade ( 4.7 ) .

Paa samme tid og paa samme maade paasaettes henholdsvis 8 , 12 , 16 og 20 ml af standardoploesningen af 4-toluensulfonamid ( 4.2 ) .

6.3.2 . Der udvikles dernaest til omkring 15 cm i udviklingsvaesken ( 4.6.1 eller 4.6.2 ) .

6.3.3 . Efter fuldstaendig fordampning af udviklingsvaesken anbringes pladen i to-tre minutter i en atmosfaere af chlordamp , som fremstilles ved at haelde ca . 100 ml saltsyre ( 4.9 ) paa ca . 2 g kaliumpermanganat ( 4.8 ) i et lukket kar .

Det overskydende chlor fjernes ved opvarmning af planden til 100 * C i fem minutter . Pladen sproejtes derpaa med sproejtereagenset ( 4.10 ) .

6.4 . Maaling

Efter ca . 1 time maales de violette pletter ved hjaelp af fotodensitometer ( 5.3 ) ved 525 nm .

6.5 . Kalibreringskurve

Vaerdierne for tophoejder for de fire standard-4-toluensulfonamidpletter afsaettes mod de tilsvarende 4-toluensulfonamidmaengder ( dvs . 4 , 6 , 8 og 10 mg 4-toluensulfonamid pr . plet ) .

7 . BEMAERKNING

Metoden kan efterproeves ved at anvende en 0,01 eller 0,02 % ( m/v ) oploesning af chloramin-T , behandlet paa samme maade som proeven ( 6 ) .

8 . BEREGNING

Proevens chloramin-T-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) chloramin-T beregnes ved hjaelp af formlen :

% natriumtosylchloramid ( chloramin-T ) = 1,33 gange a/60 gange m

hvor :

1,33 = omregningsfaktor 4-toluensulfonamid-chloramin-T ,

a = den af kalibreringskurven ( 6.5 ) aflaeste maengde 4-toluensulfonamid i mg ,

m = massen i g af den afvejede proevemaengde ( 5.1 ) .

9 . GENTAGELIGHED ( 12 )

Ved et chloramin-T-indhold paa omkring 0,2 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,03 %

BESTEMMELSE AF TOTAL-FLUOR I TANDPASTA

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse af det samlede fluor-indhold i tandpasta . Metoden er anvendelig for fluor-indhold op til 0,25 % .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af fluor bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) fluor .

3 . PRINCIP

Bestemmelsen foretages ved gaschromatografi . Fluor fra de fluorholdige forbindelser omdannes til triethylfluorosilan - TEFS - ved direkte reaktion med triethylchlorosilan - TECS - i surt miljoe og samtidig ekstraheres med xylen , der indeholder cyclohexan som intern standard .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Natriumfluorid , toerret ved 120 * C til konstant masse .

4.2 . Vand , dobbeltdestilleret eller af tillsvarende kvalitet .

4.3 . Saltsyre , d ( 20,4 ) = 1,19 .

4.4 . Cyclohexan ( CH ) .

4.5 . Xylen ; maa i chromatogrammet ikke give toppe foer solventtoppen , naar den chromatograferes under samme betingelser som proeven . Om noedvendigt renses den ved destillation ( 5.8 ) .

4.6 . Triethylchlorosilan - TECS .

4.7 . Fluor-standardoploesninger .

4.7.1 . Stamoploesning , 0,250 mg F-/ml . Noejagtigt 138,1 mg natriumfluorid ( 4.1 ) afvejes og oploeses i vand ( 4.2 ) . Oploesningen overfoeres kvantitativt til en 250 ml maalekolbe ( 5.5 ) ; der fyldes op til maerket med vand ( 4.2 ) og blandes .

4.7.2 . Fortyndet stamoploesning , 0,050 mg F-/ml . Med pipette overfoeres 20,0 ml af stamoploesningen ( 4.7.1 ) til en 100 ml maalekolbe ( 5.5 ) ; der fyldes op til maerket med vand ( 4.2 ) og blandes .

4.8 . Intern standard-oploesning

1,0 ml cyclohexan ( 4.4 ) og 5,0 ml xylen ( 4.5 ) blandes .

4.9 . TECS/intern standard-oploesning .

Med pipette ( 5.7 ) overfoeres 0,6 ml TECS ( 4.6 ) og 0,12 ml intern standard-oploesning ( 4.8 ) til en 10 ml maalekolbe . Der fyldes op til maerket med xylen ( 4.5 ) og blandes . Friskfremstilles dagligt .

4.10 . Perchlorsyre , 70 % m/v .

4.11 . Perchlorsyre , 20 % m/v , i vand ( 4.2 ) .

5 . APPARATUR

5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr .

5.2 . Gaschromatograf med flammeionisationsdetektor .

5.3 . Vortex rysteapparat eller tilsvarende .

5.4 . Kolberysteapparat .

5.5 . Maalekolber ; 100 og 250 ml , af propylen .

5.6 . Centrifugeglas ( glas ) , 20 ml , med teflonbelagte skruelaag ; Sovirel type 611-56 eller tilsvarende . Glas og skruelaag rengoeres ved flere timers neddypning i perchlorsyre ( 4.11 ) efterfulgt af fem gange skyling med vand ( 4.2 ) og toerres til slut ved 100 * C .

5.7 . Pipetter , som kan justeres til at give rumfang paa 50 til 200 ml , med aftagelige plastspider .

5.8 . Destillationsapparat , tilsluttet tre-trin Schneider-kolonne eller en tilsvarende Vigreux-kolonne .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Analyse af proeven

6.1.1 . En tube tandpasta skaeres op . Indholdet overfoeres kvantitativt til en plastbeholder , blandes omhyggeligt og opbevares under saadanne betingelser , at nedbrydning undgaas .

6.1.2 . I et centrifugeglas ( 5.6 ) afvejes noejagtigt en proevemaengde , m , paa omkring 150 mg . Der tilsaettes 5 ml vand ( 4.2 ) og homogeniseres ( 5.3 ) .

6.1.3 . Der tilsaettes 1,0 ml xylen ( 4.5 ) .

6.1.4 . Draabevis tilsaettes 5 ml saltsyre ( 4.3 ) , hvorpaa der atter homogeniseres ( 5.3 ) .

6.1.5 . Med pipette saettes 0,5 ml TECS/intern standard-oploesning ( 4.9 ) til centrifugeglasset .

6.1.6 . Glasset lukkes med skurelaaget ( 5.6 ) , og indholdet blandes omhyggeligt i 45 minutter paa rysteapparatet ( 5.4 ) .

6.1.7 . Der centrifugeres i 10 minutter med en saadan hastighed , at der opnaas klar adskillelse mellem faserne . Glasset aabnes , den organiske fase udtages , og 3 ml heraf indsproejtes i gaschromatografens ( 5.2 ) kolonne .

Bemaerk :

Der gaar ca . 20 minutter , foer alle komponenter er elueret .

6.1.8 . Indsproejtningen gentages , toppenes gennemsnitlige arealforhold A TEFS/A cyclohexan beregnes , og den tilsvarende fluormaengde , ml , i mg aflaeses paa kalibreringskurven ( 6.3 ) .

6.1.9 . Total-fluor-indholdet i proeven beregnes som anfoert i afsnit 7 .

6.2 . Gaschromatografi-betingelser

6.2.1 . Kolonne :

type : rutsfrit staal

laengde : 1,8 m

diameter : 3 mm

baeremateriale : Gaschrom Q , 80-100 mesh

stationaer fase : Siliconolie DC 200 eller tilsvarende , 20 % .

Kolonnen konditioneres natten over ved 100 * C og med et baeregasflow paa 25 ml/min . For hver fjerde eller femte indsproejtning rekonditioneres kolonnen ved opvarmning til 100 * C i 30 minutter . Kolonnen rekonditionneres hver nat .

Temperaturer :

injektionsenhed : 150 * C

kolonneovn : 70 * C

detektor : 250 * C

Gasser :

baeregas : nitrogen , flow 35 ml/min .

6.3 . Kalibreringskurve

6.3.1 . I en serie paa seks centrifugeglas ( 5.6 ) afpipetteres 0 , 1,0 , 2,0 , 3,0 , 4,0 og 5,0 ml af den fortyndede fluor-stamoploesning ( 4.7.2 ) . I hvert glas fyldes op med vand ( 4.2 ) til 5,0 ml .

6.3.2 . Derefter foelges den under 6.1.3 til 6.1.6 beskrevne fremgangsmaade .

6.3.3 . 3 ml af den organiske fase indsproejtes i gaschromatografens ( 5.2 ) kolonne .

6.3.4 . Indsproejtningen gentages , og toppenes gennemsnitlige arealforhold A TEFS/A cyclohexan beregnes .

6.3.5 . Der konstrueres en kalibreringskurve med maengden i mg af fluor i standardoploesningerne ( 6.3.1 ) mod de under 6.3.4 maalte arealforhold A TEFS/A cyclohexan . Den bedste rette linie , beregnet ved regressionsanalyse , tegnes .

7 . BEREGNING

Proevens total-fluor-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) fluor beregnes ved hjaelp af formlen :

% fluor = m1/m gange 100

hvor :

m = proevemaengden i mg ( 6.1.2 ) ,

ml = fluormaengden i mg aflaest paa kalibreringskurven ( 6.1.8 ) .

8 . GENTAGELIGHED ( 13 )

Ved et fluor-indhold paa omkring 0,15 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,012 % .

IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF ORGANO-KVIKSOELVFORBINDELSER

FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver identifikation og bestemmelse af organo-kviksoelvforbindelser , der anvendes som konserveringsmidler i kosmetiske produkter til oejnene . Den er anvendelig til thiomersal ( INN ) natrium-2-(ethylmercuriothio)benzoat ) samt phenylkviksoelv og dets salte .

A . IDENTIFIKATION

1 . PRINCIP

Organo-kviksoelvforbindelserne kompleksbindes i form af dithizonater . Efter ekstraktion af dithizonatet med tetrachlormethan foretages tyndtlagschromatografi paa kiselgel . Dithizonaterne fremtraeder som orangefarvede pletter .

2 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

2.1 . Svolvsyre , 25 % v/v

2.2 . 1,5-diphenyl-3-thiocarbazonoploesning ( dithizon ) : 0,8 mg dithizon i 100 ml tetrachlormethan ( 2.4 ) .

2.3 . Nitrogen .

2.4 . Tetrachlormethan .

2.5 . Udviklingsvaeske : hexan-acetone ( 90 + 10 volumen ) .

2.6 . Standardoploesning : 0,001 % i vand af :

natrium-2-(ethylmercuriothio)benzoat

ethylkviksoelvchlorid eller methylkviksoelvchlorid

phenylkviksoelvnitrat eller phenylkviksoelvacetat

kviksoelvdichlorid eller kviksoelvdi(acetat )

2.7 . Faerdigfremstillede kiselgel tyndtlagschromatografiplader ( Merck 5721 eller tilsvarende ) .

2.8 . Natriumchlorid .

3 . APPARATUR

3.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr .

3.2 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi .

3.3 . Faseadskillelsesfilter .

4 . FREMGANGSMAADE

4.1 . Ekstraktion

4.1.1 . 1 g proeve dispergeres i et centrifugeglas med 20 ml vand . For at fremme dispergeringen opvarmes til 60 * C i vandbad . Der tilsaettes 4 g natriumchlorid ( 2.8 ) og rystes , hvorefter der afkoeles .

4.1.2 . Der centrifugeres ved 4.500 rpm i mindst 20 minutter for at adskille stoersteparten af fast stof fra flydende . Der filtreres ned i en skilletragt og tilsaettes 0,25 ml svovlsyre ( 2.1 ) .

4.1.3 . Med 2-3 ml dithizonoploesning ( 2.2 ) ekstraheres saa mange gange , at den organiske fase til sidst forbliver groen .

4.1.4 . De organiske ekstrakter filtreres efterhaanden gennen faseadskillelsesfilter ( 3.3 ) .

4.1.5 . I en stroem af nitrogen ( 2.3 ) inddampes der til toerhed .

4.1.6 . Resten oploeses i 0,5 ml tetrachlormethan ( 2.4 ) , hvorefter der straks fortsaettes med separationen ( 4.2.1 . ) .

4.2 . Separation

4.2.1 . 50 ml af den under 4.1.6 fremkomne tetrachlormethanoploesning paasaettes straks en kiselgelplade ( 2.7 ) 10 ml standardoploesning ( 2.6 ) behandles samtidig med proeven som beskrevet i afsnit 4.1 , og 50 ml af den derved fremkomne oploesning paasaettes ligeledes pladen .

4.2.2 . Pladen anbringes i chromatografikarret ( 3.2 ) indeholdende udviklingsvaeske ( 2.5 ) , som stiger op til 15 cm . Organo-kviksoelvforbindelserne viser sig som farvede pletter , hvis farve er stabil , forudsat at pladen tildaekkes med en glasplade , umiddelbart efter at udviklingsvaesken er fordampet .

Foelgende Rf-vaerdier er eksempelvis opnaaet :

* Rf-vaerdi * Farve *

Thiomersal * 0,33 * orange *

Ethylviksoelvchlorid * 0,29 * orange *

Methylkviksoelvchlorid * 0,29 * orange *

Phenylkviksoelvsalte * 0,21 * orange *

Kviksoelvdichlorid * 0,10 * orange *

Kviksoelvdi(acetat ) * 0,10 * orange *

1,5-diphenyl-3-thiocarbazon * 0,09 * rosa *

B . BESTEMMELSE

1 . DEFINITION

Proevens indhold af organo-kviksoelvforbindelser bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) kviksoelv .

2 . PRINCIP

Efter reduktion maales maengden af total-kviksoelv . I forvejen maa det derfor sikres , at kviksoelv paa uorganisk-kemisk form ikke er til stede , ligesom den i proeven tilstedevaerende organo-kviksoelvforbindelse skal vaere identificeret . Det frigjorte kviksoelv maales ved flammeloes atomabsorption ved 253,7 nm .

3 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

3.1 . Salpetersyre , d ( 20,4 ) = 1,41 .

3.2 . Svovlsyre , d ( 20,4 ) = 1,84 .

3.3 . Redestilleret vand .

3.4 . Kaliumpermanganatoploesning , 7 % m/v .

3.5 . Hydroxylammoniumchloridoploesning , 1,5 % m/v .

3.6 . Dikaliumperoxodisulfatoploesning , 5 % m/v .

3.7 . Tindichloridoploesning , 10 % m/v .

3.8 . Saltsyre , d ( 20,4 ) = 1,18 .

3.9 . Glasuld impraegneret med 1 % m/m palladiumdichlorid .

4 . APPARATUR

4.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr .

4.2 . Atomabsorptionsspektrometer til flammeloes ( kold-damp ) kviksoelvbestemmelse .

5 . FREMGANGSMAADE

Der tages alle saedvanlige forholdsregler for sporanalyse af kviksoelv .

5.1 . Nedbrydning

5.1.1 . En proevemaengde ( m ) paa 150 mg afvejes noejagtigt . Der tilsaettes 10 ml salpetersyre ( 3.1 ) , hvorefter nedbrydningen sker ved tre timers henstand i en lufttaet kolbe i vandbad ved 55 * C og under regelmaessig omrystning . Samtidig udfoeres en blindproeve paa reagenserne .

5.1.2 . Efter afkoeling tilsaettes 10 ml svovlsyre ( 3.2 ) , og kolben hensaettes atter i vandbad ved 55 * C i 30 minutter .

5.1.3 . Kolben anbringes i isbad , og der tilsaetters forsigtigt 20 ml vand ( 3.3 ) .

5.1.4 . Efter tilsaetning af 2 ml portioner af kaliumpermanganatoploesningen ( 3.4 ) , indtil oploesningen forbliver farvet , hensaettes kolben paa vandbad ved 55 * C i yderliger 15 minutter .

5.1.5 . Der tilsaettes 4 ml dikaliumperoxodisulfatoploesning ( 3.6 ) . Opvarmingen paa vandbad ved 55 * C fortsaettes i 30 minutter .

5.1.6 . Efter afkoeling overfoeres kolbens indhold til en 100 ml maalekolbe . Kolben skylles foerst med 5 ml hydroxylammoniumchloridoploesning ( 3.5 ) og dernaest 4 gange med 10 ml vand ( 3.3 ) . Oploesningen skal vaere fuldstaendig affarvet . Herefter fyldes op til maerket med vand ( 3.3 ) .

5.2 . Reduktion og maaling

5.2.1 . 10 ml af proeveoploesningen ( 5.1.6 ) overfoeres til glasbeholderen til den flammeloese ( kold-damp ) kviksoelvbestemmelse ( 4.2 ) . Der fortyndes foerst med 100 ml vand ( 3.3 ) og dernaest med 5 ml svovlsyre ( 3.2 ) og 5 ml tindichloridoploesning ( 3.7 ) ; der blandes efter hver tilsaetning . Efter 30 sekunder er al kviksoelv reduceret til metallisk form , og der foretages en maaling(n ) .

5.2.2 . Noget glasuld impraegneret med palladiumdichlorid ( 3.9 ) anbringes mellem beholderen til kviksoelvreduktion og instrumentets maalekuvette ( 4.2 ) . Herefter gentages proceduren beskrevet i afsnit 5.2.1 .

Hvis maaleresultatet ikke er nul , har reduktionen vaeret ufuldstaendig , og analysen maa gentages .

6 . BEREGNING

Proevens kviksoelv-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) kviksoelv beregnes ved hjaelp af formlen :

% kviksoelv = n/m

hvor :

n = kviksoelvmaengden i mg aflaest paa instrumentet ( 5.2.1 ) ,

m = proevemaengden i mg ( 5.1.1 ) .

7 . BEMAERKNINGER

7.1 . For at fremme reduktionen kan det vaere noedvendigt indledningsvis at fortynde proeven .

7.2 . Hvis der kan vaere mistanke om , at kviksoelvet absorberes til substratet , boer der foretages en bestemmelse ved tilsaetning af standard .

8 . GENTAGELIGHED ( 14 )

Ved et kviksoelv-indhold paa omkring 0,007 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,00035 % .

BESTEMMELSE AF ALKALISULFIDER OG ALKALIJORDSULFIDER

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse af sulfider i kosmetiske produkter . Tilstedevaerelsen af thioler eller andre reducerende stoffer ( herunder sulfit ) forstyrrer ikke bestemmelsen .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af sulfider bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) svovl .

3 . PRINCIP

Efter at miljoeet er gjort surt , uddrives det dannede hydrogensulfid med en nitrogenstroem og bindes dernaest i form af cadmiumsulfid . Dette frafiltreres og vaskes , hvorefter det bestemmes ved iodometri .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Koncentreret saltsyre d ( 20,4 ) = 1,19 .

4.2 . 0,1 N natriumthiosulfat .

4.3 . 0,1 N iod .

4.4 . Dinatriumsulfid .

4.5 . Cadmium(acetat ) .

4.6 . Koncentreret ammoniak d ( 20,4 ) = 0,90 .

4.7 . Ammoniakalsk cadmiumacetatoploesning : I en 100 ml maalekolbe oploeses 10 g cadmiumdi(acetat ) ( 4.5 ) i ca . 50 ml vand , tilsaettes ammoniak ( 4.6 ) , indtil bundfaldet atter er oploest ( ca . 20 ml ) , hvorefter der fyldes op til maerket med vand .

4.8 . Nitrogen .

4.9 . 1 M ammoniak .

5 . APPARATUR

5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr .

5.2 . 100 ml rundbundet , trehalset kolbe med normalslib .

5.3 . To 150 ml Erlenmeyerkolber med slib og forsynet med en indretning bestaaende af et dypperoer og et sideroer til bortledning af den vaskede gas .

5.4 . Tragt med lang stilk .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Uddrivning af sulfider

6.1.1 . Der tages en pakning , der ikke tidligere har vaeret aabnet . I kolben ( 5.2 ) afvejes noejagtigt en proevemaengde ( m ) i g , der svarer til hoejst 30 mg sulfidioner . Der tilsaettes 60 ml vand og to draaber flydende antiskummiddel .

6.1.2 . Til hver af de to Erlenmeyerkolber ( 5.3 ) saettes 50 ml ammoniakalsk cadmiumacetatoploesning ( 4.7 ) .

6.1.3 . En skilletragt , dypperoeret og sideroeret saettes paa kolben ( 5.2 ) . Sideroeret forbindes ved hjaelp af PVC-slange med Erlenmeyerkolberne , der er anbragt i serie .

Bemaerk :

Uddrivningsapparatet skal underkastes foelgende kontrol for taethed :

Under forsoegsbetingelserne erstattes det produkt , der skal bestemmes , med 10 ml af en sulfidoploesning fremstillet af dinatriumsulfid ( 4.4 ) , der indeholder X mg sulfid ( bestemt ved iodometri ) . Den maengde sulfid i mg , der findes ved denne analyse , betegnes Y . Forskellen mellem de to maengder X og Y maa ikke overskride 3 % .

6.1.4 . For at uddrive luften i kolben ( 5.2 ) gennemledes der i 15 minutter nitrogen ( 4.8 ) med en hastighed paa 2 bobler pr . sekund .

6.1.5 . Kolben opvarmes til 85 mere aller mindre 5 * C .

6.1.6 . Nitrogenstroemmen standses , og der tilsaettes draabevis 40 ml saltsyre ( 4.1 ) .

6.1.7 . Gennemledning af nitrogen ( 4.8 ) genoptages , naar naesten al syren er loebet ud , idet man lader en lille maengde vaeske blive tilbage for at undgaa utaetheder .

6.1.8 . Opvarmningen afbrydes efter 30 minutter , og kolben koeles af , medens nitrogenstroemmen opretholdes i mindst 1/2 time .

6.2 . Titrering

6.2.1 . Cadmiumsulfidet filtreres gennem en tragt med en lang stilk ( 5.4 ) .

6.2.2 . Erlenmeyerkolberne skylles foerst én gang med ammoniak ( 4.9 ) , der haeldes paa filtret , og derefter med vand , som anvendes til at vaske bundfaldet paa filtret .

6.2.3 . Bundfaldet paa filtret vaskes til slut med 100 ml vand .

6.2.4 . Filtrerpapiret anbringes i den foerste Erlenmeyerkolbe fra udfaeldningen . Der tilsaettes 25,0 ml ( n1 ) 0,1 N iod ( 4.3 ) , ca . 20 ml saltsyre ( 4.1 ) og 50 ml vand .

6.2.5 . Iodoverskuddet bestemmes ved titrering med 0,1 N natriumthiosulfat ( 4.2 ) ( n2 ) .

7 . BEREGNING

Proevens sulfid-indhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) svovl beregnes ved hjaelp af formlen : JFR.EFT

hvor :

n1 = det tilsatte volumen i ml af 0,1 N iod ( 4.3 ) ,

x1 = normaliteten af denne oploesning ,

n2 = det forbrugte volumen i ml af 0,1 N natriumthiosulfat ( 4.2 ) ,

x2 = normaliteten af denne oploesning ,

m = proevemaengden i g .

8 . GENTAGELIGHED ( 15 )

Ved et sulfid-indhold svarende til omkring 2 % svovl maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,2 % .

( 1 ) EFT nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 .

( 2 ) Jfr . ISO-norm 5725 .

( 3 ) Jfr . ISO-norm 5725 .

( 4 ) Jfr . ISO-norm 5725 .

( 5 ) EFT . nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 .

( 6 ) Ifr . ISO-norm 5725 .

( 7 ) For at modvirke oxidation foretages thioglycolsyre-bestemmelsen paa et ubenyttet produkt fra en netop aabnet beholder .

( 8 ) Jfr . ISO-norm 5725 .

( 9 ) Da der findes en lag raekke produkttyper , som kan indeholde hexachlorophen , er det vigtigt foerst at kontrollere genfinding af hexachlorophen fra proeven med denne fremgangsmaade , inden resultaterne registreres . Hvis genfindingen er ringe , kan aendringer , saasom udskiftning af oploesningsmiddel ( benzen i stedet for ethylacetat ) o.s.v . foretages efter aftale med de beroerte parter .

( 10 ) Vedvarer den gule farve , er det tegn paa overskud af diazomethan , hvilket er noedvendigt for at sikre , at proeven er fuldstaendig methyliseret .

( 11 ) Jfr . ISO-norm 5725 .

( 12 ) Jfr . ISO-norm 5725 .

( 13 ) Jfr . ISO-norm 5725 .

( 14 ) Jfr . ISO-norm 5725 .

( 15 ) Ifr . ISO-norm 5725 .