*****

RAADETS DIREKTIV

af 19. juli 1982

om foranstaltninger, der for frisoerer skal lette den faktiske udoevelse af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser

(82/489/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faelleskab, saerlig artikel 49, 57 og 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til traktaten er enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling med hensyn til etablering og tjenesteydelser forbudt fra overgangsperiodens udloeb; det saaledes gennemfoerte princip om national behandling finder bl.a. anvendelse ved udstedelse af en eventuelt fornoeden autorisation for adgang til virksomhed som frisoer samt ved indskrivning eller optagelse i faglige organisationer eller organer;

det forekommer dog formaalstjenligt at fastsaette visse bestemmelser, som skal lette den faktiske udoevelse af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser for frisoerer;

der stilles ikke i alle medlemsstater kvalifikationskrav for at kunne opnaa adgang til og for at kunne udoeve virksomhed som frisoer; i visse medlemsstater gaelder der saerbestemmelser, hvorefter der kraeves eksamensbevis for at faa adgang til og for at kunne udoeve virksomhed som frisoer; i visse medlemsstater gaelder der saerbestemmelser, hvorefter der kraeves eksamensbevis for at faa adgang til frisoerfaget;

paa indevaerende tidspunkt synes det ikke muligt at foretage en koordinering paa dette omraade; en saadan koordinering udgoer imidlertid et maal, der boer naas hurtigst muligt;

indtil denne koordinering er gennemfoert, er det imidlertid oenskeligt og muligt at lette frisoerernes bevaegelighed inden for Faellesskabet ved som tilstraekkelig betingelse for adgang til de paagaeldende former for virksomhed i de vaertsmedlemsstater, der har regler for denne virksomhed, at anerkende faktisk udoevelse af virksomheden i det tidligere opholdsland, enten som selvstaendig eller i en ledende stilling som ansvarlig for driften af en forretning, og i et rimeligt tidsrum, der ikke ligger for langt tilbage, for derved at sikre, at den paagaeldende er i besiddelse af faglige kundskaber, som svarer til dem, der kraeves af vaertslandets egne statsborgere;

i det omfang, medlemsstaterne ogsaa for loennede arbejdstagere goer adgang til og udoevelse af frisoervirksomhed betinget af, at vedkommende er i besiddelse af faglige kundskaber og faerdigheder, skal dette direktiv ogsaa finde anvendelse paa denne kategori af personer med det formaal at fjerne en hindring for arbejdskraftens frie bevaegelighed og saaledes videreudbygge de foranstaltninger, der er truffet i medfoer af Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (4);

den praktiske udoevelse og eventuelt ogsaa den faglige uddannelse skal have fundet sted i samme branche som den, inden for hvilken den paagaeldende vil etablere sig i vaertsmedlemsstaten, naar denne stat foreskriver dette paa sit omraade -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv finder blandt de forskellige former for virksomhed under ISIC-gruppe 855 anvendelse paa virksomhed som frisoer.

Artikel 2

1. Saafremt en medlemsstat goer adgangen til eller udoevelsen af de i artikel 1 naevnte former for erhvervsvirksomhed afhaengig af besiddelsen af almindelige, forretningsmaessige og faglige kvalifikationer og faerdigheder, anerkender vedkommende medlemsstat som tilstraekkeligt bevis for disse kvalifikationer og faerdigheder den faktiske og lovlige udoevelse af den paagaeldende erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat i foelgende tilfaelde:

a) ved uafbrudt virksomhed i seks aar som selvstaendig eller i ledende stilling som ansvarlig for driften af en forretning;

b) ved uafbrudt virksomhed i tre aar som selvstaendig eller i ledende stilling som ansvarlig for driften af en forretning, saafremt den paagaeldende kan godtgoere en forudgaaende uddannelse inden for det paagaeldende fag af mindst tre aars varighed, bekraeftet gennem et statsligt anerkendt bevis eller anerkendt af en kompetent erhvervsorganisation som havende samme gyldighed;

c) ved uafbrudt virksomhed i tre aar som selvstaendig, saafremt den paagaeldende kan godtgoere mindst fem aars virksomhed som ansat inden for det paagaeldende fag.

Vaertsmedlemsstaten kan i det omfang, den stiller forskellige kvalifikationsbetingelser afhaengigt af, om der er tale om udoevelse af herre- eller damefrisoervirksomhed, af andre medlemsstaters statsborgere kraeve, at den paagaeldende virksomhed er udoevet og den faglige uddannelse erhvervet i samme branche eller i en beslaegtet branche som den, inden for hvilken den paagaeldende ansoeger om at etablere sig i vaertsmedlemsstaten.

2. I de i stk. 1, litra a) og c) naevnte tilfaelde maa denne virksomhed ikke vaere ophoert for mere end ti aar siden regnet fra tidspunktet for indgivelsen af den i artikel 3 omhandlede ansoegning. Den i stk. 1, litra a) og c), omhandlede virksomhed som selvstaendig eller i en ledende stilling som ansvarlig for driften af en forretning, skal vaere udoevet efter det fyldte 20. aar.

Artikel 3

Bevis for, at de i artikel 2 opstillede betingelser er opfyldte, skal fremgaa af en attestation, der udstedes af den kompetente myndighed eller organisation i den oprindelige hjemstat eller senere opholdsstat, og som den paagaeldende skal fremlaegge til stoette for sin ansoegning om tilladelse til at udoeve den eller de paagaeldende former for virksomhed i vaertsmedlemsstaten.

Artikel 4

1. Saafremt en vaertsmedlemsstat af egne statsborgere, som betingelse for adgang til en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed, kraever bevis for haederlighed og bevis for, at de ikke tidligere har vaeret erklaeret konkurs, eller blot et af disse beviser, skal denne stat for statsborgere fra andre medlemsstater som tilstraekkeligt bevis godkende en udskrift af strafferegistret eller, i mangel heraf, fremlaeggelse af et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller det senere opholdsland, hvoraf fremgaar, at dette krav er opfyldt.

2. Saafremt det i stk. 1 omhandlede dokument om haederlig vandel eller om, at der ikke tidligere har foreligget konkurs, ikke udstedes af hjemlandet eller af det senere opholdsland, kan en under ed afgivet erklaering traede i stedet for disse - eller i stater, hvor en saadan ikke findes, en erklaering paa tro og love - som afgives af den paagaeldende for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, i givet fald for en notar i hjemlandet eller i det senere opholdsland, som udfaerdiger en attest til bekraeftelse af denne edsaflaeggelse eller erklaering paa tro og love. Erklaering om, at der ikke tidligere har foreligget konkurs, kan ligeledes afgives for en kompetent erhvervsorganisation i samme land.

3. Saafremt der i en vaertsmedlemsstat skal foeres bevis for vederhaeftighed, skal denne stat betragte erklaeringer udstedt af de oevrige medlemsstaters banker som ligestillet med erklaeringer, der udstedes paa dens eget omraade.

4. De i henhold til stk. 1 til 3 udstedte dokumenter maa ved fremlaeggelsen ikke vaere aeldre end tre maaneder.

Artikel 5

Medlemsstaterne udpeger inden for den i artikel 8 fastsatte frist de myndigheder og organer, der er kompetente til udstedelse eller modtagelse af de i dette direktiv naevnte certifikater, anmodninger og dokumenter, og underretter omgaaende de oevrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Artikel 6

Senest tre aar efter udloebet af den i artikel 8 naevnte frist fremsaetter Kommissionen egnede forslag for Raadet med henblik paa at samordne betingelserne for uddannelse af frisoerer. Raadet behandler forslagene inden for en frist paa ét aar. Artikel 7

Dette direktiv finder ligeledes anvendelse paa de statsborgere i medlemsstaterne, der i henhold til forordning (EOEF) nr. 1612/68 som loenmodtagere udoever eller agter at udoeve en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed.

Artikel 8

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden 18 maaneder efter dets meddelelse og underretter omgaaende Kommissionen herom.

Artikel 9

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der omfattes af dette direktiv.

Artikel 10

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. juli 1982.

Paa Raadets vegne

K. OLESEN

Formand

(1) EFT nr. C 106 af 23. 10. 1971, s. 6.

(2) EFT nr. C 103 af 5. 10. 1982, s. 14.

(3) EFT nr. C 89 af 28. 8. 1972, s. 9.

(4) EFT nr. L 257 af 19. 10. 1968, s. 2.