31982D0854

82/854/EØF: Rådets beslutning af 10. december 1982 om den ordning, der med hensyn til eksportgarantier og eksportfinansiering gælder for visse underleverancer fra andre medlemsstater eller fra lande, der ikke er medlem af De europæiske Fællesskaber

EF-Tidende nr. L 357 af 18/12/1982 s. 0020 - 0022
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 10 s. 0151
den spanske specialudgave: Kapitel 11 bind 16 s. 0215
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 10 s. 0151
den portugisiske specialudgave: Kapitel 11 bind 16 s. 0215


*****

RAADETS BESLUTNING

af 10. december 1982

om den ordning, der med hensyn til eksportgarantier og eksportfinansiering gaelder for visse underleverancer fra andre medlemsstater eller fra lande, der ikke er medlem af De europaeiske Faellesskaber

(82/854/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtning:

Det indbyrdes oekonomiske afhaengighedsforhold mellem medlemsstaterne goer sig gaeldende i stadig hoejere grad, hvorfor det er noedvendigt at styrke samarbejdet og forbedre de faelles loesninger paa praktiske problemer i forbindelse med eksportgarantier og eksportfinansiering for saa vidt angaar underleverancer -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bestemmelserne i bilaget til denne beslutning fastsaetter de naermere regler for den ordning, der anvendes i de enkelte medlemsstater, og efter hvilken underleverancer fra andre medlemsstater eller fra lande, der ikke er medlem af De europaeiske Faellesskaber, automatisk omfattes af den daekning, der kan ydes hovedleverandoeren for medlemsstatens regering eller med dens stoette, samt for finansiering af saadanne underleverancer.

Artikel 2

Bestemmelserne i afdeling IV gaelder imidlertid ikke for underleverancer til eksportforretninger, der er afsluttet paa grundlag af kreditter, der indebaerer en hvilken som helst form for finansieringsbistand fra en medlemsstat.

Artikel 3

Afgoerelse 70/552/EOEF (1) ophaeves.

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 1983.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. december 1982.

Paa Raadets vegne

G. FENGER MOELLER

Formand

(1) EFT nr. L 284 af 30. 12. 1970, s. 59.

BILAG

AFDELING I

Definition af begrebet underleverance

En underleverance foreligger, naar en virksomhed, i det foelgende benaevnt »hovedleverandoeren«, afslutter en kontrakt med en anden virksomhed, i det foelgende benaevnt »underleverandoeren«, i henhold til hvilken underleverandoeren til opfyldelse af en anden kontrakt mellem hovedleverandoeren og en tredje virksomhed, i det foelgende benaevnt »koeberen«, skal levere varer eller praestere ydelser, som hovedleverandoeren skal lade indgaa i én eller flere totalleverancer, for hvilke koeberen har afgivet ordrer; der gaas herved ud fra foelgende:

a) i juridisk henseende:

underleverandoeren er ikke medunderskriver af den mellem hovedleverandoeren og koeberen afsluttete forretning;

og

hovedleverandoeren er alene ansvarlig over for koeberen for forretningens gennemfoerelse og baerer enhver risiko, der man daekkes over for denne;

b) i teknisk og oekonomisk henseende:

underleverandoerens leverancer omfatter (bortset fra raastoffer og halvfabrikata) og/eller ydelser, der for koeberen i teknisk og oekonomisk henseende udgoer en noedvendig del af hovedleverandoerens leverancer.

AFDELING II

Underleverancer, som automatisk omfattes af daekningen

1. I det omfang underleverancer udelukkende hidroerer fra en eller flere af medlemsstaterne, omfattes disse automatisk af den daekning, der ydes hovedleverandoeren, naar de samlede underleverancer hoejst udgoer foelgende procentdel eller beloeb:

- 40 % ved kontrakter lydende paa mindre end 7 500 000 ECU;

- 3 000 000 ECU ved kontrakter lydende paa mellem 7 500 000 og 10 000 000 ECU;

- 30 % ved kontrakter lydende paa mere end 10 000 000 ECU.

Skulle imidlertid hovedleverandoerens kreditforsikrer ikke vaere i stand til ved en forretning, som indebaerer saerlig alvorlig risici, at overtage daekningen af hele forretningen, indledes en forhandling mellem de interesserede kreditforsikrere med henblik paa at loese problemet, ved forsikring i faellesskab eller om muligt ved genforsikring.

2. Ved eksportforretninger, der foruden underleverancer fra medlemsstater ogsaa omfatter underleverancer fra lande, der ikke er medlem, omfattes underleverancer fra medlemsstater automatisk af hovedleverandoerens daekning, saafremt totalbeloebet for underleverancerne fra alle lande ikke overstiger de under hensyn til kontraktsummens stoerrelse i stk. 1 fastsatte procentsatser eller maksimalbeloeb.

3. Daekningen ydes hovedleverandoeren paa lige vilkaar, hvad enten han anvender nationale underleverancer eller underleverancer fra andre medlemsstater.

AFDELING III

Finansiering af de omfattede underleverancer

Uden at indskraenke anvendelsen af de saedvanlige kriterier for bankforretninger gives der eksportkontrakter, der omfatter underleverancer ifoelge bestemmelserne i afdeling II, samme finansieringsvilkaar som eksportkontrakter, der udelukkende omfatter nationale leverancer.

AFDELING IV

Gensidig underretning

1. Om enkeltforretninger gives inden for rammerne af arbejdsgruppen til koordinering af politikken med hensyn til kreditforsikringer, garantier og finanskreditter en efterfoelgende underretning, saafremt mere end 30 % af forretningen falder paa underleverancer fra ikke-medlemsstater, samt i tilfaelde af flere underleverancer fra forskellige lande (medlemsstater og ikke-medlemsstater), naar deres samlede beloeb overstiger 30 %.

En saadan underretning skal dog kun gives om enkeltforretninger, hvis kontraktsum overstiger 500 000 ECU, og for hvilke kredittens loebetid er mere end tre aar. I denne forbindelse gaelder foelgende:

- Saadanne enkeltforretninger antages kun at forekomme undtagelsesvis;

- de vanskeligheder, der maatte opstaa i forbindelse med de enkeltforretninger, der er angivet inden for rammerne af den efterfoelgende underretning, kan til enhver tid behandles i arbejdsgruppen til koordinering af politikken med hensyn til kreditforsikringer, garantier og finanskreditter;

- Kommissionen og medlemsstaterne kan, i tilfaelde hvor erfaringerne med hensyn til fremgangsmaaden med efterfoelgende underretning viser sig at vaere utiltraekkelig, anmode om, at der soeges veje og midler til afhjaelpning af en saadan utilstraekkelighed.

2. Har en medlemsstat til hensigt paa gensidig basis at afslutte en overenskomst med et ikke-medlemsland om at lade underleverancer vaere omfattet af hovedleverandoerens daekning, giver den paagaeldende medlemsstat forud underretning herom, efterfulgt af en forhandling i arbejdsgruppen til koordinering af politikken med hensyn til kreditforsikringer, garantier og finanskreditter. Procentsatsen for de underleverancer, der automatisk kan omfattes maa - medmindre Raadet traeffer anden beslutning - ikke overstige 30 % uafhaengig af, om der alene er tale om underleverancer fra det ikke-medlemsland, med hvilket overenskomsten blev indgaaet eller om underleverancer fra andre lande medregnes.

AFDELING V

Beregningsgrundlag

De naevnte procentsatser og beloeb beregnes efter foelgende regler:

- omkostninger ved udfoerselen, dvs. transport- og forsikringsomkostninger, medregnes i det kontraktbeloeb som danner grundlag for beregningen af procentsatser eller beloeb;

- de samlede finansieringsomkostninger medregnes ikke i kontraktbeloebet, uanset om de specificeres eller ikke;

- den del af de lokale omkostninger, der foelger med ved leverancen, og som ikke kan hjemtages, bliver normalt ikke fradraget kontraktbeloebet; dog bliver, naar denne del efter fradrag af finansieringsomkostninger overstiger 15 % af kontraktbeloebet, det overskydende beloeb trukket fra.