82/72/EØF: Rådets afgørelse af 3. december 1981 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder
EF-Tidende nr. L 038 af 10/02/1982 s. 0001 - 0002
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 10 s. 0087
den spanske specialudgave: Kapitel 15 bind 3 s. 0084
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 10 s. 0087
den portugisiske specialudgave: Kapitel 15 bind 3 s. 0084
RÅDETS AFGØRELSE af 3. december 1981 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (82/72/EØF) RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 235, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), (1) EFT nr. C 175 af 14. 7. 1980, s.. 17. under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og sociale Udvalg (2), og (2) EFT nr. C 53 af 3. 3. 1980, s.. 50. ud fra følgende betragtninger: et handlingsprogram for De europæiske Fællesskaber på miljøområdet blev vedtaget ved erklæringen af 22. november 1973 (3) og suppleret med resolutionen af 17. maj 1977 (4) målet for Fællesskabets miljøpolitik, som anført i disse retsakter, er at forbedre livskvaliteten og livsrammen samt miljøet og livsvilkårene for befolkningen i Fællesskabet; med henblik på dette er det bl.a. nødvendigt at sikre en fornuftig forvaltning af ressourcerne og det naturlige miljø og undgå enhver udnyttelse af disse faktorer, der kan medføre mærkbare skader på den økologiske balance; der bør desuden sØges fælles løsninger på miljøproblemerne sammen med stater uden for Fællesskabet, særlig inden for internationale organisationer; (3) EFT nr. C 112 af 20. 12. 1973, s.. 1. (4) EFT nr. C 139 af 13. 6. 1977, s.. 1. som et led i handlingsprogrammet for De europæiske Fællesskaber på miljøområdet har Rådet vedtaget direktiv 79/409/EØF om bevarelse af vilde fugle (5), der omhandler bevarelse, forvaltning og regulering af de pågældende arter og indeholder regler for udnyttelse af de nævnte arter; (5) EFT nr. L 103 af 25. 4. 1979, s.. 1. Fællesskabet har deltaget i forhandlingerne inden for Europarådet om en konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder; det har undertegnet denne konvention den 19. september 1979; Fællesskabets deltagelse i gennemførelsen af nævnte konvention er nødvendig for at nå et af Fællesskabets mål; de nødvendige beføjelser med henblik derpå er ikke fastsat i andre af traktatens bestemmelser end artikel 235; Fællesskabet vil deltage i denne gennemførelse under udØvelse af de beføjelser, som følger af eksisterende fælles bestemmelser og af bestemmelser, der kommer til som følge af fremtidige retsakter, der vedtages af Rådet, samt under udnyttelse af resultaterne af fælles aktioner (forskning - udveksling af oplysninger), der føres pa de pågældende områder; det er nødvendigt, at Fællesskabet i dette omfang indgår nævnte konvention; livsbetingelserne for vilde dyr og planter på Grønland adskiller sig fundamentalt fra livsbetingelserne for vilde dyr og planter i Fællesskabets øvrige regioner som følge af de generelle forhold og særlig klimæt, den ringe befolkningstæthed samt denne øs usædvanlige udstrækning og geografiske beliggenhed; af denne årsag har Rådet allerede set sig foranlediget til at udelukke Grønland fra anvendelsesområdet for direktivet vedrørende bevarelsen af vilde fugle; Grønland skal derfor ligeledes udelukkes fra konventionens anvendelsesområde - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder godkendes på Det europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne. Konventionens tekst er knyttet som bilag til denne afgØrelse. Artikel 2 Formanden for Rådet foretager deponering af godkendelsesakten i overensstemmelse med konventionens artikel 19 (6) for de områder, på hvilke traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab finder anvendelse på de i traktaten angivne betingelser, bortset fra Grønland. (6) DatØn for konventionens ikrafttræden vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 1981. På Rådets vegne T. KING Formand