31981H0629

81/629/EØF: Kommissionens henstilling af 22. juli 1981 til kongeriget Belgiens regering i henhold til artikel 11 i Rådets beslutning 74/120/EØF af 18. februar 1971 (Kun de franske og nederlandske udgaver er autentiske)

EF-Tidende nr. L 228 af 13/08/1981 s. 0029 - 0031


++++

KOMMISSION

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 22 . juli 1981

til kongeriget Belgiens regering i henhold til artikel 11 i Raadets beslutning 74/120/EOEF af 18 . februar 1974

( Den franske og den nederlandske tekst er de eneste autentiske )

( 81/629/EOEF )

1 . I de seneste aar har vaegten i de EF-retningslinjer for den oekonomiske politik , som Raadet for De europaeiske Faellesskaber har truffet med hensyn til Belgien , vaeret lagt paa behovet for at rette op paa den stadig stoerre uligevaegt i de offentlige finanser og paa betalingsbalancens loebende poster .

Kommissionen erkender , at de kompetente belgiske myndigheder i de seneste aar har bestraebt sig paa at forbedre situationen , men konstaterer , at forholdene loebende er blevet forvaerret . Saerlig tegner forskellen i 1981 mellem budgetretningslinjerne og det forventede resultat til at blive meget stor . Over for denne situation tager Kommissionen det i artikel 11 i Raadets beslutning 74/120/EOEF af 18 . februar 1974 omhandlede initiativ og retter en henstilling til kongeriget Belgiens regering .

2 . Den daarlige oekonomiske og sociale status for de seneste fem aar staar i ioejnefaldende kontrast til de straalende resultater , Belgien indtil da havde opnaaet bl . a . ved sit tilhoersforhold til Faellesskabet . Belgien har netop herigennem kunnet udnytte sit rige potentiel af menneskelige ressourcer fuldt ud og blive et virkeligt knudepunkt i Europa gennem sin udbygning af et vidt forgrenet net af industri - og handelsforbindelser .

3 . Den strukturkrise , der har ramt industrilandene som helhed , og den dobbelte fordyrelse af olieprodukterne kan ganske vist forklare en ikke ubetydelig del af de nuvaerende vanskeligheder . Men i Belgiens tilfaelde er situationen blevet forvaerret paa grund af landets meget aabne oekonomi , hvis trivsel i vid udstraekning afhaenger af udviklingen paa de eksterne markeder og i konkurrenceevnen .

4 . Samtidig med at Belgien har maattet modstaa en ugunstig udvikling baade i sektormaessig og i geografisk henseende paa disse markeder , er produktionsomkostningerne steget til et saadant niveau , at eksportudviklingen er haltet bagud , at aktiviteten i en raekke industrier er i tilbagegang og at beskaeftigelsen er faldende . Den kraftigste stigning i de interne omkostninger ( hovedsagelig loenomkostningerne , skatte - og afgiftstrykket og de sociale bidrag ) indtraf i en periode , hvor en foroegelse af udgifterne til import burde have ledt udviklingen i den modsatte retning . Realindkomsterne er vokset i et hurtigere tempo end hos de vigtigste konkurrenter , hvilket har foert til en overdreven udvikling i det private og det offentlige forbrug paa et tidspunkt , hvor forringelsen af bytteforholdet kraevede en overfoersel af realressourcer til udlandet .

5 . Foelgerne af denne udvikling har manifesteret sig gradvis , idet betalingsbalancens loebende poster , der traditionelt har udvist et overskud , endnu var omtrent i ligevaegt indtil 1976 , medens underskuddet sandsynligvis vil naa op paa ca . 7 % af bruttonationalproduktet i 1981 . I de fleste af medlemsstaterne _ og i oevrigt ogsaa i de andre industrilande _ ligger dette tal ikke over 2 % .

6 . Dette underskud er opstaaet samtidig _ og er til dels forbundet _ med et betydeligt underskud i de offentlige finanser .

Den offentlige sektors finansieringsbehov ( 1 ) , vil sandsynligvis naa op paa 12 % af bruttonationalproduktet i 1981 , hvor gennemsnittet for Faellesskabet befinder sig paa omkring 4 % . Siden midten af det foregaaende aarti var der ubestridelige tegn paa en periode med langsom vaekst , der havde til foelge , at skatteindtaegterne steg langsommere , mens udgifterne til arbejdsloeshedsunderstoettelse voksede hurtigt . Der er ikke gjort noget forsoeg paa at foretage den noedvendige omstrukturering af de offentlige budgetter for at udligne de faldende indtaegter og den naesten obligatoriske stigning i visse udgiftskategorier gennem nedskaering af andre udgifter . Trods en foroegelse af skatte - og afgiftstrykket og af de sociale bidrag , hvorved det offentliges loebende indtaegter i loebet af foregaaende aarti steg fra 35 % af bruttonationalproduktet i 1970 til ca . 45 % i 1980 , er finansieringsbehovet saaledes steget fra under 1 % af BNP i begyndelsen af 1970' erne til omkring 9 % i 1980 .

Der bestaar nu risiko for , at visse kritiske taerskler naas ; ca . 70 % af stigningen i statens loebende indtaegter i 1982 vil sandsynligvis blive opslugt af de stigende renter paa statsgaelden , som er svulmet op ikke blot paa grund af de successive budgetunderskud , men ogsaa paa grund af den kraftige stigning i de nationale og internationale rentesatser . Hvis man hertil foejer faren for en stigning i udgifterne til arbejdsloeshedsunderstoettelse , er der ikke laengere noget spillerum for yderligere foroegelser af de offentlige udgifter ( herunder loenninger til offentligt ansatte ) med mindre man tager tilflugt til en ny foroegelse af enten det offentlige underskud i 1982 eller af skatte - og afgiftstrykket .

7 . Det er korrekt at fastslaa , som det f.eks . er tilfaeldet i undersoegelser fra Banque Nationale de Belgique og Bureau du Plan , at den belgiske oekonomi traenger til en indgaaende omstrukturering af de producerende erhverv , men der er ingen tvivl om , at de byrder , der vil goere sig gaeldende i den naermeste fremtid _ da uligevaegtene uden korrigerende indgreb vil naa uholdbare proportioner _ foerst maa fjernes paa to kritiske omraader , nemlig de offentlige finanser og betalingsbalancen , en kendsgerning der i oevrigt bakkes op af en nylig analyse foretaget af Conseil Supérieur des Finances .

8 . Kommissionen mener derfor , at en resolut indsats i denne retning er noedvendig omgaaende . Forholdene i udlandet er gunstigere end i den umiddelbare fortid , eftersom der i 1982 sandsynligvis vil indtraede et konjunkturopsving i verden og i Faellesskabet . Men saadanne udsigter boer ikke tjene som paaskud for at udsaette de noedvendige indgreb .

( 1 ) I nationalregnsgabstermer , ekskl . bl . a . laangivning , forskud og kapitalindskud . De belgiske skoen over den offentlige sektors nettofinansieringsbehov , som omfatter disse transaktioner , ligger paa mindst 14,5 % af BNP i 1981 . Statens nettofinansieringsbehov i henhold til denne definition vil saaledes vaere paa mindst 10,5 % af BNP .

9 . En tilbagevenden til bedre ligevaegt er en forudsaetning for en loesning af det stoerste problem , nemlig arbejdsloesheden ( 2 ) , saerlig blandt de unge . I denne strategi boer investeringerne spille en central rolle . Paa trods af de seneste aars forstyrrelser har Belgien bevaret sin styrke paa nogle vigtige omraader : en behersket inflationstakt , en stabil valuta indadtil og udadtil , en bemaerkelsesvaerdig stigning i produktiviteten . Det kan og skal vaere muligt at rette op paa situationen paa dette solide grundlag . De vigtigste indfaldsvinkler boer vaere : genskabelse af konkurrenceevnen ved begraensning af de interne omkostninger ; stimulering af produktiviteten ved hjaelp af en maalrettet politik til fremme af erhvervsinvesteringerne ; og endelig en bedre tilpasning til udenrigshandelens nye vilkaar . Under disse omstaendigheder vil den belgiske eksport og den samlede oekonomiske aktivitet atter kunne vokse i en takt , der goer det muligt at imoedese en nedbringelse af arbejdsloesheden .

10 . Det er noedvendigt at foere en stram politik .

Paa budgetomraadet kraever beskaeftigelsessituationen fortsat meget store udgiftsbeloeb . Der boer imidlertid foretages en undersoegelse af mulighederne for en mere selektiv anvendelse af bestemmelserne om arbejdsloeshedsunderstoettelse , der boer soeges metoder til en mere effektiv udnyttelse af de midler , som er til raadighed til nedbringelse af arbejdsloesheden , og misbrug og " sort arbejde " boer bekaempes . Som foelge af de forskellige begraensninger kan ingen udgiftskategori unddrage sig den paakraevede undersoegelse . Det vil uden tvivl vaere hensigtsmaessigt at undersoege , hvilke socio-professionelle kategorier og hvilke indkomstkategorier der modtager de saakaldte sociale udgifter ( f.eks . udgifterne til undervisning og sundhed ) . Den politik , der skal ivaerksaettes , skal ogsaa omfatte en retfaerdig fordeling af omkostningerne ved saneringen .

I de kommende aar skal indkomstudviklingen indrettes efter de tidligere aars akkumulerede forringelse af konkurrenceevnen samt efter de meget langsomme vaekstudsigter for disse aar . Allerede i aar boer dyrtidsreguleringsordningerne lempes i overensstemmelse med den henstilling , der allerede er rettet til medlemsstaterne herom . Disse ordninger har _ saaledes som de anvendes i Belgien _ uomtvisteligt haft mange fordele , men de maa ikke anvendes lige saa strengt , hvis man vil forfoelge de tidligere anfoerte maal .

( 2 ) Der kan i 1981 meget vel blive tale om en gennemsnitlig arbejdsloeshedsprocent paa 11 % af arbejdsstyrken ( De europaeiske Faellesskabers statistiske Kontors definition ) ; dette er den hoejeste arbejdsloeshedsprocent i Faellesskabet .

11 . Paa baggrund af disse betragtninger henstiller Kommissionen til kongeriget Belgiens regering , at den traeffer foelgende foranstaltninger :

a ) paa budgetomraadet :

_ forslaget til statsbudget for 1982 boer vedtages i en saadan form , at det loebende underskud inkl . fondene ( Fond des routes osv . ) begraenses til 200 mio bfr . opgjort paa kassebasis ; de oevrige delsektorer ( halvstatslige institutioner , lokale forvaltninger og den sociale sikringsordning ) boer bidrage forholdsmaessigt til denne tilpasning ;

_ dette maal boer i alt vaesentligt naas ved at begraense udgifterne uden at udelukke nogen udgiftskategori , alt imens der goeres forsoeg paa at forbedre forholdet mellem investeringsudgifter og driftsudgifter ; med henblik herpaa boer der fremsaettes forslag til lovindgreb og foretages tilpasning af eksisterende bestemmelser , hvor dette er noedvendigt ; udviklingen i de loebende indtaegter i 1982 boer baseres paa en forsigtig prognose for vaeksten i bruttonationalindkomsten , og en eventuel overskridelse heraf boer anvendes til nedbringelse af underskuddet ;

_ de offentlige finanser boer programmeres paa en saadan maade , at statens ( inkl . fondene ) nettofinansieringsbehov i 1984 er nedbragt fra de mindst 10,5 % af bruttonationalproduktet , der bliver resultatet i 1981 , til det niveau , som i oejeblikket udgoer Faellesskabets gennemsnit , nemlig ca . 5 % af BNP ;

_ budgetstyringen boer forbedres ved at undgaa , at indtaegterne administreres af forskellige forvaltningsenheder , og at bestemte omraader slet ikke omfattes af budgettet , samt ved at samle informationen om samtlige delsektorers budgettransaktioner paa et sted ; budgetprocedurerne boer overholdes og forbedres ved at goere det lettere at vedtage budgetterne inden for de i loven fastsatte frister , ved at give afkald paa tildeling af nye bevillinger under forhandlingerne i Conseil des Ministres og ved at undgaa tildeling af store samlede budgetposter ; det boer sikres , at budgetudgifterne i forbindelse med ethvert nyt initiativ finansieres over skatterne ;

b ) paa indkomstomraadet :

_ de konklusioner , som Kommissionen foreslaar i meddelelsen af 22 . juli til medlemsstaterne vedroerende principperne for dyrtidsregulering , boer ivaerksaettes ;

c ) paa det pengepolitiske omraade :

_ Banque Nationale de Belgique boer viderefoere sin stramme pengepolitik ; pengepolitikken boer ikke lempes , foer der er gjort konkrete og tilfredsstillende fremskridt paa andre omraader af samfundsoekonomien , saerlig hvad angaar balancerne over for udlandet og paa budgettet .

12 . Som konlusion oensker Kommissionen at understrege , at de foreslaaede foranstaltninger boer traeffes saa hurtigt som muligt .

En ny udskydelse af den uundgaaelige sanering kan kun forvaerre situationen og goere tilpasningerne endnu mere smertefulde , isaer for de mindre velstillede i det belgiske samfund .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 22 . juli 1981 .

Paa Kommissionen vegne

Francois-Xavier ORTOLI

Naestformand

BERIGTIGELSER

Berigtigelse til Raadets forordning ( EOEF ) 1188/81 af 28 . april 1981 om fastsaettelse af generelle regler for ydelse af saerlige restitutioner for korn , der eksporteres i form af visse alkoholholdige drikkevarer , og om kriterierne for fastsaettelse af disse beloeb samt om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 3035/80 for saa vidt angaar visse varer , som ikke omfattes af traktatens bilag II

( De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr . L 121 af 5 . maj 1981 , s . 3 )

Side 5 , artikel 8 , stk . 2 og 3 , erstattes af foelgende :

" 2 . Saafremt faellesskabsforsendelse anvendes , skal de i stk . 1 omhandlede drikkevarer forsendes ved ekstern faellesskabsforsendelse .

3 . De i stk . 1 omhandlede alkoholholdige drikkevarer anses som varer for hvilke der er opfyldt toldformaliteter ved udfoersel med henblik paa ydelse af eksportrestitutioner som omhandlet i forordning ( EOEF ) nr . 754/76 . Disse drikkevarer maa kun overgaa til fri omsaetning , saafremt der tilbagebetales et beloeb af samme stoerrelse som den udbetalte restitution , forhoejet med yderligere et beloeb , eller saafremt importafgifter betales " .

Berigtigelse til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1788/81 af 30 . juni 1981 om fastsaettelse for produktionsaaret 1981/82 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker , interventionsprisen for sukker , minimumspriserne for A-sukkerroer og B-sukkerroer , taerskelpriserne samt refusionsbeloebet til udligning af lageromkostninger

( De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr . L 177 af 1 . juli 1981 , s . 37 )

Side 38 , artikel 4 , litra a ) :

i stedet for : " 58,44 " ,

loeses : " 58,51 " .