++++

RETNINGSLINJER PAA MELLEMLANG SIGT FOR TEKNISK KULFORSKNING ( 1981-1985 )

- i medfoer af artikel 55 , stk . 2 c ) , i EKSF-traktaten -

FORORD

Enhver virksomhed , ethvert forskningsinstitut og enhver fysisk person , der oensker at udfoere forskning i medfoer af artikel 55 i EKSF-traktaten , kan indgive ansoegning om finansiel stoette til Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber .

Ansoegningerne skal vedroere de forskningsomraader , der er defineret i de retningslinjer paa mellemlang sigt for teknisk kulforskning , som er gengivet i denne meddelelse . Efter at ansoegningerne er indgivet , vil de blive gjort til genstand for en udvaelgelse foretaget af Kommissionen under hensyntagen til noedvendigheden af at koncentrere den finansielle indsats om forskningsprojekter , der bedst muligt opfylder de kriterier , der er fastlagt .

Ansoegninger om stoette skal vaere indgivet af de interesserede parter foer den 1 . september hvert aar for det foelgende aar . Ansoegninger , som fremsendes , efter denne frist , kommer ikke i betragtning .

Fremgangsmaaden i forbindelse med indgivelse af ansoegninger , betingelserne for ydelse af stoette samt forpligtelser i forbindelse med udbredelse af forskningsresultaterne er angivet i en meddelelse , som Kommissionen har offentliggjort ( 1 ) .

I medfoer af EKSF-traktatens artikel 55 skal Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber ( KEF ) fremme den tekniske og oekonomiske forskning , som har betydning for produktionen og udvikling af forbruget af kul samt arbejdssikkerheden i disse industrier .

Efter at Den hoeje Myndighed for EKSF i overensstemmelse med traktaten havde lagt grunden til et samarbejde mellem forskere og virksomheder i Faellesskabets kulproducerende lande og etableret hensigtsmaessige kontakter mellem Faellesskabets mineforskningsinstitutter , ydede den allerede i 1958 den foerste finansielle stoette for at give kulforskningen nye impulser .

Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , og tidligere Den hoeje Myndighed for EKSF har flere gange fastlagt retningslinjer for Faellesskabets kulforskning for at koncentrere forskningsarbejdet om projekter af interesse for Faellesskabet . Her kan naevnes :

- Politik for teknisk forskning og prioriteter for kulforskningen , offentliggjort i 1963 ( 2 ) .

- Foerste stoetteprogram paa mellemlang sigt for kulforskningen ( 1967-1968-1969 ) ( 2 ) .

- Andet stoetteprogram paa mellemlang sigt for kulforskningen ( 1970-1974 ) ( 3 ) .

- Tredje stoetteprogram paa mellemlang sigt for kulforskningen ( 1975-1980 ) ( 4 ) .

Som led i disse programmer er der i perioden 1958-1980 ydet stoette paa 160 mio ERE til teknisk kulforskning , og denne stoette svarer gennemsnitligt til 60 % af forskningsprojekternes samlede omkostninger .

Som foelge af de resultater , som er opnaaet med Faellesskabets forskning saavel inden for mineteknik som inden for udnyttelse af kul , har det vaeret muligt for kulindustrien i de vanskelige perioder i 60'erne og 70'erne at goere betydelige teknologiske fremskridt , som ikke ville have vaeret mulige uden en faelles indsats . Disse resultater i form af en oeget produktivitet og en bedre udnyttelse af produkterne har endvidere klart vist fordelene ved at forske i faellesskab med en arbejdsdeling , som er baseret paa saerlige forudsaetninger i Faellesskabets forskningsinstitutter . Resultaterne af faellesskabsforskningen meddeles regelmaessigt til de interesserede parter i Faellesskabet , enten i de endelige arbejdsrapporter , i den tekniske fagpresse , ved informationsmoeder , som afholdes af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , eller ved tekniske film .

Det forskningsarbejde , som Faellesskabet hidtil har gennemfoert , skal ikke blot viderefoeres , men tillige udbygges paa grundlag af retningslinjer , som baade tager hensyn til den nuvaerende energisituation og til Faellesskabets kulpolitik . Den forskning og de projekter , som Kommissionen yder finansiel stoette til , skal opfylde helt praecise kriterier .

Energisituationen i verden og i Faellesskabet forvaerres vedvarende som foelge af de stadige stigninger i priserne paa carbonhydrider og de konkrete udsigter til knaphed paa olieprodukter . Energisituationen er saaledes inde i en alvorlig udvikling , som uden tvivl vil skabe oekonomiske vanskeligheder for industrilandene .

I denne situation blev Faellesskabet af Det europaeiske Raad opfordret til at traeffe de noedvendige foranstaltninger paa energiomraadet , herunder vedtage en politik for erstatning af olie med andre energiprodukter . Det er Raadets opfattelse , at en af de mulige loesninger er at oege og fremskynde udviklingen af de inter * ressourcer , bl.a . kul , hvoraf der findes betydelige reserver , og som indtager den vigtigste plads i Faellesskabet .

Det er noedvendigt at oege stigningen i kulforbruget for at daekke energibehovet , som fortsat vil stige paa mellemlang og lang sigt ; en lang raekke undersoegelser , som er gennemfoert paa internationalt plan og i de enkelte medlemsstater , har understreget noedvendigheden af en oeget anvendelse af kul til daekning af energibehovet .

I denne nye energisituation i 80'erne maa den rolle , som Faellesskabets kul spiller , styrkes i vaesentlig grad , fordi de store kulreserver vil kunne give reel sikkerhed for forsyningerne baade til jern - og staalindustrien og til elektricitetsvaerkerne , for ikke at tale om industrien som helhed og industrien for omdannelse af kul til carbonhydrider . Faellesskabets kul skal saaledes generobre sin tidligere rolle paa energimarkedet og forsoege at tage konkurrencen op med de andre energikilder .

Et af de midler , der kan goere det muligt for Faellesskabets kul at generobre og styrke sin konkurrencemaessige stilling og derigennem opretholde , eller endog oege produktionen i kulindustrien , forbedre driftsresultaterne og opnaa den bedst mulige udnyttelse af kulprodukter og biprodukter , er at viderefoere det faelles forsknings - og udviklingsarbejde , som gennemfoeres i Faellesskabets kulproducerende lande ; ved viderefoerelsen af dette arbejde skal der ligeledes sigtes mod at goere minearbejdererhvervet mere attraktivt . Derfor har Kommissionen besluttet at fastlaegge nye retningslinjer paa mellemlang sigt for kulforskningen for perioden 1981-1985 .

Disse nye retningslinjer paa mellemlang sigt er blevet fastlagt i samarbejde med Udvalget for Kulforskning , som Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber nedsatte for at kunne stoette sig paa udtalelser fra eksperter paa forskningsomraadet , og som bestaar af repraesentanter for kulproducenterne , kulforskningsinstitutter , universiteter og fagforeninger i Faellesskabet .

Formaalet med disse nye retningslinjer er :

- at koordinere og harmonisere forskningsarbejdet ;

- at sikre , at forskningen koncentreres om de omraader , der med stoerst sandsynlighed vil kunne give konkrete resultater ;

- at goere det lettere at udvaelge projekter og udskille de vigtigste projekter , som finansieres af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber .

Det er klart , at denne maalsaetning for kulforskningen er identisk med maalsaetningen for kulindustrien :

- at foroege produktionen og forbedre produktiviteten under hensyntagen til spredning af forekomsterne ;

- at forbedre udnyttelsen af de produkter og biprodukter , der fremkommer i kulminerne ;

- at forbedre arbejds - og sikkerhedsforholdene samt miljoebeskyttelsen .

De kriterier , der er taget hensyn til ved udvaelgelsen af de forskellige omraader , og som ligeledes anvendes ved udvaelgelsen af de forskningsprojekter , hvortil der ydes finansiel stoette gennem EKSF , er foelgende :

Generelle kriterier :

- maalsaetningen for den faelles energipolitik og den faelles , generelle forskningspolitik ( navnlig energiforskning ) ;

- Faellesskabets interesse i forskningen ;

- forskningens vaerdi , dvs . den oegede rentabilitet , som stenkulindustrien kan opnaa , virkningerne for sikkerheden og arbejdsvilkaarene samt forbedringen af miljoeet , uden at grundforskningen af den grund tilsidesaettes ;

- den forventede dato for arbejdets fuldfoerelse og anvendelsen af resultaterne i praksis .

Specifikke kriterier :

- bred anvendelse af de videnskabelige og tekniske resultater i Faellesskabets kulminer , mekanisering , automatisering , anvendelse af datamater , mikroprocessorer osv . , er af saerlig betydning ;

- videreudvikling af eksisterende processer , tekniker og teknologier med henblik paa at forbedre ydelsen og paalideligheden , samt materialeundersoegelser og nye anlaeg ;

- gennemfoerelsen af forsknings - og udviklingsprojekter , hvoraf en del af arbejdet foregaar i miner og i anlaeg for forarbejdning og udnyttelse af produkterne fra kulindustrien , uden at betydningen af saerlige , originale projekter , som kan yde et bidrag til den tekniske udvikling , overses .

Retningslinjerne paa mellemlang sigt , som er fastlaget paa grundlag af de ovennaevnte maal og kriterier , angives detaljeret i det foelgende for de to store sektorer i kulindustrien :

I . Minedrift

II . Udnyttelse af produkterne

De aarsager , som taler til fordel for valget af omraader , angives for hver af de enkelte sektorer .

Det boer tilfoejes at demonstrationsprojekterne vedroerende omdannelse af fast braendsel til gasformige og flydende braendstoffer , der stoettes finansielt af Kommissionen i henhold til Raadets forordning ( EOEF ) 1302/78 , er adskilt fra teknisk kulforskning , der stoettes finansielt af Kommissionen ifoelge EKSF-traktatens artikel 55 .

A . MINEDRIFT

A.I . Forberedende arbejder

Den opretholdelse eller udbygning af Faellesskabets kulproduktion , der er noedvendig til paa lang sigt at sikre energiforsyningen , kraever aabning af nye eller udvidelse af eksisterende miner . De deraf foelgende krav til teknikker for fremfoering i klippe vil kraeve formaalstjenlige og effektive systemer til konventionel og mekaniseret fremfoering .

Det samme gaelder fremfoering i aarerne , der skal kunne holde trit med den stigende brydningshastighed .

Paa begge omraader skal der derudover laegges vaegt paa integreringen af de enkelte arbejdsprocesser .

1 . Fremfoering ved spraengning

- Konventionelt borearbejde ( roterende , huggende , trykluftdrevet , hydraulisk , elektrisk ) ,

- borevaerktoej ,

- ny boreteknik ( hoejtryksvand , mikroboelger ) ,

- borevogne ,

- nye spraengstoffer ,

- mekanisering af afstivningen ,

- lastning og borttransport af loesspraengte stenmasser .

2 . Del-skaeremaskiner

- skaeremetoder ,

- skaerehoveder og vaerktoej ,

- profilskaering ,

- styring og automatisering ,

- mekanisering af afstivningen ,

- Foelgearbejder ,

- hjaelpeinstallationer ,

- mekanisering af ophugning .

3 . Fuldskaeremaskiner ( Full-facer )

- skaereteknik ( helt tvaersnit i et eller flere trin , pilot-fremfoering af gallerier , udvidelse ) ,

- maskiner til korte tunneler ,

- skaerehoveder og -vaerktoejer ,

- styring og automatisering ,

- mekanisering af afstivningen ,

- foelgearbejder ,

- hjaelpeinstallationer .

4 . Planlaegning af fremfoeringen

- integrering af de forskellige arbejdsprocesser ,

- udnyttelsesgraden af maskiner og ydstyr .

5 . Nye metoder for brydning af klippe

- aktiveret borevaerktoej ,

- hoejtryksvandstraale ,

- termiske og elektriske metoder , mikroboelger .

6 . Skaktbygning

- boreteknik for udvidelse ,

- helboreteknik ,

- nye afstivningsmetoder ,

- skaering i klippe og lastning ,

- fryseteknik for store dybder .

7 . Boring af store huller

- pilothuller ,

- borehulsmaaling ,

- boringer til redningsformaal .

A.II . Ventilation og grubegas

Den fremtidige udvikling af kulminedriften vil uundgaaeligt foere til brydning i stoerre dybder , hvilket indebaerer stigende vanskeligheder som foelge af frigoerelse af grubegas og klippevarme ( grubeklima ) . Loesningen af disse problemer er af afgoerende betydning for saavel grubesikkerhed og arbejdsbetingelser som for uforstyrret driftsforloeb .

1 . Grubegas

- forudberegning af frigoerelsen ,

- beherskelse af frigoerelsen ,

- udsugning af grubegas ,

- overvaagning af maaling og udsugning af grubegas ,

- udnyttelse af grubegas .

2 . Ventilation

- beregning , overvaagning og stabilisering af hovedventilation ,

- beregning og overvaagning af specialventilation ,

- overvaagning af indholdet af CO , CO2 osv . i ventilationsluften ,

- styring og automatisering ( hoved - og specialventilation ) ,

- ny ventilationsmetode .

3 . Grubeklima

- grundlaeggende undersoegelser ,

- temperatur og forudberegning ,

- luftkoeling ( centrale/lokale koeleanlaeg ) ,

- overvaagning af koeleanlaeggene .

A.III . Bjergtryk og afstivning i gruben

Ogsaa her maa der som foelge af de stoerre dybder regnes med store vanskeligheder ved tiltagende bjergtryk og ved dynamiske faenomeners optraeden . Et mere indgaaende kendskab til disse forekomster skulle goere en bedre planlaegning af brydningen mulig , mens tilpassede eller nye systemer for afstivning af fronterne eller gangene skal forbedre stabiliteten af disse grubeanlaeg . De gunstige indvirkninger paa grubesikkerhed og driftsforloeb er indlysende .

1 . Bjergtryk

- grundlaeggende bjergmekanik ,

- undersoegelse og forudsigelse af dynamiske faenomener ,

- planlaegningsgrundlag for skaering , brydning og understoebning .

2 . Afstivning

- afstivning og afstivningsmetoder i gange og paa brydningssteder ( stoller , fremfoering af gange ) og i saerlige omraader ( overgang mellem stoller og gange , udvidelser osv . ) ,

- lokal - eller fjernstyring af afstivningen , automatisering ,

- automatiseret anbringelse af den endelige afstivning ,

- saerlige tilfaelde ( tykke eller skraatliggende lag ... ) ,

- overvaagning af bjergtryk og afstivning ,

- vedligeholdelse af grubekonstruktioner .

A.IV . Brydningsteknik og brydningsprocesser

Paa dette omraade er der tidligere gjort betydelige fremskridt , hvilket de store produktionsmaengder pr . brydningssted og de hoeje praestationstal for brydningen i nogen grad viser . I fremtiden vil det af hensyn til en bedre udnyttelse af eksisterende aflejringer vaere saerdeles vigtigt at goere den bedste teknologi anvendelig ogsaa ved aflejringer med daarligere geologiske betingelser og at finde nye metoder for aflejringer med saerlige betingelser ( skraatliggende aflejringer , brydning af piller osv . ) . Desuden skal naturligvis det hidtidige arbejde i forbindelse med oeget rationalisering og automatisering paa brydningsstedet fortsaettes .

1 . Bedre udnyttelse af aflejringer

- brydning af skraatliggende aflejringer ,

- brydning under ekstreme forhold ( tynde og tykke lag ) ,

- overvindelse af geologiske forstyrrelser ,

- brydning af randstrimler og piller ,

- tilpasning til andre forhold af metoder , som er udviklet til hoejtydende brydningssteder ,

- saerlige metoder for vanskelige eller usaedvanlige betingelser : hydromekanisk brydning og transport , udstyr til skraatliggende aflejring samt til tynde og meget tykke aarer .

2 . Brydningsteknik og -metoder ved hoejtydende brydningssteder

- udvindingsmaskiner ,

- transportoerer ved brydningsstedet ,

- afstivning af stoller ,

- opfyldningsmetoder ,

- styring , fjernovervaagning , automatisering ,

- integreret udstyr til brydningssteder .

3 . Randomraadet ved brydningssteder

- metoder for fremskudte og i forlaengelse af brydningsfronten fremfoerte gange ,

- metoder for senere foerte gallerier ,

- integrering af de forskellige arbejdsprocesser og udstyret ved brydningssteder og i gange , integrering med udrustning paa brydningssteder og i gange ,

- mekanisering , overvaagning , styring og automatisering .

A.V . Forudgaaende og efterfoelgende driftsomraader

Dette felt faar stigende betydning , eftersom det optager en stor del af de under jorden arbejdende skift , og en tilsvarende del af produktivitetsstigningen ved brydningsstederne derved atter gaar tabt . Som foelge af stigende driftspunktkoncentration maa der stilles saerlige krav til transportbaand og andre transportsystemer ; en hurtig og sikker persontransport foerer baade til bedre arbejdsvilkaar og til arbejdstidsgevinst . Som foelge af den tiltagende mekanisering og stigningen i motordrevne installationer skal endvidere problemerne vedroerende vedligeholdelse samt energiforsyningen ved underjordisk drift yderligere undersoeges .

1 . Produkttransport

- metoder : kontinueret transportbaand , pendultransportbaand , dieselkoeretoejer , hydraulisk og pneumatisk transport etc . ,

- styring , overvaagning , automatisering .

2 . Materialetransport

- metoder : skinnesystemer , haengebaner , skinneloes teknik , transport af stoevformige stoffer og vaesker ,

- transport uden materialeomladning ,

- omladningsfaciliteter .

3 . Persontransport

- metoder : persontog , baandtransportoerer , skinnetog , skinneloes transport , tovbaner etc .

4 . Skakttransport

- foroegelse af skaktkapacitet ,

- overvindelse af store dybder ,

- lodret hydraulisk og pneumatisk transport .

5 . Vedligeholdelsesarbejder

- eftersyn og reparation af materiel .

6 . Energiforsyning

- el-anlaeg ,

- hydrauliske anlaeg ,

- pneumatiske anlaeg .

A.VI . Moderne driftsledelse

Det maskinelle udstyr i en moderne mine binder en saa stor kapital , at mere langvarige driftsforstyrrelser eller afbrydelse af driften skal undgaas mest muligt . Dette kraever en paalidelig rekognoscering af aflejringer , hurtig og sikker overfoersel af oplysninger og data samt hurtige beslutninger paa grundlag af hensigtsmaessig datavurdering saavel som sluttelig inddragelse af alle tidligere informationer i fremtidig planlaegning . Herudover maa der af hensyn til grubesikkerheden goeres brug af alle metoder i moderne driftsledelse og overvaagning .

1 . Rekognoscering af aflejringer

- fortolkning af geologiske data ,

- boringer i jordoverfladen , noeje bestemmelse af klippelagenes art og petrologiske og fysiskkemiske egenskaber ,

- geofysiske metoder ,

- automatiseret datavurdering ,

- underjordiske boringer ( geofysiske metoder ) : rekognoscering over korte afstande , tolkning af resultaterne .

2 . Fjernstyring , fjernovervaagning , automatisering

- dataindsamling , sendere ,

- dataoverfoersel , underjordiske radioanlaeg ,

- fjernstyring og fjernovervaagning , centrale styringspaneler ,

- automatisering , procesdatamater ,

- mine - og sikkerhedsobservationsposter , automatisk databehandling ,

- anvendelse af mikrologik paa minetekniske problemer .

3 . Planlaegning og driftsledelse

- organisatoriske undersoegelser ( planlaegningsmetoder , maskinudnyttelse , vedligeholdelsesprogrammer ) ,

- systemers paalidelighed ,

- optimering af lay-out ,

- optimering af driftsforloebet ,

- kort - og langfristet planlaegning .

B . PRODUKTFORAEDLING

B.I . Mekanisk oparbejdning af kul

Forskning paa omraadet mekanisk oparbejdning af kul er paakraevet for at goere det muligt for Faellesskabets mineindustri af opretholde og forbedre kvaliteten af sine produkter paa trods af de aendringer i raakullenes egenskaber , som er fremkaldt af udviklingen i mineteknologien . Teknikken for oparbejdning af kul skal videreudvikles og tilpasses kul , som indeholder stigende maengder af vand , finkorn og graabjerg . Det er noedvendigt med forbedringer i forarbejdningen af finkorn ; isaer maa der ofres opmaerksomhed paa mulighederne for at forhindre dannelsen af yderligere finkorn . Automatisering af oparbejdningsanlaeggene og udviklinger inden for processtyring kan foere til forbedring og ensartethed af produktkvaliteten og er tillige af stor betydning for nedbringelse af omkostningerne og undgaaelse af besvaerligt og anstrengende arbejde ; herudover skal driftsikkerheden af oparbejdningsanlaeg undersoeges .

- Grundlaeggende undersoegelser - egenskaberne ved raakul og oparbejdningsprodukter - mekanismen i oparbejdningsprocessen ;

- oplagring og homogenisering ;

- specielle metoder for kultransport over lange og korte afstande ;

- forbedring af konventionelle oparbejdningsmetoder ;

- udvikling af nye teknologier ;

- forbedret behandling og toerring af finkorn , forhindring af yderligere finkornsdannelse ;

- automatisk maaling af produktegenskaberne samt processtyring ;

- afsvovling af kul ;

- deponering af vaerdiloest materiale .

B.II . Forkoksning af kul

Koksvaerkerne maa som de stoerste kulforbrugere i Faellesskabet vaere i stand til at udnytte kokskullene bedst muligt . Til dette formaal boer forskningsarbejdet rettes mod foelgende maal : hoejere kapacitet og rentabilitet i koksvaerkerne , udvidelse af raekken af forkoksbare kul , opretholdelse eller forbedring af kvaliteten af hoejovnskoks og loesning af problemer vedroerende luft - og vandforurening i forbindelse med driften af koksvaerker . Problemet kvalitet af hoejovnskoks fortjener saerlig opmaeksomhed . Paa omraadet mekanisering og automatisering af koksvaerksdrift er udvikling ligeledes noedvendig ,

- Egenskaber ved kul , kulblandinger , koks og biprodukter ;

- mekanismen i forkoksning og chargens opfoersel ;

- foropvarmning og stampning af chargen , tilsaetning af bindemidler , blanding af kul ;

- videreudvikling af koksovne

- mekanisering ,

- automatisering og styring ,

- produktivitet og varmeoekonomi ,

- forbedret foring ;

- produktion og foraedling af biprodukter ;

- gasrensning og -forarbejdning ;

- anvendelsesmuligheder for koksovnsgas ;

- nye metoder til brikettering og forkoksning af sten - og brunkul ;

- miljoebeskyttelsesproblemer .

B.III . Forbraending af kul og nye metoder til anvendelse af kul

De aendrede vilkaar for Faellesskabets forsyning med energi goer det noedvendigt at indsaette stigende kulmaengder i el - og varmeproduktionen . Hertil behoeves praktisk arbejde med det sigte at opnaa stoerre ydeevne og lettere betjening samt ringere omkostninger ved kulfyrede anlaeg . I mindre maalestok er forskningsarbejde i forbindelse med bedre energiudnyttelse ved anvendelse af kul i kombinerede kredsloeb til el-produktion af saerlig interesse . Ligeledes er videreudvikling af smaa og mellemstore kulfyrede anlaeg noedvendig , for aat de eksisterende markeder for afsaetning af kul kan bevares og nye findes . Ved alt forskningsarbejde vedroerende forbraending og anvendelse af kul maa der ofres saerlig opmaerksomhed paa miljoebeskyttelsesproblemerne . Isaer skal der udvikles bedre metoder til foraedling af spildprodukter saasom graabjerg fra miner og flyvaeske fra kraftvaerker .

- Undersoegelser af forbraendingsmekanismer og -processer ;

- hoejere virkningsgrad ved konventionelle forbraendingssystemer

- udvikling af nye systemer til forbraending af kul og af fast braendsel med lav braendvaerdi ;

- lettere betjening af smaa og mellemstore anlaeg

- automatisk drift ,

- forbedret haandtering af kul og aske ;

- anvendelse af kul i kombinerede kredsloeb til elproduktion ;

- omdannelse af graabjerg fra kulminer samt flyveaske til brugbare produkter ;

- beherskelse af skadelige stoffers opstaaen og emission under forbraending ; metoder til miljoebeskyttelse i forbindelse med anvendelse af kul .

B.IV . Kemiske og fysiske egenskaber ved kul , udvikling af metoder

Som foelge af de aendrede betingelser ved energiforsyningen vil det blive noedvendigt i stigende omfang at inddrage kul til produktion af gasformige og flydende braendstoffer samt af raastoffer til den kemiske industri . I denne sammenhaeng er fortloebende forskning af grundlaeggende art , saerlig i laboratoriemaalestok , paakraevet med hensyn til de grundlaeggende aspekter ved kulbehandling og-omdannelser . Saadan forskning er endvidere noedvendig i forbindelse med de mere konventionelle anvendelser af kul .

Dette vedroerer ogsaa staerkere anvendelsesorienteret arbejde med henblik paa udvikling af metoder til foraedling eller anvendelse af produkter fra minedrift ( omend i forholdsvis lille maalestok ) .

- Fysiske og kemiske egenskaber ved kul og kulprodukter ;

- mekanismen i kulforarbejdningsprocesser ;

- undersoegelse af hoejintensive kemiske reaktioner ;

- forgasning af kul til produktion af gasser med hoej og lav braendvaerdi ( herunder hydrogen ) ;

- ekstraktion af kul til produktion af gasser med hoej og lav braendvaerdi ( herunder hydrogen ) ;

- ekstraktion af kul med oploesningsmidler ;

- hydrogenering og hydrogenkrakning af kul , kulekstrakter og tjaerer ;

- produktion af hoejloedige kulstoffer af kulekstrakter og tjaerer ;

- fremstilling af produkter paa basis af kemiske kulderivater ;

- anvendelse af aktivt kul og andre nye stoffer afledt af kul ;

- fremstilling af specialbraendsel og koks af kul ;

- mikrobiologisk behandling af kul .

( 1 ) EFT nr . C 139 af 12 . 11 . 1974 .

( 2 ) EKSF-bulletin nr . 41 , 1963 .

( 3 ) EFT nr . C 99 af 31 . 7 . 1970 og EFT nr . C 74 af 10 . 7 . 1972 .

( 4 ) EFT nr . C 60 af 25 . 5 . 1974 .