Kommissionens meddelelse af 18. december 1978 om bedoemmelse af underleveranceaftaler i forhold til artikel 85, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab

1. Ved denne meddelelse tilkendegiver Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber sit syn paa retstilstanden med hensyn til underleveranceaftaler paa baggrund af EOEF-traktatens artikel 85, stk. 1.

Denne kategori aftaler udgoer i dag en form for arbejdsdeling, som vedroerer virksomheder af enhver stoerrelse, men som isaer aabner udviklingsmuligheder for smaa og mellemstore virksomheder.

Kommissionen finder, at aftaler, uanset om de staar i forbindelse med en bestilling fra tredjemand, hvorved en virksomhed, »ordregiveren«, overdrager en anden virksomhed, »underleverandoeren«, det hverv, efter ordregiverens anvisninger, at fremstille produkter, at levere tjenesteydelser eller udfoere arbejder, som skal leveres til ordregiveren eller udfoeres for dennes regning, ikke som saadanne falder ind under forbudet i artikel 85, stk. 1.

For at opfylde visse underleveranceaftaler i overensstemmelse med ordregiverens anvisninger kan det vaere noedvendigt, at der anvendes en speciel viden eller saerligt materiel og udstyr, som ordregiveren maa stille til raadighed for underleverandoeren. For at denne viden eller dette materiel og udstyr ikke skal miste sin oekonomiske vaerdi, kan ordregiveren taenkes at ville begraense underleverandoerens anvendelse heraf til aftalens gennemfoerelse. Spoergsmaalet er, om saadanne begraensninger falder inden for anvendelsesomraadet for artikel 85 stk. 1. Disse begraensninger er vurderet paa grundlag af underleveranceaftalernes saerlige formaal, som adskiller dem fra almindelige patent- og know-how-licensaftaler.

2. Efter Kommissionens opfattelse omfatter forbudet i artikel 85, stk. 1, ikke klausuler, hvorefter - den viden eller det materiel og udstyr, som hidroerer fra ordregiveren, ikke maa anvendes til andre formaal end aftalens opfyldelse,

- den viden eller det materiel og udstyr, som hidroerer fra ordregiveren, ikke maa stilles til tredjemands disposition,

- de produkter, tjenesteydelser eller arbejder, der fremkommer ved anvendelsen af saadan viden eller materiel og udstyr, kun maa leveres til ordregiveren eller udfoeres for dennes regning,

hvis og for saa vidt denne viden eller dette materiel og udstyr er noedvendigt for at saette underleverandoeren i stand til paa rimelige vilkaar at fremstille produkterne, levere tjenesteydelserne eller udfoere arbejderne efter ordregiverens anvisninger. Under disse omstaendigheder udfoerer underleverandoeren en produktion, for hvilken han ikke fremstaar som uafhaengig leverandoer paa markedet.

Dette er saedvanligvis tilfaeldet, naar opfyldelsen af underleveranceaftalen goer det noedvendigt for underleverandoeren at benytte - industrielle ejendomsrettigheder i form af patenter, brugsmoenstre, registrerede moenstre og modeller eller andre beskyttede rettigheder, som tilhoerer ordregiveren eller er stillet til dennes raadighed, eller

- teknisk viden eller fremstillingsmetoder af hemmelig karakter (know-how), der tilhoerer ordregiveren eller er stillet til dennes raadighed, eller

- undersoegelser, planer, saerlige dokumenter, som er udarbejdet af ordregiveren eller for denne, eller

- matricer, forme, vaerktoej og tilbehoer hertil, som er specielle for ordregiveren, der,

selv uden at vaere genstand for en industriel ejendomsret eller uden at vaere af hemmelig karakter, goer det muligt at fremstille et produkt, der med hensyn til form, funktion eller sammensaetning afviger fra andre produkter, der fremstilles eller leveres paa markedet.

Derimod er de naevnte klausuler ikke rimeligt begrundede, hvis underleverandoeren selv raader over eller paa rimelige vilkaar kan skaffe sig adgang til den viden og det materiel og udstyr, der er noedvendigt til at frembringe produkterne, tjenesteydelserne eller arbejderne. Dette er normalt tilfaeldet, naar ordregiveren indskraenker sig til at give ham generelle oplysninger, der kun tjener til at beskrive ordren. Under disse omstaendigheder kan saadanne begraensninger beroeve underleverandoeren mulighed for at udvikle en uafhaengig oekonomisk aktivitet paa de omraader, som aftalen vedroerer.

3. Foelgende begraensninger, som ordregiveren paalaegger i forbindelse med videregivelse af teknisk viden, kan efter Kommissionens opfattelse ligeledes optraede i underleveranceaftalerne, uden at give anledning til indvendinger i henhold til artikel 85, stk. 1: - forpligtelse for hver af parterne til ikke at roebe teknisk viden eller fabrikationsmetoder af hemmelig karakter samt fortrolige oplysninger, som meddeles af den anden part i forbindelse med forhandlingerne om og gennemfoerelsen af aftalen, saalaenge disse oplysninger ikke er blevet alment tilgaengelige;

- forpligtelse for underleverandoeren til ikke efter underleveranceaftalens opfyldelse at udnytte den tekniske viden eller de fabrikationsmetoder af hemmelig karakter, som han har modtaget i aftaleperioden, saalaenge de ikke er blevet alment tilgaengelige;

- forpligtelse for underleverandoeren til paa ikke-eksklusiv basis at give ordregiveren oplysning om de tekniske forbedringer, som han har udviklet i aftaleperioden, eller, hvis det drejer sig om patentérbare opfindelser, som underleverandoeren har gjort, at give ordregiveren ikke-eksklusive licenser paa forbedrings-eller anvendelsespatenter for gyldighedsperioden af ordregiverens patent.

Denne forpligtelse for underleverandoeren kan vaere eksklusiv til fordel for ordregiveren, saalaenge patentet er gyldigt, for saa vidt de af underleverandoeren i aftaleperioden foretagne forbedringer eller opfindelser ikke kan anvendes uafhaengigt af ordregiverens hemmelige tekniske viden eller dennes patent, eftersom dette ikke medfoerer en maerkbar begraensning af konkurrencen.

Derimod kan enhver forpligtelse for underleverandoeren vedroerende retten til at raade over de fremtidige resultater af dennes egne forsknings- eller udviklingsarbejder begraense konkurrencen, dersom disse resultater kan udnyttes uafhaengigt. Under disse omstaendigheder er underleveranceforholdet ikke tilstraekkeligt til, at de almindelige konkurrenceregler vedroerende raadigheden over industrielle ejendomsrettigheder eller hemmelig teknisk viden kan fraviges.

4. Saafremt underleverandoeren i forbindelse med underleveranceaftaler er berettiget til at benytte et bestemt varemaerke, et bestemt firmanavn eller en bestemt formgivning, kan ordregiveren ligeledes forbyde underleverandoeren at anvende disse i forbindelse med produkter, tjenesteydelser eller arbejder, som ikke skal leveres til ordregiveren.

5. Denne meddelelse, der generelt burde goere det overfloedigt for virksomhederne at faa retstilstanden klarlagt gennem en individuel beslutning fra Kommissionen, paavirker ikke de beroerte virksomheders mulighed for at anmode om en negativattest efter artikel 2 i forordning nr. 17, eller for at anmelde aftalen til Kommissionen i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 1 (1).

Meddelelsen fra 1968 om samarbejde mellem virksomheder (2), som opregner en raekke aftaler, som efter deres natur ikke begraenser konkurrencen, suppleres saaledes paa underleveranceomraadet. Kommissionen minder ogsaa om, at den med henblik paa at fremme samarbejdet mellem smaa og mellemstore virksomheder har offentliggjort en »Meddelelse vedroerende aftaler af ringe betydning, som ikke omfattes af bestemmelserne i artikel 85, st. 1, i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab« (3).

Denne meddelelse foregriber ikke den vurdering, som De europaeiske Faellesskabers Domstol maatte anlaegge af de paagaeldende aftaler.

(1) Foerste forordning om anvendelse af EOEF-traktatens artikler 85 og 86 (EFT nr. 13 af 21.2.1962, s. 204/62). (2) Meddelelse vedroerende aftaler, vedtagelser og samordner praksis angaaende samarbejde mellem virksomheder (EFT nr. C 75 af 29.7.1968, s. 3). (3) EFT nr. C 313 af 29.12.1977, s. 3.