++++

RAADETS DIREKTIV

af 27 . juni 1977

om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje samt om foranstaltninger , der skal lette den faktiske udoevelse af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser

( 77/452/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 49 , 57 , 66 og 235 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

I henhold til traktaten er enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling paa omraadet etablering og tjenesteydelser forbudt fra overgangsperiodens udloeb ; det saaledes gennemfoerte princip om national behandling finder navnlig anvendelse ved udstedelse af en eventuelt fornoeden autorisation for adgang til virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje samt ved indregistrering i eller medlemsskab af faglige organisationer eller organer ;

det forekommer dog formaalstjenligt at fastsaette visse bestemmelser , som skal lette den faktiske gennemfoerelse af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje ;

i henhold til traktaten maa medlemsstaterne ikke yde nogen form for stoette , som vil kunne fordreje betingelserne for etablering ;

artikel 57 , stk . 1 , i traktaten foreskriver , at der skal vedtages direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser ;

det forekommer hensigtsmaessigt , at der samtidig med den gensidige anerkendelse af eksamensbeviserne fastlaegges en samordning af uddannelsesbetingelserne for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje ; denne samordning er indeholdt i direktiv 77/453/EOEF ( 3 ) ;

i flere medlemsstater er adgang til og udoevelse af virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje ved lov gjort betinget af , at den paagaeldende er i besiddelse af et bevis for bestaaet sygeplejeeksamen ; i visse andre medlemsstater , hvor denne betingelse ikke stilles , er retten til at betegne sig som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje dog fastsat ved lov ;

da et direktiv om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser ikke noedvendigvis medfoerer en indholdsmaessig ligestilling af de uddannelser , som disse eksamensbeviser vedroerer , boer der , hvad angaar benyttelsen af titel paa grundlag af uddannelse , kun gives tilladelse til benyttelse af denne paa sproget i den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland ;

for at lette de nationale myndigheders gennemfoerelse af dette direktiv kan medlemsstaterne foreskrive , at de begunstigede , der opfylder de heri stillede uddannelsesbetingelser , samtidig med deres uddannelsesbevis skal forelaegge et certifikat , som er udstedt af de kompetente myndigheder i hjemlandet eller det seneste opholdsland , og som attesterer , at disse beviser virkelig er de i dette direktiv omhandlede ;

med hensyn til vandel og haederlighed boer der sondres mellem de krav , der kan stilles paa den ene side for en foerste adgang til erhvervet , og paa den anden side for dets udoevelse ;

ved udveksling af tjenesteydelser er det ganske klart , at det krav om optagelse i eller medlemsskab af faglige organisationer eller organer , der er knyttet til udoevelse af en virksomhed af regelmaessig og varig karakter i vaertslandet , er til ulempe for tjenesteyderen paa grund af hans virksomheds midlertidige karakter ; kravet boer derfor frafaldes ; dog maa i saa fald tilsynet med den faglige disciplin , som henhoerer under disse faglige organisationers eller organers kompetence , sikres ; i dette oejemed boer der med forbehold af anvendelsen af artikel 62 i traktaten aabnes mulighed for at paalaegge den begunstigede en indberetningspligt over for den kompetente myndighed i den medlemsstat , der er vaertsland , vedroerende tjenesteydelsen ;

hvad angaar loennet udoevelse af virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje omfatter Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( 4 ) ikke saerlige bestemmelser for de erhverv , der er undergivet forskrifter vedroerende vandel og haederlighed , faglig disciplin og benyttelse af titler ; alt efter hvilken medlemsstat det drejer sig om , kan de paagaeldende forskrifter anvendes eller bringes i anvendelse saavel paa loenmodtagere som paa selvstaendige erhvervsdrivende ; udoevelse af virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje er i flere medlemsstater betinget af besiddelse af et eksamensbevis , certifikat eller andet kvalifikationsbevis for sygeplejersker ; denne virksomhed udoeves saavel af selvstaendige som af loenmodtagere , eller endog af de samme personer skiftevis som loenmodtager og som selvstaendig i loebet af deres faglige karriere ; for i fuldt omfang at fremme den frie bevaegelighed for disse erhvervsudoevere inden for Faellesskabet forekommer det saaledes noedvendigt at udvide anvendelsen af dette direktiv til ogsaa at gaelde for sygeplejersker , der er loenmodtagere -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRAADE

Artikel 1

1 . Dette direktiv finder anvendelse paa virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje .

2 . Ved " virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje " forstaas i dette direktiv virksomhed , der udoeves under foelgende erhvervstitler :

i Tyskland :

Krankenschwester , Krankenpfleger ;

i Belgien :

hospitalier(ère ) / verpleegassistent(e ) , infirmier(ère ) , hospitalier(ère ) / ziekenhuisverpleger ( -verpleegster ) ;

i Danmark :

sygeplejerske ;

i Frankrig :

infirmier(ère ) ;

i Irland :

Registered General Nurse ;

i Italien :

infermiere professionale ;

i Luxembourg :

infirmier ;

i Nederlandene :

verpleegkundige ;

i Det forenede Kongerige :

- England , Wales og Nordirland :

State Registered Nurse ;

- Skotland :

Registered General Nurse .

KAPITEL II

EKSAMENSBEVISER , CERTIFIKATER OG ANDRE KVALIFIKATIONSBEVISER FOR SYGEPLEJERSKER MED ANSVAR FOR DEN ALMENE SUNDHEDS - OG SYGEPLEJE

Artikel 2

Hver medlemsstat anerkender de eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser , der udstedes til medlemsstaternes statsborgere af de oevrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 1 i direktiv 77/453/EOEF , og som er anfoert i artikel 3 , ved for saa vidt angaar adgang til og udoevelse af selvstaendig virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje at give dem samme gyldighed paa sit omraade som de eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser , den selv udsteder .

Artikel 3

De i artikel 2 omhandlede eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser er foelgende :

a ) i Tyskland :

- certifikater udstedt af de kompetente myndigheder efter bestaaet " staatliche Pruefung in der Krankenpflege " ,

- attestationer fra de kompetente myndigheder i Forbundsrepublikken Tyskland som bekraefter , at kvalifikationsbeviser , udstedt efter den 8 . maj 1945 af de kompetente myndigheder i Den tyske demokratiske Republik , er ligestillet med de i foerste led naevnte kvalifikationsbeviser ;

b ) i Belgien :

- " brevet d'hospitalier(ère ) /verpleegassistent(e ) " udstedt af staten eller af skoler , oprettet eller anerkendt af staten ,

- " brevets d'infirmier(ère ) hospitalier(ère ) /ziekenhuis-verpleger ( -verpleegster ) " udstedt af staten eller af skoler , oprettet eller anerkendt af staten ,

- " diplômes d'infirmier(ère ) gradué(ère ) hospitalier(ère ) / gegradueerde ziekenhuis - verpleger ( -verpleegster ) " udstedt af staten eller af hoejere paramedicinske skoler , oprettet eller nerkendt af staten ;

c ) i Danmark :

eksamensbevis som sygeplejerske udstedt af en af Sundhedsstyrelsen godkendt sygeplejeskole ;

d ) i Frankrig :

" diplôme d'Etat d'infirmier(ère ) " udstedt af " Ministère de la Santé " ( Sundhedsministeriet ) ;

e ) i Irland :

certifikat som " Registered General Nurse " udstedt af " An Bord Altranais " ( " Nursing Board " ) ;

f ) i Italien :

" diploma di abilitazione professionale per infermiere professionale " udstedt af statsanerkendte skoler ;

g ) i Luxembourg :

- " diplômes d'Etat d'infirmier " ,

- " diplômes d'Etat d'infirmier hospitalier gradué " ,

udstedt af " le ministre de la santé publique " ( ministeren for det offentlige sundhedsvaesen ) paa grundlag af eksamenskomiteens afgoerelse ;

h ) i Nederlandene :

- eksamensbeviser som " verpleger A " , " verpleegster A " eller " verpleegkundige A " ,

- eksamensbevis som " verpleegkundige MBOV ( Middelbare Beroepsopleiding Verpleegkundige ) " ,

- eksamensbevis som " verpleegkundige HBOV ( Hogere Beroepsopleiding Verpleegkundige ) " ,

udstedt af en af de eksamenskommissioner , der er udnaevnt af de offentlige myndigheder ;

i ) i Det forenede Kongerige :

certifikat for optagelse i registrets almindelige del , i England og Wales udstedt af " The General Nursing Counsil for England and Wales " , i Skotland af " The General Nursing Counsil for Scotland " og i Nordirland af " The Northern Ireland Counsil for Nurses and Midwives " .

KAPITEL III

ERHVERVEDE RETTIGHEDER

Artikel 4

Hver medlemsstat anerkender som tilstraekkeligt bevis for de af medlemsstaternes statsborgere , hvis eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser ikke opfylder alle de mindstekrav til uddannelse , der er fastsat i artikel 1 i direktiv 77/453/EOEF , de eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje , der er udstedt af disse medlemsstater foer ivaerksaettelsen af naevnte direktiv , vedlagt en attestation , der bekraefter , at disse statsborgere faktisk og retmaessigt har udoevet virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds - og sygepleje i mindst tre aar i loebet af de fem aar , der gaar forud for attestationens udstedelse .

Denne virksomhed skal have omfattet ansvar for programmeringen , tilrettelaeggelsen og gennemfoerelsen af patientens sygepleje .

KAPITEL IV

BENYTTELSE AF TITEL PAA GRUNDLAG AF UDDANNELSE

Artikel 5

1 . Med forbehold af artikel 13 drager de medlemsstater , der er vaertslande , omsorg for , at medlemsstaternes statsborgere , som opfylder de i artikel 2 og 4 fastsatte betingelser , faar ret til at benytte deres retmaessige uddannelsestitel , for saa vidt denne ikke er den samme som erhvervstitlen , og eventuelt en forkortelse for den , fra den medlemsstat , der er deres hjemland eller seneste opholdsland , og paa denne stats sprog . De medlemsstater , der er vaertslande , kan foreskrive , at denne titel skal efterfoelges af navn og sted for den institution eller det bedoemmelsesudvalg , der har tildelt den .

2 . Saafremt uddannelsestitlen fra en medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , i vaertsmedlemsstaten kan forveksles med en titel , der i denne stat kraever en supplerende uddannelse , som den begunstigede ikke har erhvervet , kan denne vaertsmedlemsstat foreskrive , at den paagaeldende skal benytte sin uddannelsestitel fra den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , i en passende udformning , som den paagaeldende vaertsmedlemsstat angiver .

KAPITEL V

BESTEMMELSER , SOM SKAL LETTE DEN FAKTISKE GENNEMFOERELSE AF ETABLERINGSRETTEN OG DEN FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER FOR SYGEPLEJERSKER MED ANSVAR FOR DEN ALMENE SUNDHEDS - OG SYGEPLEJE

A . Saerlige bestemmelser om etableringsret

Artikel 6

1 . Den medlemsstat , der er vaertsland , og som af sine egne statsborgere for den foerste adgang til en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed kraever bevis for vandel og haederlighed , skal for statsborgere fra andre medlemsstater som tilstraekkeligt bevis godkende en attestation udstedt af en kompetent myndighed i den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , og som bekraefter , at de betingelser vedroerende vandel og haederlighed , der i denne medlemsstat stilles for adgangen til den paagaeldende form for virksomhed , er opfyldt .

2 . Saafremt den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , ikke kraever bevis for vandel og haederlighed for den foerste adgang til den paagaeldende form for virksomhed , kan vaertsmedlemsstaten , af statsborgere fra den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , kraeve en udskrift af strafferegisteret eller , hvis saadanne ikke udfaerdiges , et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent myndighed i den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland .

3 . Saafremt den medlemsstat , der er vaertsland , har kendskab til alvorlige og konkrete forhold , der har foreligget uden for dens omraade , og som i dette vaertsland vil kunne faa foelger for adgangen til den paagaeldende form for virksomhed , kan den give underretning herom til den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland .

Den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , undersoeger rigtigheden af forholdene , for saa vidt de i denne medlemsstat vil kunne faa foelger for adgangen til den paagaeldende form for virksomhed . Myndighederne i denne stat bestemmer selv arten og omfanget af de undersoegelser , der skal foretages , og meddeler vaertsmedlemsstaten de slutninger , de drager heraf med hensyn til de attestationer eller dokumenter , som de har udsendt .

Medlemsstaterne sikrer , at de afgivne oplysninger behandles fortroligt .

Artikel 7

1 . Saafremt der i en medlemsstat , som er vaertsland , gaelder administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om opfyldelse af krav vedroerende vandel og haederlighed , herunder bestemmelser om disciplinaere sanktioner i tilfaelde af alvorlig tjenesteforseelse eller domfaeldelse for lovovertraedelser i forbindelse med udoevelsen af en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed , fremsender den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , til den medlemsstat , der er vaertsland , de noedvendige oplysninger om faglige og administrative foranstaltninger eller sanktioner , der er truffet over for den paagaeldende , saavel som om de strafferetlige sanktioner , der vedroerer udoevelsen af erhvervet i den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland .

2 . Saafremt den medlemsstat , der er vaertsland , har kendskab til alvorlige og konkrete forhold , der har foreligget uden for dens omraade , og som i dette vaertsland vil kunne faa foelger for udoevelsen af den paagaeldende form for virksomhed , kan den give underretning herom til den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland .

Den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , undersoeger rigtigheden af forholdene , for saa vidt de i denne medlemsstat vil kunne faa foelger for udoevelsen af den paagaeldende form for virksomhed . Myndighederne i denne stat bestemmer selv arten og omfanget af de undersoegelser , der skal foretages , og meddeler vaertsmedlemsstaten de slutninger , de drager heraf med hensyn til de oplysninger , som de har fremsendt i henhold til stk . 1 .

3 . Medlemsstaterne sikrer , at de afgivne oplysninger behandles fortroligt .

Artikel 8

Saafremt den medlemsstat , der er vaertsland , af sine egne statsborgere for adgang til eller udoevelse af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed kraever dokumentation for fysisk og psykisk sundhed , skal denne stat som tilstraekkeligt bevis i saa henseende godkende fremlaeggelsen af det dokument , der kraeves i den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland .

Saafremt den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , ikke kraever dokumentation af denne art for adgang til eller udoevelse af den paagaeldende form for virksomhed , skal vaertsmedlemsstaten , for statsborgere fra den medlemsstat , der er hjemland eller seneste opholdsland , godkende en af en kompetent myndighed i denne stat udstedt attestation , der svarer til attestationerne i vaertsmedlemsstaten .

Artikel 9

De i artikel 6 , 7 og 8 omhandlede dokumenter maa ved fremlaeggelsen ikke vaere aeldre end 3 maaneder .

Artikel 10

1 . Proceduren for godkendelse af den begunstigedes adgang til en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed i overensstemmelse med artikel 6 , 7 og 8 skal afsluttes saa hurtigt som muligt og senest 3 maaneder efter fremlaeggelsen af samtlige akter vedroerende den paagaeldende med forbehold af de forsinkelser , der maatte opstaa som foelge af en eventuel klage efter gennemfoerelsen af denne procedure .

2 . I de i artikel 6 , stk . 3 , og artikel 7 , stk . 2 , omhandlede tilfaelde bevirker en anmodning om fornyet undersoegelse , at den i stk . 1 omhandlede frist suspenderes .

Den medlemsstat , der bliver hoert , skal afgive sit svar inden for en frist af 3 maaneder .

Den medlemsstat , der er vaertsland , fremmer den i stk . 1 naevnte procedure straks efter modtagelsen af dette svar eller fra udloebet af denne frist .

B . Saerlige bestemmelser om udveksling af tjenesteydelser

Artikel 11

1 . Saafremt en medlemsstat af sine egne statsborgere for adgang til eller udoevelse af en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed kraever enten en autorisation eller indregistrering i eller medlemsskab af en faglig organisation eller et fagligt organ , skal denne medlemsstat fritage medlemsstaternes statsborgere fra opfyldelsen af dette krav for saa vidt angaar tjenesteydelser .

Den begunstigede udfoerer tjenesteydelsen med samme rettigheder og pligter som statsborgerne i den medlemsstat , der er vaertsland ; han er navnlig undergivet de disciplinaere bestemmelser af faglig eller administrativ karakter , der finder anvendelse i denne medlemsstat .

Saafremt den medlemsstat , der er vaertsland , traeffer en foranstaltning i medfoer af andet afsnit eller har kendskab til forhold , der er i strid med disse bestemmelser , giver den omgaaende underretning herom til den medlemsstat , i hvilken den begunstigede er etableret .

2 . Den medlemsstat , der er vaertsland , kan foreskrive , at den begunstigede paa forhaand skal afgive en erklaering om sin tjenesteydelse til de kompetente myndigheder , saafremt udfoerelsen af denne ydelse medfoerer et midlertidigt ophold paa dens omraade .

I hastende tilfaelde kan denne erklaering afgives saa hurtigt som muligt , efter at tjenesteydelsen er udfoert .

3 . I medfoer af stk . 1 og 2 kan en medlemsstat , der er vaertsland , af den begunstigede kraeve et eller flere dokumenter indeholdende foelgende oplysninger :

- den i stk . 2 omhandlede erklaering ,

- en attestation , der bekraefter , at den begunstigede retmaessigt udoever de omhandlede former for virksomhed i den medlemsstat , hvor vedkommende er etableret ,

- en attestation for , at den begunstigede er i besiddelse af det eller de eksamensbeviser , certifikater eller andre kvalifikationsbeviser , der er paakraevet for udfoerelse af den paagaeldende tjenesteydelse , og som er naevnt i dette direktiv .

4 . Det eller de i stk . 3 naevnte dokumenter maa ved fremlaeggelsen ikke vaere aeldre end 12 maaneder .

5 . Saafremt en medlemsstat helt eller delvis , midlertidigt eller definitivt , fratager en af sine egne statsborgere eller en statsborger fra en anden medlemsstat , der er etableret paa dens omraade , retten til at udoeve en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed , drager den i givet fald omsorg for , at den i stk . 3 , andet led , omhandlede attestation inddrages midlertidigt eller definitivt .

Artikel 12

Saafremt det i en medlemsstat , der er vaertsland , er noedvendigt at vaere indregistreret i et offentligretligt socialsikringsorgan for med et forsikringsorgan at foretage afregning i forbindelse med virksomhed udoevet til fordel for socialforsikrede , skal denne medlemsstat i tilfaelde af , at udfoerelse af tjenesteydelser medfoerer rejser for den begunstigede , fritage medlemsstaters statsborgere , der er etableret i en anden medlemsstat , for at opfylde dette krav .

Den begunstigede skal dog forud , eller i hastende tilfaelde efterfoelgende , underrette dette organ om sin tjenesteydelse .

C . Faellesbestemmelser om etableringsretten og om fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 13

Saafremt der i en medlemsstat , som er vaertsland , findes bestemmelser om benyttelsen af den erhvervstitel , der hoerer til en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed , benytter statsborgere fra de oevrige medlemsstater , som opfylder de i artikel 2 og 4 fastsatte betingelser , den erhvervstitel i vaertsmedlemsstaten , som i denne stat svarer til deres uddannelsesniveau , og goer brug af forkortelsen for denne titel .

Artikel 14

Saafremt en medlemsstat , der er vaertsland , af sine egne statsborgere kraever aflaeggelse af ed eller et hoejtideligt loefte for adgang til eller udoevelse af en af de i artikel 1 omhandlede former for virksomhed , og saafremt udformningen af denne ed eller dette loefte ikke er brugbar for statsborge fra de oevrige medlemsstater , drager vaertsmedlemsstaten omsorg for , at en passende og daekkende udforming kan forelaegges for de paagaeldende .

Artikel 15

1 . Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at goere det muligt for de begunstigede at faa oplysning om sundheds - og sociallovgivningen samt i givet fald om de erhvervsetiske regler i den medlemsstat , der er vaertsland .

I dette oejemed kan de oprette informationskontorer , hvor de begunstigede kan faa de noedvendige oplysninger . I tilfaelde af etablering kan vaertsmedlemsstaterne forlange , at de paagaeldende optager forbindelse med disse kontorer .

2 . Medlemsstaterne kan oprette de i stk . 1 omhandlede kontorer i tilknytning til de kompetente myndigheder og organer , som de udpeger inden for den i artikel 19 , stk . 1 , fastsatte frist .

3 . Medlemsstaterne drager omsorg for , at de begunstigede i deres egen og i deres patienters interesse i givet fald opnaar de sprogkundskaber , der er noedvendige for udoevelsen af deres erhvervsmaessige virksomhed i den medlemsstat , der er vaertsland .

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Den medlemsstat , der er vaertsland , kan i tilfaelde af begrundet tvivl af en anden medlemsstats kompetente myndigheder kraeve en bekraeftelse paa aegtheden af de eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser , som er udstedt i denne medlemsstat og omhandlet i kapitel II og III , samt en bekraeftelse paa , at den begunstigede opfylder alle de i direktiv 77/453/EOEF fastsatte uddannelsesbetingelser .

Artikel 17

Medlemsstaterne udpeger inden for den i artikel 19 , stk . 1 , fastsatte frist de myndigheder og organer , der er bemyndiget til at udstede eller modtage de eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser samt de dokumenter og oplysninger , som er omhandlet i dette direktiv , og underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen herom .

Artikel 18

Dette direktiv finder ligeledes anvendelse paa statsborgere i medlemsstaterne , som i overensstemmelse med forordning ( EOEF ) nr . 1612/68 som loenmodtagere udoever eller agter at udoeve en af de i artikel 1 naevnte former for virksomhed .

Artikel 19

1 . Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden to aar efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter , som de udsteder paa det omraade , der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 20

Saafremt der ved gennemfoerelsen af dette direktiv skulle opstaa stoerre vanskeligheder for en medlemsstat inden for saerlige omraader , undersoeger Kommissionen disse vanskeligheder i samarbejde med denne stat og indhenter udtalelse fra det udvalg af hoejere embedsmaend inden for sundhedsvaesenet , der er nedsat ved afgoerelse 75/365/EOEF ( 5 ) , aendret ved afgoerelse 77/455/EOEF ( 6 ) .

Kommissionen fremsaetter i givet fald hensigtsmaessige forslag for Raadet .

Artikel 21

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Luxembourg , den 27 . juni 1977 .

Paa Raadets vegne

J . SILKIN

Formand

( 1 ) EFT nr . C 65 af 5 . 6 . 1970 , s . 12 .

( 2 ) EFT nr . C 108 af 26 . 8 . 1970 , s . 23 .

( 3 ) Se side 8 i denne Tidende .

( 4 ) EFT nr . L 257 af 19 . 10 . 1968 , s . 2 .

( 5 ) EFT nr . L 167 af 30 . 6 . 1975 , s . 19 .

( 6 ) Se side 13 i denne Tidende .