++++

RAADETS DIREKTIV

af 17 . december 1973

om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende motordrevne koeretoejers indre indretning ( kabinens indre , bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganers udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saedebagsider )

( 74/60/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til Kommissionens forslag ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

De tekniske forskrifter , som motorkoeretoejer skal opfylde i henhold til de enkelte staters lovgivning , vedroerer bl.a . det indre udstyr til foererens og passagerernes sikkerhed ;

disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat ; det er derfor noedvendigt , at alle medlemsstater - enten ved siden af eller i stedet for deres nuvaerende forskrifter - gennemfoerer ensartede bestemmelser navnlig med henblik paa , at EOEF-standardtypegodkendelse i overensstemmelse med Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil ( 3 ) kan anvendes for enhver type af koeretoejer ;

faelles forskrifter vedroerende indvendige foererspejle er fastsat i Raadets direktiv af 1 . marts 1971 ( 4 ) , og det vil vaere hensigtsmaessigt ligeledes at udarbejde faelles forskrifter gaeldende for kabinens indre , betjeningsorganernes udformning , taget , ryglaenene og bagsiden af saederne ; desuden vil der senere blive udstedt andre forskrifter om den indre indretning isaer for saa vidt angaar sikkerhedsselers forankring , saeders forankring , nakkestoetter , beskyttelse af foereren mod styreapparatet og identifikation af betjeningsorganerne ;

de harmoniserede forskrifter boer mindske risikoen for eller alvoren af eventuelle beskadigelser som foerer og passagerer i motordrevne koeretoejer kan blive ofre for , og derigennem oege faerdselssikkerheden i hele Faellesskabsomraadet ;

det er hensigtsmaessigt i det vaesentlige at basere de tekniske forskrifter paa indholdet af de , der er fastsat af FN's oekonomiske Kommission for Europa i dens regulativ nr . 21 ( " Ensartede forskrifter for godkendelse af koeretoejer , hvad angaar deres indre indretning " ) bilagt overenskomsten af 20 . marts 1958 om indfoerelse af ensartede vilkaar for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkoeretoejer ,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Ved koeretoej forstaas i dette direktiv alle motordrevne koeretoejer af kategori M1 ( defineret i bilag I til direktiv af 6 . februar 1970 ) , der er bestemt til faerdsel paa vej og som har mindst 4 hjul og en konstruktivt bestemt maximalhastighed paa mere end 25 km/t .

Artikel 2

Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national typegodkendelse paa grund af den indvendige udformning af kabinen for saa vidt angaar :

- kabinens indre bortset fra indvendige foererspejle ,

- betjeningsorganernes udformning ,

- tag eller skydetag ,

- ryglaen og saedernes bagside ,

hvis disse svarer til de forskrifter , der er fastsat i bilagene .

Artikel 3

Medlemsstaterne kan ikke naegte eller forbyde salg , registreting , ibrugtagning eller anvendelse af koeretoejer paa grund af :

- kabinens indre bortset fra indvendige foererspejle ,

- betjeningsorganernes udformning ,

- tag eller skydetag ,

- ryglaen og saedernes bagside ,

hvis disse svarer til de forskrifter , der er fastsat i bilagene .

Artikel 4

Den medlemsstat , som har meddelt standardtypegodkendelse , traeffer de noedvendige foranstaltninger for at holde sig underrettet om enhver aendring i en bestanddel eller et karakteristikum , der omhandles i bilag I , punkt 2.2 . Det kompetente myndigheder i denne medlemsstat afgoer om de aendrede koeretoej skal underkastes nye proever og en ny proeverapport udarbejdes . Viser proeverne , at dette direktivs forskrifter ikke er overholdt , kan aendringen ikke godkendes .

Artikel 5

De aendringer , som er noedvendige for at tilpasse bilagenes forskrifter til de tekniske fremskridt , vedtages i overensstemmelse med den procedure , der er fastlagt i artikel 13 i Raadets direktiv af 6 . februar 1970 vedroerende tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil .

Artikel 6

1 . Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden 18 maaneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne tilstiller Kommissionen ordlyden af vigtigere nationale bestemmelser , som fastsaettes paa det omraade , der omfattes af dette direktiv .

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 17 . december 1973 .

Paa Raadets vegne

I . NOERGAARD

Formand

( 1 ) EFT nr . C 112 af 27 . 10 . 1972 , s . 14 .

( 2 ) EFT nr . C 123 af 27 . 11 . 1972 , s . 32 .

( 3 ) EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 , s . 1 .

( 4 ) EFT nr . L 68 af 22 . 3 . 1971 , s . 1 .

BILAG I ( 1 )

DEFINITIONER , ANSOEGNING OM EOEF-STANDARDTYPE-GODKENDELSE OG SPECIFIKATIONER

( 1 . )

2 . DEFINITIONER

I dette direktiv forstaas

( 2.1 . )

2.2 . ved " koeretoejstype " hvad angaar den indre indretning ( kabinens indre bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganers udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saede-bagsider ) , motordrevne koeretoejer , der ikke frembyder vaesentlige indbyrdes forskelle med hensyn til :

2.2.1 . former eller materialer , der indgaar i kabinens indre ,

2.2.2 . betjeningsorganers udformning ,

2.3 . ved " referenceomraadet " , det omraade , hovedet kan ramme saaledes som det er defineret i bilag II bortset fra :

2.3.1 . den flade der er begraenset af en fremadrettet horisontalprojektion af en cirkel som omskriver den maksimale plads , som styreorganet optager foeroeget med er periferisk baand med en bredde paa 127 mm ; denne flade begraenses nedad af det vandrette plan , der tangerer styreorganets nedre kant i ligeud koerestilling ,

2.3.2 . den del af instrumentbraedtets overflade , der befinder sig mellem afgraensningen af den i punkt 2.3.1 omhandlede flade og koeretoejets naermeste indvendige sidevaeg . Denne flade begraenses nedad af det vandrette plan , der tangerer styreorganets nedre kant .

2.3.3 . forrudens sidestolper ,

2.4 . ved " instrumentbraedtets niveau " , den linje , der bestemmes af de lodrette tangenters kontaktpunkter paa instrumentbraedtet ,

2.5 . ved " tag " koeretoejets oevre del , som gaar fra overkanten af forruden til overkanten af bagruden og som afgraenses paa tvaers af sidevaeggenes oevre ramme ,

2.6 . ved " baeltelinjen " den linje , der bestemmes af de synlige nedre kontur af koeretoejets sideruder ,

2.7 . ved " cabriolet " et koeretoej , som i visse udformninger ikke frembyder noget andet fasts strukturelt element over baeltelinjen end forrudens stolper eller sikkerhedsboejler ,

2.8 . ved " koeretoej med oplukkeligt tag " et koeretoej paa hvilket kun taget eller en del deraf kan foldes tilbage eller aftages , og saaledes at de baerende elementer over koeretoejets baeltelinje fortsat er til stede .

3 . ANSOEGNING OM EOEF-STANDARDTYPE-GODKENDELSE

3.1 . Ansoegning om EOEF-godkendelse af en koeretoejstype skal fremsendes af koeretoejets fabrikant eller dennes befuldmaegtigede .

3.2 . Ansoegningen skal ledsages af de nedenfor naevnte dokumenter i 3 eksemplarer og med foelgende angivelser : detaljeret beskrivelse af koeretoejstypen efter punkt 2.2 . ledsaget af et fotografi eller et -exploded view " af kabinens indre . Numrene og eller de symboler , der identificerer koeretoejstypen , skal angives .

3.3 . Til den proeveanstalt , som udfoerer undersoegelsen , skal der leveres .

3.3.1 . efter fabrikantens valg enten et koeretoej , der er repraesentativt for den type , der skal godkendes , eller den eller de dele af koeretoejet , som betragtes som vaesentlige for de kontrolproever og undersoegelser , der omhandles i dette direktiv ,

3.3.2 . paa opfordring af ovennaevnte proeveanstalt visse komponenter og visse proever af anvendte materialer .

( 4 . )

5 . SPECIFIKATIONER

5.1 . Forreste indre dele af kabinen over instrumentbraaedtets niveau . Foran forsaedernes H-punkter og med undtagelse af sidedoerene .

5.1.1 . Det i punkt 2.3 definerede referenceomraade boer ikke udvise hverken farlige ujaevnheder eller skarpe kanter , som kan foroege risikoen for eller alvoren af passagerernes kvaestelser . I saerlig grad anses de i punkterne 5.1.2 til 5.1.6 naevnte dele som tilfredsstillende , hvis de svarer til forskrifterne i de naevnte punkter .

5.1.2 . De dele af koeretoejet , som er anbragt i referenceomraadet , skal vaere energiabsorberende saaledes , som det er specificeret i bilag III . De dele , der ikke hoerer til instrumentbraedtet , og som er anbragt mindre end 10 cm fra glasflader tages ikke i betragtning ; dele anbragt i referenceomraadet , og som samtidig opfylder foelgende to betingelser er heller ikke taget i betragtning :

- hvis pendulet under proeven foretaget efter forskrifterne i bilag III stoeder mod dele anbragt uden for referenceomraadet ;

- hvis disse dele er anbragt mindre end 10 cm fra de ramte dele , som befinder sig uden for referenceomraadet , naar denne afstand maales paa overfladen af referenceomraadet ;

eventuelle metalbeslag , som tjener til forstaerkning boer ikke have fremspringende kanter .

5.1.3 . Den nedre kant af instrumentbraedtet , skal i tilfaelde af , at den ikke opfylder betingelserne i punkt 5.1.2 afrundes , og rundingens radius maa ikke vaere mindre end 19 mm .

5.1.4 . Knapper , haandtag o.l . af haarde materialer , der danner et fremspring som angivet i bilag V paa 3,2 mm til 9,5 mm i forhold til instrumentbraedtet , skal have et arealtvaersnit paa mindst 2 cm2 , maalt 2,5 mm fra det mest fremspringende punkt og have afrundede kanter med en krumningsradius paa mindst 2,5 mm .

5.1.5 . Hvis disse dele rager mere end 9,5 mm ud fra overfladen af instrumentbraedtet maa de vaere af en saadan beskaffenhed og udformning , at de under paavirkning af en fremadrettet vandret kraft i laengderetningen paa 37,8 daN , frembragt ved hjaelp afen donkraft med plan ende med en diameter paa hoejst 50 mm trykkes ind i overfladen af instrumentbraedtet , indtil at de ikke rager mere end 9,5 mm frem eller loesnes . I sidste tilfaelde maa der ikke vaere efterladt fremspring paa over 9,5 mm . Et tvaersnit i en afstand af hoejst 6,5 mm fra det mest fremtraedende punkt skal have en overflade paa mindst 6,50 cm2 .

5.1.6 . Ved alle fremspring af en komponent af bloedt materiale af en haardhed paa mindre end 50 shore A anbragt paa en haard stoette , gaelder forskrifterne i punkterne 5.1.4 og 5.1.5 kun for den haarde stoette .

5.2 . Forreste indre dele af kabinen under instrumentbraedtets niveau og foran forsaedernes H-punkter med undtagelse af sidedoerene og pedalerne .

5.2.1 . Med undtagelse af pedalerne og deres ophaeng saavel som de dele som ikke kan beroeres af det i bilag IV beskrevne apparat og som anvendes efter den fremgangsmaade , der er angivet i dette bilag , skal de i punkt 5.2 naevnte dele overholde forskrifterne i punkterne 5.1.4 til 5.1.6 .

5.2.2 . Haandbremsegrebet skal , naar det er placeret paa instrumentbraedtet eller under dette , vaere indrettet saaledes at man , naar det er i hvilestilling , ikke rammer det i tilfaelde af frontalt sammenstoed . Hvis denne betingelse ikke opfyldes , skal grebets overflade tilfredsstille kravene i punkt 5.3.2.3 .

5.2.3 . Hylder og lignende dele skal vaere af en saadan beskaffenhed , at de faste dele ikke har fremspringende kanter og herudover opfylde en af foelgende to betingelser .

5.2.3.1 . Den del , der vender mod koeretoejets indre skal have en overflade af en hoejde paa mindst 25 mm og kanterne skal vaere afrundede med en radius paa mindst 3,2 mm . Denne overflade skal yderligere vaere af - eller daekket af - et energiabsorberende materiale , som beskrevet i bilag III , idet anslaget foretages i den vandrette laengderetning .

5.2.3.2 . Hylder og andre lignende dele skal under virkningen af en fremadrettet vandret kraft i laengderetningen paa 37,8 daN , udoever ved hjaelp af en cylinder med lodret akse og en diameter paa 110 mm loesnes , braekke eller sammentrykkes i betydelig grad uden at der opstaar farlige dele og uden at hyldekanterne har farlige afslutninger . I alle tilfaelde skal denne kraft rettes mod hyldens og andre lignende deles mest modstandsdygtige omraader .

5.2.4 . Naar ovennaevnte dele omfatter en komponent af et materiale af mindre haardhed end 50 shore A anbragt paa en haard stoette gaelder forskrifterne ovenfor , med undtagelse af de , der vedroerer energioptagelsen jaevnfoer bilag III , kun for den haarde stoette .

5.3 . Andre indvendige dele af kabinen beliggende foran det tvaergaaende plan der bestemmes af dukkens referencelinje , naar dukken er anbragt paa bagsaederne .

5.3.1 . Anvendelsesomraade

Forskrifterne i punkt 5.3.2 anvendes paa haandtag , -greb og betjeningsknapper , saavel som paa enhver anden fremspringende genstand som ikke omhandles i punkterne 5.1 og 5.2 .

5.3.2 . Forskrifter

Hvis de dele der er omtalt i punkt 5.3.1 , er anbragt saaledes at de kan rammes af koeretoejets passagerer , skal de opfylde forskrifterne i punkterne 5.3.2.1 til 5.3.4 . Som dele , der kan rammes af passagererne betragtes saadanne , som kan beroeres af en kugle med en diameter paa 165 mm og hvis de er placerede over forsaedernes H-punkt foran det tvaergaaende plan der bestemmes af dukkens referencelinje , naar dukken er anbragt paa bagsaederne og uden for de omraader som er defineret i 2.3.1 og 2.3.2 .

5.3.2.1 . Deres overflader skal afsluttes af afrundede kanter med en krumningsradius paa ikke under 3,2 mm .

5.3.2.2 . Haandtag og knapper til betjeningen skal vaere af en saadan beskaffenhed og udformning , at fremspringet i den mest ugunstige stilling under virkning af en fremadrettet kraft paa 37,8 daN i vandret laengderetning bliver formidsket til en hoejde af hoejst 25 mm over instrumentbraedtets overflade eller loesnes eller sammentrykkes ; i disse to tilfaelde maa der ikke vaere efterladt farlige fremspring ; hvad angaar betjeningshaandtagene til vinduerne er det tilladt at deres fremspring formindskes til hoejst 35 mm over vaeggens overflade .

5.3.2.3 . Naar haandbremsegrebet befinder sig i loesnet stilling og gearstangen i et fremadgear skal de , hvor de end er anbragt , bortset fra omraaderne defineret i punkterne 2.3.1 og 2.3.2 og omraaderne under H-punket's niveau paa forsaederne , have en overflade paa mindst 6,5 cm2 maalt i retvinklet tvaersnit paa den vandrette laengderetnin indtil en afstand af 6,5 mm fra den mest fremtraedende del ; krumningens radier maa ikke vaere mindre end 3,2 mm .

5.3.3 . Forskrifterne i punkt 5.3.2.3 . gaelder ikke for haandbremsegreb placeret paa gulvet , hvis hoejden af haandtaget i loesnet stilling er under et vandret plan der gaar igennem H-punktet ( se bilag IV ) .

5.3.4 . De andre dele af koeretoejets udrustning , der ikke er omtalt i de foregaaende punkter , saasom skinner til saederne , haandtag til indstilling af saeder eller ryglaen , oprulningsindretninger til sikkerhedsseler etc . , er ikke underkastet nogen forskrifter , hvis de er anbragt under et vandret plan gennem H-punktet for hver siddeplads , selv om passageren kan beroere de naevnte dele .

5.3.5 . Naar ovennaevnte dele omfatter en komponent af et materiale af en haardhed mindre end 50 shore A anbragt paa en haard stoette gaelder ovennaevnte forskrifter kun for den haarde stoette .

5.4 . Tag

5.4.1 . Anvendelsesomraade

5.4.1.1 . Forskrifterne i punkt 5.4.2 anvendes paa den indvendige side af taget .

5.4.1.2 . Dog anvendes de ikke paa de dele af taget , som ikke kan beroeres af en kugle med en diameter paa 165 mm .

5.4.2 . Forskrifter

5.4.2.1 . Den indvendige side af taget maa , i den del der er over eller foran passagererne , ikke have farlige ujaevnheder eller skarpe kanter med retning bagud eller nedad . Isaer maa bredden af fremspringende partier ikke vaere mindre end fremspringets maal nedad , og kanterne maa ikke frembyde en krumningsradius paa under 5 mm . Hvad saerligt angaar de faste afstivninger eller ribber maa de ikke fremvise stoerre fremspring nedad end 19 mm og de skal have en stroemlinjet form jaevnfoer bilag V .

5.4.2.2 . Hvis afstivningerne eller ribberne ikke tilfredsstiller kravene i punkt 5.4.2.1 skal de vaere daekket med et materiale , der kan optage energien , saaledes som det er specificeret i bilag III .

5.5 . Skydetag

5.5.1 . Forskrifter

5.5.1.1 . Foelgende forskrifter saavel som forskrifterne i punkt 5.4 vedroerende taget anvendes paa skydetaget , naar det er i lukket stilling .

5.5.1.2 . Derudover skal aabnings - og betjeningsapparaterne :

5.5.1.2.1 . vaere af en saadan beskaffenhed og udformning , at de i videst muligt omfang udelukker ufrivillig eller ubelejlig brug .

5.5.1.2.2 . have en , saavidt mulig , stroemlinjet form jaevnfoer bilag V : deres overflade skal afsluttes med afrundede kanter , hvis krumningsradier ikke er mindre end 5 mm ;

5.5.1.2.3 . vaere anbragt i hvilestilling i omraader , som ikke kan beroeres af en kugle med en diameter paa 165 mm . Hvis denne bestemmelse ikke kan overholdes skal abnings - og betjeningshaandtagene i hvilestilling enten vaere helt forsaenkede eller vaere af en saadan beskaffenhed og udformning af fremspringet under paavirkning af en kraft paa 37,8 daN i den anslagsretning , der er defineret i bilag III ved tangenten til hovedets bane , formindskes til hoejst 25 mm jaevnfoer bilag V , i forhold til den overflade paa hvilken indretningerne er anbragt , eller disse indretninger skal loesnes ; i sidste tilfaelde maa der ikke vaere efterladt farlige fremspring .

5.6 . Cabriolets og koeretoejer med oplukkeligt tag

5.6.1 . Hvad angaar carbiolets gaelder forskrifterne i punkt 5.4 kun for undersiden af sikkerhedsboejlernes oevre dele og den oevre del af forruderammerne .

5.6.2 . Koeretoejer med oplukkeligt tag er underkastet forskrifterne i punkt 5.5 der gaelder for koeretoejer med skydetag .

5.7 . Saedehagsiderne

5.7.1 . Forskrifter

5.7.1.1 . Overfladen af saedebagsiderne maa ikke frembyde hverken farlige ujaevnheder eller skarpe kanter , som kan foroege risikoen for eller farligheden af passagerernes beskadigelser .

5.7.1.2 . Med forbehold af betingelserne i punkterne 5.7.1.2.1 , 5.7.1.2.2 og 5.7.1.2.3 skal den del af forsaedets ryglaen som befinder sig i hovedets anslagsomraade , defineret i bilag II vaere i stand til at optage energien som beskrevet i bilag III . For at bestemme hovedets anslagsomraade skal forsaederne , hvis de er regulerbare , vaere i den bageste koerestilling og saedernes indstillelige ryglaen indstillet paa den haeldning , der er saa taet som muligt ved 25 * medmindre fabrikanten angiver noget andet .

5.7.1.2.1 . Ved adskilte forsaeder straekker anslagsomraadet for bagsaedepassagerernes hoveder sig over 10 cm paa hver side af saedets midterlinje paa den bageste oevre del af ryglaenet .

5.7.1.2.1.a ( 2 ) Ved saeder forsynet med nakkestoette skal hvert forsoeg udfoeres med nakkestoetten i laveste position og paa et punkt der befinder sig paa den lodrette linje , der gaar gennem nakkestoettens centrum .

5.7.1.2.1.b ( 2 ) For en saedekonstruktion der anvendes i flere karosserityper skal anslagsomraadet bestemmes i et koeretoej af en type hvor den bageste koerestilling findes at vaere den ugunstigste blandt de typer , der kommer i betragtning ; det anslagsomraade , der bestemmes paa denne maade vil blive anset for tilfredsstillende for de andre typer .

5.7.1.2.2 . Ved udelte forsaeder omfatter anslagsomraadet punkterne imellem de lodrette langsgaaende planer som ligger i en afstand af 10 cm udenfor aksen af hver af de forudsete yderpladser . Aksen for hver yderplads paa et sammenhaengende forsaede skal angives af fabrikanten .

5.7.1.2.3 . I hovedets anslagsomraade uden for de graenser , der er fastsat i punkterne 5.7.1.2.1 til 5.7.1.2.2 skal saedets baerende dele polstres for at undgaa hovedets direkte kontakt med dele af konstruktionen , som i disse omraader skal have en krumningsradius paa mindst 5 mm . Disse dele anses ligeledes for tilfredsstillende hvis de kan absorbere energien som angivet i bilag III .

5.7.2 . Naevnte forskrifter gaelder hverken for de bageste bagsaeder eller for saeder der vender sidelaens eller bagud , eller forsaeder med ryggen mod hinanden eller klapsaeder eller midlertidige saeder . Naar saederne , nakkestoetterne og deres stoetter omfatter dele , der er daekket af et materiale med en haardhed paa under 50 shore A , gaelder ovennaevnte forskrifter , med undtagelse af de , der vedroerer energiabsorption jaevnfoer bilag III , kan for de haarde dele .

5.8 . Forskrifterne i punkt 5 finder anvendelse paa udstyr , der ikke et omtalt i de foregaaende punkter , og som kan rammes af passagererne efter de fremgangsmaader der er foreskrevet i punkterne 5.1 til 5.7 alt efter hvor udstyret er anbragt . Naar de dele af dette udstyr , som kan rammes , er fremstillet af et materiale med en haardhed under 50 shore A anbragt paa en haard stoette , finder forskrifterne kun anvendelse paa de haarde stoetter .

( 6 . )

( 7 . )

( 8 . )

( 9 . )

( 1 ) Bilagenes tekst er baseret paa teksten i F.N.'s oekonomiske Kommission for Europas regulativ nr . 21 ; saerlig er opdelingen i punkter den samme . Hvis derfor et punkt i regulativ nr . 21 ikke er medtaget i dette direktiv , angives dets nummer for fuldstaendighedens skyld i parentes .

( 2 ) Disse punkter figurerer ikke i regulativ nr . 21 .

BILAG II

BESTEMMELSE AF HOVEDETS ANSLAGSOMRAADE

1 . Hovedets anslagsomraade omfatter alle overflader , der ikke er af glas i et koeretoejs indre - og som kan komme i statisk kontakt med et kugleformet hoved paa 165 mm i diameter og som udgoer en del af et maaleapparat i hvilket maalet fra hofteleddet til issen er trinloest regulerbart fra 736 mm til 840 mm .

2 . Til denne bestemmelse skal foelgende fremgangsmaade eller dens grafiske aekvivalent anvendes :

2.1 . Maaleapparatets led skal til hver siddeplads , beregnet af fabrikanten , anbringes paa foelgende maade :

2.1.1 . for forsaeder , der er regulerbare i laengderetningen

2.1.1.1 . til H-punktet ( se bilag IV ) og

2.1.1.2 . til et punkt beliggende 127 mm vaendret foran H-punktet og i en hoejde , der fremkommer ved variation i hoejden af H-punktet svarende til en forskydning fremefter paa 127 mm eller til en hoejde paa 19 mm .

2.1.2 . ved saeder der ikke kan reguleres i laengderetningen , til vedkommende saedes H-punkt .

2.2 . For hver af de maalinger af afstanden mellem leddet og issen , som forsoegsapparatet og koeretoejets indre dimensioner tilsammen muliggoer , skal man bestemme alle kontaktpunkter under den nedre kant af vindskaermen og foran H-punktet .

2.3 . Hvis der ikke er noget beroeringspunkt ved indstilling indenfor ovennaevnte graenser med maaleapparatet i lodret stilling , skal man bestemme mulige kontaktpunkter ved at dreje maaleapparatet fremad og nedad , idet det beskriver alle buer i de lodrette planer indtil 90 * fra koeretoejets langsgaaende lodrette plan igennem H-punktet .

3 . Kontaktpunkterne er de punkter som beroeres af apparatets hoved i koeretoejets indre . Bevaegelsen nedad begraenses af den stilling i hvilken hovedet tangerer et vandret plan beliggende 25,4 mm over H-punktet .

BILAG III

FREMGANGSMAADE TIL AFPROEVNING AF ENERGIABSORBERENDE MATERIALER

1 . OPSTILLING , AFPROEVNINGSAPPARAT OG FREMGANGSMAADE

1.1 . Opstilling

1.1.1 . Den komponent , der er fremstillet af et energiabsorberende stof monteres og afproeves paa den baerende del , paa hvilken den er indbygget i koeretoejet . Det er at foretraekke , at forsoeget udfoeres direkte paa karosserier , naar dette er muligt . Denne baerende del , eller karosseriet fastgoeres solidt til proevebaenken paa en saadan maade , at den ikke kan flytte sig ved slagets virkning .

1.1.2 . Paa anmodning fra fabrikanten kan komponenten dog monteres paa et beslag som svarer til indbygningen i koeretoejet , forudsat at helheden af komponent og beslag har den samme geometriske opstilling , en ikke mindre stivhed og en absorberende evne som ikke er stoerre end den virkelige helhed af komponent og baerende del .

1.2 . Afproevningsapparatur

1.2.1 . Dette bestaar af et pendul hvis drejelige akse understoettes af kuglelejer og hvis reducerede masse ( 1 ) i sit anslagscentrum er 6,8 kg . Den nedre ende af pendulet bestaar af et haardt hoved paa 165 mm i diameter , hvis centrum er sammenfaldende med pendulets anslagscentrum .

1.2.2 . Hovedet er forsynet med to accelerationsmaalere og en hastighedsmaaler som kan maale i slagets retning .

1.3 . Registreringsapparatur

Det anvendte registreringsapparatur skal tillade maaltagning med foelgende noejagtighed :

1.3.1 . acceleration :

- noejagtighed : = 5 % af den virkelige vaerdi

- frekvensomraade : indtil 1 000 Hz

- tvaergaaende foelsomhed : < 5 % af det laveste punkt paa skalaen

1.3.2 . hastighed :

- noejagtighed : = 2,5 % af den virkelige vaerdi

- foelsomhed : 0,5 km/t

1.3.3 . hovedets indtraegning i proevedelen :

- noejagtighed : = 5 % af den virkelige vaerdi

- foelsomhed : 1 mm

1.3.4 . tidsregistrering :

- apparaturet skal tillade registrering af forloebet i hele dets laengde med en tusindedel sekunds noejagtighed

- begyndelsen af sammenstoedet i det oejeblik hvor den foerste kontakt mellem hovedet og proeveemmet opstaar , skal afmaerkes i de optegnelser der skal anvendes til forsoegsanalysen .

1.4 . Proevemetode

1.4.1 . Paa alle anslagspunkter i proeverfladen er slagets retning defineret som tangenten til maaleapparatets hoveds bane , som defineret i bilag II .

1.4.2 . Naar vinklen mellem stoedets retning og den vinkelrette linje paa anslagspunktets flade er mindre end eller lig 5 * udfoeres proeven saaledes at tangenten til pendulets anslagscentrumsbane falder sammen med retningen defineret i 1.4.1 . Hovedet skal ramme proevegenstanden med en hastighed paa 24,1 km/t ; denne hastighed opnaas enten ved et enkelt fremdrivningsstoed eller ved hjaelp af en paamonteret fremdrivningsanordning .

1.4.3 . Naar vinklen mellem stoedets retning og den vinkelrette paa overfladen paa anslagsstedet er over 5 % kan forsoeget udfoeres paa den maade at tangenten til pendulets anslagscentrums bane falder sammen med den vinkelrette i anslagspunktet . Vaerdien af proevens hastighed skal da reduceres til vaerdien af den normale hastighedskomponent for den hastighed , der er foreskrevet i punkt 1.4.2 .

2 . RESULTATER

I proeverne udfoert efter ovenstaaende retningslinjer maa hovedets deceleration ikke overskride 80 g kontinuerligt i mere end 3 millisekunder . Den decelerationsvaerdi som skal anvendes er gennemsnittet af de to decelerationsmaaleres angivelser .

3 . TILSVARENDE FORSOEGSMETODER

3.1 . Tilsvarende forsoegsmetoder er tilladt under forudsaetning af at de resultater , der kraeves i punkt 2 kan opnaas .

3.2 . Det paahviler den , der anvender en anden metode end den der er beskrevet i punkt 1 at paavise dens tilsvarende vaerdi .

( 1 ) Pendulets reducerede masse m r forholder sig til pendulets totale masse m , i afstanden a mellem anslagscentret og den drejelige akse og i afstanden l mellem tyngdepunktet og den drejelige akse som formlen

m r = m l/a

BILAG IV

FREMSGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKTET OG KONTROL AF FORHOLDET MELLEM H-PUNKTET OG R-PUNKTET

1 . DEFINITION

1.1 . " H-punktet , som betegner en siddende persons position i karosseriet er skaeringspunktet mellem er lodret plan og den teoretiske drejeakse mellem ben og krop paa et menneske-legeme , der er repraesenteret ved en dukke .

1.2 . " R " -punktet eller saedets referencepunkt er det af fabrikanten angivne referencepunkt , som

1.2.1 . svarer til den bageste normale brugs-position , som er angivet af koeretoejets fabrikant for hvert af saedenne ,

1.2.2 . fremviser koordinater , der bestemmes i forhold til koeretoejets konstruktion ,

1.2.3 . svarer til den teoretiske beliggenhed af drejepunktet for krop ben ( " H " -punktet ) for en passager .

2 . BESTEMMELSE AF H-PUNKTERNE

2.1 . For hver siddeplads , som er angivet af fabrikanten , bestemmes der er H-punkt . Saafremt saederne i en raekke kan betragtes som ens ( baenk med ens siddeplader , ens saeder o.s.v . ) , bestemmes der kun et enkelt H-punkt for hver raekke saeder ved at anbringe den i punkt 3 omhandlede dukke paa en plads , der anses som typisk fer saederaekken . Denne plads er

2.1.1 . for den forreste raekkes vedkommende : foerersaedet

2.1.2 . for den eller de bageste raekkers vedkommende : en af yderpladserne

2.2 . Ved enhver bestemmelse af H-punktet anbringes det paagaeldende saede i den laveste og bageste normale brugsposition , som er angivet af fabrikanten . Hvis ryglaenet er indstilleligt , fastlaases det , hvis ikke andet er angivet af fabrikanten , paa en saadan maade , at den faktiske haeldningsvinkel mellem en lodret linje og af proevedukkens referencelinje , beskrevet i punkt 3 , ligger saa naer 25 * som muligt .

3 . BESKRIVELSE AF DUKKEN

3.1 . Der anvendes en tredimensionel dukke hvis vaegt og omfang svarer til en middelstor mands . Denne dukke er afbildet paa figurerne 1 og 2 i tillaeger til dette bilag .

3.2 . Dukken bestaar af :

3.2.1 . to dele hvoraf den ene forestiller ryggen og den anden kroppens saede forbundet med hinanden med et led , der kan drejes om en akse svarende til aksen mellem overkrop og laar . Denne akses projektion paa dukkens side er dukkens H-punkt ,

3.2.2 . to dele der forestiller benene , og som er drejelige i forhold til den del , der forestiller saedet ,

3.2.3 . to dele , der forestiller foedderne forbundet med benene med led , der forestiller anklerne ,

3.2.4 . desuden er delen , der forestiller saedet forsynet med en libelle der tillader kontrol af dets stilling paa tvaers ,

3.3 . lodder , der svarer til massen af hver enkelt legemsdel , er anbragt paa de tilsvarende tyngdepunkter for at bringe dukkens totalmasse op paa ca . 75,6 kg . Detaljerne vedroerende de forskellige masser gives i tabellen i figur 2 i tillaeget til dette bilag .

4 . DUKKENS ANBRINGELSE

Den tredimensionale dukke anbringes paa foelgende maade :

4.1 . Koeretoejet anbringes paa en vandret flade , og saederne indstilles som beskrevet i punkt 2.2 .

4.2 . Det saede , der skal afproeves , daekkes af et stykke stof , som skal goere det lettere at inbringe dukken korrekt .

4.3 . Dukken saettes paa det paagaeldende saede , saaledes at dens drejelige akse er vinkelret paa koeretoejets laengdesymmetriplan .

4.4 . Dukkens foedder anbringes paa foelgende maade :

4.4.1 . for forsaedernes vedkommende : saa libellen til kontrol af saedepartiets tvaerstilling viser vandret stilling ,

4.4.2 . for bagsaedernes vedkommende : saa foedderne saa vidt muligt beroerer forsaederne . Hvis foedderne derved kommer til at hvile paa dele af gulvet , der har forskellig hoejde , er det den fod , som foerst kommer i beroering med saedet foran , der tjener som reference , og den anden fod anbringes saaledes , at libellen til kontrol af saedepartiets tvaerstilling viser vandret stilling ;

4.4.3 . hvis H-punktet bestemmes for et midtersaede , skal foedderne anbringes med en fod paa hver side af kardantunnelen .

4.5 . Loedderne til laarene anbringes , saedepartiet stilles igen i vandret stilling , og saedepartiets lodder anbringes .

4.6 . Dukken frigoeres fra ryglaenet ved hjaelp af knaeledakslen , og dukkens ryg boejes forover . Dukken saettes igen paa plads paa saedet , idet saedepartiet skubbes saa langt bagud , at der maerkes modstand ; derefter rettes dukkens ryg igen bagud mod ryglaenet .

4.7 . Dukken paavirkes to gange med en vandret kraft paa ca . 10 * 1 daN . Kraftens retning og paavirkningspunkt er angivet ved en sort pil paa fig . 2 i tillaeget .

4.8 . Lodderne paa hoejre og venstre side og derefter kroplodderne anbringes . Dukkens tvaerlibelle skal fortsat vise vandret stilling .

4.9 . Under bibeholdelse af libellens vandrette stilling boejes dukkens ryg fremover , indtil kroplodderne befinder sig over H-punktet , for paa denne maade at udelukke enhver friktion mod ryglaenet .

4.10 . Dukkens ryg rettes forsigtigt bagud , indtil den er endeligt anbragt . Tvaerlibellen skal vise vandret stilling . Er dette ikke tilfaeldet , maa den ovenfor beskrevne fremgangsmaade gentages .

5 . RESULTATER

5.1 . Naar dukken er anbragt i overensstemmelse med ovennaevnte punkt 4 , bestemmes forsaedets H-punkt af H-punktet paa dukken .

5.2 . Hver af H-punktets koordinater maales med den stoerst mulige noejagtighed . Det gaelder ogsaa for koordinaterne for karakteristiske og veldefinerede punkter i kabinen . Disse punkters projektion paa et lodret laengdeplan overfoeres til en grafisk gengivelse .

6 . KONTROL AF R-PUNKTETS OG H-PUNKTETS RELATIVE BELIGGENHED

6.1 . Resultaterne af de maalinger , der er forudset i punkt 5.2 for H-punktet , skal sammenlignes med R-punktets koordinater som angivet af fabrikanten af koeretoejet .

6.2 . Bestemmelsen af forholdet mellem de to punkter betragtes som tilfredsstillende for den paagaeldende siddestilling , hvis H-punktets koordinater befinder sig inden for et rektangel i laengderetningen , hvis vandrette og lodrette sider er henholdsvis 30 og 20 mm , og hvis diagonalernes skaeringspunkt befinder sig paa R-punktet .

Forudsat at dette er tilfaeldet , bruges R-punktet til proeven og om noedvendigt tilpasses dukken , for at H-punktet falder sammen med R-punktet .

6.3 . Hvis H-punktet ikke befinder sig i rektangelen defineret i punkt 6.2 , foretages to andre bestemmelser af H-punktet ( tre bestemmelser i alt ) . Hvis to af tre punkter defineret saaledes befinder sig i rektangelen , kan resultatet af forsoeget betragtes som tilfredsstillende .

6.4 . Hvis to af tre saaledes bestemte punkter er uden for rektangelen , anses resultatet af forsoeget som ikke tilfredsstillende .

6.5 . Saafremt den i punkt 6.4 beskrevne situation opstaar , eller kontrollen ikke kan gennemfoeres , fordi fabrikanten ikke har givet oplysninger om R-punktets beliggenhed , kan gennemsnittet af resultaterne af tre bestemmelser af H-punktet benyttes og betragtes som anvendeligt i alle de tilfaelde , hvor R-punktet er naevnt i dette direktiv .

6.6 . For at kontrollere R-punktet og H-punktets relative beliggenhed paa et servicekoeretoej erstattes den i punkt 6.2 naevnte rektangel af et kvadrat , hvis sider er 50 mm lange .

Tillaeg

Figur 1 og 2 : JFR . EFT

BILAG V

METODE TIL MAALING AF FREMSPRINGENDE DELE

1 . For at bestemme en forlaenget dels fremspring i forhold til det panel , hvorpaa den er paasat , forskubber man en kugle med en diameter paa 165 mm , idet man holder den i tangentiel beroering med panelet og den paagaeldende del .

Man betragter gradienten bestemt som forholdet

- mellem variationen " y " fra kuglens centrum vinkelret mod panelet

- og variationen " x " fra samme centrum i retningerne parallelle med panelet .

En form anses for at vaere stroemlinet , hvis gradienten svarende til den af dens retninger , som er vandret i laengderetningen , er under 1 .

Naar gradienten er stoerre end eller lig 1 , er der fremspring , og stoerrelsen af dette maales af stoerrelsen " y " .

Naar paneler , dele osv . er daekkede af materialer af en haardhed paa mindre end 50 shore , A ; boer fremgangsmaaden til bestemmelse af former og fremspring som ovenfor beskrevet ikke bringes i anvendelse foer efter fjernelsen af de naevnte materialer .

2 . Fremspring i form af knapper , udtraek osv . placerede i referenceomraadet maales ved hjaelp af foelgende anordning of forsoegsmetode :

2.1 . Anordning

2.1.1 . Anordningen til maaling af et fremspring bestaar af en model af et halvkugleformet hoved med en diameter paa 165 mm , i hvilket der befinder sig et glidestempel med en diameter paa 50 mm .

2.1.2 . De indbyrdes positioner af den flade forside paa stemplet og kanten af modelhovedet markeres paa en gradueret skala , paa hvilken en bevaegelig viser fastholder det stoerste maal , der fremkommer naar anordningen fjernes fra den undersoegte genstand . Maalekapaciteten boer vaere mindst 30 mm . Maaleskalaen boer vaere gradueret i halve millimetre . Referencefremspringens stoerrelse kan eventuelt vaere angivet paa denne .

2.1.3 . Fremgangsmaade ved justering :

2.1.3.1 . Stoet anordningen paa en plan overflade , saaledes at anordningens akse er vinkelret paa denne .

Naar stemplets forreste plane flade er i kontakt med overfladen , stilles skalaen paa nul .

2.1.3.2 . Anbring et forbindelsesstykke paa 10 mm mellem stemplets forreste plane flader og den stoettende overflade . Kontroller , at den bevaegelige viser angiver dette maal rigtigt .

2.1.4 . En model til anordning til maaling af fremspring gengives i figur 1 .

2.2 . Afproevningsmetode

2.2.1 . Traek stemplet tilbage , saaledes at der dannes et hulrum i modelhovedet og saet den bevaegelige viser i kontakt med stemplet .

2.2.2 . Anbring anordningen paa fremspringet , der skal maales med en kraft , der ikke overstiger 2 daN , saaledes at moedelhovedet er i kontakt med den stoerst mulige overflade paa det omgivende materiale .

2.2.3 . Skub stemplet frem , indtil det kommer i kontakt med det fremspring , der skal maales . Fremspringets maal aflaeses paa skalaen .

2.2.4 . Anbring modelhovedet saaledes , at man opnaar det maksimale fremspring . Notér maalet paa fremspringet .

2.2.5 . Hvis to eller flere betjeningsorganer er placeret saa taet , at de kan beroeres samtidig af stemplet eller af modelhovedet , skal de behandles saaledes :

2.2.5.1 . flere betjeningsorganer , der samtidig kan faa plads i hulrummet i modelhovedet behandels som ét fremspring .

2.2.5.2 . Naar en normal proeve hindres af modelhovedets kontakt med andre betjeningsorganer , boer disse fjernes og proeven fortsaettes uden disse . De skal derefter saettes paa plads og undersoeges efter tur , idet andre betjeningsorganer eventuelt fjernes for at lette proeven .

Tillaeg

Figur 1 : JFR . EFT

BILAG VI

APPARAT OG FREMGANGSMAADE TIL GENNEMFOERELSE AF PUNKT 5.2.1 I BILAG I

De dele ( knapper , haandtag osv . ) , som kan beroeres af det nedenfor beskrevne apparat og efter den angivne fremgangsmaade , betragtes som udsat for at blive ramt af passagerernes knae .

1 . Apparat

Apparatet er saaledes i snit : JFR . EFT

2 . Fremgangsmaade

Apparatet kan indtage alle stillinger under instrumentbraedtets niveau og saaledes at :

- planet XX' er parallelt med apparatets midterplan i laengderetningen

- aksen X kan drejes op og ned i en vinkel i forhold til det vandrette plan paa indtil 30 * .

3 . For at gennemfoere den omhandlede proeve skal alle materialer af en haardhed under 50 shore A fjernes .