++++

RAADETS DIREKTIV

af 26 . juli 1971

om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil

( 71/320/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det europaeiske Parlament , ( 1 )

under henvisning til udtalelse fra det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

De tekniske forskrifter , som motordrevne koeretoejer skal opfylde i henhold til de enkelte medlemsstaters lovgivning , omfatter bl . a . ogsaa bremseapparaterne for visse kategorier af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil ;

disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat ; derfor maa alle medlemsstater - enten ved siden af eller i stedet for deres nuvaerende ordning - gennemfoere ensartede bestemmelser , navnlig med henblik paa , at EOEF-standardtypegodkendelse i henhold til Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil ( 3 ) kan gennemfoeres for alle koeretoejstyper ;

de harmoniserede bestemmelser skal betrygge faerdselssikkerheden inden for hele Faellesskabets omraade ,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

1 . Ved koeretoejer forstaas i dette direktiv alle motordrevne koeretoejer med eller uden karosseri , med mindst 4 hjul og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed paa mere end 25 km/t , bestemt til faerdsel paa vej og omfattet af en af de nedenfor naevnte internationale kategorier , samt paahaengskoeretoejer dertil , med undtagelse af skinnekoeretoejer , landbrugstraktorer og -arbejdsredskaber samt andre arbejdsredskaber :

a ) Klasse M : Motorkoeretoejer til personbefordring med mindst 4 hjul eller med 3 hjul og en totalvaegt paa over 1000 kg :

- Klasse M1 : Koeretoejer til personbefordring med hoejst 8 siddepladser foruden foererens plads ;

- Klasse M2 : Koeretoejer til personbefordring med over 8 siddepladser forudens foererens plads og en totalvaegt paa indtil 5000 kg ;

- Klasse M3 : Koeretoejer til personbefordring med over 8 siddepladser foruden foererens plads og en totalvaegt paa over 5000 kg ;

b ) Klasse N : Motorkoeretoejer til godsbefordring med mindst 4 hjul eller med 3 hjul og en totalvaegt paa over 1000 kg ;

- Klasse N1 : Koeretoejer til godsbefordring med en totalvaegt paa indtil 3500 kg ;

- Klasse N2 : Koeretoejer til godsbefordring med en totalvaegt paa over 3500 kg indtil 12 tons ;

- Klasse N3 : Koeretoejer til godsbefordring med en totalvaegt over 12 tons ;

c ) Klasse O : Paahaengskoeretoejer ( herunder saettevogne ) :

- Klasse O1 : Paahaengskoeretoejer med en totalvaegt paa indtil 750 kg ;

- Klasse O2 : Paahaengskoeretoejer med en totalvaegt paa over 750 kg indtil 3500 kg ;

- Klasse O3 : Paahaengskoeretoejer med en totalvaegt paa over 3500 kg indtil 10 tons ;

- Klasse O4 : Paahaengskoeretoejer med totalvaegt over 10 tons ;

2 . Inden for klasse M anses leddelte koeretoejer , der bestaar af to ikke-adskillelige , men bevaegeligt sammenfoejede dele , som et enkelt koeretoej .

3 . Inden for klasserne M og N er den totalvaegt , der gaelder for en saettevognstraktor ved koeretoejets klassificering , den koereklare saettevognstraktors vaegt og den fra saettevognen til saettevognstraktoren overfoerte tilladte belastning samt i givet fald den tilladte vaegt af saettevognstraktorens last .

4 . For koeretoejer i klasse N anses som befordret gods ogsaa udrustning og installationer , som findes paa visse specielle koeretoejer , der ikke er bestemt til befordring af personer ( kranvogne , vaerkstedsvogne , reklamekoeretoejer o.s.v . ) .

5 . For saettevogne i klasse O er den totalvaegt , der gaelder ved koeretoejets klassicifering , akseltrykket eller summen af akseltrykkene for saettevognen , naar den er koblet til saettevognstraktoren og belaesset med den tilladte last .

Artikel 2

Medlemsstaterne kan ikke af grunde , der vedroerer bremseapparatet , naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af et koeretoej , naar dette koeretoej er udstyret med de i bilag I og VIII angivne bremseapparater , og disse opfylder forskrifterne i de naevnte bilag .

Artikel 3

Den medlemsstat , der har udstedt godkendelsen , traeffer de noedvendige foranstaltninger for at holde sig underrettet om enhver aendring , der vedroerer en konstruktionsdel eller en specifikation i henhold til bilag I , punkt 1.1 . De kompetente myndigheder i denne medlemsstat traeffer afgoerelse med hensyn til , om den aendrede prototype skal underkastes ny afproevning , og om der skal udarbejdes en ny testrapport . AEndringen godkendes ikke , hvis afproevningen viser , at bestemmelserne i dette direktiv ikke er overholdt .

Artikel 4

Indtil et saerligt direktiv , som indeholder en definition af " bybusser " , traeder i kraft , er saadanne koeretoejer , naar deres totalvaegt overstiger 10 tons , fortsat underkastet type IIa-proeven i henhold til bilag II .

Artikel 5

AEndringer , der er noedvendige for at tilpasse bilagenes bestemmelser til den tekniske udvikling , gennemfoeres i overensstemmelse med den fremgandsmaade , der er fastsat i artikel 13 i Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil .

Artikel 6

1 . Medlemsstaterne saetter de bestemmelser , der er noedvendige for at efterkomme dette direktiv i kraft inden 18 maaneder efter dets meddelelse og giver straks Kommissionen underretning herom .

2 . Bestemmelserne i punkt 2.2.1.4 . i bilag I finder fra 1 . oktober 1974 ogsaa anvendelse paa koeretoejer , der ikke er omfattet af klasserne M3 og N3 .

3 . Medlemsstaterne tilsender Kommissionen ordlyden af de vigtigste nationale retsforskrifter , som de udsteder paa det omraade , der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 26 . juli 1971 .

Paa Raadets vegne .

A . MORO

Formand

( 1 ) EFT nr . C 160 af 18 . 12 . 1969 , s . 7 .

( 2 ) EFT nr . C 100 af 1 . 8 . 1969 , s . 13 .

( 3 ) EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 , s . 1 .

BILAG I

DEFINITIONER OG KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER

1 . DEFINITIONER

1.1 . " Koeretoejstype efter bremseapparat "

Som " koeretoejstype efter bremseapparat " betegnes koeretoejer , mellem hvilke der ikke er vaesentlige forskelle ; saadanne forskelle kan saerligt vaere foelgende :

1.1.1 . for motorkoeretoejer

1.1.1.1 . koeretoejsklasse i henhold til artikel 1 i direktivet

1.1.1.2 . totalvaegt i henhold til punkt 1.14

1.1.1.3 . akseltrykfordeling

1.1.1.4 . konstruktivt bestemt maksimalhastighed

1.1.1.5 . bremseapparat af anden konstruktion , isaer tilstedevaerelsen af eller mangel paa udrustning til bremsning af et paahaengskoeretoej

1.1.1.6 . antal aksler og deres placering

1.1.1.7 . motortype

1.1.1.8 . antal gear og deres udvekslingsforhold

1.1.1.9 . drivakslens udvekslingsforhold

1.1.1.10 . daekdimensioner

1.1.2 . for paahaengskoeretoejer

1.1.2.1 . koeretoejsklasse i henhold til artikel 1 i direktivet

1.1.2.2 . totalvaegt i henhold til punkt 1.14

1.1.2.3 . akseltrykfordeling

1.1.2.4 . bremseapparat af anden konstruktion

1.1.2.5 . antal aksler og deres anbringelse

1.1.2.6 . daekdimensioner

1.2 . " Bremseapparat "

betegner en kombination af dele , hvis funktion er at nedsaette et koerende koeretoejs hastighed eller at bringe det til standsning eller at holde det standset , naar det allerede er standset ; denne funktion er uddybet i nedenstaaende stk . 2.1.2 . Bremseapparatet bestaar af betjeningsorganet , transmissionen og selve bremsen .

1.3 . " Variabel bremsning "

betegner en bremsning , hvorved inden for bremseapparatets normale betjeningsomraade , baade naar bremserne tilspaendes og slaekkes ,

- foereren til enhver tid ved paavirkning af betjeningsorganet kan oege eller mindske bremsekraften ,

- bremsekraften virker overensstemmende med paavirkningen af betjeningsorganet ( overensstemmende virkning ) ,

- det er let at opnaa en tilstraekkeligt fin trindeling af bremsekraften .

1.4 . " Betjeningsorgan "

betegner den komponent , der betjenes direkte af foereren ( eventuelt af en medhjaelper , naar der er tale om et paahaengskoeretoej ) , for at styre den fornoedne bremseenergi eller overfoere den til transmissionen , Denne energi kan hidroere fra foererens muskelkraft eller en anden energikilde styret af foereren eller eventuelt fra et paahaengskoeretoejs energikraft eller fra en kombination af disse forskellige former for energifrembringelse .

1.5 . " Transmissionen "

betegner den kombination af dele , der findes mellem betjeningsorganet og selve bremsen og forbinder disse med hinanden . Transmissionen kan vaere mekanisk , hydraulisk , pneumatisk , elektrisk eller blandet . Hvis bremsekraften helt eller delvis hidroerer fra en energikilde , der er uafhaengig af foereren , men styres af ham , anses energibeholderen som en del af bremsetransmissionen .

1.6 . " Bremse "

betegner den del af bremsespparatet , i hvilken de kraefter , der goer modstand mod koeretoejets bevaegelse , udvikles . Det kan vaere en friktionsbremse ( naar kraefterne skabes ved friktion mellem 2 til koeretoejet hoerende dele , der bevaeger sig i forhold til hinanden ) , en elektrisk bremse ( hvor kraefterne udvikles ved elektromagnetisk virkning mellem 2 til koeretoejet hoerende dele , der bevaeger sig i forhold til hinanden , men uden at vaere i beroering med hinanden ) , en vaeskebremse ( hvor kraefterne skabes ved virkningen af en vaeske , placeret mellem 2 til koeretoejet hoerende dele , der bevaeger sig i forhold til hinanden ) eller en motorbremse ( hvor kraefterne hidroerer fra en kunstig foroegelse af motorens bremsevirkning , der videregives til hjulene ) .

1.7 . " Forskelligartede bremseapparater "

er bremseapparater , mellem hvilke der er grundlaeggende forskelle ; saadanne forskelle kan saerligt vaere :

1.7.1 . apparater , der afviger fra hinanden paa grund af forskelligartede komponenter ;

1.7.2 . apparater , ved hvilke en vilkaarlig komponent er udfoert af forskellige materialer , eller hvis komponenter har en fra hinanden afvigende form eller stoerrelse ;

1.7.3 . apparater , hvis komponenter er forskelligt kombinerede .

1.8 . " Komponent af bremseapparat "

er en af de komponenter , der tilsammen udgoer hele bremseapparatet .

1.9 . " Kontinuert bremsning "

er bremsning af forbundne koeretoejer ved hjaelp af et apparat med foelgende kendetegn :

1.9.1 . et enkelt betjeningsorgan , som aktiveres variabelt fra foerersaedet ved en enkelt bevaegelse ;

1.9.2 . energien , der er paakraevet til at bremse koeretoejerne , frembringes af en og samme energikilde ( som kan vaere foererens muskelkraft ) ;

1.9.3 . bremseapparatet fremkalder samtidig eller korrekt forskudt bremsning af de enkelte med hinanden forbundne koeretoejer uden hensyn til deres indbyrdes stilling .

1.10 . " Semi-kontinuert bremsning "

er bremsning af forbundne koeretoejer ved hjaelp af et apparat med foelgende kendetegn :

1.10.1 . et enkelt betjeningsorgan , som aktiveres variabelt fra foerersaedet ved en enkelt bevaegelse ;

1.10.2 . energien , der er paakraevet til at bremse de med hinanden forbundne koeretoejer , hidroerer fra to saerskilte energikilder ( hvoraf den ene kan vaere foererens muskelkraft ) ;

1.10.3 . bremseapparatet fremkalder samtidig eller korrekt forskudt bremsning af de enkelte med hinanden forbundne koeretoejer uden hensyn til deres indbyrdes stilling .

1.11 . " Automatisk bremsning "

er bremsning , hvor paahaengskoeretoejet/paahaengskoeretoejerne bremses automatisk , naar de forbundne koeretoejer skilles , ogsaa ved brud paa tilkoblingen , uden at bremsevirkningen for den resterende del af de med hinanden forbundne koeretoejer ophaeves .

1.12 . " Paaloebsbremsning "

er bremsning ved udnyttelse af de kraefter , der udvikles ved , at paahaengskoeretoejet bevaeger sig frem mod det traekkende koeretoej .

1.13 . " Belaesset koeretoej "

er , medmindre andet er angivet , et koeretoej der er laesset op til totalvaegten .

1.14 . " Totalvaegt "

er den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalvaegt ( denne kan vaere hoejere end den af de nationale myndigheder fastsatte " tilladte totalvaegt " ) .

2 . KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER

2.1 . Almindelige forhold

2.1.1 . Bremseapparat

2.1.1.1 . Bremseapparatet skal vaere saaledes konstrueret og indbygget , at koeretoejet ved normal anvendelse trods de optraedende vibrationer opfylder forskrifterne i dette direktiv .

2.1.1.2 . I saerdeleshed skal bremseapparatet vaere saaledes konstrueret og indbygget , at det er modstandsdygtigt over for de under driften optraedende korrosions - og aeldningsfaenomener .

2.1.2 . Krav til bremseapparatet

Det i punkt 1.2 . beskrevne bremseapparat skal opfylde foelgende krav :

2.1.2.1 . Driftsbremse

Driftsbremsen skal tillade kontrol af koeretoejets bevaegelse og en sikker , hurtig og effektiv standsning af koeretoejet under alle belaesningsforhold og ved enhver hastighed samt paa en hvilken som helst haeldning , hvor koeretoejet anvendes . Bremsningens virkning skal vaere variabel . Foereren skal kunne frembringe bremsevirkningen fra foerersaedet uden at flytte haenderne fra styreorganet .

2.1.2.2 . Hjaelpebremse

Hjaelpebremsen skal kunne standse koeretoejet inden for en rimelig afstand , hvis driftsbremsen svigter . Dens virkning skal vaere variabel . Foereren skal kunne frembringe bremsevirkningen fra foerersaedet og samtidig med mindst en haand beholde kontrollen over styreorganet . Med hensyn til denne bestemmelse gaas der ud fra , at der ikke ved driftsbremsningen kan optraede mere end én mangel samtidig .

2.1.2.3 . Parkeringsbremse

Parkeringsbremsen skal kunne holde koeretoejet stationaert paa haeldende grund , ogsaa naar foereren er fravaerende , idet de virksomme bremseelementer fastholdes i bremsestilling ved en anordning med rent mekanisk virkning . Foereren skal under forbehold af de for paahaengsvogne gaeldende bestemmelser i punkt 2.2.2.10 kunne frembringe bremsevirkningen fra foerersaedet .

2.2 . Bremseapparaternes egenskaber

2.2.1 . Koeretoejer i klasserne M og N

2.2.1.1 . Et koeretoejs bremseapparat skal som helhed opfylde de for driftsbremsen , hjaelpebremsen og parkeringsbremsen gaeldende betingelser .

2.2.1.2 . Driftsbremse , hjaelpebremse og parkeringsbremse kan have faelles komponenter , forudsat at de opfylder nedenstaaende forskrifter :

2.2.1.2.1 . Der skal vaere mindst 2 af hinanden uafhaengige betjeningsorganer , der med lethed kan naas fra foerersaedet , ogsaa naar foereren benytter sikkerhedssele .

2.2.1.2.2 . Driftsbremsens betjeningsorgan skal vaere adskilt fra betjeningsorganet for parkeringsbremsen .

2.2.1.2.3 . Har driftsbremsen og hjaelpebremsen faelles betjeningsorgan , maa forbindelsen mellem dette betjeningsorgan og transmissionens forskellige dele ikke aendre sig efter en vis tids brug .

2.2.1.2.4 . Har driftsbremsen og hjaelpebremsen faelles betjeningsorgan , skal parkeringsbremsesystemet vaere saaledes konstrueret , at det kan anvendes under koersel .

2.2.1.2.5 . Forekommer der brud paa en del , bortset fra selve bremserne ( som defineret i punkt 1.6 . ) eller de under punkt 2.2.1.2.7 . naevnte dele , eller en anden fejl i driftsbremseapparatet ( mangelfuld funktion , energibeholdningen helt eller delvist opbrugt ) , skal det vaere mulig at standse koeretoejet under de for hjaelpebremsning gaeldende betingelser ved brug af hjaelpebremsen eller den del af driftsbremsen , der ikke er beroert af fejlen .

2.2.1.2.6 . Saerlig , naar hjaelpebremsen og driftsbremsen har faelles betjeningsorgan og faelles transmission :

2.2.1.2.6.1 . Opnaas driftsbremsning ved foererens muskelkraft med hjaelpekraft fra en eller flere energibeholdninger , skal hjaelpebremsning , hvis denne hjaelpekraft svigter , kunne foretages ved foererens muskelkraft , eventuelt med hjaelpekraft fra energibeholdninger , der ikke er beroert af fejlen . Betjeningskraften maa herunder ikke overskride de tilladte vaerdier .

2.2.1.2.6.2 . Hidroerer driftsbremsekraften og dens overfoersel udelukkende fra en af foereren styret energibeholdning , skal der forefindes mindst to af hinanden helt aufhaengige energibeholdninger med hver sin ligeledes uafhaengige transmission ; den enkelte energibeholdning maa kun virke paa bremserne paa to eller flere hjul , der er valgt saaledes , at disse alene kan sikre hjaelpebremsevirkningen under for foreskrevne betingelser uden at paavirke koeretoejets stabilitet under bremsningen ; den enkelte energibeholdning skal desuden vaere udstyret med en alarmanordning som angivet i punkt 2.2.1.13 .

2.2.1.2.7 . Ved anvendelsen af punkt 2.2.1.2.5 . anses visse dele som sikre mod funktionsfejl ; dette gaelder saaledes pedalen og dens ophaeng , hovedcylinderen og dens stempler ( hydrauliske apparater ) , bremseventilen ( pneumatiske apparater ) , forbindelsen mellem pedal og hovedcylinder eller bremseventil , bremsecylindrene og deres stempler ( hydrauliske og/eller pneumatiske apparater ) og bremsearmsophaengene under forudsaetning af , at disse dele er tilstraekkeligt dimensionerede , er let tilgaengelige for vedligeholdelse og har sikkerhedskarakteristika , der mindst svarer til dem , der kraeves for de oevrige vigtige koeretoejsdele ( som f . eks . styretoejets dele ) . Hvis den omstaendighed , at en enkelt af disse dele svigter , umuliggoer koeretoejets bremsning med en virkning , der er mindst lige saa stor som den , der er foreskrevet for hjaelpebremsning , skal denne del vaere af metal eller et materiale med samme egenskaber , og den maa ikke under bremseapparatets normale funktion , kunne deformeres naevnevaerdigt .

2.2.1.3 . Hvis der er separat betjeningsorgan for driftsbremsen og hjaelpebremsen , maa samtidig aktivering af begge organer ikke medfoere , at baade driftsbremsen og hjaelpebremsen saettes ud af funktion , dette gaelder , hvad enten begge bremseapparater fungerer korrekt , eller der indtraeder en fejl ved et af dem .

2.2.1.4 . I tilfaelde af fejl ved en af driftsbremsetransmissionens dele skal foelgende betingelser vaere opfyldt :

2.2.1.4.1 . Et tilstraekkeligt antal hjul skal stadig kunne bremses ved aktivering af driftsbremsen , uafhaengigt af koeretoejets belaesningstilstand .

2.2.1.4.2 . Disse hjul skal vaere saaledes valgt , at den tilbagevaerende driftsbremsevirkning er mindst x % af den bremsevirkning , der er foreskrevet for den paagaeldende koeretoejsklasse , idet betjeningskraften ikke maa overstige 70 kg :

fuldtlaessede koeretoejer ( alle klasser ) x = 30 ,

tomme koeretoejer :

klasse M1 , M2 , N1 , N2 x = 25 ,

klasse M3 og N3 x = 30 .

2.2.1.4.3 . De naevnte forskrifter gaelder dog ikke for saettevognstraktorer , naar saettevognens driftsbremsetransmission er uafhaengig af saettevognstraktorens driftsbremsetransmission .

2.2.1.5 . Anvendes en anden energikilde end foererens muskelkraft , er en enkelt energikilde tilstraekkelig ( hydraulisk pumpe , kompressor osv . ) , men denne energikildes drivanordning skal vaere paalidelig i enhver henseende . Svigter en del af transmissionen for hele bremseapparatet , skal der fortsat kunne leveres energi til den del , der ikke er beroert af fejlen , hvis dette er noedvendigt til bremsning af koeretoejet med den for hjaelpebremsning foreskrevne virkning ; dette krav skal vaere opfyldt ved hjaelp af anordninger , der nemt kan aktiveres naar koeretoejet holder stille , eller ved hjaelp af en automatisk virkende anordning .

2.2.1.6 . Kravene i punkterne 2.2.1.2 , 2.2.1.4 og 2.2.1.5 skal vaere opfyldt uden anvendelse af en automatisk virkende anordning , hvis svigten ville kunne forblive ubemaerket , fordi dele , der normalt er i hvilestilling , foerst fungerer ved en fejl i bremsesystemet .

2.2.1.7 . Driftsbremsen skal virke paa alle koeretoejets hjul .

2.2.1.8 . Driftsbremsens virkning skal vaere passende fordelt mellem akslerne .

2.2.1.9 . Driftsbremsens virkning skal for den enkelte aksel vaere fordelt paa hjulene symmetrisk med koeretoejets laengdemidterplan .

2.2.1.10 . Driftsbremsen og parkeringsbremsen skal virke paa bremseflader , der er i fast forbindelse med hjulene ved hjaelp af tilstraekkeligt brudsikre dele . Ingen bremseflade maa ved frakobling kunne skilles fra hjulene , for driftsbremsen og hjaelpebremsen tillades dog en saadan frakobling af visse bremseflader , forudsat at frakoblingen kun sker midlertidigt , f . eks . ved gearskifte , og driftsbremsen eller hjaelpebremsen bevarer den kraevede bremsevirkning . Endvidere er frakobling tilladt for parkeringsbremsen , forudsat at det udelukkende sker fra foerersaedet ved hjaelp af en anordning , der ikke kan traede i funktion som foelge af en utaethed ( 1 ) .

2.2.1.11 . Slid paa bremserne skal kunne udlignes paa nem maade ved hjaelp af en manuelt betjent eller automatisk justeringsanordning . Endvidere skal betjeningsorganet og transmissionens og bremsernes dele have en saadan vandringsreserve , at bremsekraften er sikret uden oejeblikkelig justering , naar bremserne bliver varme , og naar bremsebelaegningerne har naaet en vis grad af slid .

2.2.1.12 . I bremseapparater med hydraulisk transmission :

2.2.1.12.1 . skal vaeskebeholderens paafyldningsaabninger vaere let tilgaengelige ; endvidere skal beholderne vaere saaledes beskafne , at vaeskestanden nemt kan kontrolleres , uden at beholderne aabnes ; er dette krav ikke opfyldt , skal der forefindes en alarmanordning , der kan advare foereren ved et alarmsignal , naar vaeskestanden synker saa langt , at der er fare for , at bremseapparatet svigter . Foereren skal med lethed kunne kontrollere , at denne alarmanordning fungerer paalideligt ;

2.2.1.12.2 . skal foereren , hvis en del af bremsetransmissionen svigter , advares herom ved hjaelp af en anordning med roed kontrollampe , der lyser senest , naar bremseapparatet aktiveres . Kontrollampen skal ogsaa kunne ses om dagen , og foereren skal med lethed kunne kontrollere , at lampen fungerer fejlfrit . At en del af denne anordning eventuelt svigter , maa ikke kunne medfoere , at bremsevirkningen helt ophoerer .

2.2.1.13 . Ethvert koeretoej med en bremse , der drives ved hjaelp af en energibeholdning skal - hvis bremsning med den for hjaelpebremsning kraevede virkning ikke er mulig uden den oplagrede energis medvirken - foruden med et eventuelt manometer vaere forsynet med en optisk eller akustisk alarmanordning , der giver signal , naar energien i nogen del af apparatet , der ligger foer bremseventilen , falder til 65 % af normalvaerdien eller derunder . Denne anordning skal vaere direkte og permanent forbundet med apparatet .

2.2.1.14 . Uanset kravene i henhold til punkt 2.1.2.3 . skal energibeholdningen , naar en hjaelpekraft er noedvendig for et bremseapparats funktion , vaere afpasset saaledes , at bremsevirkningen , hvis motoren gaar i staa , er tilstraekkeligt til at standse koeretoejet som foreskrevet ; hvis foererens muskelkraft ved betjening af parkeringsbremsen ogsaa forstaerkes af en hjaelpekraft , skal aktiveringen af parkeringsbremsen , naar hjaelpekraften svigter , om noedvendigt sikres ved anvendelse af en energibeholdning , der er uafhaengig af den normalt anvendte hjaelpekrafts energibeholdning . Denne energibeholdning kan vaere driftsbremsens energibeholdning . Udtrykket " aktivering " omfatter ogsaa slaekning af bremsen .

2.2.1.15 . I de tilfaelde , hvor et motorkoeretoej er godkendt til at traekke et paahaengskoeretoej , hvis bremse betjenes af motorvognens foerer , skal det traekkende koeretoejs driftsbremseapparat vaere udstyret med en anordning , som - hvis paahaengskoeretoejets bremseapparat svigter , eller der sker brud paa den pneumatiske forbindelse ( eller anden forbindelse ) mellem det traekkende koeretoej og paahaengskoeretoejet - goer det muligt at bremse det traekkende koeretoej med den for hjaelpebremsen foreskrevne virkning ; denne anordning skal vaere anbragt paa det traekkende koeretoej ( 2 ) .

2.2.1.16 . Den noedvendige energi til et koeretoejs hjaelpeudstyr maa kun kunne tages fra energibeholdningen , naar bremseapparatets energibeholdning ikke herved , selv naar energikilden svigter , kan synke under den i punkt 2.2.1.13 . fastsatte vaerdi .

2.2.1.17 . Ved trykluftbremseapparater skal trykluftforbindelsen med paahaengskoeretoejet vaere en toleder - eller flerleder-forbindelse .

2.2.1.18 . Naar et koeretoej traekker et paahaengskoeretoej af klasse O3 eller O4 , skal driftsbremseapparatet vaere kontinuert eller semikontinuert .

2.2.1.19 . For et koeretoej , der er godkendt til at traekke et paahaengskoeretoej , af klasse O3 eller O4 , skal bremseapparatet opfylde foelgende krav :

2.2.1.19.1 . Ved aktivering af det traekkende koeretoejs hjaelpebremse skal en variabel bremsning af paahaengskoeretoejet ligeledes vaere sikret ;

2.2.1.19.2 . svigter det traekkende koeretoejs driftsbremseapparat , og er dette opdelt i mindst 2 uafhaengige kredse , skal den eller de kredse , der ikke er beroert af fejlen , kunne aktivere paahaengskoeretoejets bremser helt eller delvis . Denne aktivering skal vaere variabel ;

2.2.1.19.3 . ved brud eller utaethed paa en af de pneumatiske bremseslanger ( eller anden type forbindelse ) skal foereren - medmindre paahaengskoeretoejet bremses automatisk som foelge af fejlen - kunne aktivere paahaengskoeretoejets bremser helt eller delvis , enten ved hjaelp af driftsbremsens betjeningsorgan , hjaelpebremsens betjeningsorgan eller en saerlig betjeningsanordning .

2.2.1.20 . Koeretoejer , der er bestemt til personbefordring ( undtagen " bybusser " ) , og som foruden foerersaedet har mere end 8 siddepladser , og hvis totalvaegt overstiger 10 tons , skal i stedet for type II-proeven i henhold til punkt 1.4 . i bilag II underskaste type II a-proeven i henhold til punkt 1.5 . i bilag II .

2.2.2 . Koeretoejer af klasse O

2.2.2.1 . Paahaengskoeretoejer af klasse O1 behoever ikke at vaere udstyret med driftsbremse ; hvis de er udstyret med driftsbremse , skal denne opfylde de samme krav som driftsbremsen i paahaengskoeretoejer af klasse O2 .

2.2.2.2 . Alle paahaengskoeretoejer af klasse O2 skal vaere udstyret med en driftsbremse , der enten er en kontinuert bremse , en semikontinuert bremse eller en paaloebsbremse . Paaloebsbremser er kun tilladt for paahaengskoeretoejer , der ikke er saettevogne .

2.2.2.3 . Alle paahaengskoeretoejer af klasse O3 og O4 skal vaere udstyret med kontinuert eller semikontinuert driftsbremse .

2.2.2.4 . Driftsbremsen skal virke paa alle paahaengskoeretoejets hjul .

2.2.2.5 . Driftsbremsens virkning skal vaere passende fordelt mellem akslerne .

2.2.2.6 . Driftsbremsens virkning skal for den enkelte aksel vaere fordelt paa hjulene symmetrisk med koeretoejets laengdemidterplan .

2.2.2.7 . De til opnaaelse af den kraevede bremsevirkning noedvendige bremseflader skal vaere i konstant fast forbindelse med hjulene eller forbundet med disse ved hjaelp af brudsikre dele .

2.2.2.8 . Slid paa bremserne skal kunne udlignes paa nem maade ved hjaelp af en manuelt betjent eller automatisk justeringsanordning . Endvidere skal betjeningsorganet , transmissionsdelene og bremserne have en saadan vandringsreserve , at bremsekraften er sikret uden oejeblikkelig justering , naar bremserne bliver varme , og naar bremsebelaegningerne har naaet en vis grad af slid .

2.2.2.9 . Bremseapparatet skal vaere saaledes beskaffent , at paahaengskoeretoejet bremses automatisk i tilfaelde af brud paa tilkoblingen under koerslen . Denne bestemmelse gaelder dog ikke for paahaengskoeretoejer med en enkelt aksel , hvis totalvaegt ikke overstiger 1500 kg , forudsat at saadanne paahaengskoeretoejer foruden selve tilkoblingen har en sekundaer forbindelse ( kaede , wire eller lign . ) , der i tilfaelde af brud paa paahaengskoeretoejskoblingen forhindrer , at paahaengskoeretoejets traekstang roerer jorden , og som kan opretholde en vis styring af paahaengskoeretoejet .

2.2.2.10 . For alle paahaengskoeretoejer , der skal vaere udstyret med driftsbremse , skal parkeringsbremsning kunne opnaas , ogsaa naar paahaengskoeretoejet er adskilt fra det traekkende koeretoej . Parkeringsbremsen skal kunne aktiveres af en person , der befinder sig ved siden af koeretoejet ; paa paahaengskoeretoejer , der er bestemt til personbefordring , skal denne bremse dog kunne aktiveres fra koeretoejets indre . Udtrykket " aktivere " omfatter ogsaa slaekning af bremsen .

2.2.2.11 . For paahaengskoeretoejer , der er udstyret med en anordning , som tillader pneumatisk frakobling af bremsen , skal denne anordning vaere saaledes indrettet , at den automatisk og senest , naar paahaengskoeretoejet paa ny forsynes med trykluft , vender tilbage til slaekket stilling .

( 1 ) Dette punkt skal fortolkes saaledes :

Driftsbremsens og hjaelpebremsens bremsevirkning skal - ogsaa under den midlertidige frakobling - ligge inden for de i direktivet foreskrevne graenser .

( 2 ) Dette punkt skal fortolkes saaledes :

Driftsbremsen skal i alle tilfaelde vaere udstyret med en indretning , ( f . eks . bremseventil ) , der goer det muligt fortsat at bremse koeretoejet ved hjaelp af driftsbremsen , men med samme bremsevirkning som hjaelpebremsen .

BILAG II

BREMSEPROEVER OG BREMSEVIRKNING

1 . BREMSEPROEVER

1.1 . Almindelige forhold

1.1.1 . Den effekt , der foreskrives for bremseapparater , baseres paa bremselaengden . Et apparats bremseevne bedoemmes enten ved , at man maaler bremselaengden sat i forhold til udgangshastigheden , eller ved , at man maaler apparatets reaktionstid og gennemsnitlige retardation .

1.1.2 . Bremselaengden er den afstand , koeretoejet tilbagelaegger fra det oejeblik , foereren begynder at aktivere betjeningsorganet , og indtil koeretoejet staar stille ; udgangshastigheden er koeretoejets hastighed i det oejeblik , hvor foereren begynder at aktivere betjeningsorganet . I nedenstaaende formler for maaling af bremseeffekten er :

v = udgangshastigheden i km/t og

s = bremselaengden i m .

1.1.3 . Ved typegodkendelse af et koeretoej maales bremseeffekten ved proever paa vej ; disse proever foretages under foelgende betingelser :

1.1.3.1 . Koeretoejet skal vaere laesset som foreskrevet i forbindelse med den enkelte proeve ; oplysning om belastningstilstanden skal gives i proeverapporten ;

1.1.3.2 . afproevningen skal foretages ved de hastigheder , der er foreskrevet for de enkelte proever . Ligger den konstruktivt bestemte maksimalhastighed for et koeretoej under den for proeven foreskrevne hastighed , skal proeven foretages ved koeretoejets maksimalhastighed ;

1.1.3.3 . ved proeverne maa den kraft , hvormed betjeningsorganet aktiveres for at opnaa den kraevede effekt , ikke overskride den vaerdi , der er fastlagt for den paagaeldende koeretoejsklasse ;

1.1.3.4 . proevestraekningen skal have en overflade , der giver god friktion ;

1.1.3.5 . proeverne maa kun finde sted , naar vinden ikke kan paavirke resultaterne ;

1.1.3.6 . ved proevens begyndelse skal daekkene vaere kolde og oppumpede til det tryk , der er foreskrevet ved den faktiske belastning af de standsede hjul ;

1.1.3.7 . den kraevede bremseeffekt skal opnaas , uden at hjulene blokeres , uden at koeretoejet afviger fra sin koerselsretning og uden unormale vibrationer .

1.1.4 . Koeretoejets reaktioner under bremsningen

1.1.4.1 . Ved bremseproeverne og i saerdeleshed ved hoej hastighed skal koeretoejets almindelige reaktioner under bremsningen kontrolleres .

1.2 . Type O-proeve

( normal praestationsproeve med kolde bremser )

1.2.1 . Almindelige forhold

1.2.1.1 . Bremserne skal vaere kolde ; en bremse anses for kold , naar temperaturen , maalt ved skiven eller ydersiden af tromlen , er under 100 * C .

1.2.1.1 . Proeven foretages under foelgende betingelser :

1.2.1.2.1 . Koeretoejet skal vaere belaesset , idet fordelingen af dets vaegt mellem akslerne skal vaere den af fabrikanten fastsatte . Hvor der findes flere belaesningsmuligheder , skal totalvaegten fordeles paa akslerne i forhold til de tilladte akseltryk ;

1.2.1.2.2 . for motorkoeretoejer skal hver proeve gentages med ubelaesset koeretoej , idet kun foereren befinder sig i koeretoejet samt eventuelt paa forsaedet endnu en person , der skal notere proeveresultaterne ;

1.2.1.2.3 . de kraevede mindstepraestationer ved proeverne , der gaelder saavel for laesset som for ulaesset koeretoej , er for de enkelte koeretoejsklasser anfoert i det foelgende :

1.2.1.2.4 . proevestraekningen skal vaere vandret .

1.2.2 . Type O-proeve med frakoblet motor

1.2.2.1 . Proeven skal foretages med den for den paagaeldende koeretoejsklasse anfoerte hastighed ; der kan tillades mindre hastighedsafvigelser . Den for hver klasse kraevede mindsteeffekt skal kunne opnaas .

1.2.3 . Type O-proeve med tilkoblet motor

1.2.3.1 . Uafhaengigt af de under punkt 1.2.2 anfoerte proever foretages proeverne med tilkoblet motor som supplerende proever ved forskellige hastigheder , idet den laveste skal svare til 30 % og den hoejeste til 80 % af koeretoejets maksimalhastighed . De maalte effekter og koeretoejets reaktioner anfoeres i proeverapporten .

1.3 . Type I-bremseproeve

( afproevning af bremseeffektens fald )

1.3.1 . Med gentaget bremsning

1.3.1.1 . Driftsbremsen for koeretoejer hoerende til klasserne M1 , M2 , M3 , N1 , N2 og N3 proeves saaledes , at der med belaesset koeretoej foretages et antal bremsninger efter hinanden under de i foelgende tabel anfoerte vilkaar :

Vilkaar Koeretoejsklasse * V1 km/t * V2 km/t * D t sek * n *

M1 * 80 % v max * 120 * 1/2 v1 * 45 * 15 *

M2 * 80 % v max * 100 * 1/2 v1 * 55 * 15 *

M3 * 80 % v max * 60 * 1/2 v1 * 60 * 20 *

N1 * 80 % v max * 120 * 1/2 v1 * 55 * 15 *

N2 * 80 % v max * 60 * 1/2 v1 * 60 * 20 *

N3 * 80 % v max * 60 * 1/2 v1 * 60 * 20 *

hvor tegnene har foelgende betydning :

v1 = hastighed ved paabegyndelse af bremsning ,

v2 = hastighed ved afslutning af bremsning ,

v max = koeretoejets maksimalhastighed ,

n = antal opbremsninger ,

D t = varigheden af den enkelte bremsecyklus ; tidsrummet mellem paabegyndelsen af en opbremsning og paabegyndelsen af den foelgende opbremsning .

1.3.1.2 . Tillader et koeretoejs egenskaber ikke , at den for D t foreskrevne varighed overholdes , kan denne oeges ; der skal i alle tilfaelde udover den tid , der kraeves til bremsning og acceleration af koeretoejet , vaere 10 sekunder til raadighed under hver bremsecyklus til stabilisering af hastigheden v1 .

1.3.1.3 . Ved disse proever skal betjeningskraften svare til , at der ved den foerste bremsning opnaas en gennemsnitlig retardation paa 3 m/s2 ; denne kraft skal vaere den samme under alle foelgende bremsninger .

1.3.1.4 . Under bremsningerne skal motoren vaere tilkoblet med hoejeste gear ( undtagen overgear og lign . ) i indgreb .

1.3.1.5 . Ved den fornyede acceleration efter bremsningen skal gearkassen anvendes paa en saadan maade , at hastigheden v1 opnaas paa kortest mulig tid ( maksimal acceleration betinget af motor og gearkasse ) .

1.3.2 . Med konstant bremsning

1.3.2.1 . Driftsbremsen skal for paahaengskoeretoejer af klasse O3 og O4 proeves saaledes , at energiomsaetningen i bremserne ved belaesset koeretoej svarer til den , der ville fremkomme for det paagaeldende koeretoej i samme tidsrum , saafremt det med en konstant hastighed paa 40 km/t koerte ned ad en bakke med 7 % haeldning over en straekning paa 1,7 km .

1.3.2.2 . Proeven kan alternativt udfoeres paa en vandret straekning , idet paahaengskoeretoejet traekkes af et motorkoeretoej Under proeven skal kraften paa betjeningsorganet afpasses saaledes , at der opretholdes en konstant traekmodstand fra paahaengskoeretoejet ( 7 % af paahaengskoeretoejets vaegt ) . Er det traekkende koeretoejs traekkraft utilstraekkelig , kan proeven foretages ved en lavere hastighed over en tilsvarende laengere straekning som foelger :

Hastighed ( km/t ) * Straekning ( i m ) *

40 * 1700 *

30 * 1950 *

20 * 2500 *

15 * 3100 *

1.3.3 . Resterende bremseeffekt

1.3.3.1 . Ved afslutningen af type I-bremseproeven ( proeven i henhold til punkt 1.3.1 eller proeven i henhold til punkt 1.3.2 i dette bilag ) maales driftsbremsens restbremseeffekt under samme betingelser som ved type O-proeven med frakoblet motor ( idet der dog kan optraede andre temperaturbetingelser ) ; restbremseeffekten maa ikke ligge under 80 % af den bremseeffekt , der kraeves for den paagaeldende klasse , og ikke under 60 % af den vaerdi , der er maalt ved type O-bremseproeven med frakoblet motor .

1.4 . Type II-bremseproeve

( proeve af koeretoejets reaktion paa lange straekninger ned ad bakke )

1.4.1 . Det belaessede koeretoej proeves paa en saadan maade , at energiomsaetningen svarer til den , der ville fremkomme i samme tidsrum ved et belaesset koeretoej , der med en gennemsnitshastighed af 30 km/t koerer ned ad en bakke med 6 % fald over en straekning paa 6 km med benyttelse af det passende gear ( kun motorkoeretoejer ) og eventuel retarder . Gearet skal vaelges saaledes , at motoromdrejningstallet ikke overskrider den af fabrikanten foreskrevne maksimalvaerdi .

1.4.2 . For koeretoejer , hvor energien kun omsaettes i en motorbremse , er en tolerance paa mere eller mindre 5 km/t tilladt for gennemsnitshastigheden ; herved skal det gear benyttes , der giver en jaevn hastighed saa naer ved 30 km/t som muligt ved 6 % fald . Bestemmes motorbremseeffekten ved retardationsmaaling , er det tilstraekkeligt , naar den gennemsnitlige retardation udgoer mindst 0,5 m/s2 .

1.4.3 . Ved proevens afslutning maales under samme betingelser som type O-bremseproeven ( omend ved andre temperaturer ) driftsbremsens restbremseeffekt med motoren frakoblet ; restbremseeffekten maa ikke ligge under 75 % af den for den paagaeldende klasse foreskrevne bremseeffekt ved type O-bremseproeven med motoren frakoblet .

1.5 . Type IIa-bremseproeve

( kraeves for koeretoejer til personbefordring ( undtagen " bybusser " ) med over 8 siddepladser foruden foererens plads og en totalvaegt paa over 10 tons )

1.5.1 . De belaessede koeretoejer proeves paa en saadan maade , at energiomsaetningen svarer til den , der ville fremkomme i samme tidsrum ved et belaesset koeretoej , der med en gennemsnitshasighed af 30 km/t koerer ned ad en bakke med 7 % fald over en straekning paa 6 km . Under proeven maa drifts - , hjaelpe - og parkeringsbremsen ikke benyttes . Gearet skal vaelges saaledes , at motoromdrejningstallet ikke overskrider den af fabrikanten foreskrevne maksimalvaerdi .

1.5.2 . For koeretoejer , hvor energien kun omsaettes i en motorbremse , er en tolerance paa mere eller mindre 5 km/t tilladt i forhold til gennemsnitshastigheden ; herved skal det gear benyttes , der giver en jaevn hastighed saa naer ved 30 km/t som muligt ved 7 % fald . Bestemmes motorbremseeffekten ved retardationsmaaling , er det tilstraekkeligt , naar den gennemsnitlige retardation udgoer mindst 0,6 m/s2 .

2 . BREMSEEFFEKTKRAV

2.1 . Koeretoejer af klasserne M og N

2.1.1 . Driftsbremsen

2.1.1.1 . Proevebestemmelser

2.1.1.1.1 . Driftsbremsen for koeretoejer i klasserne M1 , M2 , M3 , N1 , N2 og N3 afproeves under de i foelgende tabel anfoerte betingelser :

* M1 * M2 * M3 * N1 * N2 * N3 *

Proevetype * 0-I * 0-I * 0-I-II * 0-I * 0-I * 0-I-II *

v * 80 km/t * 60 km/t * 60 km/t * 70 km/t * 50 km/t * 40 km/t *

s * * 0,1v + v2/150 * 0,15v + v2/130 * 0,15v + v2/130 * 0,15v + v2/115 * 0,15v + v2/115 * 0,15v + v2/115 *

dm * * 5,8 m/s2 * 5 m/s2 * 5 m/s2 * 4,4 m/s2 * 4,4 m/s2 * 4,4 m/s2 *

f * * 50 kg * 70 kg * 70 kg * 70 kg * 70 kg * 70 kg *

Tegnene betyder :

v = proevehastighed ,

s = bremselaengde ,

dm = gennemsnitlig retardation ,

f = betjeningskraft paa pedalen .

2.1.2 . Hjaelpebremse

2.1.2.1 . Ved anvendelse af hjaelpebremsen skal der , ogsaa naar hjaelpebremsen er bestemt til andre bremsefunktioner , kunne opnaas en bremselaengde , der hoejst er lig med det foerste led plus den dobbelte vaerdi af det andet led i binomialformlen for driftsbremsens bremselaengde for den paagaeldende koeretoejsklasse .

2.1.2.2 . Betjenes hjaelpebremsen manuelt , skal den kraevede bremseeffekt kunne opnaas med en betjeningskraft , der ikke overstiger 40 kg for koeretoejer i klasse M1 og 60 kg for de oevrige koeretoejer ; betjeningsorganet skal vaere placeret saaledes , at det nemt og hurtigt kan naas af foereren .

2.1.2.3 . Betjenes hjaelpebremsen med foden , skal den kraevede bremseeffekt kunne opnaas med en betjeningskraft , der ikke overstiger 50 kg for koeretoejer i klasse M1 og 70 kg for de oevrige koeretoejer ; betjeningsorganet skal vaere placeret saaledes , at det nemt og hurtigt kan aktiveres af foereren .

2.1.2.4 . Hjaelpebremsens effekt maales ved type O-proeven .

2.1.3 . Parkeringsbremse

2.1.3.1 . Parkeringsbremsen skal , ogsaa naar den er kombineret med en af de andre bremser , kunne holde det belaessede koeretoej stationaert paa en skraaning med en haeldning paa 18 % .

2.1.3.2 . For koeretoejer , der er godkendt til at medfoere et paahaengskoeretoej , skal det traekkende koeretoejs parkeringsbremse kunne holde vogntoget stationaert paa en skraaning med en haeldning paa 12 % .

2.1.3.3 . Ved haandbetjening maa betjeningskraften ikke overstige 40 kg for koeretoejer i klasse M1 og 60 kg for alle andre koeretoejer .

2.1.3.4 . Ved fodbetjening maa betjeningskraften ikke overstige 50 kg for koeretoejer i klasse M1 og 70 kg for alle andre koeretoejer .

2.1.3.5 . En parkeringsbremse , der skal betjenes flere gange , foer den kraevede bremseeffekt opnaas , kan tillades .

2.2 . Koeretoejer af kategori O

2.2.1 . Driftsbremse

2.2.1.1 . Proevebestemmelser for koeretoejer i klasse O1

2.2.1.1.1 . Kraeves der driftsbremse , skal dennes bremseeffekt opfylde forskrifterne for koeretoejsklasse O2 .

2.2.1.2 . Proevebestemmelser for koeretoejer i klasse O2

2.2.1.2.1 . Er paahaengskoeretoejets driftsbremse kontinuert eller semikontinuert , skal den samlede bremsekraft , der virker langs de bremsende hjuls omkreds , andrage mindst 45 % af den paa hjulene i stationaer tilstand hvilende totalvaegt . For paahaengskoeretoejer med trykluftbremseapparat foretages proeven med et tryk i bremsecylindrene paa ikke over 6,5 bar ( 1 ) .

2.2.1.2.2 . Er bremseapparatet udfoert som paaloebsbremse skal det opfylde betingelserne i bilag VIII .

2.2.1.2.3 . Desuden skal koeretoejerne underkastes type I-proeven .

2.2.1.2.4 . Hvis saettevogne afproeves efter type I-proeven , skal bremsevaegten paa hver aksel svare til akselbelastningen ved fuldt lastet saettevogn .

2.2.1.3 . Proevebestemmelser for koeretoejer i klasse O3

Der gaelder de samme bestemmelser som for klasse O2 : desuden skal disse koeretoejer underkastes type I-proeven .

2.2.1.4 . Proevebestemmelser for koeretoejer i klasse O4

2.2.1.4.1 . Der gaelder de samme bestemmelser som for klasse O2 : desuden skal koeretoejerne underkastes type I - og type II-proeverne .

2.2.1.4.2 . Ved type I - og type II-proeverne for saettevogne skal den af saettevognens aksler afbremsede vaegt svare til den vaegt , der hviler paa den belaessede saettevogns aksel eller aksler .

2.2.2 . Parkeringsbremse

2.2.2.1 . En paahaengsvogns eller en saettevogns parkeringsbremse skal , naar koeretoejet er frakoblet det traekkende koeretoej , kunne holde det belaessede paahaengskoeretoej stationaert paa en skraaning med en haeldning paa 18 % . Kraften paa betjeningsorganet maa ikke overstige 60 kg .

2.3 . Aktiveringstid .

For alle koeretoejer , hvor driftsbremsen helt eller delvis er afhaengig af en anden energikilde end foererens muskelkraft , skal foelgende betingelser vaere opfyldt :

2.3.1 . Ved katastrofeopbremsning maa der ikke forloebe mere end 0,6 sekunder fra det oejeblik , hvor aktivering af betjeningsorganet paabegyndes , til det oejeblik , hvor bremsekraften ved den mest ugunstigt placerede aksel naar den vaerdi , der er noedvendig til den foreskrevne bremseeffekt .

2.3.2 . For toleder-trykluftbremseapparater gaelder bestemmelserne i bilag III .

BILAG III

METODE TIL MAALING AF AKTIVERINGSTIDEN FOR KOERETOEJER MED TOLEDER-TRYKLUFTBREMSEAPPARAT

1 . ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1 . Aktiveringstiden for bremseapparatet maales ved standset koeretoej , og trykket maales ved indgangen til den ugunstigst beliggende hjulcylinder .

1.2 . Ved proeven skal hver hjulcylinders stempelvandring svare til , at bremsen er justeret saa taet som muligt ,

1.3 . De efterfoelgende proevebestemmelser gaelder for koeretoejer , hvor maksimaltrykket i foedeledningen svinger mellem 6,5 bar og 8,0 bar , og hvor maksimaltrykket i styreledningen ligger paa 6,5 bar til 7,5 bar .

1.4 . Der kan proeves ved trykvaerdier afvigende fra de i punkt 1.3 anfoerte i saadanne tilfaelde , hvor der konstruktivt er forudsat anvendt andre maksimaltryk i bremsetilslutningerne til paahaengskoeretoej . Disse afvigende trykvaerdier skal i saa fald anfoeres i proeveprotokollen , ligesom driftstrykkenes stoerste og mindste vaerdi skal vaere tydeligt anfoert paa et paa koeretoejet anbragt skilt .

2 . MOTORKOERETOEJER

2.1 . Ved begyndelsen af hver proeve skal trykket i beholdererne vaere lig det tryk , ved hvilket trykregulatoren paany tilslutter tryklufttilfoerslen . Ved anlaeg uden trykregulator ( f . eks . med graensetrykkompressor ) , skal trykket i beholderne ved begyndelsen af hver proeve andrage 90 % af det af fabrikanten angivne og i punkt 1.2.2.1 . i bilag IV definerede tryk , der anvendes ved de i bilag III foreskrevne proever .

2.2 . Aktiveringstiden maales ved et antal bremsninger med fuldt betjeningstryk , hvor betjeningstiden ( tf ) varieres fra den kortest mulige og op til 0,4 sek . Maalingsresultaterne afbildes i et diagram .

2.3 . Afgoerende ved proeven er den ved en betjeningstid paa 0,2 sek . maalte aktiveringstid . Denne vaerdi kan om noedvendigt udledes af diagrammet ved grafisk interpolation .

2.4 . Ved en betjeningstid paa 0,2 sek . maa den tid , der forloeber fra det oejeblik , aktiveringen af betjeningsorganet paabegyndes , og indtil trykket maalt ved hjulbremsecylinderen naar 75 % af den asymptotiske slutvaerdi , ikke overstige 0,6 sek . Den saaledes fundne vaerdi kan afrundes til naermest liggende tiendedel sekund .

2.5 . Paa motorkoeretoejer , der er forsynet med bremsetilslutninger til paahaengskoeretoej , maales aktiveringstiden ikke som angivet i punkt 1.1 ved hjulbremsecylinderen , men for enden af en ca . 2,5 m lang bremseledning med 13 mm lysning , der tilsluttes motorkoeretoejet ved bremseledning og slangekobling .

2.6 . Den tid , der forloeber fra det oejeblik , aktiveringen af betjeningsorganet paabegyndes , og indtil trykket - maalt ved bremseledningens slangekobling - naar x % af den asymptotiske slutvaerdi , maa ikke overstige de i nedenstaaende tabel anfoerte vaerdier :

x ( i % ) * t ( i sek . ) *

10 * 0,2 *

75 * 0,4 *

3 . PAAHAENGSVOGNE ( INKL . SAETTEVOGNE )

3.1 . Aktiveringstiden for et paahaengskoeretoej proeves uden traekkende motorkoeretoej . Som erstatning for det traekkende koeretoej maa man disponere over en simulator , paa hvilken man tilslutter slangekoblingerne , der hoerer til paahaengskoeretoejets foedeledning og bremseledning .

3.2 . Trykket i foedeledningen skal andrage 6,5 bar . Trykket i paahaengskoeretoejets luftbeholder(e ) skal vaere saa hoejt , at det svarer til en vaerdi paa 6,5 bar i foedeledningen .

3.3 . Simulatoren skal opfylde foelgende krav :

3.3.1 . Den skal have en 30 liter luftbeholder , der fyldes op med et tryk paa 6,5 bar .

3.3.2 . Simulatoren skal vaere saadan justeret , at tiden for trykstigningen fra 10 % til 75 % , d . v . s . fra 0,65 bar til 4,9 bar , ved tilslutning af en 2,5 m lang trykluftslange med 13 mm lysning er 0,2 sekunder . Mellem disse 2 vaerdier skal trykket med tilnaermelse stige lineaert med tiden . Diagrammet , som er vedlagt dette bilag , viser et eksempel paa en korrekt udfoerelse af simulatoren .

3.4 . Den tid , der forloeber fra det oejeblik , hvor det af simulatoren i bremseledningen fremkaldte tryk er 10 % af den asymptotiske slutvaerdi , og til det oejeblik , hvor trykket maalt ved hjulbremsecylinderen naar 75 % af den asymptotiske slutvaerdi , maa ikke overstige 0,4 sek .

TILLAEG TIL BILAG III

Simulator ( jfr . punkt 3.3.2 . ) : Se EFT

( 1 ) Det her og i de foelgende bilag anfoerte tryk er det i bar maalte relative tryk .

BILAG IV

BEHOLDERSTOERRELSE OG KOMPRESSORKAPACITET FOR TRYKLUFTSYSTEMER

1 . BEHOLDERSTOERRELSE

1.1 . Almindelige forskrifter

1.1.1 . Koeretoejer med trykluftbremseapparat skal vaere forsynet med trykluftbeholdere , hvis stoerrelse opfylder kravene i punkterne 1.2 og 1.3 .

1.1.2 . Hvis et bremseapparat er saadan indrettet , at der ved fuldstaendigt bortfald af trykluftenergien fortsat kan bremses med en virkning , der svarer mindst til den for hjaelpebremsen foreskrevne , er der ingen forskrifter om trykluftbeholdernes stoerrelse .

1.1.3 . Ved afproevning i henhold til punkterne 1.2 og 1.3 skal bremserne vaere justerede saa taet som muligt .

1.2 . Motorkoeretoejer

1.2.1 . Et motorkoeretoejs trykluftbeholdere skal vaere af en saadan beskaffenhed , at der efter 8 fuldbremsninger kan opnaas den for hjaelpebremsen foreskrevne bremsevirkning .

1.2.2 . Ved afproevningen skal foelgende betingelser vaere overholdt :

1.2.2.1 . Trykket i beholderne ved begyndelsen af proeverne skal svare til den af fabrikanten opgivne vaerdi . Ved dette tryk skal den for driftsbremsen foreskrevne virkning kunne opnaas .

1.2.2.2 . Beholderen eller beholderne maa ikke foedes med trykluft , og beholdere beregnet til andre formaal end bremsning skal vaere frakoblede .

1.2.2.3 . Hvad angaar motorkoeretoejer , der er godkendt til at traekke paahaengs - eller saettevogn , skal foedeledningen lukkes , og der forbindes en saerlig beholder med et indhold paa 0,5 liter til bremseledningen . Foer hver enkelt bremsning skal overtrykket i denne beholder bringes ned paa nul . Efter afslutning af den i punkt 1.2.1 . foreskrevne proeve maa trykket til bremseledningen ikke ligge under det halve af den vaerdi , der blev maalt efter foerste bremsning .

1.3 . Paahaengskoeretoejer ( inkl . saettevogne )

1.3.1 . Et paahaengskoeretoejs trykluftbeholdere skal vaere af en saadan beskaffenhed , at trykket til aktivering af hjulcylindrene efter 8 fuldbremsninger med det traekkende motorkoeretoejs driftsbremse ikke ligger under det halve af den vaerdi , der blev maalt efter foerste bremsning .

1.3.2 . Ved afproevningen skal foelgende betingelser vaere overholdt :

1.3.2.1 . Beholdertrykket skal ved proevens begyndelse vaere lig den af fabrikanten opgivne maksimalvaerdi .

1.3.2.2 . Foedeledningen skal vaere lukket , og trykluftbeholdere beregnet til andre formaal end bremsning skal vaere frakoblede .

1.3.2.3 . Under proeven maa der ikke i naevnevaerdig grad tilfoeres beholderen trykluft .

1.3.2.4 . Ved hver bremsning skal trykket i bremseledningen svare til den af fabrikanten opgivne maksimalvaerdi .

2 . KOMPRESSORKAPACITET

2.1 . Almindelige bestemmelser

Kompressoren skal opfylde de nedenfor anfoerte betingelser :

2.2 . Definitioner

2.2.1 . Ved trykket p1 forstaas det tryk , der andrager 65 % af det i punkt 2.2.2 . naevnte tryk p2 .

2.2.2 . Ved trykket p2 forstaas det i punkt 1.2.2.1 naevnte af fabrikanten opgivne overtryk .

2.2.3 . Ved T1 forstaas den tid , der medgaar til overtrykkets stigning fra vaerdien 0 til vaerdien p1 . Ved T2 forstaas den tid , der medgaar til trykstigningen fra vaerdien 0 til vaerdien p2 .

2.3 . Maalebetingelser

2.3.1 . Kompressorens omdrejningstal skal i alle tilfaelde svare til motoromdrejningstallet ved maksimalydelse henholdvis til det af regulatoren bestemte stoerste motoromdrejningstal .

2.3.2 . Ved den proeve , der tjener til bestemmelse af tiden T1 og T2 , skal trykluftbeholdere , der er beregnet til andet formaal end bremsning , vaere frakoblede .

2.3.3 . Ved motorkoeretoejer , der er indrettet til at traekke paahaengskoeretoej , repraesenteres dette af en saerlig trykbeholder , hvis overtryk p ( i bar ) svarer til trykket i motorkoeretoejets foedeledning , og hvis volumen V ( i liter ) er givet ved formlen pxV = 20R , hvor R er paahaengskoeretoejets samlede tilladte akseltryk ( i ton ) .

2.4 . Bed * melse af resultaterne

2.4.1 . Maalt ved den ugunstigst beliggende beholder maa tiden T1 ikke overstige foelgende vaerdier :

- 3 minutter for motorkoeretoejer , der ikke er indrettet til at traekke paahaengskoeretoej ,

- 6 minutter for motorkoeretoejer , der er indrettet til at traekke paahaengskoeretoej ,

2.4.2 . Maalt ved den ugunstigst beliggende beholder maa tiden T2 ikke overstige foelgende vaerdier :

- 6 minutter for motorkoeretoejer , der ikke er indrettet til at traekke paahaengskoeretoej ,

- 9 minutter for motorkoeretoejer , der er indrettet til at traekke paahaengskoeretoej .

2.5 . Tillaegsproeve

2.5.1 . Med motorkoeretoejer , hvis trykluftbeholder(e ) til andet formaal end bremsning har et samlet volumen paa over 20 % af bremsebeholdernes samlede volumen , skal der foretages en tillaegsproeve , under hvilken funktionen af foedeventilerne til de foerstnaevnte beholdere ikke paavirkes . Det kontrolleres , at tiden T3 for trykstigningen fra vaerdien 0 til vaerdien p2 er mindre end :

- 8 minutter for motorkoeretoejer , der ikke er indrettet til at traekke paahaengskoeretoej ,

- 11 minutter for motorkoeretoejer , der er indrettet til at traekke paahaengskoeretoej .

BILAG V

FJEDERBREMSER

1 . DEFINITION

Ved " fjederbremser " forstaas anordninger , ved hvilke den til bremsningen noedvendige energi leveres af en eller flere fjedre , der fungerer som energibeholdninger .

2 . ALMINDELIGE BESTEMMELSER

2.1 . Fjederbremser maa ikke anvendes til driftsbremseformaal .

2.2 . Inden for det trykinterval , der kan optraede i foedeledningen til fjederkompressionsrummet , maa mindre svingninger i trykket ikke fremkalde store aendringer af bremsekraften .

2.3 . Foedeledningen til fjederkompressionsrummet skal have en energireserve , hvortil der ikke maa vaere sluttet nogen anden indretning eller anordning . Denne bestemmelse gaelder ikke , hvis fjedrene i fjederbremserne kan holdes sammentrykt af mindst to af hinanden uafhaengige anordninger .

2.4 . Fjederbremsesystemet skal vaere saaledes indrettet , at bremserne kan tilspaendes og slaekkes mindst tre gange , naar trykket i fjedrenes kompressionsrum ved proevens begyndelse er oppe paa den korrekte maksimalvaerdi . Dette krav skal vaere opfyldt ved taetjusterede bremser .

2.5 . Det tryk i fjederkompressionsrummet , ved hvilket der ved taetjusterede bremser begynder en bremseaktivering ved fjedrene , maa ikke vaere hoejere end 80 % af det minimumstryk ( pm ) , der er til raadighed for normal aktivering .

2.6 . I forbindelse med fjederbremsesystemet skal forefindes en ( optisk eller akustisk ) advarselsanordning , der traeder i funktion , naar trykket i fjederkompressionsrummet synker under den vaerdi , ved hvilken bremsedelene begynder at bevaeges . Advarselsanordningen kan , hvis denne betingelse er opfyldt , vaere den samme som den i bilag I , punkt 2.2.1.13 foreskrevne .

2.7 . Naar et motorkoeretoej , der er indrettet til at traekke paahaengskoeretoej med kontinuert eller semikontinuert bremse , er udstyret med fjederbremser , skal automatisk aktivering af fjederbremserne medfoere aktivering af bremserne paa paahaengskoeretoejet .

3 . SLAEKKEANORDNING

3.1 . Et fjederbremseapparat skal vaere konstrueret saaledes , at bremserne ved funktionsfejl i apparatet kan slaekkes uden brug af det normale betjeningsorgan . Dette krav kan opfyldes ved hjaelp af en mekanisk eller pneumatisk hjaelpeanordning .

3.2 . Hvis betjeningen af den i punkt 3.1 naevnte hjaelpeanordning kraever vaerktoej eller noegle , skal disse medfoeres i koeretoejet .

BILAG VI

PARKERINGSBREMSEAPPARAT MED MEKANISK FASTLAASNING AF BREMSECYLINDRENE

1 . DEFINITION

Ved " parkeringsbremse med mekanisk fastlaasning af bremsecylindrene " forstaas en anordning , som sikrer parkeringsbremsning ved , at bremsecylinderens stempelstang fastklemmes mekanisk .

Den mekaniske laasning sker ved , at trykluften lukkes ud af laasekammeret ; laasemekanismen loesnes , naar der paa ny skabes tryk i laasekammeret .

2 . SAERLIGE FORSKRIFTER

2.1 . Der skal forefindes en ( optisk eller akustisk ) advarselsanordning , som traeder i funktion , naar trykket i laasekammeret naermer sig den vaerdi , hvor fastlaasning indtraeder .

2.2 . Aktivering af stemplet i bremsecylindre med anordning for mekanisk fastlaasning skal kunne ske fra to separate energikilder .

2.3 . En fastlaast bremsecylinder maa kun kunne loesnes , naar der er sikkerhed for , at ny bremsning kan ske umiddelbart efter .

2.4 . Med henblik paa muligheden for svigten af energitilfoerslen til laasekammeret , skal der forefindes en supplerende slaekkeanordning , som kan vaere mekanisk eller fungere ved hjaelp af trykluft eller lign . ; den noedvendige luft kan tages fra et oppumpet hjul .

BILAG VII

TILFAELDE , HVOR TYPE I - OG/ELLER TYPE II ( RESP . II a ) -PROEVERNE IKKE ER NOEDVENDIGE FOR KOERETOEJER , FOR HVILKE DER SOEGES GODKENDELSE

1 . Type I - og/eller type II ( resp . II a ) -proeverne er i foelgende tre tilfaelde ikke noedvendige for koeretoejer , for hvilke der soeges godkendelse :

1.1 . Naar det paagaeldende koeretoej er et motorkoeretoej , en paahaengsvogn eller en saettevogn , der , set ud fra et bremsesynspunkt , hvad angaar daekmontering , den for hver aksel omsatte bremseenergi samt daek - og bremsearrangement er identisk med et koeretoej , der :

1.1.1 . med tilfredsstillende resultat har vaeret underkastet en type I - og/eller type II ( resp . II a ) -proeve ;

1.1.2 . med hensyn til den omsatte bremseenergi er godkendt for akseltryk , der er lig med eller stoerre end det paagaeldende koeretoejs .

1.2 . Naar det paagaeldende koeretoej er et motorkoeretoej , en paahaengsvogn eller en saettevogn , hvis aksler , set ud fra et bremsesynspunkt , hvad angaar daekmontering , den for hver aksel omsatte bremseenergi samt daek - og bremsearrangement er identiske med aksler , der enkeltvis og med tilfredsstillende resultat har vaeret underkastet type I - og/eller type II-proeverne ved akseltryk , der er lig med eller stoerre end det paagaeldende koeretoejs akseltryk . Herved forudsaettes tillige , at den for hver aksel omsatte bremseenergi ikke er stoerre end den bremseenergi , der blev omsat under den enkeltvise afproevning af den tilsvarende aksel .

1.3 . Naar det paagaeldende koeretoej er udstyret med en retarder , der ikke er en motorbremse , og som er identisk med en under nedenstaaende betingelser allerede afproevet retarder :

1.3.1 . Retarderen alene har paa en straekning med mindst 6 % fald ( type II-proeve ) , resp . med mindst 7 % fald ( type II a-proeve ) kunnet stabilisere farten for et koeretoej , hvis totalvaegt under proeven mindst var lig med det koeretoejs totalvaegt , der oenskes godkendt .

1.3.2 . Hvad angaar forannaevnte proeve skal det kontrolleres , at omdrejningstallet for retarderens roterende dele , naar det paagaeldende koeretoejs hastighed er 30 km/t , svarer til et retardationsmoment , der mindst modsvarer det moment , der er fundet ved proeven efter punkt 1.3.1 .

2 . Med det i punkterne 1.1 , 1.2 og 1.3 benyttede udtryk " identisk " menes , at de i disse punkter naevnte koeretoejsdele med hensyn til deres geometriske og mekaniske kendetegn og de anvendte materialers kendetegn er indbyrdes overensstemmende .

3 . Ved anvendelsen af foranstaaende bestemmelser udfyldes formularen for meddelelsen om godkendelse af bremseapparatet ( bilag IX ) som foelger :

3.1 . Ved koeretoejer hoerende under punkt 1.1 anfoeres godkendelsesnummeret for det koeretoej , med hvilket den paagaeldende type I - og/eller type II ( resp . II a ) -proeve er foretaget , i rubrik 14.7.1 .

3.2 . Ved koeretoejer hoerende under punkt 1.2 udfyldes tabellen i rubrik 14.7.2 .

3.3 . Ved koeretoejer hoerende under punkt 1.3 udfyldes tabellen i rubrik 14.7.3 .

4 . Den , der ansoeger om godkendelse i en medlemsstat og i forbindelse hermed henviser til en i en anden medlemsstat udstedt godkendelse , skal fremlaegge dokumentationen vedroerende sidstnaevnte godkendelse .

BILAG VIII

PROEVEFORSKRIFTER FOR KOERETOEJER MED PAALOEBSBREMSE

1 . ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 . Paaloebsbremseapparater til paahaengsvogne sammensaettes af paaloebsindretningen , transmissionen og hjulbremserne , i det foelgende benaevnt bremserne .

1.2 . Til paaloebsindretningen henregnes alle de med traekanordningen leverede dele .

1.3 . Transmissionen omfatter alle dele placeret mellem paaloebsindretningens tilslutning og bremsernes tilslutning .

1.4 . Som bremse betegnes de dele , i hvilke de kraefter , der virker mod koeretoejets bevaegelse , udvikles . Som bremsens tilslutning regnes enten armen , som bevaeger bremsenoeglen eller de tilsvarende konstruktionselementer ( paaloebsbremseapparat med mekanisk transmission ) , eller hjulcylinderen ( paaloebsbremseapparat med hydraulisk transmission ) .

1.5 . Som paaloebsbremseapparat i dette direktivs forstand anses ikke saadanne systemer , hvor der fra en oplagret energibeholdning ( elektrisk , pneumatisk eller hydraulisk ) i det traekkende koeretoej kan overfoeres energi til bremsning af paahaengsvognen , og hvor paaloebskraften kun tjener til at regulere ( styre ) denne energitilfoersel .

1.6 . Som en aksel anses i dette bilags forstand ogsaa to aksler , hvis hjulmidter ligger mindre end en meter fra hinanden ( tandem-aksel ) .

1.7 . Undersoegelser

1.7.1 . Undersoegelse af bremsens vaesentlige egenskaber .

1.7.2 . Undersoegelse af paaloebsindretningens vaesentlige egenskaber og kontrol af dens overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser .

1.7.3 . Kontrol paa koeretoejet :

- af paaloebsindretningens samvirken med bremserne og

- af transmissionen .

2 . TEGN OG DEFINITIONER

2.1 . Anvendte maaleenheder

2.1.1 . Vaegte og kraefter : kg

2.1.2 . Kraftpar og momenter : kgm

2.1.3 . Overflader : cm2

2.1.4 . Tryk : kg/cm2

2.1.5 . Laengde : maaleenheden er angivet i det enkelte tilfaelde

2.2 . Symboler der gaelder for alle konstruktioner

( jfr . illustration i tillaeg 1 , side 62 ) .

2.2.1 . G A : den tekniske tilladte totalvaegt for paahaengskoeretoejet ifoelge fabrikantens oplysning ;

2.2.2 . G1 A : den " totalvaegt " , som kan afbremses af paaloebsindretningen ifoelge fabrikantens oplysning ;

2.2.3 . G B : den " totalvaegt " , som alle paahaengskoeretoejets bremser i faellesskab kan afbremse

G B = n * G Bo

2.2.4 . G Bo : den del af paagaengskoeretoejets " totalvaegt " , som kan afbremses af en bremse ifoelge fabrikantens oplysning ;

2.2.5 . B (*) : noedvendig bremsekraft ;

2.2.6 . B : noedvendig bremsekraft under hensyntagen til rullemodstanden ;

2.2.7 . D (*) : tilladelig stangkraft ;

2.2.8 . D : stangkraft ;

2.2.9 . P1 : kraft ved enden af paaloebsindretningen ;

2.2.10 . K : paaloebsindretningens komplementaerkraft ;

denne kraft svarer normalt til vaerdien af kraften D i det ved extrapolation fundne skaeringspunkt med abscisseaksen af karakteristikken P1 som funtion af D ( jfr . diagram i tillaeg 1 , side 63 ) ; vaerdien maales ved halv paaloebsvej ;

2.2.11 . K A : paaloebsindretningens reaktionstaerskel ; denne er den maksimale kortvarige trykkraft virkende paa koblingshovedet , som ingen virkning fremkalder ved paaloebsindretningens tilslutning ;

normalt bestemmes kraften K A som den vaerdi , der med frakoblet transmission maales ved begyndelsen af koblingshovedets indtrykning med en hastighed paa 10 til 15 mm/s ;

2.2.12 . D1 : stoerste trykkraft paa koblingshovedet ved indtrykningen af dette med hastigheden s mm/s mere eller mindre 10 % , maalt med frakoblet transmission ;

2.2.13 . D2 : stoerste trakkraft ved koblingshovedets udtraekning med hastigheden s mm/s mere eller mindre 10 % fra fuldstaendig indtrykket stilling , maalt med frakoblet transmission ;

2.2.14 . i Ho : paaloebsindretningens virkningsgrad ;

2.2.15 . i H1 : transmissionens virkningsgrad ;

2.2.16 . i H : paaloebsindretningens og transmissionens samlede virkningsgrad

i H = i Ho * i H1

2.2.17 . s : paaloebsvej i millimeter ;

2.2.18 . s' : effektiv paaloebsvej i millimeter , bestemt i henhold til punkt 9.4.1 ;

2.2.19 . s'' : frigang i hovedcylinderen maalt i millimeter ved traekanordningen ( koblinsghovedet ) ;

2.2.20 . s0 : tabsvej ; den vej som koblingshovedet forskyder sig , naar transmissionen goeres immobil , og traekanordningen svinges fra 300 mm over til 300 mm under vandret ;

2.2.21 . 2s B : en bremses samlede bakkemidtevandring maalt ( i millimeter ) langs den med tilspaendingsanordningen parallelle tromlediameter uden justering af bremserne ;

2.2.22 . 2s B (*) : mindste samlede bakkemidtevandring ( i millimeter )

2s B (*) = 2,4 + 4/1000 * 2r

hvor 2r er bremsetromlens diameter i millimeter ( jfr . illistration i tillaeg 1 , side 64 ) ;

2.2.23 . M : bremsemoment ;

2.2.24 . R : belastet daekradius i meter maalt paa koeretoejet , der afproeves , og afrundet til naermeste hele cemtimeter ;

2.2.25 . n : antal bremser .

2.3 . Symboler for paaloebsbremseapparater med mekanisk transmission

( jfr . illustration i tillaeg 1 , side 65 )

2.3.1 . i Ho : Udveksling mellem paaloebsvejen paa traekanordningen og armvandringen for enden af paaloebsindretningen ;

2.3.2 . i H1 : udveksling mellem armvandringen for enden af paaloebsindretningen og bremsearmens vandring ( transmissionens vejudveksling ) ;

2.3.3 . i H : paaloebsindretningens vejudveksling fra koblingshoved til bremsearm

i H = i Ho * i H1

2.3.4 . i g : vejudveksling fra bremsearmen til midten af en bremsebakke ( jfr . tillaeg 1 , side 64 ) ;

2.3.5 . P : kraft paa bremsearmen ;

2.3.6 . P o : bremsens tilbagefoeringskraft ; i diagrammet M = f(P ) findes kraften som P's vaerdi i den forlaengede karakteristiks skaeringspunkt med abscisseaksen ( jfr . tillaeg 1 , side 66 ) ;

2.3.7 . r : bremsens karakteristik bestemt ved foelgende formel :

M = r ( P - P o ) .

2.4 . Symboler for paaloebsbremseapparater med hydraulisk transmission

( jfr . illustration i tillaeg 1 , side 67 )

2.4.1 . i h : Udvekslingsforhold mellem paaloebsvejen paa koblingshovedet og hovedcylinderens stempelvandring ;

2.4.2 . i g' : udvekslingsforhold mellem vandringen ved hjulcylindrenes angrebspunkt og en bremsebakkes midtevandring ;

2.4.3 . F RZ : en hjulcylinders stempelareal ;

2.4.4 . F HZ : hovedcylinderens stempelareal ;

2.4.5 . p : vaesketrykket i hjulcylinderen ;

2.4.6 . p o : tilbagefoeringstrykket i hjulcylinderen :

Findes i diagrammet M = f(p ) , som trykket p's vaerdi i den forlaengede karakteristiks skaeringspunkt med abscisseaksen ( jfr . illustration i tillaeg 1 , side 66 ) ;

2.4.7 . r : bremsens karakteristik bestemt ved foelgende formel :

M = r ( p - p o ) .

3 . ALMINDELIGE FORSKRIFTER

3.1 . Overfoerslen af kraften fra koblingshovedet til paahaengskoeretoejsbremserne skal ske enten ved hjaelp af stangforbindelser eller ved hjaelp af et eller flere transmissionsmedier . Ved mekaniske transmissioner kan en del af transmissionen bestaa af et kabeltraek ( bowdentraek ) . Denne del skal vaere saa kort som mulig .

3.2 . Alle bolte i ledforbindelserne skal vaere tilstraekkeligt sikrede . Desuden skal ledforbindelserne vaere udfoert selvsmoerende eller vaere let tilgaengelige for smoering .

3.3 . Paaloebsbremseapparater med hydraulisk transmission skal vaere saaledes indrettet , at der ikke selv ved fuldt udnyttet paaloebsvej , kan ske beskadigelse i tilfaelde af , at der optraeder unormalt store kraefter i transmission eller bremser . Hertil anvendte anordninger ( bremsekraftbegraensere ) maa dog ikke formindske bremsekraefterne mere , end at den foreskrevne bremsevirkning opretholdes .

3.3.1 . For paaloebsbremseapparater med mekanisk transmission og bremsekraftbegraenser finder punkt 3.3 . tilsvarende anvendelse .

3.3.2 . Paaloebsbremseapparater med mekanisk transmission , som ikke har bremsekraftbegraenser , skal vaere saaledes indrettet , at ingen del af transmissionen kan saette sig i klemme eller blive udsat for varig deformation eller brud , naar den maksimale paaloebsvej udnyttes . Afproevning i henhold til denne forskrift sker med transmissionen skilt fra bremsens tilslutning .

4 . FORSKRIFTER FOR PAALOEBSINDRETNINGEN

4.1 . Paaloebsindretningens glidende dele skal vaere saa lange , at paaloebsvejen ogsaa ved tilkoblet paahaengskoeretoej kan udnyttes fuldt ud .

4.2 . De mod hinanden glidende dele skal vaere beskyttet ved hjaelp af en harmonikabaelg eller lignende indretning . Delene skal smoeres eller vaere bygget af selvsmoerende materialer . Glidefladerne skal bestaa af materialer , som ikke danner elektrokemiske elementer og skal mekanisk set vaere saaledes indbyrdes afstemt , at der ikke kan optraede klemning eller rivning .

4.3 . Bremsekraftbegraensere ( jfr . punkt 3.3 . ) maa foerst traede i funktion , naar stangkraften har naaet vaerdien 0 , 12 G' A for enakslede , henholdsvis vaerdien 0,08 G' A for flerakslede paahaengskoeretoejer . De skal forhindre , at der overfoeres en stoerre bremsekraft til hjulene end svarende til en stangkraft paa 0,18 G B for enakslede , henholdsvis en stangkraft paa 0,12 G B for flerakslede paahaengskoeretoejer .

4.4 . Paaloebsindretningens reaktionstaerskel ( K A ) skal andrage mindst 0,02 G' A og maa hoejst andrage 0,04 G' A .

4.5 . Den stoerste trykkraft D1 i stangen maa ikke overstige 0,09 G' A for enakslede og 0,06 G' A for flerakslede paahaengskoeretoejer .

4.6 . Den stoerste traekkraft D2 skal ligge mellem 0,1 G' A og 0,5 G' A .

5 . UNDERSOEGELSER OG MAALINGER : SOM SKAL FORETAGES PAA PAALOEBSINDRETNINGEN

5.1 . Paaloebsindretninger , der stilles til raadighed for en autoriseret proeveanstalt med henblik paa godkendelse , skal undersoeges for overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3 og 4 .

5.2 . For alle konstruktionsarter maales :

5.2.1 . Paaloebsvejen s og den effektive paaloebsvejs' .

5.2.2 . Komplementaerkraften K .

5.2.3 . Reaktionstaersklen K A .

5.2.4 . Trykkraften D1 .

5.2.5 . Traekkraften D2 .

5.3 . For paaloebsbremseapparater med mekanisk transmission bestemmes :

5.3.1 . Vejudvekslingen i Ho ved den halve paaloebsvej .

5.3.2 . Kraften P' for enden af paaloebsindretningen som funktion af stangkraften D .

Ud fra maaleresultaternes diagram faar man komplementaerkraften K og virkningsgraden

i Ho = 1/i Ho * P '/ ( D - K )

( se diagram i tillaeg 1 , side 63 )

5.4 . For paaloebsbremseapparater med hydraulisk transmission bestemmes :

5.4.1 . Vejudvekslingen i h ved den halve paaloebsvej .

5.4.2 . Trykket p ved hovedcylinderens tilslutning som funktion af stangkraften D og det af fabrikanten oplyste stempelareal F HZ for hovedcylinderen . Ud fra maaleresultaternes diagram faar man komplementaerkraften K og virkningsgraden

i Ho = 1/i h * ( p * F HZ ) / ( D - K )

( se diagram i tillaeg 1 , side 63 )

5.4.3 . Frigangen s'' i hovedcylinderen i overensstemmelse med punkt 2.2.19 .

5.5 . For paaloebsbremseapparater med anordninger som omhandlet i punkt 3.3 . ( bremsekraftbegraensere ) kontrolleres , om de i punkt 4.3 . naevnte graenser er overholdt .

5.6 . For paaloebsbremseapparater til flerakslede paahaengskoeretoejer maales tabsvejen s o i henhold til punkt 9.4.1 .

6 . FORSKRIFTER VEDROERENDE BREMSERNE

6.1 . Fabrikanten skal til raadighed for proevestationen foruden selve bremserne levere tegninger med angivelse af type , dimensioner og de vaesentlige deles materiale og med oplysning om bremsebelaegningernes fabrikat og type . Tegningerne skal indeholde oplysning om hjulcylindrenes stempelareal F RZ ( hydrauliske bremser ) . Desuden skal fabrikanten angive det af ham tilladte bremsemoment M max og vaegten G Bo , jfr . punkt 2.2.4 .

6.2 . Det af fabrikanten angivne bremsemoment M max skal mindst svare til det dobbelte af den kraft P henholdsvis det dobbelte af det tryk p , som er noedvendigt for at give en bremsekraft paa 0,45 G Bo .

6.3 . Anordninger af den i punkt 3.3 . naevnte art maa foerst traede i funktion , naar kraften P henholdsvis trykket p har naaet den vaerdi , der svarer til en bremsekraft paa 0,6 G Bo . De skal forhindre , at det dobbelte af kraften P henholdsvis det dobbelte af trykket p som anfoert i punkt 6.2 . overskrides .

7 . UNDERSOEGELSER OG MAALINGER , SOM SKAL FORETAGES PAA BREMSERNE

7.1 . Bremser med tilhoerende dele , der stilles til raadighed for en proevestation , skal undersoeges for overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6 .

7.2 . Der skal bestemmes foelgende :

7.2.1 . bakkemidtevandring 2s (*) B .

7.2.2 . bakkemidtevandring 2s B ( som skal vaere stoerre end 2s B (*) .

7.2.3 . bremsemomentet M som funktion af kraften P paa bremsearmen ( mekaniske transmissioner ) henholdsvis som funktion af trykket p i hjulcylinderen ( hydrausliske transmissioner ) .

Bremsetromlernes omloebshastighed skal svare til en begyndelseshastighed paa 50 km/t for koeretoejet . Ud fra maaleresultaternes diagram findes :

7.2.3.1 . for mekanisk betjente bremser :

Tilbagefoeringskraften P o og karakteristikken r ( jfr . diagram i tillaeg 1 , side 66 ) .

7.2.3.2 . for hydrausisk betjente bremser :

Tilbagefoeringstrykket p o og karakteristikken r ( jfr . diagram i tillaeg 1 , side 66 ) .

8 . PROEVERAPPORTER

Ved ansoegninger om godkendelse af paahaengskoeretoejer med paaloebsbremseapparat vedlaegges proeverapporterne vedroerende paaloebsindretningen og bremserne og proeverapporterne vedroerende samvirkningen mellem paaloebsindretningen , transmissionen og bremserne paa paahaengskoeretoejet . Rapporterne skal mindst indeholde de i tillaeggene 2 , 3 og 4 til dette bilag anfoerte oplysninger .

9 . PAALOEBSINDRETNINGENS SAMVIRKNING MED KOERETOEJSBREMSERNE

9.1 . Paa grundlag af de i tillaeg 2 og 3 indeholdte data vedroerende paaloebsindretning og bremser samt de i tillaeg 4 , afsnit 4 , indeholdte data vedroerende paahaengskoeretoejet kontrolleres , at paaloebsbremseapparatet opfylder de foreskrevne betingelser .

9.2 . Generelle proever gaeldende alle konstruktionsarter

9.2.1 . For saa vidt visse dele af transmissionen hverken er kontrolleret i forbindelse med afproevningen af paaloebsindretningen eller bremserne , skal disse dele afgroeves paa koeretoejet . Proevens resultater anfoeres i tillaeg 4 ( f.eks . i H1 og i H1 ) .

9.2.2 . Vaegte

9.2.2.1 . Paahaengskoeretoejets totalvaegt G A maa ikke overstige den totalvaegt G' A , som paaloebsindretningen er godkendt til .

9.2.2.2 . Paahaengskoeretoejets totalvaegt G A maa ikke overstige den totalvaegt G B , som kan afbremses af alle paahaengskoeretoejets bremser i faellesskab .

9.2.3 . Kraefter

9.2.3.1 . Reaktionstaersklen K A maa ikke vaere mindre end 0,02 G A og ikke stoerre end 0,04 G A .

9.2.3.2 . Den stoerste trykkraft D1 maa ikke vaere stoerre end 0,09 G A for enakslede paahaengskoeretoejer og ikke stoerre end 0,06 G A for flerakslede paahaengskoeretoejer .

9.2.3.3 . Den stoerste traekkraft D2 skal ligge mellem 0,1 G A og 0,5 G A .

9.2.4 . Anordning af den i punkt 3.3 . naevnte art

( bremsekraftbegraenser )

9.2.4.1 . Det skal undersoeges , om enten paaloebsindretningen eller bremserne er udstyret med en saadan anordning .

9.2.4.2 . Indgaar denne anordning i paaloebsindretningen , maa den mindstevaerdi af G B , der i henhold til punkt 4.3 . er angivet for paaloebsindretningen , ikke vaere mindre end den totalvaegt G B , som er tilladt for de bremser , der er monteret paa det til afproevning fremstillede paahaengskoeretoej .

9.3 . Kontrol med hensyn til tilstraekkelig bremsevirkning

9.3.1 . Summen af de bremsende kraefter ved omkredsen af paahaengskoeretoejets hjul skal mindst andrage

B (*) = 0,45 G A , heri indbefattet en rullemodstand paa 0,01 G A . Hertil svarer en bremsekraft

B = 0,44 G A , og den tilladte stangkraft andrager hoejst :

D (*) = 0,06 G A for flerakslede paahaengskoeretoejer ,

D (*) = 0,09 G A for enakslede paahaengskoeretoejer .

For at undersoege , om disse betingelser er overholdt , opstilles foelgende muligheder :

9.3.1.1 . For paaloebsbremseapparater med mekanisk transmission

( ( B * R ) /r + nP o ) 1 / ( ( D (*) - K ) * i H ) * i H

9.3.1.2 . For paaloebsbremseapparater med hydraulisk transmission

( ( B * R ) / ( n * r' ) + p o ) 1 / ( ( D (*) - K ) * i H ) * i h/F HZ

9.4 . Kontrol af paaloebsvejen

9.4.1 . Ved paaloebsindretninger for flerakslede paahaengskoeretoejer , hvis stangsystem paavirkes af traekanordningens stilling , skal paaloebsvejen s mindst vaere tabsvejen s o stoerre end den effektive vej s' . Stykket s o maa hoejst andrage 40 mm .

9.4.2 . Den effektive paaloebsvej s' bestemmes paa foelgende maade :

9.4.2.1 . Hvis stangsystemet paavirkes af traekanordningens vinkelstilling , er

s' = s - s o

9.4.2.2 . Hvis der ikke optraeder nogen tabsvej , er

s' = s .

9.4.2.3 . For hydrauliske bremseapparater er

s' = s - s'' .

9.4.3 . For at undersoege om paaloebsvejen er tilstraekkeligt stor opstilles foelgende uligheder :

9.4.3.1 . For paaloebsbremseapparater med mekanisk transmission :

i H * s '/ ( s B (*) * i g )

9.4.3.2 . For paaloebsbremseapparater med hydraulisk transmission :

i h/F HZ * s '/ ( 2s B (*) * nF RZ * i' g )

9.5 . Supplerende proever

9.5.1 . For paaloebsbremseapparater , med mekanisk transmission undersoeges , om stangsystemet , der overfoerer kraften fra paaloebsindretningen til bremserne , er korrekt monteret .

9.5.2 . For paaloebsbremseapparater med hydraulisk transmission undersoeges , om hovedcylinderens slaglaengde mindst har stoerrelsen s/i h . En lavere vaerdi for slaglaengden er ikke tilladelig .

9.5.3 . Koeretoejets almindelige reaktion under bremsning kontrolleres ved en vejproeve .

10 . ALMINDELIGE BEMAERKNINGER

De foranstaaende forskrifter gaelder for de saedvanlige former for paaloebsbremseapparater med mekanisk eller hydraulisk transmission , hvor isaer alle paahaengskoeretoejets hjul er monteret med de samme bremser og de samme daek .

Hvad angaar undersoegelsen af saerlige udfoerelser maa de foranstaaende forskrifter tilpasses efter omstaendighederne .

Tillaeg 1

Ad 2.2 : Se EFT

Ad 2.2.10 og 5.3.2 ( mekanisk transmission ) : Se EFT

Ad 2.2.10 og 5.4.2 ( hydraulisk transmission ) : Se EFT

Ad 2.2.22 og 2.3.4 : Se EFT

Ad 2.3 : Se EFT

Ad 2.3.6 og 7.2.3.1 ( mekanisk bremse ) : Se EFT

Ad 2.4.6 og 7.2.3.2 ( hydraulisk bremse ) : Se EFT

Ad 2.4 : Se EFT

Tillaeg 2

Proeverapport for en paaloebsindretning

1 . Fabrikant ...

2 . Varemaerke ...

3 . Type ...

4 . Data for de paahaengskoeretoejer , som paaloebsindretningen i henhold til fabrikanten er beregnet til :

4.1 . Vaegt G' A = ... kg

4.2 . Vertikal statisk kraft , tilladelig ved traekanordningens koblingshoved ... kg

4.3 . Enakslede paahaengskoeretoejer ( 1 ) eller flerakslede paahaengskoeretoejer ( 1 )

5 . Kort beskrivelse

( Fortegnelse over de vedlagte planskitser og tegninger )

6 . Principskema for paaloebsindretningen

7 . Paaloebsvej s = ... mm

8 . Paaloebsindretningens vejudveksling

8.1 . for mekanisk transmission ( 1 )

i Ho = fra ... til ... ( 2 )

8.2 . for hydraulisk transmission ( 1 )

i h = fra ... til ... ( 2 )

F HZ = ... cm2

Hovedcylinderens stempelvandring ... mm

9 . Proeveresultater

9.1 . Virkningsgrad

for mekanisk transmission i H = ...

for hydraulisk transmission i H = ...

9.2 . Komplementaerkraft K = ... kg

9.3 . Stoerste trykkraft D1 = ... kg

9.4 . Stoerste traekkraft D2 = ... kg

9.5 . Reaktionstaerskel K A = ... kg

9.6 . Tabsvej og frigang

under indflydelse af traekanordningens stilling s o ( 1 ) = ... mm

for hydraulisk transmission s'' ( 1 ) = ... mm

9.7 . Effektiv paaloebsvej s / = ... mm

9.8 . Anordning som omtalt i bilagets punkt 3.3 ( bremsekraftbegraenser ) findes ( 1)/findes ikke ( 1 )

9.8.1 . for mekanisk transmission : ( 1 )

Mindstevaerdi af vaegten G B , jfr . bilagets punkt 4.3 . G B min = ... kg

9.8.2 . for hydraulisk transmission : ( 1 )

Stoerste hydrauliske tryk , som kan frembringes paa paaloebsindretningen p' max = ... kg/cm2

9.9 . Bakspaerreanordning findes ( 1)/findes ikke / )

10 . Proevestation

11 . Den ovenfor beskrevne paaloebsindretning opfylder ( 1)/opfylder ikke ( 1 ) forskrifterne anfoert i punkt 3 , 4 og 5 i bestemmelserne om koeretoejer med paaloebsbremser .

... Underskrift

Tillaeg 3

Proeverapport for en bremse

1 . Fabrikant ...

2 . Varemaerke ...

3 . Type ...

4 . Teknisk tilladelige vaegt pr . hjul G Bo = ... kg

5 . Stoerste bremsemoment M max = ... kgm

6 . Daekdiameter lagt til grund ved undersoegelsen ... m

7 . Kort beskrivelse

( Fortegnelse over de vedlagte planskitser og tegninger )

8 . Principskema for bremsen

9 . Proeveresultater

Mekanisk bremse ( 1 ) * Hydraulisk bremse ( 1 ) *

9.1 . Vejudveksling * 9.1a . Vejudveksling *

i g = ... ( 2 ) * i g = ... ( 2 ) *

9.2 . Bakkemidtevandring * 9.2a . Bakkemidtevandring *

s B = ... mm * s B = ... mm *

9.3 . Kraevet bakkemidtevandring * 9.3a . Kraevet bakkemidtevandring *

s B (*) = ... mm * s B (*) = ... mm *

9.4 . Tilbagefoeringskraft * 9.4a . Tilbagefoeringstryk *

P o = ... kg * P o = ... kg/cm2 *

9.5 . Karakteristik * 9.5a . Karakteristik *

r' = ... m * p' = ... m/cm2 *

9.6 . Anordning som omtalt i bilagets punkt 3.3 ( bremsekraftbegraenser ) findes ( 1)/findes ikke ( 1 ) * 9.6a . Anordning som omtalt i bilagets punkt 3.3 ( bremsekraftbegraenser ) findes ( 1)/findes ikke ( 1 ) *

* 9.7a . Hjulcylinderens stempelareal *

* F RZ = ... cm2 *

* 9.8a . Stoerste tilladelige tryk ved M max : *

* p max = ... kg/cm2 *

10 . Proevestation

11 . Den ovenfor beskrevne bremse opfylder ( 1)/opfylder ikke ( 1 ) forskrifterne anfoert i foranstaaende punkt 3 og 6 i bestemmelserne om koeretoejer med paaloebsbremseapparat . Den maa ( 1)/maa ikke ( 1 ) tilsluttes paaloebsindretninger , som ikke er udstyret med bakspaerreanordninger ( jfr . punkt 9.9 . i tillaeg 2 ) .

... Underskrift

Tillaeg 4

Proeverapport vedroerende samvirkningen mellem paaloebsindretning , transmission og bremser paa paahaengsvognen

1 . Paaloebsindretning

Beskrevet i den vedlagte proeverapport ( se tillaeg 2 )

Valgt vejudveksling

i Ho ( 1 ) = ... ( 2 ) henholdsvis i h ( 1 ) = ... ( 2 )

( skal ligge i det omraade , der i tillaeg 2 er angivet under punkt 8.1 . henholdsvis punkt 8.2 . ) .

2 . Bremser

Beskrevet i den vedlagte proeverapport ( se tillaeg 3 )

3 . Transmission paa paahaengskoeretoejer

3.1 . Kort beskrivelse med principskema

3.2 . Den mekaniske transmissions vejudveksling og virkningsgrad paa paahaengskoeretoejet

i HI ( 1 ) = ... ( 2 )

i HI ( 1 ) = ...

4 . Paahaengskoeretoej

4.1 . Fabrikant

4.2 . Varemaerke

4.3 . Type

4.4 . Antal aksler ( 3 )

4.5 . Antal bremser n = ...

4.6 . Teknisk tilladelig totalvaegt G A = ... kg

4.7 . Belastet daekradius R = ... m

4.8 . Tilladelig stangkraft D (*) = 0,09 G A ( 1 ) = ... kg

henholdsvis D (*) = 0,06 G A ( 1 ) = ... kg

4.9 . Noedvendig bremsekraft B (*) = 0,45 G A = ... kg

4.10 . Bremsekraft B = 0,44 G A = ... kg

5 . Samvirkning - proeveresultater

5.1 . Reaktionstaerskel 100 K A/G A = ...

( skal ligge mellem 2 og 4 )

5.2 . Stoerste trykkraft 100 D1/G A = ...

( maa ikke vaere stoerre end 9 for énakslede ( 3 ) paahaengskoeretoejer og ikke stoerre end 6 for flerakslede paahaengskoeretoejer )

5.3 . Stoerste traekkraft 100 D2/G A = ...

( skal ligge mellem 10 og 50 )

5.4 . Teknisk tilladelig totalvaegt for paaloebsindretningen G' A = ... kg

( maa ikke vaere mindre end G A )

5.5 . Teknisk tilladelig totalvaegt for alle paahaengskoeretoejets bremser G B = n . G Bo = ... kg

( maa ikke vaere mindre end G A )

5.6 . Den i bilagets punkt 3.3 omtalte anordning ( bremsekraftbegraenser ) er monteret i forbindelse med bremserne ( 1)/paaloebsindretningen ( 1 )

5.6.1 . Hvis anordningen befinder sig paa paaloebsindretningen ( 1 ) :

5.6.1.1 . Transmissionen er i mekanisk udfoerelse ( 1 ) :

G Bmin i henhold til tillaeg 2 , punkt 9.8.1 . = ( 1 ) ... kg

( maa ikke vaere stoerre end G B , jfr . bilagets punkt 4.3 . )

5.6.1.2 . Transmissionen er i hydraulisk udfoerelse ( 3 ) :

p' max i henhol til tillaeg 2 , punkt 9.8.2 . = 1 ) ... kg/cm2

( maa ikke vaere stoerre end p max i henhold til tillaeg 3 , punkt 9.8a ) .

5.7 . Paaloebsbremseapparater med mekanisk transmission : ( 3 )

5.7.1 . i H = i Ho * i HI = ...

5.7.2 . i H = i Ho * i HI = ...

5.7.3 . ( ( B * R ) /r + n * P o ) * 1 / ( ( D (*) - K ) * i H ) = ...

( skal vaere lig med eller mindre end i H )

5.7.4 . s '/ ( s B (*) * i g ) = ...

( skal vaere lig med eller stoerre end i H )

5.8 . Paaloebsbremseapparater med hydraulisk transmission : ( 1 )

5.8.1 . i h/F HZ = ...

5.8.2 . ( ( B * R ) / ( i * r ) + p o ) * 1 / ( ( D (*) - K ) * i H ) = ...

( skal vaere lig med eller mindre end i h/F HZ )

5.8.3 . s '/ ( 2 s B (*) * nF RZ * i g' ) = ...

( skal vaere lig med eller stoerre end i h/F HZ )

5.8.4 . s/i h = ...

( skal vaere lig med eller mindre end hovedcylinderens stempelvandring i henhold til tillaeg 2 , punkt 8.2 . )

6 . Proevestation

7 . Det ovenfor beskrevne bremseapparat opfylder ( 3)/opfylder ikke ( 3 ) forskrifterne anfoert i punkt 3 til 9 i proevebetingelserne for koeretoejer med paaloebsbremseapparat .

... Underskrift

( 1 ) Det ikke gaeldende overstreges .

( 2 ) Her angives de laengdemaal , som er blevet benyttet til bestemmelse af i g henholdsvis i g' .

( 3 ) Det ikke gaeldende overstreges .

( 4 ) Her angives de laengdemaal , som er blevet benyttet til bestemmelse af i Ho , i h , i HI .

( 5 ) Som én aksel anses i dette bilags forstand ogsaa to aksler , hvis hjulmidter ligger mindre end en meter fra hinanden ( tandem-aksel ) .

BILAG IX

Angivelse af paagaeldende myndighed .

MOENSTER FOR OPSTILLING AF MEDDELELSESFORMULAR VEDROERENDE GODKENDELSE AF ET KOERETOEJ , HVAD ANGAAR BREMSEAPPARATET

Godkendelsesnummer ...

1 . Fabrikat ( firmabetegnelse ) ...

2 . Type og handelsbetegnelse ...

3 . Koeretoejsklasse ...

4 . Fabrikantens navn og adresse ...

5 . Navn og adresse for eventuel af fabrikanten befuldmaegtiget ...

6 . Totalvaegt for koeretoejet ...

7 . Akseltrykfordeling ( max . vaerdier ) ...

8 . Bremsebelaegningers fabrikat og type ...

9 . For motorkoeretoejer :

9.1 . Motortype ...

9.2 . Gearenes antal og udvekslingsforhold ...

9.3 . Drivaksels/drivakslers udvekslingsforhold ...

9.4 . Stoerst tilladte vaegt for paahaengskoeretoej for saa vidt saadant maa traekkes ...

10 . Daekdimensioner ...

11 . Akselantal og -arrangement ...

12 . Sammenfattende beskrivelse af bremseapparat ...

13 . Koeretoejets vaegt ved afproevningen :

* Tom ( kg ) * Belaesset ( kg ) *

Aksel nr . 1 ( 1 ) * ... * ... *

- - 2 * ... * ... *

- - 3 * ... * ... *

- - 4 * ... * ... *

Total : * ... * ... *

14 . Proeveresultater :

* Proevehastighed ( km/t ) * Maalt bremseeffekt * Maalt betjeningskraft ( kg ) *

14.1 . Type O-proeve med frakoblet motor : * * * *

Driftsbremse * ... * ... * ... *

Hjaelpebremse * ... * ... * ... *

14.2 . Type O-proeve med tilkoblet motor : * * * *

Driftsbremse * ... * ... * ... *

Hjaelpebremse * ... * ... * ... *

14.3 . Type I-proeve med * * * *

Gentaget bremsning ( 2 ) * ... * ... * ... *

Kontinuert bremsning ( 3 ) * ... * ... * ... *

14.4 . Type II - eller type IIa-proeve : * * * *

Driftsbremse * ... * ... * ... *

14.5 . Blev ogsaa hjaelpebremsen taget i brug ved type II/IIa proeve ? ( 4 )

Ja/Nej ( 4 )

14.6 . Aktiveringstid ... sekunder

14.7 . I tilfaelde , hvor type I-proeve og/eller type II/IIa-proeve ikke behoever at gennemfoeres , jfr . bilag VII :

14.7.1 . Godkendelsesnummer for referencekoeretoej ...

14.7.2 .

Koeretoejets aksler * Referenceaksler *

* Akseltryk (*) * Noedvendig hjulbremsekraft * Hastighed * Akseltryk (*) * Konstanteret hjulbremsekraft * Hastighed *

* kg * kg * km/t * kg * kg * km/t *

Aksel 1 * ... * ... * ... * ... * ... * ... *

Aksel 2 * ... * ... * ... * ... * ... * ... *

Aksel 3 * ... * ... * ... * ... * ... * ... *

Aksel 4 * ... * ... * ... * ... * ... * ... *

(*) Konstruktivt tilladt akseltryk .

14.7.3 .

Totalvaegt for det fremviste koeretoej * ... kg *

Noedvendig hjulbremsekraft * ... kg *

Noedvendigt bremsemoment ved retarders hovedaksel * ... kgm *

Disponibelt bremsemoment ved retardes hovedaksel ( i henhold til diagram ) * ... kgm *

15 . Trykluftbeholdere og -kompressorer :

15.1 . Samlet volumen af bremsetrykluftbeholdere ...

15.2 . Vaerdien af trykket p2 i henhold til fabrikanten ...

15.3 . Trykket i beholderen efter proeven med 8 fuldbremsninger ...

15.4 . Tekniske data for kompressor ...

15.5 . Opfyldningstid T1 ...

15.6 . Opfyldningstid T2 ...

15.7 . Samlet volumen af trykluftbeholdere , der ikke tjener bremseformaal ...

15.8 . Opfyldningstid T3 ...

16 . Fjederbremser :

16.1 . Beskrivelse af bremseindretningen og dens saerlige anordning til slaekning af bremserne ...

16.2 . Vaerdien af det korrekte max . tryk i fjederkompressionsrum ...

16.3 . Vaerdien af det tryk , ved hvilket fjedrene giver begyndende bremseaktivering ...

16.4 . Vaerdien af det tryk , ved hvilket advarselsanordningen traeder i funktion ...

17 . Parkeringsbremseapparat med mekanisk fastlaasning af bremsecylindrene :

17.1 . Beskrivelse af bremseindretningen inkl . energitilfoerselsmetoden og anordning for slaekning af bremser ...

18 . Koeretoej fremstillet med henblik paa godkendelse den ...

19 . Proevestation ...

20 . Dato for den af proevestationen udfaerdigede proeverapport ... proeverapport ...

21 . Nummer for den af proevestationen udfaerdigede proeverapport ...

22 . Hvad angaar bremseapparat kan godkendelse : udfaerdiges/ikke udfaerdiges ( 4 ) .

23 . Sted ...

24 . Dato ...

25 . Underskrift ...

( 1 ) For saettevogne angives her koblingstrykket .

( 2 ) Gaelder kun koeretoejsklasser M1 , M2 , M3 , N1 , N2 , og N3 .

( 3 ) Gaelder kun koeretoejsklasser O3 og O4 .

( 4 ) Det ikke gaeldende overstreges .