++++

KOMMISSIONENS FORORDNING ( EOEF ) Nr . 1265/69

af 1 . juli 1969

om metoderne til bestemmelse af kvaliteten af sukker , der opkoebes af interventionsorganerne .

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

under henvisning til Raadets forordning nr . 1009/67/EOEF af 18 . december 1967 om den faelles markedsordning for sukker ( 1 ) , saerlig artikel 9 , stk . 8 , aendret ved forordning ( EOEF ) nr . 2100/68 ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 782/68 af 26 . juni 1968 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende interventionsorganernes koeb af sukker ( 3 ) , har fastsat forskellige kvalitetskendetegn for hvidt sukker og raasukker . For at undgaa , at medlemsstaterne anvender forskellige metoder til bestemmelse af disse kvalitetskendetegn , er det noedvendigt at fastlaegge ensartede regler paa faellesskabsplan ;

disse regler boer foreskrive anvendelse af almindeligt anerkendte analysemetoder ;

det er noedvendigt , at disse metoder goeres anvendelige paa de koeb , som interventionsorganerne har foretaget efter det tidspunkt , paa hvilket forordning nr . 1009/67/EOEF blev taget i anvendelse . Da bestemmelser om analysemetoder ikke forelaa , blev kontrakterne afsluttet med forbehold ;

de i denne forordning foreskrevne foranstaltninger stemmer overens med udtalelse fra forvaltningskomiteen for sukker .

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING :

Artikel 1

Metoderne til bestemmelse af de i forordning ( EOEF ) nr . 782/68 naevnte kvalitetskendetegn for sukker fastsaettes som angivet i bilaget .

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter dens offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende . For saa vidt angaar interventionsorganernes koeb , har den virkning fra 1 . juli 1968 at regne .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 1 . juli 1969 .

Paa Kommissionens vegne

Jean REY

Formand

( 1 ) EFT nr . 308 af 18 . 12 . 1967 , s . 1 .

( 2 ) EFT nr . L 309 af 24 . 12 . 1968 , s . 4 .

( 3 ) EFT nr . L 145 af 27 . 6 . 1968 , s . 6 .

BILAG

ARBEJDSFORSKRIFTER FOR UNDERSOEGELSESMETODERNE TIL KVALITETSBESTEMMELSE AF HVIDT SUKKER I EF

A . METODER TIL POINTBEDOEMMELSE

1 . Askeindhold :

( Ref . : Icumsa-metode : Bestemmelse af askeindhold ved maaling af ledningsevne ( Proc . 14 . Sess . Icumsa 1966 , S . 88 ) ) .

Apparatur :

Ledningsevnemaaler , der tillader maalinger ned til 0,5 m S cm-1 ( 1 ) , med en maalefejlgraense paa maksimalt mere eller mindre 2 % .

Det anbefales at anvende maaleceller , som kan tempereres med en termostat til 20 mere eller mindre 0,2 C .

Maalekolber paa 100 mere eller mindre 0,05 ml , 500 mere eller mindre 0,25 ml og 1000 mere eller mindre 0,40 ml ; fuldpipette paa 10 mere eller mindre 0,02 ml ( 2 ) .

Der skal til fremstilling af alle oploesninger ( sukkeroploesninger og kaliumkloridoploesninger ) anvendes dobbelt destilleret eller afioniseret vand med en specifik ledningsevne paa under 2 m S * cm-1 . Alle kar og pipetter skal foer brug skylles grundigt med vand af denne kvalitet .

Justeringen af ledningsevnemaaleapparaturet udfoeres med en n/5000 kaliumkloridoploesning . Til dette formaal oploeses 745,5 mg kaliumklorid ( pro analysi ) , som til afvanding er gloedet ved ca . 500 C - moerk roedgloedhede - , med vand i en kalibreret maalekolbe til 1 liter . Af denne oploesning ( n/100 ) kommes med en fuldpipette 10 ml i en maalekolbe paa 500 ml og der fyldes op med vand til maerket . Denne n/5000 kaliumkloridoploesning skal ved 20 * C efter fradrag af det anvendte vands specifikke ledningsevne have en specifik ledningsevne paa 26,6 mere eller mindre 0,3 m S * cm-1 .

Alt efter det anvendte maaleapparats arbejdsmaade skal apparatet enten indstilles saaledes , at det viser den angivne vaerdi plus den specifikke ledningsevne af det anvendte vand , eller ogsaa skal den ovenfor angivne vaerdi plus den specifikke ledningsevne af det anvendte vand anvendes til beregningen af cellekonstanterne . Kaliumkloridoploesningerne skal vaere friskfremstillede til hver kalibrering .

Udfoerelse :

Der fremstilles en 28 % sukkeroploesning , idet man enten oploeser 31,3 mere eller mindre 0,1 g sukker i en kalibreret maalekolbe , tempererer til 20 mere eller mindre 0,2 C og fylder op til 100 ml , eller man oploeser 28 g sukker i vand og supplerer oploesningen op til 100 g .

Efter grundig blanding kommes oploesningen i maalecellen . Aflaesningen foretages , naar oploesningens temperatur er 20 mere eller mindre 0,2 C . Fra den aflaeste vaerdi skal der fratraekkes 50 % af vaerdien for det anvendte vand . Man faar saaledes foelgende resultat

C28 = C aflaest - 0,5 * C vand .

C = specifik ledningsevne i m S * cm-1 .

Indeks 28 viser , at der til maalingen anvendtes en 28 % sukkeroploesning .

Pointtal = 0,320 * C28 , d.v.s . 3,13 m S * cm-1 = 0,0018 % aske giver et point .

% aske = 0,320 * 18 * 10 -4 * C28 = 5,76 * 10 -4 * C28 .

Naar man skal finde den specifikke ledningsevne af det anvendte vand benyttes foelgende fremgangsmaade :

Samme maengde vand , som anvendtes til oploesning af sukkeret , rystes i en 100 ml maalekolbe paa samme maade som ved oploesningen af sukkeret ; der fyldes op til 100 ml og maaks ved ca . 20 * C . Ved denne maaling behoever man ikke at indstille temperaturen helt noejagtigt , da eventuelle temperaturkorrektioner ligger langt under fejlgraenserne .

2 . Farvetype :

( Ref . : Schneider F . , A . Emmerich og J . Dubourg , Sukker 18 , 571 ( 1965 ) og Sucr . Franc . 106 , 219 ( 1965 ) " Methode des Braunschweiger Instituts " ) .

Apparatur :

En farvetyperaekke Braunschweig 0-6 .

Et dagslys-lysstofroer monteres i en fortil aaben kasse med en dybde paa 20 cm , bredde paa 120 cm og hoejde paa 50 cm paa en saadan maade , at den lodrette afstand fra lampe til sukkerproever er ca . 35 cm . Ved hjaelp af en af blaendingslamel med ca . 15 cm hoejde beskyttes iagttagerens oejne mod det direkte lys fra lampen . Egnede er lysstofroer fra Osram , type HNT 120 og fra Philips , type TL 25 W/55 . Andre lamper kan ikke uden videre anvendes , da det er et spoergsmaal om lysintensitetens spektrale fordeling . For at de gullige til brunlige farvetoner i sukkerproeverne skal fremtraede saa klart som muligt , males kassens bagvaeg samt sidevaegge indvendigt med en matbrun farve ( f . eks . med moerk noeddetraesbejdse ) . Som underlag tjener hvidt traekpapir , paa baggrund af hvilket sukkerfarvenuancerne traeder tydeligt frem . Kassen placeres saaledes , at lampen befinder sig i oejenhoejde . Ved typebestemmelsen maa der ikke falde dagslys eller lys fra lamper i rummet direkte paa sukkerproeverne , da klassificeringen derved vanskeliggoeres .

Udfoerelse :

Sukkeret fyldes i de kvadratiske , lyseblaat eller hvidt udforede typeaesker ( sidelaengde 60 mm , hoejde 28 mm ) og glatstryges med laaget . Man skal paase , at aeskerne med proeven og med typeproeverne er fyldt til kanten . Udforingens farvetone skal for alle aeskernes vedkommende vaere noejagtig ens , da der ellers vil fremkomme maerkbare fejlresultater . AEskerne maa kunne placeres ved siden af hinanden uden mellemrum ; runde aesker er derfor ikke egnede .

Der foretages foerst en grov klassificering af sukkerproeven , idet den anbringes forskellige steder i typeraekken . Derefter foretages en noejagtig sammenligning med typerne umiddelbart ved siden af . Derefter stiller man proeven skiftevis til venstre og til hoejre for sammenligningstypen . Paa basis af tre uafhaengige iagttageres bedoemmelser naar man frem til en middelvaerdi . Middelvaerdien angives i tiendedel farvetype .

Ved kornstoerrelser , som afviger fra typeproevernes , boer man have opmaerksomheden henvendt paa , at det er sukkerets farvning , der skal bedoemmes , og at der skal ses bort fra krystalskyggerne .

Pointtal = 2 * farvetype , d.v.s . 0,5 farvetype giver 1 point .

3 . Farve i oploesning :

( Ref . : Icumsa-metode 4 efter filtrering gennem membranfilter med en porevidde paa 0,45 m m ( ifoelge kviksoelv-intrusionsmetoden ) eller 0,6 m m ( ifoelge Hagen-Poiseuille ) . ( DeWhalley , Icumsa Methods of Sugar Analysis ( 1964 ) , S . 57 , Proc . 12 . Sess . Icumsa , 1958 , S . 55 ) .

Apparatur :

Til fremstilling af oploesningen behoeves Erlenmeyerkolber ( 200 ml indhold ) , vakuumfiltreringsudstyr til membranfilter , sugeflasker ( 500 eller 250 ml indhold ) , vandstraalepumpe og membranfilter ( middel porevidde 0,45 m m ( ifoelge kviksoelv-intrusionsmetoden ) eller 0,6 m m ( ifoelge Hagen-Poiseuille ) ) . Oploesningens koncentration bestemmes ved hjaelp af et refraktometer . Til maalingen af ekstinktionen kan ethvert fotometer anvendes , med hvilket der er muligt at foretage maalinger ved 420 nm med en halveringsbredde paa maks . 20 nm . Kuvetterne skal vaelges paa en saadan maade , at to med destilleret vand fyldte kuvetter giver ekstinktionen nul . naar de maales i forhold til hinanden . Lagtykkelsen boer vaere mindst 3 cm .

Udfoerelse :

50 mere eller mindre 0,1 g sukker afvejes i en bredhalset Erlenmeyerkolbe , 50 g destilleret vand tilvejes eller ogsaa tilsaettes 50 ml destilleret vand ( maaleglas ) . Sukkeret oploeses ved rystning eller ved hjaelp af et rysteapparat . En noejagtigere indstilling af koncentrationen er unoedvendig , da denne kan aendre sig ved filtreringen .

I mellemtiden vaedes et membranfilter i mindst 10 minutter med destilleret vand og indsaettes i filtreringsapparatet . Sukkeroploesningen kommes nu paa filteret og suges igennem . Under denne filtreringsproces udluftes oploesningen samtidigt . Nu foretager man en kort omrystning af oploesningen , konstaterer koncentrationen ( Brix ) refraktometrisk og fylder kuvetten , som i forvejen er udskyllet med en lille smule af oploesningen .

For at undgaa sliredannelse skal kuvetten straks lukkes .

Man fylder destilleret vand i sammenligningskuvetten , hvorefter man straks maaler ved 420 nm .

Vandet til sammenligningskuvetten skal filtreres gennem membranfilter .

Icumsa-enheder = 1000 * e420 = 1000 * 100 * E420/l * Bx * d

e = ekstinktionskoefficient

E = ekstinktion ( aflaest )

l = lagtykkelse i cm

d = massefylde

Pointtal = Icumsa-enheder/7,5

d.v.s . 7,5 Icumsa-enheder giver 1 point .

B . ANDRE KRITERIER

1 . Polarisation :

( Ref . : Icumsa-metode 1 for raasukker ( Proc . 12 . Sess . Icumsa 1958 , S 84 ff . ; Proc . 13 . Sess . Icumsa 1962 , S . 83 ff . ; 14 . Sess . Icumsa 1966 ) ) .

Apparatur :

Polarimeter med international sukkerskala ( * S ) svarende til Icumsa-bestemmelserne . Analysevaegt med en noejagtighed paa mere eller mindre 0,001 g . 100 ml maalekolber . Maalekolberne skal kalibreres specielt . Deres volumen skal vaere paa 100,00 mere eller mindre 0,02 ml eller man skal vaere fortrolig med denne noejagtighed . Afvigelser kraever tilsvarende korrektion i resultatet .

Polarisationsroer med en laengde paa 200 mm maa ikke opvise fejl , der overstiger mere eller mindre 0,03 mm . Anvendes kortere polarisationsroer , skal disse have en tilsvarende noejagtighed , altsaa f . eks . 100,00 mere eller mindre 0,015 mm . Endefladerne skal vaere parallelle inden for mindre end 10 vinkelminutter . Ved en drejning af det faerdigsammensatte roer omkring den optiske akse maa der ikke kunne iagttages nogen maerkbar aendring i maalevaerdien .

Daekglassene maa ikke opvise indre spaendinger , d.v.s . de maa ikke vise nogen optisk aktivitet . Deres overflader skal vaere parallelle inden for mindre end 5 vinkelminutter .

De anvendte papirfiltre skal udvise et fugtighedsindhold paa mellem 6 og 8 % .

Udfoerelse :

26 g mere eller mindre 0,002 g sukker afvejes og kommes sammen med ca . 60 ml destilleret eller afmineraliseret vand over i en kalibreret maalekolbe . ( se ovenfor ) . Sukkeret oploeses uden opvarmning . Saafremt en klaring er noedvendig , tilsaettes der 0,5 ml af en oploesning bestaaende af basisk blyacetat . Denne reagens skal svare til kravene ifoelge Icumsa ( 3 ) . Efter grundig blanding fyldes op med vand til taet under maerket . Eventuelt skum fjernes med en draabe alkohol eller aeter . Derefter tempereres maalekolben i 15 minutter i et vandbad ( se nedenfor vedr . temperaturangivelser ) . Kolbehalsens inderside toerres med filtrerpapir . Saa fyldes der ved hjaelp af en pipette med fin spids noejagtigt op til maerket , hvorpaa der foretages en grundig blanding ved mindst fem gange at vende bunden i vejret paa kolben , samtidig med at man lukker kolben med haanden .

Saafremt klaring var noedvendig , filtreres der nu . Filteret skal vaere saa stort , at det kan rumme de 100 ml oploesning paa én gang . Tragten maa kun have et meget kort afloebsroer , foer at man kan anbringe den paa et baegerglas paa en saadan maade , at oploesningen ikke kan fordunste . Af samme grund skal tragten daekkes med et urglas . Polarisationsroeret , som foer anvendelsen skal vaere rent og toert , fyldes to gange ca . 2/3 op med oploesningen og skylles . Ved fyldningen skal man passe paa , at der ikke saetter sig luftblaerer fast inde i roeret . Derpaa saettes roeret ind i polarimeteret , og der foretages 5 noejagtige aflaesninger paa 0,05 S .

a ) Udfoeres maalingen med et kvartskilesaccharometer , skal fyldningen af 100 ml kolben til maerket ske ved den temperatur , hvor kvartskilekompensationen befinder sig . Temperaturdifferencen skal ikke vaere paa mere end 0,5 * C . Visuelt apparatur aflaeses fem gange paa 0,05 S . Middelvaerdien angives med en hundrededel S . Saccharometeret kontrolleres ved hjaelp af en kvartsplade , som har en sukkervaerdi i naerheden af 100 S .

Temperaturkorrektion for kvartskilesaccharometer .

Ved maalinger over 20 * C skal der for hver grads afvigelse fra 20 * C adderes 0,03 S , paa samme maade skal der ved temperaturer under 20 * C subtraheres 0,03 S for hver grads afvigelse .

b ) Anvendes der til maalingen et kredspolarimeter med sukkerskala , skal der anvendes roer med termostatkappe , som tilsluttes en termostat med en temperatur paa 20 mere eller mindre 0,2 * C , 100 ml maalekolben skal saa ligeledes fyldes op til maerket ved en temperatur paa 20 mere eller mindre 0,2 C .

Sker kontrollen af skalaen med en til 20 * C tempereret kvartsplade , er det ikke noedvendigt med en temperaturkorrektion . Er en temperering af kvartspladen ikke mulig , skal dens sukkervaerdi korrigeres som foelger :

Z t = Z20 ( 1 + 0,00014 ( t - 20 ) ) .

Eksempel :

Z20 = 98,45 S ; t = 23,8 * C

Z t = 98,45 ( 1 + 0,00014 * 3,8 )

= 98,45 * 1,00053 = 98,50 * S .

2 . Reducerende substanser ( invertsukker ) :

( Ref . : Icumsa-metode - Methode des Berliner Instituts ( DeWhalley , Icumsa Methods of Sugar Analysis ( 1964 ) , S . 25 ; Schneider F . og A . Emmerich , Zukker-Beih . 1 , 17 , 1951 ) ) .

Apparatur :

Vandbad , 300 ml erlenmeyerkolber , pipetter , 50 ml buretter .

Reagenser .

Muellers oploesning : 35 g krystalliseret kobbersulfat ( CuSO4 * 5 H2O ) i analyseren kvalitet oploeses i 400 ml destilleret varmt vand . Desuden oploeses 173 g Seignettesalt ( Rochellesalt , kalium-natriumtartrat ) og 68 g vandfrit natriumkarbonat i 500 ml varmt vand . Efter afkoeling blandes de to oploesninger i en maalekolbe paa 1 liter og der fyldes op med vand til maerket . Efter tilsaetning af 2 g aktivt kul rystes oploesningen grundigt og efter nogle timers henstand filtreres den gennem et haerdet papirfilter eller membranfilter . Udskilles der under oploesningens henstand smaa maengder kobber(I)-oxyd , skal der filtreres igen .

5 n eddikesyre .

0,0333 n jodoploesning .

0,0333 n natriumthiosulfatoploesning .

Stivelsesoploesning : 1 % oploeselig stivelse i maettet natriumkloridoploesning .

For jod - og thiosulfatoploesningens vedkommende bestemmes titeren paa saedvanlig maade med urtitersubstanser ( f . eks . kaliumjodat ) .

Udfoerelse :

10 g sukker oploeses i en 300 ml erlenmeyerkolbe i destilleret eller afmineraliseret vand . Oploesningen suppleres med vand op til 100 ml . Til denne oploesning tilsaetter man med en pipette 10 ml af Muellers oploesning , blander grundigt ved omrystning og opvarmer i 10 minutter mere eller mindre 5 sekunder i kogende vandbad . Ved kolbens nedsaenkning i vandbadet maa kogningen ikke afbrydes .

Kolben hensaettes paa vandbadet saaledes , at oploesningens overflade er 2 cm under vandbadets overflade . Efter opvarmningen afkoeles der hurtigt under vandhanen . Under denne afkoeling maa oploesningen ikke bevaeges , da en del af kobber(I)-oxyd-bundfaldet ellers vil blive oploest igen paa grund af den absorberede ilt fra luften . Den afkoelede oploesning tilsaettes 5 ml 5 n eddikesyre , hvorefter man straks og uden at blande tilsaetter et kendt overskud af 0,0333 n jodoploesningen ( 20 til 40 ml ) . Foerst nu maa oploesningen atter bevaeges . Bundfaldet oploeses ved omrystning . Jodoverskuddet tilbagetitreres med 0,0333 n thiosulfatoploesningen .

Fra det udfundne jodforbrug ( ml ) - varmvaerdi - fratraekkes foelgende korrektioner :

- Blindvaerdien - det er jodforbruget ved et forsoeg , som udfoeres med vand i stedet for sukkeroploesningen paa samme maade som ved varmvaerdien . Denne korrektion skal kun udfindes én gang for hver fremstilling af Muellers oploesning . Ved anvendelse af rene reagenser andrager den ikke mere end 0,1 ml .

- Koldvaerdien - det er jodforbruget ved et forsoeg , hvor blandingen af sukkeroploesning og Muellers oploesning ikke opvarmes , men henstaar i 10 minutter ved almindelig temperatur inden tilsaetning af eddikesyren .

- Saccharosekorrektionen - ved denne korrektion tages der hensyn til saccharosens reducerende virkning . Under de foreliggende omstaendigheder ( anvendelse af 10 g saccharose ) andrager denne korrektion 2,0 ml .

Efter fratraekning af de tre korrektioner svarer et forbrug af 0,0333 n jodoploesning paa 1 ml til et invertsukkerindhold paa 1 mg i proeven .

1 ml jodoploesning svarer altsaa til 0,01 % invertsukker .

3 . Fugtighedsindhold :

( Ref . : Icumsa-metode ( DeWhalley , Icumsa Methods of Sugar Analysis ( 1964 ) S . 44 ) ) .

Mindst 20 g uformalet sukker afvejes i en i forvejen vejet aluminiumskaal med taetsluttende laag eller i et glaskar med slebet laag . Vaegtskaalene skal have en saadan diameter , at sukkerlaget ikke er tykkere end 1 cm . Ved en afvejning paa 20 g skal den vaere mindst 6 cm . Proeven toerres i 3 timer ved 105 * C i toerreskab . Under toerringsprocessen fjernes laagene fra vaegtskaalene . Vaegtskaalene med paasat laag hensaettes til afkoeling i en ekssikkator . Efter afkoeling til almindelig temperatur foretages en ny vejning . Til vejningerne anvendes en analysevaegt med en foelsomhed paa 0,1 mg .

Fugtighedsindhold % = g vaegttab/g sukker * 100 .

( 1 ) 1 m S * cm-1 = 10 -6 * * -1 * cm-1 .

( 2 ) De angivne tolerancer svarer til de af ISO vedtagne bestemmelser .

( 3 ) DeWhalley , Icumsa Methods of Sugar Analysis ( 1964 ) , S . 122 .