++++

RAADETS DIREKTIV

af 23 . januar 1968

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af raatrae

( 68/89/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det europaeiske Parlament ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og ud fra foelgende betragtninger :

Faellesmarkedet har en foroegelse af handelen inden for Faellesskabet med raatrae til foelge , der aarligt allerede beloeber sig til flere millioner kubikmeter ;

de i de enkelte medlemsstater anvendte opmaalings - og sorteringssystemer for raatrae er meget forskelligartede og indvirker umiddelbart paa faellesmarkedets funktion ;

en harmonisering af lovgivningerne paa dette omraade , saaledes som det blev oensket paa skovbrugskonferencen i Bruxelles i juni 1959 , skal ikke blot lette handelen inden for Faellesskabet , men ogsaa goere det muligt for saa vidt angaar raatrae at opstille en sammenlignelig statistik over produktionen , handelen , forbruget og priserne inden for Faellesskabet ;

disse maal kan naas , saafremt medlemsstaterne ophaever de tvungne sorteringer for raatrae fra andre medlemsstater og skaber hjemmel til , at de paagaeldende kan anvende et opmaalings - og sorteringssystem , der er ens for hele Faellesskabet ;

raatrae boer kun bringes i handelen inden for Faellesskabet som " EOEF-sorteret " raatrae , saafremt det stemmer overens med en af de foreskrevne sorteringer ;

senest to aar efter meddelelsen af dette direktiv boer der for handelen med raatrae inden for Faellesskabet ikke laengere bestaa hindringer , som skyldes sorteringen ,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Dette direktiv angaar raatrae , der bringes i omsaetning inden for Faellesskabet som " EOEF-sorteret " raatrae .

Artikel 2

Raatrae er faeldet , topkappet og afkvistet trae , ogsaa naar det er afbarket , afkortet eller kloevet .

Artikel 3

1 . Medlemsstaterne foreskriver , at raatrae kun maa bringes i omsaetning under betegnelsen " EOEF-sorteret " raatrae , saafremt det er sorteret og i givet fald maerket efter bestemmelserne i bilaget .

2 . Medlemsstaterne foreskriver , at de i bilaget naevnte sorteringsbetegnelser kun maa anvendes paa raatrae , der er sorteret efter de tilsvarende bestemmelser i bilaget .

3 . Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre , at de af dem i henhold til stk . 1 og 2 udstedte bestemmelser overholdes .

Artikel 4

Medlemsstaterne kan goere brugen af de i dette direktiv foreskrevne sorteringer obligatorisk for markedsfoeringen af raatrae fra hele deres egen produktion eller en del deraf .

Artikel 5

Forenelig med de i dette direktiv fastsatte sorteringer efter diameter eller kvalitet er indfoerelsen af underklasser for handelen med raatrae . Indfoerelsen af underklasser maa dog ikke medfoere hindringer for handelen inden for Faellesskabet .

Artikel 6

Medlemsstaterne ophaever alle bestemmelser , som foreskriver en sortering for raatrae fra en anden medlemsstat .

Artikel 7

Medlemsstaterne saetter de noedvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for at efterkomme bestemmelserne i dette direktiv og dets bilag inden to aar efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom .

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 23 . januar 1968 .

Paa Raadets vegne

M . COUVE DE MURVILLE

Formand

( 1 ) EFT nr . 156 af 15 . 7 . 1967 , s . 59 .

( 2 ) EFT nr . 17 af 28 . 1 . 1967 , s . 282/67 .

BILAG

1 . OPMAALING

1.1 . Almindelige bemaerkninger

1.1.1 . Opmaalingen sker enten efter masse ( kubikmeter eller rummeter ) eller efter vaegt .

1.1.2 . Ved opmaalingen anvendes alene det metriske system .

1.1.3 . Maaleinstrumenterne skal kontrolleres af myndighederne og holdes i god stand .

1.2 . Stammer

1.2.1 . Raatrae , hvis masse normalt angives i kubikmeter kaldes stammer .

1.2.2 . Stammer maales normalt stykvis . Stammer med uregelmaessig form maales i sektioner .

1.2.3 . Det enkelte stykkes masse udregnes af laengde og diameter paa eller under bark . Den beregnes noejagtigt med mindst to decimaler ved hjaelp af en af de almindelige kubiktabeller .

1.2.4 . Ved opmaalingen af diameteren afrundes nedad til hele centimeter . Sker opmaalingen paa bark , foretages der et passende barkfradrag . Det foretagne fradrag anfoeres .

1.2.5 . Diameteren udregnes indtil 19 cm diameter under bark ved enkelt klupning , som stammen ligger i skoven ( vandret diameter ) . Fra 20 cm diameter under bark bestemmes den ved to paa hinanden vinkelret staaende opmaalinger ( saa vidt muligt af den korteste og den laengste diameter ) . Falder maalestedet paa en grenkrans eller paa en paa anden maade uregelmaessig stammedel , beregnes diameteren af gennemsnittet af maalingerne lige langt oven for og neden for maalestedet .

1.2.6 . Ved opmaalingen af laengden afrundes nedad til hele decimeter . Ved stammer med en midtdiameter under bark paa 20 cm eller derunder kan laengden afrundes nedad til hele meter .

Ved et forhug maales laengden fra midten af dette forhug .

1.3 . Rummetereffekter

1.3.1 . Raatrae , hvis masse normalt angives i rummeter , kaldet rummetereffekter .

1.3.2 . Rummetereffekter faar ved hver stabling et overmaal paa mindst tre procent af hoejden .

2 . SORTERING

2.1 . Almindelige bemaerkninger

2.1.1 . Raatrae kan sorteres :

i ) efter traeart og efter saedvanemaessig betegnelse ,

ii ) efter diameter ,

iii ) efter kvalitet .

2.2 . Diametersortering

2.2.1 . For opmaaling af diameteren og laengden til sorteringsformaal finder punkterne 1.2.4 . , 1.2.5 . og 1.2.6 . anvendelse .

2.2.2 . Sortering efter diameter sker , uafhaengigt af laengden , i klasser efter midtdiameteren under bark overensstemmende med foelgende sorteringsbetegnelser :

Klasse * Diameter *

L 0 * under 10 cm *

L 1a * 10 - 14 cm *

L 1b * 15 - 19 cm *

L 2a * 20 - 24 cm *

L 2b * 25 - 29 cm *

L 3a * 30 - 34 cm *

L 3b * 35 - 39 cm *

L 4 * 40 - 49 cm *

L 5 * 50 - 59 cm *

L 6 * 60 cm og derover *

2.2.3 . Ud over klasse 6 kan der med fortsaettelse af samme graduering dannes flere klasser . Underinddelingen i underklasser a og b kan bortfalde eller udvides til at omfatte alle klasser .

2.2.4 . Stammer kan ogsaa sorteres efter mindstelaengde og mindste topdiameter under bark svarende til denne laengde overensstemmende med foelgende sorteringsbetegnelser :

Klasse * Mindstelaengde * Mindste topdiameter *

H 1 . * 8 m * 10 cm *

H 2 . * 10 m * 12 cm *

H 3 . * 14 m * 14 cm *

H 4 . * 16 m * 17 cm *

H 5 . * 18 m * 22 cm *

H 6 . * 18 m * 30 cm *

Uanset bestemmelserne under punkt 1.2.5 . opmaales topdiameteren kun én gang .

2.2.5 . Nogle stammesortimenter ( laegter , stager o.s.v . ) inddeles efter diameteren paa bark 1 m fra den tykkeste ende overensstemmende med foelgende sorteringsbetegnelser :

Klasse * Diameter *

P 1 . * 6 cm og derunder *

P 2 . * 7 til 13 cm *

P 3 . * 14 cm og derover *

2.2.6 . Rummetereffekter inddeles efter diameteren paa bark i den tyndeste ende overensstemmende med foelgende sorteringsbetegnelser :

Klasse * *

S 1 . * Rundtrae fra 3 til 6 cm diameter *

S 2 . * Rundtrae fra 7 til 13 cm diameter *

S 3 . * Rundtrae fra 14 cm diameter og derover , samt kloevet trae *

Ved rummetereffekter uden bark formindskes de naevnte diametre med 1 cm .

2.3 . Sortering efter kvalitet

2.3.1 . Sortering efter kvalitet retter sig efter foelgende kriterier :

- Krumning : Krumningen maales ved , at man dividerer pilhoejden - udtrykt i centimeter og afrundet til naermeste hele centimeter - med den afstand , der skiller begge enderne af krumningen , udtrykt i meter med en decimal .

Krumningen udtrykkes i centimeter pr . meter .

- Snoet vaekst : Denne fejl er den i centimeter pr . meter laengde udtrykte og til den naermeste hele centimeter afrundede afstand mellem fiberretningen og en til traeets laengdeakse parallelt loebende linie .

Snoest vaekst udtrykkes i centimeter pr . meter .

- Afsmalning : Afsmalningen fastlaegges ved , at man dividerer differencen mellem stammens diametre i en afstand af 1 m fra begge ender - opmaalt i centimeter og afrundet nedad - med den i meter med en decimal udtrykte afstand mellem diameterne . Afsmalningen udtrykkes i centimeter med en decimal pr . meter .

- Ikke overgroede , sunde ( lyse ) ellér syge ( sorte ) knaster .

Knastdiameteren opmaales i millimeter paa det tyndeste sted .

- Overgroninger , buler .

- Ekscentrisk kerne .

- Reaktionsved : Traekved hos loevtrae , trykved hos naaletrae .

- Uregelmaessig form af stammetvaersnit .

- Ringskoere , enderevner , frostrevner .

- Udtoerringsgrad og mindre revner , som er opstaaet ved toerringen .

- Farvemaessige forandringer .

- Andre skader , foraarsaget af skadeorganismer .

2.3.2 . Raatrae , sorteret efter kvalitet , inddeles overensstemmende med foelgende sorteringsbetegnelser :

Klasse A/EOEF : Sundt trae med de bedste af de for den paagaeldende traeart karakteristiske egenskaber , fejlfrit eller med kun ubetydelige fejl , der ikke begraenser dets anvendelse .

Klasse B/EOEF : Trae af normal kvalitet , inklusive udtoerretrae med en eller flere af foelgende fejl : svag krumning og svagt snoet vaekst , ringe afsmalning , ingen grove knaster , nogle sunde knaster af lille eller middel diameter , et ringe antal syge knaster af ringe diameter , let ekscentrisk kerne , nogle uregelmaessigheder i stammetvaersnittets form eller nogle andre spredte fejl , som opvejes af en god almindelig kvalitet .

Klasse C/EOEF : Trae , som paa af sine fejl ikke kan optages i klasse A/EOEF eller i klasse B/EOEF , men som dog kan anvendes i industrien .

2.3.3 . Stammer af klasserne A/EOEF og C/EOEF skal vaere forsynet med en uudslettelig angivelse af klassen . For stammer af klassen B/EOEF er angivelse af klassen ikke noedvendig .