++++

RAADETS DIREKTIV

af 25 . februar 1964

om gennemfoerelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for virksomhed inden for engroshandelen

( 64/223/EOEF )

RAADET FOR DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKAB HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 54 , stk . ( 2 ) og ( 3 ) , og artikel 63 , stk . ( 2 ) og ( 3 ) ,

under henvisning til den almindelige plan om ophaevelse af begraensninger i etableringsfriheden ( 1 ) , saerlig afsnit IV A ,

under henvisning til den almindelige plan om ophaevelse af begraensninger i den frie udveksling af tjenesteydelser ( 2 ) , saerlig afsnit V C ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det europaeiske Parlament ( 3 )

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 4 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

De almindelige planer omtaler ophaevelsen af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling vedroerende adgangen til etablering og udveksling af tjenesteydelser inden for engroshandel inden udloebet af andet aar af anden etape ;

engroshandelen med laegemidler og farmaceutiske produkter samt engroshandelen med kul omfattes ikke af dette direktiv ; ifoelge bestemmelserne i de almindelige planer liberaliseres disse erhvervsomraader foerst paa et senere tidspunkt ;

dette direktiv omfatter heller ikke engroshandelen med giftstoffer og sygdomsfremkaldende stoffer ; det har vist sig , at der , for saa vidt angaar disse former for erhvervsvirksomhed , under hensyntagen til de i medlemsstaterne gaeldende administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser opstaar saerlige problemer i forbindelse med beskyttelsen af den offentlige sundhed ;

ifoelge bestemmelserne i den almindelige plan om ophaevelse af begraensninger i etableringsfriheden skal begraensningerne i retten til at vaere medlem af erhvervsorganisationer afskaffes i det omfang , i hvilket udoevelsen af denne ret indgaar i den paagaeldendes erhvervsvirksomhed ;

ordningen for arbejdstagere , som ledsager den , der praesterer ydelsen eller udfoerer arbejde for hans regning , fastlaegges i de i henhold til traktatens artikler 48 og 49 udstedte bestemmelser ;

der vil blive udstedt saerlige direktiver , som gaelder for alle former for selvstaendig erhvervsvirksomhed , og som vedroerer bestemmelserne om de begunstigedes indrejse og ophold , samt i noedvendigt omfang direktiver om samordning af de garantier , som i medlemsstaterne kraeves af selskaber til beskyttelse af selskabsdeltageres og tredjemands interesser ;

ligestilling af selskaber med fysiske personer , som er statsborgere i medlemsstaterne , er for saa vidt angaar anvendelsen af bestemmelserne om etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser , alene undergivet betingelserne i artikel 58 og eventuelt den betingelse , at der bestaar en faktisk og vedvarende forbindelse med en medlemsstats erhvervsliv ; der maa derfor ikke stilles nogen yderligere betingelse , isaer ikke krav om nogen saerlig tilladelse , som ikke ogsaa kraeves af indenlandske selskaber til udoevelse af en oekonomisk virksomhed , for at de kan drage fordel af disse bestemmelser ; denne ligestilling er imidlertid ikke til hinder for medlemsstaternes ret til at forlange , at kapitalselskaber i deres land fremtraeder under den betegnelse , der i medlemsstaten benyttes i den lovgivning , i henhold til hvilken de er oprettet , og paa de forretningspapirer , der benyttes af dem i vaertslandet , angiver stoerrelsen af den tegnede kapital ;

desuden er engroshandelen med forskellige produkter i visse medlemsstater reguleret ved bestemmelser om adgangen til at paabegynde erhvervsvirksomhed , og andre medlemsstater vil i givet fald indfoere tilsvarende bestemmelser ; naermere overgangsforanstaltninger , der tjener til at lette adgangen til erhverv og erhvervsudoevelse for statsborgere i de oevrige medlemsstater vil derfor blive fastsat i et saerligt direktiv ,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Medlemsstaterne afskaffer til fordel for de i afsnit I i de almindelige planer om ophaevelse af begraensninger i etableringsfriheden og i den frie udveksling af tjenesteydelser anfoerte fysiske personer og selskaber - i det foelgende benaevnt begunstigede - de i afsnit III i planerne naevnte begraensninger i adgangen til og udoevelsen af de i artikel 2 naevnte former for virksomhed .

Artikel 2

1 . Bestemmelserne i dette direktiv gaelder for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen bortset fra engroshandelen med laegemidler og farmaceutiske produkter , med giftstoffer og sygdomsfremkaldende stoffer samt engroshandelen med kul ( gruppe " ex 611 " ) .

2 . Ved udoevelse af engroshandel forstaas i dette direktiv enhver virksomhed , som udoeves af fysiske personer eller selskaber , der som et saedvanligt led i deres erhverv indkoeber varer i eget navn og for egen regning og videresaelger varerne dels til andre handlende , grossister eller detailhandlere , dels til videreforarbejdning , dels til erhvervsmaessig anvendelse eller til storforbrug .

Varen kan videresaelges i samme tilstand eller efter en forarbejdning , behandling eller pakning , der saedvanligt finder sted i engroshandelen .

Engroshandelsvirksomhed kan udoeves i form af indenlandsk handel , udfoersel , indfoersel eller transithandel .

Artikel 3

1 . Medlemsstaterne afskaffer navnlig de begraensninger , som :

a ) hindrer de begunstigede i at etablere sig i vaertslandet eller dér at udfoere tjenesteydelser paa de samme betingelser og med de samme rettigheder som indlaendinge ;

b ) hidroerer fra en administrativ praksis , der medfoerer , at de begunstigede i forhold til indlaendinge udsaettes for en forskelsbehandling .

2 . Til de begraensninger , som skal afskaffes , hoerer navnlig saadanne , der indeholdes i bestemmelser , som forbyder eller indskraenker de begunstigedes adgang til etablering eller til at udfoere tjenesteydelser paa foelgende maade :

a ) I forbundsrepublikken Tyskland :

- ved kravet om et " Reisegewerbekarte " , for at kunne rette henvendelse til tredjemand inden for rammerne af dennes handelsvirksomhed ( Gewerbeordnung § 55 d , som affattet 5 . februar 1960 ( Bundesgesetzblatt I , s . 61 , berigtigelse s . 92 ) ; Verordnung af 30 . november 1960 ( Bundesgesetzblatt I , s . 871 ) ) ;

- ved noedvendigheden af en saerlig tilladelse for udenlandske juridiske personer , der oensker at drive naering paa Forbundsrepublikkens omraade ( Gewerbeordnung , § 12 , og Aktiengesetz , § 292 ) ;

b ) I Belgien : ved kravet om et " carte professionelle ( arrêté royal nr . 62 af 16 . november 1939 , arrêté ministériel af 17 . december 1945 og arrêté ministériel af 11 . marts 1954 ) ;

c ) I Frankrig : ved kravet om et " carte d'indentité d'étranger commerçant " ( décret-loi af 12 . november 1938 , décret af 2 . februar 1939 , loi af 8 . oktober 1940 , loi af 10 . april 1954 , décret nr . 59-852 af 9 . juli 1959 ) ;

d ) I Luxembourg : ved den tidsbegraensede varighed af de tilladelser , der meddeles udlaendinge i medfoer af artikel 21 i den luxembourgske lov af 2 . juni 1962 ( Mémorial A nr . 31 af 19 . juni 1962 )

Artikel 4

1 . Medlemsstaterne drager omsorg for , at de begunstigede efter dette direktiv faar adgang til medlemsskab af erhvervsorganisationer paa de samme betingelser og med de samme rettigheder og forpligtelser som indlaendinge .

2 . Retten til medlemskab indebaerer i tilfaelde af etablering retten til at vaelges eller udnaevnes til medlem af de ledende organer i erhvervsorganisationen . Disse ledende stillinger kan dog forbeholdes indlaendinge , naar vedkommende organisation i kraft af en retsforskrift deltager i udoevelsen af offentlig myndighed .

3 . I storhertugdoemmet Luxembourg giver tilhoersforholdet til handelskammeret dog ikke de begunstigede efter dette direktiv ret til at deltage i valget af de ledende organer .

Artikel 5

Medlemsstaterne maa ikke yde deres statsborgere , der begiver sig til en anden medlemsstat for at udoeve en af de i artikel 2 naevnte former for virksomhed nogen stoette , der vil kunne fordreje etableringsvilkaarene .

Artikel 6

1 . Saafremt et vaertsland af dets egne statsborgere som betingelse for at paabegynde en af de former for virksomhed , der er naevnt i artikel 2 , kraever en vandelsattest og bevis for , at de ikke tidligere har vaeret under konkurs , eller blot et af disse dokumenter , skal denne medlemsstat for saa vidt angaar statsborgere fra andre medlemsstater som tilstraekkeligt bevis acceptere fremlaeggelsen af en udskrift af strafferegistreret eller i mangel heraf et tilsvarende dokument , udstedt af en kompetent retlig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller det senere opholdsland , hvoraf fremgaar , at disse betingelser er opfyldt .

2 . Dersom der ikke af hjemlandet eller det senere opholdsland udstedes et saadant dokument om , at der aldrig har foreligget konkurs , kan det erstattes af en erklaering under ed der af vedkommende afgives for en kompetent retlig eller administrativ myndighed , for en notar eller for en kompetent erhvervsorganisation i hjemlandet eller det senere opholdsland .

3 . De i henhold til stk . 1 og 2 udstedte dokumenter maa ved fremlaeggelsen ikke vaere aeldre end tre maaneder .

4 . Medlemsstaterne udpeger inden for den i artikel 7 fastsatte frist de myndigheder og organisationer , der er kompetente til at udstede ovennaevnte dokumenter og underretter omgaaende de andre medlemsstater og Kommissionen herom .

Artikel 7

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden seks maaneder efter dets meddelelse , og underretter omgaaende Kommissionen herom .

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 25 . februar 1964 .

Paa Raadets vegne

H . FAYAT

Formand

( 1 ) EFT nr . 2 af 15 . 1 . 1962 , s . 36/62 .

( 2 ) EFT nr . 2 af 15 . 1 . 1962 , s . 32/62 .

( 3 ) EFT nr . 33 af 4 . 3 . 1963 , s . 466/63 .

( 4 ) Se s . 868/64 i dette nummer af EFT .