DIREKTIVER om fastsaettelse af grundlaeggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende straaling.

RAADET FOR DET EUROPAEISKE ATOMENERGIFAELLESSKAB HAR

under henvisning til traktatens bestemmelser, saerlig artiklerne 30 og 31,

under henvisning til udtalelse fra den gruppe af personer, der er udpeget af Det videnskabelige og tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvelg,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til hoering af Det europaeiske Parlament, og

ud fra foelgende betragtninger:

Der maa som naevnt i traktaten fastsaettes grundlaeggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod farerne ved ioniserende straaling, for at saette hver enkelt medlemsstat i stand til i henhold til traktatens artikel 33 at udstede de til overholdelse af disse grundlaeggende normer egnede love og administrative bestemmelser, at traeffe de noedvendige forholdsregler for undervisning, opdragelse og faguddannelse samt at bringe disse forskrifter i overensstemmelse med de i denne henseende i de oevrige medlemsstater gaeldende forskrifter;

beskyttelsen af arbejdstagernes og befolkningens sundhed kraever, at enhver virksomhed, som indebaerer en fare for ioniserende straaling, undergives visse forskrifter;

de grundlaeggende normer maa tilpasses de betingelser, under hvilke kerneenergien anvendes, og disse er forskellige, alt efter om det drejer sig om den individuelle sikkerhed for personer, der erhvervsmaessigt udsaettes for bestraaling, for saerlige befolkningsgrupper eller for befolkningen som helhed;

beskyttelsen af befolkningens sundhed indebaerer et system af overvaagning, tilsyn og indgreb ved ulykkestilfaelde;

ivaerksaettelse af en beskyttelse af arbejdstagernes sundhed kraever saavel laegekontrol som fysisk kontrol til beskyttelse mod straaling,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIVER:

AFSNIT I

Definitioner

Artikel 1

Ved anvendelsen af disse direktiver har nedenstaaende udtryk foelgende betydning: § 1. Fysiske og radiologiske begreber

»Den maximalt tilladelige koncentration af et radioaktivt mukleid« er den koncentration af nukleid i indaandingsluft og drikkevand, som ved kontinuerlig bestraaling giver den maksimalt tilladelige dosis. Den er udtrykt i aktivitetsenhed pr. volumenenhed.

»Kontamination« er en radioaktiv forurening, det vil sige en forurening af et hvilket som helst materiale eller omraade med radioaktive stoffer.

Naar det drejer sig om arbejdstagere, omfatter denne kontamination saavel den eksterne kontamination af huden som den interne kontamination, uanset paa hvilken maade den opstaar (via luftvejene, fordoejelseskenalen, huden eller lignende).

»Henfald« er den spontane soenderdeling af en atomkerne under udsendelse af en partikel eller en foton, eller begge dele.

»Naturlig baggrundsstraaling« er den samlede maengde naturligt forekommende ioniserende straaling af jordisk og kosmisk oprindelse.

»Inkorporation« er en intern kontamination, hvorved radioaktive stoffer indgaar i organismens stofskifte.

»Bestraaling« er enhver udsaettelse af personer for ioniserende straaling : Her skelnes mellem ekstern bestraaling, hvis straalekilden befinder sig uden for legemet, og intern bestraaling, som skyldes inkorporation af radioaktive stoffer.

»Planlagt usaedvanlig bestraaling« er en fuldstaendig udsaettelse for ioniserende bestraaling af personer, der erhvervsmaessigt er udset for bestraaling, og ved hvilken risikoen paa forhaand er undersoegt og accepteret.

»Nskleid« er et atom, bestemt ved dets massetal, dets atomnummer og dets energitilstand.

»Ioniserende straaling« er elektromagnetisk straaling (fotoner eller kvanter af roengten- eller gammastraaler) eller korpuskularstraaling (alfa- og betapartikler, elektroner, positroner, protoner, neutroner og tunge partikler), som er i stand til at bevirke dannelse af ioner.

»Radioaktivitet« er et nukleids spontane soenderdeling under afgivelse af en partikel eller en foton, der foerer til dannelse af et nyt nukleid.

»Radiotoksicitet« er den toksicitet, som skyldes ioniserende straaling fra det optagne radioaktive grundstof. Den afhaenger ikke alene af radioaktive egenskaber, men ogsaa af grundstoffets stofskiftereaktion i organismen eller i organet, og dermed af dets kemiske og fysiske tilstandsform.

»Straalekilde« er et apparat eller et stof, som er i stand til at udsende ioniserende straaling.

»Lukket straalekilde« er en straalekilde, der bestaar af radioaktive stoffer, som er solidt indesluttet i fast og inaktivt materiale, eller i et inaktivt hylster af tilstraekkelig styrke til ved normal anvendelse at forhindre en spredning af radioaktive stoffer og derved enhver mulighed for kontamination.

»AAben straalekilde« er en straalekilde, som bestaar af radioaktive stoffer, der er anbragt paa en saadan maade, at spredning af radioaktive stoffer ikke helt kan forhindres og kontaminationsrisiko ikke kan udelskkes.

»Radioaktive stoffer« er alle stoffer, som viser tegn paa radioaktivitet.

§ 2. Andre begreber

»Ulykke« er en haendelig begivenhed, som medfoerer risiko for en bestraaling, ved hvilken de hoejst tilladelige doser overskrides.

»Laegekontrol« er det hele af laegeundersoegelser og forholdsregler, som den godkendte laege indfoerer for at overvaage sundhedstilstanden hos arbejdstagere med henblik paa deres beskyttelse mod ioniserende straaling samt for at sikre overholdelsen af de grundlaeggende normer.

»Fysisk beskyttelseskontrol« er alle maalinger og bestemmelser, som tages for at beskytte befolkningens og arbejdstagernes ssndhed mod ioniserende straaling og for at sikre overholdelsen af de grundlaeggende normer.

»Kvalificeret sagkyndig« er en person, som raader over den noedvendige sagkundskab og uddannelse til at foretage maalinger af ioniserende straaling, til at give raad med henblik paa at sikre en effektiv beskyttelse af den enkelte samt sikre beskyttelsesinstallationernes rette funktioner, og hvis kvalifikationer er godkendt af vedkommende myndighed.

»Saerlige befolkningsgrupper«. Hertil hoerer: a) Personer, der paa grund af deres arbejde lejlighedsvis opholder sig i kontrolomraader uden derfor at kunne betragtes som» personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling«.

b) Personer, der betjener apparater, som udsender ioniserende straaling eller indeholder radioaktive stoffer i saadanne maengder, at den udsendte straaling ikke medfoerer en overskridelse af de for disse personer maksimalt tilladelige doser.

c) Personer, der opholder sig i naerheden af kontrolomraader, og af denne grund kan vaere udsat for stoerre bestraaling end den, der er fastsat for befolkningen som helhed.

»Godkendt laege« er en laege, der er ansvarlig for laegekontrollen, og hvis kvalifikationer og kompetance kendes og garanteres af vedkommende myndighed.

»Personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling« er personer, som er regelmaessigt beskaeftiget i et kontrolomraade hvor de udsaettes for de med ioniserende straaling forbundne farer.

»Kontrolomraade« er et afgraenset omraade, hvor der befinder sig en kilde, som udsender ioniserende straaling, og hvor personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, udsaettes for en hoejere straalingsdosis end 1,5 rem om aaret. I et saadant omraade gennemfoeres fysisk beskyttelseskontrol og laegekontrol.

»Overvaagelsesomraade« er ethvert omraade, der omgiver et kontrolomraade, og i hvilket der er vedverende fare for, at den for befolkningen maksimalt tilladelige dosis overskrides, og hvor der gennemfoeres fysisk beskyttelseskontrol.

§ 3. Enheder og symboler >PIC FILE= "T0001341">

»Rad« er enheden for den absorberede dosis. 1 rad er 100 erg/gram af det bestraalede stof paa det paagaeldende sted.

»Rem« er den maengde ioniserende straaling, der absorberet af det menneskelige legeme har den samme biologiske virkning som 1 rad roentgenstraaling, absorberet i det samme vaev.

Den roentgentstraaling, der er valgt som reference, er den, som frembringer en gennemsnitlig specifik ionisering paa 100 ionpar pr. mikron vejlaengde i vand. Dette svarer til en roentgenstraaling paa ca. 250 kV.

»Roentgen« er en saadan maengde roentgen- eller gammastraaling, at den dermed fobundne korpsskularstraaling i 0,001293 gram luft, frembringer ioner, der baerer en ladningsmaengde, med positivt eller negativt fortegn, svarende m0,001293 een elektrostatisk enhed.

§ 4. Aktivitet og doser

»Aktivitet« er antallet af soenderdelinger pr. tidsenhed. Aktiviteten udtrykkes i »curie«.

»Absorberet dosis« er den energimaengde, som afgives af ioniserende partikler til en masseenhed af det bestraalede stof, uafhaengigt af arten af den ioniserende straaling. Enheden for absorberet dosis er »rad«.

»Bestraalingsdosis« ved roentgen- eller gammastraaling paa et givet sted, er straalingsmaengden i henhold til dens evne til at frembringe ionisering. Enheden for bestraalingsdosis fra roentgen- eller gammastraaling er »roentgen«. (R).

»Persondosis« er den dosis ioniserende straaling, som en enkelt person modtager i et givet tidsrum.

»Absorberet integraldosis« er den samlede energimaengde, som overfoeres af ioniserende partikler til hele det paagaeldende vaevsomraade. Enheden for den absorberede integraldosis er »gram-rad«.

»Relativ biologisk effektivitet (RBE)« svarer til forholdet mellem en som reference valgt roentgendosis og den dosis af en given ioniserende straaling, der har den samme biologiske virkning.

De for de forskellige straalingsarter antagne RBE-vaerdier, er angivet i nedenstaaende tabel. >PIC FILE= "T0001296">

»Biologisk effektiv dosis eller RBE-dosis« er produktet af den absorberede dosis, maalt i rad, og RBE-faktoren. RBE-dosis angives i rem.

»Maksimalt tilladelige doser med tilstraekkelig sikkerhed« er saadanne doser af ioniserende straaling, der efter vor oejeblikkelige viden ikke forventes at foraarsage naevnevaerdige skader hos den enkelte paa noget tidspunkt i hans liv, eller hos befolkningen som helhed. Doserne vurderes paa grundlag af den af enkeltpersoner eller af befolkningen modtagne bestraaling med undtagelse af den naturlige baggrundsstraaling og straaling, som hidroerer fra medicinsk undersoegelse og behandling.

»Akkumuleret dosis« er summen af alle de bestraalingsdoser, som et individ modtager med tiden uanset straalingens oprindelse, bortset fra den naturlige baggrsndsstraaling og straaling som hidroerer fra medicinsk undersoegelse og behandling.

»Befolkningsdosis« er den dosis ioniserende straaling, der modtages af en befolkning i et givet tidsrum, og som er vejet efter de givne demografiske forhold.

AFSNIT II Anvendelsesomraade

Artikel 2

De foreliggende direktiver gaelder for fremstilling, bearbejdning, haandtering, anvendelse, besiddelse, opbevaring, transport og bortskaffelse af naturlige og kunstigt fremstillede radioaktive stoffer, saavel som for enhver anden aktivitet, der indebaerer en fare paa grund af ioniserende straaling.

Artikel 3

Udoevelse af de i artikel 2 naevnte aktiviteter er i alle medlemsstater undergivet en anmeldelsespligt og i de tilfaelde, hvor dette er foreskrevet af den enkelte medlemsstat af hensyn til eventuelle farer, foraarsaget af disse aktiviteter, en ordning om forudgaaende tilladelse.

Artikel 4

Kravet om anmeldelse og forudgaaende tilladelse kan bortfalde i tilfaelde af: a) radioaktive stoffer, hvis samlede aktivitet er under 0,1 mikrocurie. Denne vaerdi gaelder for radionukleider af den hoejeste toksicitet. De oevrige vaerdier beregnes i hvert enkelt tilfaelde paa basis af den relative radiotoksicitet og angivelserne i tabellen i bilag 1 til naervaerende direktiver.

b) radioaktive stoffer, hvis koncentration udgoer mindre end 0,002 mikrocurie pr. gram, samt faste, naturligt forekommende radioaktive stoffer, hvis koncentration udgoer mindre end 0,01 mikrocurie pr. gram.

c) apparater, der udsender ioniserende straaling og er typegodkendt af den kompetente myndighed, forudsat det radioaktive materiale er effektivt afskaermet, saaledes at enhver form for beroering eller laekage er forhindret, og forudsat dosis til enhver tid og paa ethvert sted i en afstand af 0,1 m fra apparatets overflade ikke overstiger 0,1 millirem pr. time.

Artikel 5

Bortset fra, hvad der maatte vaere bestemt i hver enkelt stats lovgivning, er en ordning om forudgaaende tilladelse noedvendig ved a) anvendelse af radioaktive stoffer i medicinsk oejemed;

b) tilsaetning af radioaktive stoffer under fremstilling af levnedsmidler, medikamenter, kosmetiske artikler og produkter til brug i husholdningen, saavel som ved haandtering af saadanne levnedsmidler, medikamenter og produkter;

c) anvendelse af radioaktive stoffer ved fremstilling af legetoej.

AFSNIT III Maksimalt tilladelige doser med tilstraekkelig sikkerhed

Artikel 6

§ 1. Bestraaling af personer og antallet af personer, der udsaettes for ioniserende straaling skal holdes lavest muligt.

§ 2. Ingen person under 18 aar maa beskaeftiges med et arbejde, hvorved vedkommende erhvervsmaessigt udsaettes for faren for ioniserende straaling.

§ 3. Gravide eller ammende kvinder maa ikke beskaeftiges med et arbejde, der er forbundet med risiko for kraftig bestraaling.

KAPITEL I Maksimalt tilladelige doser for personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling

Artikel 7

Bestraaling af hele legemet

§ 1. Den maksimalt tilladelige dosis for en person, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, udtrykkes i rem og beregnes under hensyntagen til personens alder paa basis af en gennemsnitlig aarlig dosis paa 5 rem.

Den maksimalt tilladelige dosis for en saadan person af en given alder skal beregnes efter grundformlen:

D = 5 x (N-18)

D = dosis i rem

N = alderen i aar.

Dosis D betyder den faktiske dosis, der er modtaget af de bloddannende organer, koenskirtlerne og oejenlinserne.

§ 2. Indretninger til straalingsbeskyttelse skal vaere baseret paa en gennemsnitsdosis paa 0,1 rem om ugen.

§ 3. Den maksimale samlede dosis i en periode af 13 paa hinanden foelgende uger maa ikke overskride 3 rem. Ved dosisberegningen gaelder foelgende forskrifter: a) en person paa 18 aar eller derover, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, maa modtage en samlet dosis paa 3 rem (fordelt over 13 paa hinanden foelgende uger) forudsat at grundformlen overholdes, og at den i loebet af 1 aar opsamlede dosis aldrig overskrider 12 rem.

En enkeltdosis paa 3 rem er kun undtagelsesvis tilladelig;

b) kendes den tidligere samlede dosis med sikkerhed, og ligger den under den efter grundformlen bestemte dosis, kan man tillade en opsamling af doser i rater af 3 rem pr. 13 uger, saalaenge den efter grundformlen udregnede hoejst tilladelige dosis ikke er naaet;

c) kendes den tidligere samlede dosis ikke med sikkerhed, skal man gaa ud fra, at den svarer til den efter grundformlen beregnede maksimalt tilladelige dosis;

d) kendes den tidligere samlede dosis med sikkerhed, og svarer denne til en vaerdi, der var gaeldende paa et tidspunkt, da de anbefalede maksimalt tilladelige doser var hoejere end de, der fremkommer efter grundformlen, skal beregningen foretages i overensstemmelse med litra c).

Artikel 8

Planlagt usaedvanlig bestraaling

I tilfaelde af planlagt usaedvanlig bestraaling kan der tillades personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, en dosis paa 12,5 rem. Denne dosis maa kun modtages een gang i vedkommendes liv, og den medregnes i den efter grundformlen beregnede maksimalt tilladelige samlede dosis. Overskrides denne maksimalt tilladelige samlede dosis, ses der bort fra den overskydende vaerdi.

Kvinder maa ikke udsaettes for planlagt usaedvanlig bestraaling foer efter den forplantningsdygtige alder.

Artikel 9

Bestraaling af hele legemet som foelge af en ulykke

Ved bestraaling som foelge af en ulykke af en person, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, indgaar en dosis paa 3 til 25 rem i den efter den paagaeldende alder og grundformlen udregnede maksimalt tilladelige samlede dosis, saafremt en saadan dosis kun modtages een gang i vedkommendes liv. Overskrides den maksimalt tilladelige samlede dosis, ses der bort fra den overskydende vaerdi.

Artikel 10

Delvis bestraaling

Overstiger ved en delvis bestraaling af organismen den samlede bestraaling af de bloddannende organer, af koenskirtlerne og oejenlinserne, ikke de graenser, der gaelder efter grundformlen, fastsaettes den maksimalt tilladelige dosis paa foelgende maade: a) ved ekstern bestraaling af ekstremiteterne (haender, foedder, underarme og ankler), 15 rem pr. 13 uger og 60 rem pr. aar;

b) ved ekstern bestraaling der optages af hele hudoverfladen, 8 rem pr. 13 uger og 30 rem pr. aar;

c) ved bestraaling af indre organer bortset fra bloddannende organer, koenskirtlerne og oejenlinserne, 4 rem pr. 13 uger og 15 rem aarligt.

KAPITEL II Maksimalt tilladelige doser for saerlige befolkningsgrupper

Artikel 11

a) For personer, der henfoeres til de i artikel 1, § 2, stk. 5, litra a) og b) naevnte saerlige befolkningsgrupper, fastsaettes den maksimalt tilladelige samlede dosis til 1,5 rem pr. aar, idet der er tale om den af de bloddannende organer, af koenskirtlerne og af oejenlinserne faktisk modtagne dosis;

b) for personer, der henfoeres til den i artikel 1, § 2, stk. 5, litra c) naevnte befolkningsgruppe, fastsaettes den maksimalt tilladelige dosis til 0,5 rem pr. aar, idet der er tale om den af de bloddannende organer, af koenskirtleme og af oejenlinserne faktisk modtagne dosis.

KAPITEL III Maksimalt tilladelige doser for befolkningen som helhed

Artikel 12

For befolkningen som helhed fastsaettes den maksimalt tilladelige dosis til 5 rem pr. person samlet til en alder af 30 aar. Ved denne dosis skal der med passende bedoemmelse tages hensyn til de doser, der modtages af personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, og personer tilhoerende saerlige befolkningsgrupper. Den bestraaling, der hidroerer fra den naturlige baggrundsstraaling, saavel som fra medicinske undersoegelser og behandlinger lades derved ude af betragtning.

AFSNIT IV Maksimalt tilladelig bestraaling og kontamination

Artikel 13

§ 1. Ved »maksimalt tilladelig bestraaling« forstaas ekstern bestraaling, der fordelt i tid og paa legemet tilfoerer den i henhold til vor oejeblikkelige viden maksimalt tilladelige dosis til enkeltpersoner eller til befolkningen.

§ 2. Bestraalingen udtrykkes alt efter omstaendighederne som bestraalingsdoser, doser maalt i luft og partikelstroem.

§ 3. Tabellen i bilag 2 til disse direktiver angiver den neutronflux, der svarer til den til enhver tid maksimalt tilladelige dosis for personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling.

Artikel 14

§ 1. Ved »maksimalt tilladelig kontamination af personer« forstaas en kontamination, i hvilken maengden af de i indaandingsluften eller drikkevandet forhaandenvaerende radioaktive nukleider svarer til de i tabellen i bilag 3 til disse direktiver opfoerte maksimalt tilladelige koncentrationer.

§ 2. Koncentrationen udtrykkes i aktivitet pr. volumenenhed.

§ 3. I tabellen i bilag 3 er angivet den koncentration, der svarer til den hoejst tilladelige dosis for personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling.

§ 4. Ved en kontamination foraarsaget af en kendt blanding af radioaktive nukleider, der optages i de samme organer, skal den samlede virkning af den af disse nuklider foraarsagede bestraaling medregnes.

§ 5. Ved kontamination af et enkelt organ fra en kendt blanding af radionukleider skal summen af den fra de forskellige nukleider hidroerende bestraaling ved beregningen af den hoejst tilladelige koncentration indgaa.

§ 6. En kontamination af forskellige organer ved inkorporation af en blanding af radionukleider skal betragtes som en total bestraaling.

§ 7. Ved kontamination foraarsaget af en blanding af radionukleider af ukendt sammensaetning skal de i tabellen i bilag 3 angivne vaerdier for en tilfaeldig valgt blanding af betae og gammastraalekilder og for en tilfaeldig valgt blanding af alfastraalekilder laegges til grund.

Artikel 15

Er bestraalingen af personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, begraenset til 40 timer pr. uge, kan den i tabellen i bilag 3 for indaandingsluften anfoerte koncentration multipliceres med 3. Ved et tidsmaessigt begraenset ophold i en af radioaktive stoffer forurenet atmosfaere kan korrektionsfaktoren alt efter varigheden af bestraalingen vaere hoejere end 3. Den maa dog ikke vaere hoejere end 10.

Artikel 16

Vaerdierne for de hoejst tilladelige bestraalinger og kontaminationer i tilfaelde, hvor det ikke drejer sig om total bestraaling af personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, udledes af de i afsnit III fastsatte maksimalt tilladelige doser. Uden for kontrolomraadet andrager de hoejst tilladelige koncentrationer, hvorefter de hoejst tilladelige kontaminationer bestemmes, en tiendedel af de i tabellen i bilag 3 angivne vaerdier.

Artikel 17

For at sikre beskyttelse af befolkningens sundhed under hensyntagen til de i artikel 11 og 12 fastsatte maksimalt tilladelige doser og de i artiklerne 13, 14, 15 og 16 omtalte maksimalt tilladelige bestraalinger og kontaminationer, traeffer hver medlemsstat de noedvendige foranstaltninger til overvaagning og tilsyn samt forberedelser til indgriben i tilfaelde af ulykker.

§ 1. Under overvaagning skal forstaas samtlige forholdsregler og kontroller, der tilsigter at finde frem til og udelukke alle faktorer, der ved fremstilling og anvendelse af ioniserende straaling eller udfoerelse af arbejde, der indebaerer en straaleindvirken, kan medfoere en straalerisiko for befolkningen som helhed. Omfanget af disse sikkerhedsforanstaltninger skal afhaenge af straalefarens stoerrelse, isaer i tilfaelde af ulykke, og af befolkningstaetheden.

§ 2. Overvaagning gennemfoeres a) i »kontrolomraaderne«, det vil sige paa de steder, hvor beskyttelsen beror paa overholdelsen af den i artikel 11, litra b) fastsatte maksikalt tilladelige dosis paa 0,5 rem aarligt for personer, der hoerer til den saerlige befolkningsgruppe, der opholder sig i naerheden af kontrolomraadet.

b) i hele det omraade, hvor den for befolkningen som helhed fastsatte maksimalt tilladelige dosis er lagt til grund.

§ 3. Overvaagningen skal bestaa i afproevning af og kontrol med beskyttelsesinstallationer saavel som de dosismaalinger, der skal foretages til befolkningens beskyttelse. a) Ved afproevning og kontrol af beskyttelsesforanstaltninger forstaas blandt andet 1. afproevning og forudgaaende godkendelse af planer for anlaeg, der indebaerer en straalefare, saavel som for placeringen af saadanne anlaeg inden for statens omraade;

2. godkendelse af nyindrettede anlaeg med henblik paa beskyttelse mod straaling og kontamination, som vil kunne have virkning uden for anlaegget under hensyntagen til demografiske, meteorologiske, geologiske og hydrologiske forhold:

3. paavisning af de tekniske sikkerhedsforanstaltningers effektivitet;

4. godkendelse af straalings og kontaminationsmaaleinstrumenter med henblik paa kravene til fysisk kontrol;

5. paavisning af maaleinstrumenternes funktionsdygtighed og rigtige brug.

b) Dosismaalingerne, som tjener befolkningens beskyttelse, omfatter blandt andet 1. vurdering af den eksterne bestraaling med angivelse af straalingens art, samt efter omstaendighederne, bestemmelse af eksponeringsdosen, dosen maalt i luft eller partikelstroemmen;

2. vurdering af kontamination under angivelse af arten samt den fysiske og kemiske tilstand af de forurenende radioaktive stoffer foruden bestemmelse af deres aktivitet og koncentration (pr. volumenenhed i atmosfaeren og i vandet, pr. fladeenhed paa jorden, pr. vaegtenhed i biologiske proever og naeringsmiddelproever);

3. vurdering af »befolkningsdosis« under hensyn til bestraalingsforholdene og under bedoemmelse af de demografiske forhold. I saerdeleshed skal herved de fra forskellige straalekilder hidroerende bestraalinger saa vidt muligt adderes.

c) Tidsplanen for undersoegelserne skal fastsaettes saaledes, at de grundlaeggende normer i hvert tilfaelde sikres overholdt.

d) Resultaterne fra maaling af den eksterne bestraaling og den radioaktive kontamination samt konstateringerne af den af befolkningen modtagne dosis skal arkiveres.

§ 4. Hver medlemsstat skal etablere en tilsynsordning, der sikrer opsyn med beskyttelsen af befolkningens sundhed, og fremmer alle midler til kontrol og indgriben i ethvert tilfaelde, hvor det viser sig noedvendigt.

§ 5.

a) For at forebygge mulige ulykker skal medlemsstaterne 1. bestemme, hvilke forholdsregler, der skal traeffes af den kompetente myndighed;

2. planlaegge og opbygge det til beskyttelse og bevarelse af befolkningens sundhed noedvendige interventionsorgan, baade med hensyn til personale og udrustning.

b) Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om gennemfoerelsen af de under litra a), nr. 1 og 2 naevnte foranstaltninger.

c) Enhver ulykke, der medfoerer en bestraaling af befolkningen skal, naar omstaendighederne kraever det, omgaaende meddeles til de tilstoedende medlemsstater og til Euratom-Kommissionen.

AFSNIT V Hovedgrundsaetninger om overvaagning af arbejdstagernes helbred

Artikel 18

§ 1. Overvaagning af arbejdstagernes sundhed i et kontrolomraade skal bestaa af en fysisk straalebeskyttelseskontrol og en laegekontrol af arbejdstagerne.

§ 2. Hver medlemsstat skal etablere en eller flere tilsynsordninger, der sikrer opsyn med kontrolforanstaltmingerne og tager initiativ til overvaagning og indgreb i de tilfaelde, hvor det viser sig noedvendigt.

KAPITEL I Fysisk straalebeskyttelseskontrol

Artikel 19

Den fysiske straalebeskyttelseskontrol varetages af kvalificerede sagkyndige, hvis kvalifikationer er anerkendt af den kompetente myndighed. Omfanget af de anvendte midler skal svare til anlaeggenes betydning, ligesom art og beskaffenhed af disse midler skal vaere afpasset de risici, der er forbundet med et arbejde, der medfoerer udsaettelse for ioniserende straaling.

Artikel 20

Den fysiske straalebeskyttelseskontrol omfatter:

§ 1. Afgraensning og afmaerkning af kontrolomraaderne, det vil sige de steder, hvor den i artikel 11, litra a) for saerlige befolkningsgrupper fastsatte maksimalt tilladelige dosis paa 1,5 rem om aaret kan blive overskredet, og hvor beskyttelsen er baseret paa overholdelsen af de i afsmit III, kapitel I fastsatte hoejst tilladelige doser for personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling.

§ 2. Afproevning og kontrol af straalebeskyttelsesanordninger. Hertil benregnes: a) Afproevning og forudgaaende godkendelse af planerne for installationer, der indebaerer straalingsfare, samt af disse anlaegs placering indenfor virksomheden;

b) godkendelse af nye installationer med henblik paa fysisk straalebeskyttelseskontrol;

c) paavisning af effektiviteten af tekniske beskyttelsesanlaeg:

d) paavisning af maaleinstrumenternes funktionsdygtighed og rette brug.

§ 3. Foelgende konstateringer: a) Vurdering af udsaettelse for bestraaling paa de steder, der har interesse, med angivelse af art og kvalitet af den foreliggende straaling, saa vidt dette er noedvendigt for at der kan tages hensyn til den ionsierende straalings relative biologiske effektivitetet (RBE), samt efter omstaendighederne en bestemmelse af bestraalingsdosen, dosen maalt i luft eller partikelstroemmen:

b) vurdering af kontamination med radioaktivt stof med angivelse af de forurenende stoffers art, deres fysiske og kemiske tilstandsform og en bestemmelse af deres aktivitet og koncentration pr. volumenenhed og pr. fladeenhed;

c) vurdering af den af en person modtagne dosis for hele legemet under hensyntagen til bestraalingsforholdene. Hos personer, der er udsat for ekstern bestraaling, skal den samlede persondosis konstateres ved hjaelp af et eller flere person-dosimetre, som personen til stadighed baerer. Hos personer, der kan taenkes udsat for intern bestraaling, sker konstatering af persondosen ved hjaelp af fysiske og medicinske metoder, der er egnede til at vurdere inkorporationen.

Artikel 21

Tidsplanen for undersoegelserne skal fastsaettes saaledes, at de grundlaeggende normer i hvert enkelt tilfaelde overholdes.

Artikel 22

§ 1. Optegnelser om konstaterede persondoser skal opbevares saa laenge vedkommende person lever, dog mindst for et tidsrum af 30 aar efter ophoer af den beskaeftigelse, der medfoerte en udsaettelse for ioniserende straaling.

§ 2. Maaleresultaterne vedroerende bestraalinger og kontaminationer saavel som materiale angaaende interventionsforanstaltninger skal opbevares i arkiv.

KAPITEL II Laegekontrol

Artikel 23

Laegekontrol med arbejdstagerne skal udfoeres af godkendte laeger.

Artikel 24

§ 1. Ingen arbejdstager maa paabegynde eller fortsaette arbejde i en stilling, hvor han/hun kan udsaettes for ioniserende straaling, eller forblive i samme, hvis resultatet af en laegeundersoegelse taler derimod.

§ 2. Medlemsstaterne fastsaetter regler for, hvordan en afgoerelse, truffet i henhold til § 1, kan ankes.

Artikel 25

Laegekontrol med arbejdstagerne skal omfatte foelgende:

§ 1. Laegeundersoegelse foer ansaettelsen a) Til denne undersoegelse hoerer en fsldstaendig anamnese, i hvilken alle tidligere udsaettelser for bestraaling anfoeres, samt en fuldstaendig klinisk undersoegelse suppleret med de specialundersoegelser, der anses for noedvendige til bedoemmelsen af helbredstilstanden af de organer og funktioner, der er mest udsat ved en eventuel bestraaling.

b) Den undersoegende laege skal have kendskab til det arbejde, der skal udfoeres i starten, til eventuelle aendringer i arbejdets karakter (art) samt til den med arbejdet forbundne bestraaling.

c) Medlemsstaterne skal, til vejledning for den godkendte laege, udarbejde en liste over uegnethedskriterier.

§ 2. Regelmaessige eller specielle laegeundersoegelser af de saerligt straalefoelsomme organers eller funktioneres tilstand. a) Tidsplanen for disse undersoegelser skal afhaenge af arbejdsbetingelserne og den enkelte arbejdstagers sundhedstilstand. Tidsrummet mellem to paa hinanden foelgende undersoegelser maa ikke overstige et aar og skal forkortes, naar bestraalingsforholdene eller sundhedstilstanden hos den enkelte arbejdstager noedvendiggoer det.

b) Den godkendte laege skal fortsaette kontrollen efter at arbejdsforholdet er bragt til ophoer, saa laenge han til beskyttelse af vedkommendes helbred anser det for noedvendigt.

c) For beskaeftigelser, ved hvilke der bestaar risiko for bestraaling, gaelder foelgende medicinske inddeling: 1. Arbejdstagere, der er uegnede til denne beskaeftigelse, og som skal fjernes fra det farlige omraade.

2. Arbejdstagere, der holdes under observation for at faa fastslaaet, om de kan udsaettes for risiko.

3. Egnede arbejdstagere, som kan udsaettes for den med deres arbejde forbundne risiko.

4. Arbejdstagere, der efter afslutning af et arbejde, ved hvilket de var udsat for ioniserende straaling, staar under fortsat laegekontrol.

§ 3. Saerlig overvaagning a) Denne overvaagning foretages ved betydelig ekstern bestraaling samt ved kontamination af de enkelte arbejdstagere.

b) De rutinemaessige undersoegelser skal suppleres med yderligere undersoegelser, dekontaminationsforanstaltninger og enhver presserende helbredende behandling, som laegen anser for noedvendig.

c) Laegen afgoer, om arbejdstageren kan forblive i arbejde, skal forflyttes eller isoleres, og om hurtig medicinsk behandling boer gives.

d) Enhver arbejdstager, der udsaettes for en uforudset ekstern bestraaling paa mere end 25 rem eller for en uforudset indre kontamination, skal underkastes laegekontrol.

Artikel 26

§ 1. For hver arbejdstager oprettes en josrnal, som holdes ajour og arkiveres, saa laenge vedkommende lever, dog mindst i 30 aar efter ophoer af den beskaeftigelse, der medfoerte en undsaettelse for ioniserende straaling.

§ 2. Journalen skal indeholde oplysninger om det arbejde, den enkelte udfoerer, de af ham modtagen persondoser samt resultaterne af laegeundersoegelserne.

§ 3. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige praktiske forenstaltninger, der er noedvendige for, at hver enkelt arbejstageres journal ajourfoeres. De skal endvidere drage omsorg for, at alle formaalstjenlige oplysninger vedroerende anvendelsen af arbejdstagere og de modtgane bestraalinger kan cirkulere frit inden for faellesskabet.

Artikel 27

Enhver arbejstager, som er i fare for bestraaling skal goeres opmaerksom paa de risici arbejdet medfoerer for hans helbred, paa de arbejdsmetoder og de forholdsregler, der skal overholdes, og endelig paa den betydning, der tilkommer overholdelse af sundhedsforskrifterne

Artikel 28

Disse direktiver er rettet til medlemsstaterne

Udfaerdiget i Bruxelles, den 2. februar 1959.

Paa Raadets vegne

COUVE DE MURVILLE

Formand

BILAG I

1. Relativ radiotaksicitet af nukleiderne

Til inddeling af radionukleiderne efter deres relative radiotoksicitet opstilles foelgende grupper: >PIC FILE= "T0001297">

2. Aktivitet, under hvilken der kan ses bort fra kravet om myndighedernes tilladelse

Den skraverede del angiver de aktiviteter, ved hvilke der kan ses bort fra kravet om myndighedernes tilladelse. >PIC FILE= "T0001298">

BILAG 2

Tabellen angiver neutronenergien svarende til den neutronflux, ved hvilken den maksimalt tilladelige dosis for personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling, ikke bliver overskredet (40 timer pr. uge)

>PIC FILE= "T0001299">

BILAG 3

Maksimalt tilladelige koncentrationer af et radioaktivt nukleid i indaandingsluft og drikkevand ved kontinuerlig bestraaling af personer, der erhvervsmaessigt er udsat for bestraaling (Tabellen stoetter sig paa anbefalinger fra Den internationale Kommission for Straalebeskyttelse af 1. december 1954)1)

>PIC FILE= "T0001300"> >PIC FILE= "T0001301">

>PIC FILE= "T0001302">

>PIC FILE= "T0001303">

>PIC FILE= "T0001304">