21.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/111


AFGØRELSE nr. 3/2023 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN OM DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLANDS UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

af 3. juli 2023

om ændring af del I i bilag I til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab [2023/1523]

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) (»udtrædelsesaftalen«), særlig artikel 36, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved udtrædelsesaftalens artikel 36, stk. 4, tillægges Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 1, (»Det Blandede Udvalg«), beføjelse til at vedtage afgørelser om ændring af del I i bilag I til udtrædelsesaftalen med henblik på at afspejle eventuelle nye afgørelser eller henstillinger, der vedtages af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2, er afgørelser truffet af Det Blandede Udvalg bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige. Unionen og Det Forenede Kongerige er forpligtet til at gennemføre sådanne afgørelser, som har samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen.

(2)

Af hensyn til retssikkerheden bør del I i bilag I til udtrædelsesaftalen ændres ved at tilføje to afgørelser truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordningers og ved at fjerne tre afgørelser, der er blevet erstattet af de to nye afgørelser —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I udtrædelsesaftalen foretages følgende ændringer:

1)

I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes afgørelse nr. H12 af 19. oktober 2021 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (2), under »Horisontale spørgsmål (serie H)«.

2)

I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen tilføjes afgørelse nr. H13 af 30. marts 2022 om sammensætningen af og virkemåden for så vidt angår Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (3), under »Horisontale spørgsmål (serie H)«.

3)

I del I i bilag I til udtrædelsesaftalen udgår følgende retsakter:

a)

afgørelse nr. H3 af 15. oktober 2009 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (4), som ændret ved afgørelse nr. H7 af 25. juni 2015 om revision af afgørelse nr. H3 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (5), som erstattes af afgørelse nr. H12 af 19. oktober 2021 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009.

b)

afgørelse nr. H4 af 22. december 2009 om sammensætningen af og virkemåden for så vidt angår Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (6), som erstattes af afgørelse nr. H13 af 30. marts 2022 om sammensætningen af og virkemåden for så vidt angår Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger.

c)

afgørelse nr. H7 af 25. juni 2015 om revision af afgørelse nr. H3 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009, som ændret ved afgørelse nr. H12 af 19. oktober 2021 om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2023.

På Det Blandede Udvalgs vegne

Maroš ŠEFČOVIČ

James CLEVERLY

Formænd


(1)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(2)  EUT C 93 af 28.2.2022, s. 6.

(3)  EUT C 305 af 10.8.2022, s. 4.

(4)  EUT C 106 af 24.4.2010, s. 56.

(5)  EUT C 52 af 11.2.2016, s. 13.

(6)  EUT C 107 af 27.4.2010, s. 3.