5.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/17


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 284/2019

af 13. december 2019

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) og bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2020/302]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1139 af 3. juli 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig kontrol af animalske fødevarer i forbindelse med krav vedrørende information om fødevarekæden og fiskevarer, henvisningen til anerkendte analysemetoder for marine biotoksiner og analysemetoder for rå mælk og varmebehandlet komælk (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om plantesundhed. Lovgivning om plantesundhed falder uden for EØS-aftalens anvendelsesområde, og bestemmelser vedrørende plantesundhed gælder derfor ikke for EFTA-staterne.

(3)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om levende dyr, bortset fra fisk og akvakulturdyr. Lovgivning om levende dyr, bortset fra fisk og akvakulturdyr, gælder ikke for Island, jf. punkt 2 i indledningen til kapitel I i bilag I til EØS-aftalen.

(4)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om dyresundhed, foderstoffer og fødevarer. Lovgivning om dyresundhed, foderstoffer og fødevarer gælder ikke for Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I og indledningen til kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(5)

Bilag I og II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led tilføjes i punkt 134 (Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005) i del 1.1 i kapitel I og i punkt 53 (Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005), i del 6.2 i kapitel I samt i punkt 31k (Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005) i kapitel II i bilag I til EØS-aftalen:

»—

32019 R 1139: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1139 af 3. juli 2019 (EUT L 180 af 4.7.2019, s. 12).«

Artikel 2

Følgende led tilføjes i punkt 54zzzk (Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005) i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen:

»—

32019 R 1139: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1139 af 3. juli 2019 (EUT L 180 af 4.7.2019, s. 12).«

Artikel 3

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1139, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft den 14. december 2019, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 210/2019 af 27. september 2019 (2), alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2019.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Gunnar PÁLSSON

Formand


(1)   EUT L 180 af 4.7.2019, s. 12.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.