|
5.3.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 68/10 |
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. 280/2019
af 13. december 2019
om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) og bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2020/299]
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/723 af 2. maj 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår den standardformular, der skal anvendes i de årsrapporter, som medlemsstaterne forelægger (1), skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
|
(2) |
Denne afgørelse vedrører lovgivning med bestemmelser om plantesundhed. Lovgivning om plantesundhed falder uden for EØS-aftalens anvendelsesområde, og bestemmelser vedrørende plantesundhed finder derfor ikke anvendelse på EFTA-staterne. |
|
(3) |
Denne afgørelse vedrører lovgivning med bestemmelser om andre levende dyr end fisk og akvakulturdyr. Bestemmelser om andre levende dyr end fisk og akvakulturdyr gælder ikke for Island, jf. punkt 2 i indledningen til kapitel I i bilag I til EØS-aftalen. |
|
(4) |
Denne afgørelse vedrører lovgivning om dyresundhed, foderstoffer og fødevarer. Lovgivning om dyresundhed, foderstoffer og fødevarer gælder ikke for Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I og indledningen til kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein. |
|
(5) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/723 ophæver med virkning fra den 14. december 2019 Kommissionens beslutning 2006/778/EF (2) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/188/EU (3), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen med virkning fra den 14. december 2019. |
|
(6) |
Bilag I og II til EØS-aftalen bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I bilag I til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 11b (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625) i del 1.1 i kapitel I:
|
|
2) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 31q (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625) i kapitel II:
|
|
3) |
Punkt 14 (Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/188/EU) i del 9.1 i kapitel I og punkt 4 (Kommissionens afgørelse 2006/778/EF) i del 9.2 i kapitel I udgår med virkning fra den 14. december 2019. |
Artikel 2
Følgende punkt indsættes efter punkt 164 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625) i kapitel XII i bilag II:
|
»164a. |
32019 R 0723: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/723 af 2. maj 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår den standardformular, der skal anvendes i de årsrapporter, som medlemsstaterne forelægger (EUT L 124 af 13.5.2019, s. 1).« |
Artikel 3
Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2019/723, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft den 14. december 2019, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 210/2019 af 27. september 2019 (4), alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.
Artikel 5
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2019.
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Gunnar PÁLSSON
Formand
(1) EUT L 124 af 13.5.2019, s. 1.
(2) EUT L 314 af 15.11.2006, s. 39.
(3) EUT L 111 af 23.4.2013, s. 107.
(*1) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.
(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.