30.1.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 26/18


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 44/2018

af 23. marts 2018

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2020/61]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1473 af 14. august 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 1235/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører fødevarelovgivning. Fødevarelovgivning gælder ikke for Liechtenstein, så længe aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også omfatter Liechtenstein, jf. indledningen til kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(3)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led tilføjes i punkt 54bb (Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008) i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen:

»—

32017 R 1473: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1473 af 14. august 2017 (EUT L 210 af 15.8.2017, s. 4).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1473, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 24. marts 2018, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2018.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Claude MAERTEN

Formand


(1)  EUT L 210 af 15.8.2017, s. 4.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.