2.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/1

Erklæring forelagt for sekretariatet for energichartertraktaten i henhold til energichartertraktatens artikel 26, stk. 3, litra b), nr. ii), der erstatter den erklæring, som blev fremsat den 17. november 1997 på De Europæiske Fællesskabers vegne

Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og deres medlemsstater fremsætter følgende erklæring:

»1.

 Den Europæiske Union og Euratom er regionale organisationer for økonomisk integration som omhandlet i energichartertraktaten. Den Europæiske Union og Euratom udøver den kompetence, deres medlemsstater har tildelt dem, gennem selvstændig beslutningstagning og retlige institutioner.

2.

 Den Europæiske Union, Euratom og deres medlemsstater er internationalt ansvarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der er fastlagt i energichartertraktaten, i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

3.

 Den 23. juli 2014 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2014 (1) om oprettelse af en ramme for forvaltningen af økonomisk ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i, vedtaget (»forordning (EU) nr. 912/2014«) (2). Forordningen gælder for tvister mellem investorer og stater, der er indledt af en klager fra et tredjeland i henhold til energichartertraktaten. Forordningen fastsætter navnlig:

A.   I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 912/2014 optræder Den Europæiske Union som indklaget i tilfælde af tvister vedrørende en foranstaltning, der kan henregnes til Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer eller agenturer.

B.   I tilfælde af tvister vedrørende en foranstaltning, som helt eller delvis kan henregnes til en medlemsstat, fastlægger artikel 8 i forordning (EU) nr. 912/2014:

1.

Hvis Kommissionen modtager en meddelelse om, at en klager agter at indlede en voldgiftssag i henhold til en aftale, underretter den straks den pågældende medlemsstat. Når en klager erklærer at have til hensigt at indlede en voldgiftssag mod Unionen eller en medlemsstat, underretter Kommissionen senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen Europa-Parlamentet og Rådet om navnet på klageren, bestemmelserne i den aftale, der angiveligt er blevet misligholdt, den berørte økonomiske sektor, foranstaltningen, der angiveligt er i strid med aftalen, og omfanget af den krævede erstatning.

2.

Hvis en medlemsstat modtager en meddelelse om, at en klager agter at indlede en voldgiftssag, underretter den straks Kommissionen.

Artikel 9 i forordning (EU) nr. 912/2014 fastlægger endvidere:

1.

Den pågældende medlemsstat optræder som indklaget, medmindre et af følgende forhold gør sig gældende:

a)

Kommissionen har efter konsultationer i henhold til artikel 6 truffet en afgørelse i henhold til nærværende artikels stk. 2 eller 3 senest 45 dage efter modtagelsen af den i artikel 8 omhandlede meddelelse eller underretning, eller

b)

medlemsstaten har efter konsultationer i henhold til artikel 6 over for Kommissionen skriftligt bekræftet, at den ikke agter at optræde som indklaget, senest 45 dage efter modtagelsen af den i artikel 8 omhandlede meddelelse eller underretning.

Hvis et af de i litra a) eller b) nævnte forhold gør sig gældende, optræder Unionen som indklaget.

2.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter på grundlag af en fuldstændig og afbalanceret, faktuel analyse og juridisk begrundelse, der forelægges medlemsstaterne, efter rådgivningsproceduren i artikel 22, stk. 2, beslutte, at Unionen skal optræde som indklaget, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

a)

Unionen vil bære hele eller i det mindste en del af det potentielle økonomiske ansvar i forbindelse med tvisten i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 3, eller

b)

tvisten vedrører også en foranstaltning, som kan henregnes til en af Unionens institutioner eller et af dens organer, kontorer eller agenturer.

3.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter på grundlag af en fuldstændig og afbalanceret, faktuel analyse og juridisk begrundelse, der forelægges medlemsstaterne, i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 22, stk. 3, beslutte, at Unionen skal optræde som indklaget, hvis en tilsvarende foranstaltning bestrides i et relateret krav mod Unionen i WTO, hvis der er etableret en instans, og kravet vedrører samme konkrete juridiske spørgsmål, og hvis det er nødvendigt for at sikre en konsekvent argumentation i WTO-sagen.

[…]

5.

Kommissionen og den pågældende medlemsstat indleder straks efter modtagelsen af meddelelsen eller underretningen som omhandlet i artikel 8 konsultationer i henhold til artikel 6 om forvaltningen af sagen i henhold til nærværende artikel. Kommissionen og den pågældende medlemsstat sikrer, at eventuelle frister i aftalen overholdes.

C.   Efter at have fastslået, hvem der skal optræde som indklaget i en tvist i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser i forordning (EU) nr. 912/2014, underretter Den Europæiske Union klageren herom senest 60 dage fra den dato, hvor klageren har meddelt, at denne agter at indlede en tvist. Dette berører ikke kompetencefordelingen mellem Den Europæiske Union og medlemsstaterne, hvad angår investeringer.

4.

 Den Europæiske Unions Domstol har i sin egenskab af Den Europæiske Unions og Euratoms retlige institution kompetence til at behandle ethvert spørgsmål i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af de grundlæggende traktater og af retsakter udstedt i henhold til disse, herunder internationale aftaler, som Den Europæiske Union og Euratom har indgået, og som under visse betingelser kan gøres gældende for Domstolen.

5.

 Enhver sag, der indbringes for Den Europæiske Unions Domstol af en klager fra en anden kontraherende ikke-EU-part i medfør af de foranstaltninger, der er fastlagt i Unionens grundlæggende traktater, falder ind under energichartertraktatens artikel 26, stk. 2, litra a) (3). Eftersom Unionens retssystem giver mulighed for sådanne foranstaltninger, har hverken Den Europæiske Union eller Euratom givet sit ubetingede samtykke til, at en tvist henvises til international voldgift eller forligsmægling.

6.

 For så vidt angår international voldgift skal det fastslås, at bestemmelserne i ICSID-konventionen ikke tillader Den Europæiske Union og Euratom at blive part i den. Bestemmelserne for ICSID's supplerende mekanisme giver heller ikke Den Europæiske Union og Euratom mulighed for at anvende disse. Enhver voldgiftskendelse imod Den Europæiske Union og Euratom vil blive gennemført af Unionens institutioner i overensstemmelse med deres forpligtelse som fastsat i energichartertraktatens artikel 26, stk. 8.«

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2014 af 23. juli 2014 om oprettelse af en ramme for forvaltningen af økonomisk ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 121-134).

(2)  Det skal præciseres, at denne erklæring har til formål at afhjælpe konsekvenserne af vedtagelsen af forordning (EU) nr. 912/2014 i forbindelse med sager, der er indledt af en klager fra en kontraherende part uden for EU i henhold til energichartertraktaten. Tvister mellem en investor fra en medlemsstat og en medlemsstat i henhold til energichartertraktaten falder ikke ind under denne erklærings anvendelsesområde. EU og dets medlemsstater kan behandle dette spørgsmål på et senere tidspunkt.

(3)  Artikel 26, stk. 2, litra a), finder også anvendelse i det tilfælde, hvor Den Europæiske Unions Domstol bliver anmodet om at behandle anvendelsen eller fortolkningen af energichartertraktaten på grundlag af en anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af en ret i en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.