3.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 254/5


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 210/2017

af 15. december 2017

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen [2019/1619]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1460 af 8. august 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lumpy skin disease i visse medlemsstater (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om andre levende dyr end fisk og akvakulturdyr. Lovgivning om disse emner finder ikke anvendelse på Island, jf. punkt 2 i indledningen til kapitel I i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse finder derfor ikke anvendelse på Island.

(3)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om dyresundhed. Lovgivning om dyresundhed finder ikke anvendelse på Liechtenstein, så længe aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også gælder for Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse finder derfor ikke anvendelse på Liechtenstein.

(4)

Bilag I til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i punkt 152 (Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2008) i kapitel I, del 1.2, i bilag I til EØS-aftalen:

»—

32017 D 1460: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1460 af 8. august 2017 (EUT L 208 af 11.8.2017, s. 42).«

Artikel 2

Den norske udgave af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1460, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentisk.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 16. december 2017, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1)

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2017.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Sabine MONAUNI

Formand


(1)   EUT L 208 af 11.8.2017, s. 42.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.