27.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/13


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 158/2017

af 22. september 2017

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2019/1046]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2259 af 15. december 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 1235/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/838 af 17. maj 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 for så vidt angår foder til visse økologiske akvakulturdyr (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Denne afgørelse vedrører fødevarelovgivning. Lovgivning om fødevarer finder ikke anvendelse på Liechtenstein, så længe aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også gælder for Liechtenstein, jf. indledningen til kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(4)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Følgende led tilføjes i punkt 54bb (Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008):

»—

32016 R 2259: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2259 af 15. december 2016 (EUT L 342 af 16.12.2016, s. 4).«

2)

Følgende led tilføjes i punkt 54ba (Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008):

»—

32017 R 0838: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/838 af 17. maj 2017 (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 5).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2259 og (EU) 2017/838, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 23. september 2017, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. september 2017.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Sabine MONAUNI

Formand


(1)  EUT L 342 af 16.12.2016, s. 4.

(2)  EUT L 125 af 18.5.2017, s. 5.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.