28.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 60/34


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 21/2019

af 8. februar 2019

om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen [2019/342]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende indsættes efter punkt 31j (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU) i bilag IX til EØS-aftalen:

»31k.

32015 R 0751: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)

I artikel 3, stk. 2, litra b), læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordene »den 8. juni 2015« som »datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 21/2019 af 8. februar 2019«.

b)

I artikel 16, stk. 2, læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordene »indtil den 9. december 2016« som »senest et år efter datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 21/2019 af 8. februar 2019«.«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2015/751, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. februar 2019, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2019.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Claude MAERTEN

Formand


(1)   EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1.

(*1)  Forfatningsmæssige krav angivet