30.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/36


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 216/2015

af 25. september 2015

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2017/523]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/56/EU af 20. november 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer for så vidt angår markedsføring af bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, og af knapcellebatterier med lavt kviksølvindhold, og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2009/603/EF (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Direktiv 2013/56/EU ophæver Kommissionens beslutning 2009/603/EF (2), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor udgår af EØS-aftalen.

(3)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel XV i bilag II til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Følgende tilføjes i punkt 12x (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF):

»—

32013 L 0056: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/56/EU af 20. november 2013 (EUT L 329 af 10.12.2013, s. 5).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasning:

Artikel 17 gælder ikke for Liechtenstein.«

2)

Teksten til punkt 12zt (Kommissionens beslutning 2009/603/EF) udgår.

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af direktiv 2013/56/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 1. november 2015, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2015.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Ingrid SCHULERUD

Formand


(1)  EUT L 329 af 10.12.2013, s. 5.

(2)  EUT L 206 af 8.8.2009, s. 13.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.