23.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/44


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. 204/2016

af 30. september 2016

om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen [2017/281]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (1) skal indarbejdes EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 826/2012 af 29. juni 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for meddelelses- og offentliggørelseskrav vedrørende korte nettopositioner, de oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om korte nettopositioner, og metoden til beregning af omsætningen for at fastslå, hvilke aktier der er fritaget (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 827/2012 af 29. juni 2012 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende fremgangsmåden for offentliggørelse af nettopositioner i aktier, formatet for oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed vedrørende korte nettopositioner, typer af aftaler, ordninger og foranstaltninger for i tilstrækkelig grad at sikre, at aktier eller statsobligationer er til rådighed for afvikling, og datoen og perioden for bestemmelse af det primære handelssystem for en aktie i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 918/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps med hensyn til definitioner, beregning af korte nettopositioner, dækkede credit default swaps på statsobligationer, meddelelsestærskler, likviditetstærskler for suspension af begrænsninger, betydelige fald i værdien for finansielle instrumenter og negative hændelser (4) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(5)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 919/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for metoden til beregning af faldet i værdien af likvide aktier og andre finansielle instrumenter (5) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(6)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/97 af 17. oktober 2014 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) nr. 918/2012 for så vidt angår meddelelse om betydelige korte nettopositioner i statsobligationer (6) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(7)

EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre understregede i deres konklusioner (7) af 14. oktober 2014 vedrørende indarbejdelse af EU's forordninger for ESA'erne i EØS-aftalen, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til EØS-aftalens struktur med to søjler vil træffe afgørelser rettet til henholdsvis EØS-EFTA's kompetente myndigheder eller markedsoperatørerne i EØS-EFTA-staterne. EU's ESA'er vil få kompetence til at gennemføre foranstaltninger af ikkebindende art, også over for EØS-EFTA's kompetente myndigheder og markedsoperatører. Høring, koordination eller udveksling af oplysninger mellem EU's ESA'er og EFTA-Tilsynsmyndigheden gennemføres forud for hver parts foranstaltninger.

(8)

I forordning (EU) nr. 236/2012 angives det, i hvilke tilfælde Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) midlertidigt kan forbyde eller begrænse visse finansielle aktiviteter, og der fastsættes betingelser herfor, jf. artikel 9, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (8). Med henblik på EØS-aftalen skal disse beføjelser udøves af EFTA-Tilsynsmyndigheden for så vidt angår EFTA-staterne, jf. punkt 31i i bilag IX til EØS-aftalen og på de deri fastsatte betingelser. For at sikre, at ESMA's ekspertise inddrages i processen, og at der er sammenhæng mellem de to søjler, vil EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelser blive vedtaget på grundlag af udkast udarbejdet af ESMA. Herigennem bevares hovedfordelene ved, at tilsynet føres af en fælles myndighed. De kontraherende parter er enige om, at denne afgørelse gennemfører den aftale, som kom til udtryk i konklusionerne af 14. oktober 2014.

(9)

Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende indsættes efter punkt 29e (Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007) i bilag IX til EØS-aftalen:

»29f.

32012 R 0236: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1).

Forordningens bestemmelser læses med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:

a)

Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale, og medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal udtrykkene »medlemsstat(er)« og »kompetente myndigheder« forstås således, at de, ud over deres betydning i forordningen, også omfatter henholdsvis EFTA-staterne og deres kompetente myndigheder.

b)

Medmindre andet er fastsat i denne aftale, samarbejder Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og EFTA-Tilsynsmyndigheden, ligesom de udveksler oplysninger og konsulterer hinanden ved anvendelsen af forordningen, navnlig før de gennemfører foranstaltninger.

c)

I artikel 23, stk. 4, tredje afsnit, indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, alt efter omstændighederne,« efter ordet »ESMA«.

d)

I artikel 28:

i)

I stk. 1, første afsnit, indsættes ordene »eller, for så vidt angår EFTA-staterne, EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«.

ii)

I stk. 1, andet afsnit, i stk.2, 3, 5, 6, 8, 10 og 11 og i stk. 7, litra b), indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, alt efter omstændighederne,« efter ordet »ESMA«.

iii)

I stk. 3 ændres ordene »uden at afgive den udtalelse, der« til ordene »uden at ESMA afgiver den udtalelse, der«.

iv)

I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:

»I sager vedrørende EFTA-staterne rådfører ESMA sig, inden den udarbejder et udkast til afgørelse i henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1095/2010, med ESRB og, når det er hensigtsmæssigt, andre relevante myndigheder med henblik på, at EFTA-Tilsynsmyndigheden træffer en beslutning i henhold til stk. 1. Den skal fremsende de modtagne bemærkninger til EFTA-Tilsynsmyndigheden.«

v)

I stk. 7 læses ordene »eventuelle beslutninger« som »hver af de beslutninger, den har truffet«.

vi)

I stk. 7 indsættes ordene: »EFTA-Tilsynsmyndigheden offentliggør på sit websted meddelelse om eventuelle afgørelser om at indføre eller forlænge en foranstaltning som nævnt i stk. 1. Der offentliggøres en henvisning til EFTA-Tilsynsmyndighedens offentliggørelse af meddelelsen på ESMA's websted« efter ordene »stk. 1«.

vii)

I stk. 9 indsættes ordene »eller, for så vidt angår foranstaltninger truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden, når meddelelsen offentliggøres på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted« efter ordene »ESMA's websted«.

e)

I artikel 31 indsættes ordene », EFTA-staternes Stående Udvalg« efter ordet »myndigheder«.

f)

I artikel 32, for så vidt angår EFTA-staterne, indsættes ordene »EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«.

g)

I artikel 36, for så vidt angår EFTA-staterne, indsættes ordene »og EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«.

h)

I artikel 37, stk. 3, indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, alt efter omstændighederne,« efter ordet »ESMA«.

i)

I artikel 46 for så vidt angår EFTA-staterne:

i)

Stk. 1 finder ikke anvendelse:

ii)

I stk. 2 læses ordene »den 25. marts 2012« som »datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 204/2016 af 30. september 2016«.

29fa.

32012 R 0826: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 826/2012 af 29. juni 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for meddelelses- og offentliggørelseskrav vedrørende korte nettopositioner, de oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om korte nettopositioner, og metoden til beregning af omsætningen for at fastslå, hvilke aktier der er fritaget (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 1).

29fb.

32012 R 0827: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 827/2012 af 29. juni 2012 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende fremgangsmåden for offentliggørelse af nettopositioner i aktier, formatet for oplysninger, som skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed vedrørende korte nettopositioner, typer af aftaler, ordninger og foranstaltninger for i tilstrækkelig grad at sikre, at aktier eller statsobligationer er til rådighed for afvikling, og datoen og perioden for bestemmelse af det primære handelssystem for en aktie i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 11).

29fc.

32012 R 0918: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 918/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps med hensyn til definitioner, beregning af korte nettopositioner, dækkede credit default swaps på statsobligationer, meddelelsestærskler, likviditetstærskler for suspension af begrænsninger, betydelige fald i værdien for finansielle instrumenter og negative hændelser (EUT L 274 af 9.10.2012, s. 1) som ændret ved:

32015 R 0097: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/97 af 17. oktober 2014 (EUT L 16 af 23.1.2015, s. 22).

29fd.

32012 R 0919: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 919/2012 af 5. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for metoden til beregning af faldet i værdien af likvide aktier og andre finansielle instrumenter (EUT L 274 af 9.10.2012, s. 16).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 236/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 826/2012, (EU) nr. 918/2012, (EU) nr. 919/2012 og (EU) 2015/97 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 827/2012, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 1. oktober 2016, forudsat at alle meddelelser er indgivet i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 201/2016 af 30. september 2016 (9), hvis denne dato falder senere.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2016.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Bergdís ELLERTSDÓTTIR

Formand


(1)   EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1.

(2)   EUT L 251 af 18.9.2012, s. 1.

(3)   EUT L 251 af 18.9.2012, s. 11.

(4)   EUT L 274 af 9.10.2012, s. 1.

(5)   EUT L 274 af 9.10.2012, s. 16.

(6)   EUT L 16 af 23.1.2015, s. 22.

(7)  Rådets konklusioner truffet af EU's og EØS-EFTA's finans- og økonomiministre, 14178/1/14 REV1.

(8)   EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(*1)  Forfatningsmæssige krav angivet.

(9)  Se side 22 i denne EUT.