1. Formålet med denne traktat er at skabe et transportfællesskab inden for vejtransport, jernbanetransport, transport ad indre vandveje og søtransport samt at udvikle transportnettet mellem Den Europæiske Union og de sydøsteuropæiske parter, i det følgende benævnt »transportfællesskabet«. Transportfællesskabet er baseret på en gradvis integration af de sydøsteuropæiske parters transportmarkeder i Den Europæiske Unions transportmarked i henhold til den relevante gældende EU-ret, herunder om tekniske standarder, interoperabilitet, sikkerhed, trafikstyring, arbejdsmarkedsforhold, offentlige udbud og miljø, for alle transportformer bortset fra lufttransport. Med henblik herpå opstiller denne traktat de regler, som gælder mellem de kontraherende parter på nedenstående vilkår. Disse regler omfatter også bestemmelserne i de i bilag I anførte retsakter.

2. Denne traktats bestemmelser gælder, i det omfang de vedrører vejtransport, jernbanetransport, transport ad indre vandveje, søtransport og transportnet, herunder lufthavnsinfrastruktur, eller dertil knyttede spørgsmål som omhandlet i bilag I.

3. Denne traktat består af en række artikler, der omhandler transportfællesskabets generelle funktion (herefter benævnt »hovedtraktaten«), en række bilag, hvoraf bilag I indeholder de EU-retsakter, der finder anvendelse mellem de kontraherende parter inden for rammerne af hovedtraktaten, og en række protokoller, hvoraf mindst én for hver sydøsteuropæisk part indeholder de overgangsordninger, der gælder for den pågældende part.

1. I denne traktat forstås ved:

a)	»traktaten«: hovedtraktaten og dertil knyttede bilag og protokoller samt de retsakter, der er anført i bilag I

b)	»sydøsteuropæiske parter«: Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Kosovo, Montenegro og Republikken Serbien

hverken begreberne, ordlyden eller definitionerne i denne traktat, herunder i de tilknyttede bilag og protokoller, udgør en anerkendelse fra Den Europæiske Unions side af Kosovo som uafhængig stat eller en anerkendelse fra de enkelte medlemsstaters side af Kosovo som sådan, hvis de ikke allerede har taget dette skridt

d)	»konvention«: enhver international konvention eller aftale angående international transport, som er åbnet for undertegnelse, bortset fra nærværende traktat

e)	»EU-medlemsstat«: en af Den Europæiske Unions medlemsstater

f)	»gældende EU-ret« (»acquis«): det lovgivningskorpus, som Den Europæiske Union har vedtaget for at nå sine mål.

2. Anvendelsen af udtrykkene »land«, »national«, »statsborgere«, »område« eller »flag« berører ikke de enkelte kontraherende parters folkeretlige status.

1. De gældende bestemmelser i retsakter, som er omhandlet eller indeholdt enten i bilag I, tilpasset i overensstemmelse med bilag II, eller i det regionale styringsudvalgs afgørelser, er bindende for de kontraherende parter.

2. Sådanne bestemmelser indgår eller indarbejdes i de sydøsteuropæiske parters nationale retsorden som følger:

a)	retsakter, der svarer til en EU-forordning, indarbejdes i den respektive sydøsteuropæiske parts nationale lovgivning inden for en frist, der fastsættes for de sydøsteuropæiske parter af det regionale styringsudvalg

b)	for retsakter, der svarer til et EU-direktiv, overlades det til den respektive sydøsteuropæiske parts kompetente myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen

c)	retsakter, der svarer til en EU-afgørelse, indarbejdes i den respektive sydøsteuropæiske parts nationale retsorden inden for en frist og på en måde, der fastsættes for de sydøsteuropæiske parter af det regionale styringsudvalg.

3. Hvis gældende bestemmelser i de i stk. 1 omhandlede retsakter indebærer forpligtelser for EU-medlemsstaterne, finder disse forpligtelser anvendelse på EU-medlemsstaterne på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til de gældende regler i Den Europæiske Union baseret på Europa-Kommissionens vurdering af de sydøsteuropæiske parters fulde gennemførelse af EU-retsakterne omhandlet i bilag I.

1. Kortene over den vejledende udbygning af hovednettet og det samlede net i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) til Vestbalkan er knyttet til denne traktat som bilag I.1. Styringsudvalget aflægger hvert år rapport til ministerrådet om gennemførelse af det i denne traktat beskrevne TEN-T. Det regionale styringsudvalg bistås af tekniske udvalg ved udarbejdelsen af rapporten.

2. Transportfællesskabet støtter udviklingen af den vejledende udvikling af hovednettet og det samlede net i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) til Vestbalkan i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/758 (1) som anført i bilag I.1. Transportfællesskabet tager højde for de tilknyttede bilaterale og multilaterale aftaler, som de kontraherende parter har indgået, herunder udviklingen af de centrale forbindelser og sammenkoblinger, der er nødvendige for at fjerne flaskehalse samt fremme sammenkoblingen af nationale net og med EU TEN-T-nettene.

1. Transportfællesskabet udvikler hvert andet år en femårig rullende arbejdsplan for udvikling af den vejledende udbygning af hovednettet og det samlede net i TEN-T til Vestbalkan og for fastlæggelse af prioriterede projekter af regional interesse i overensstemmelse med bedste EU-praksis, der bidrager til en afbalanceret og bæredygtig udvikling, for så vidt angår økonomi, geografisk integration, miljømæssige og sociale virkninger samt social samhørighed.

2. Den femårige rullende arbejdsplan skal bl.a.:

a)	være i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning som anført i bilag I, navnlig hvis der skal anvendes EU-midler

b)	påvise størst mulig værdi for pengene og bredere socioøkonomiske virkninger i overensstemmelse med donorernes finansieringsregler og bedste internationale standarder og praksis

c)	have særlig fokus på globale klimaforandringer og miljømæssig bæredygtighed i projektdefinitions- og analysefasen

d)	inkludere de finansieringsmuligheder, der tilbydes af donorer og internationale finansielle institutioner, navnlig gennem investeringsrammen for Vestbalkan.

3. Transportfællesskabet fremmer de nødvendige undersøgelser og analyser, navnlig vedrørende økonomisk bæredygtighed, tekniske specifikationer, miljøvirkninger, samfundsmæssige konsekvenser og finansieringsmekanismer.

4. Det permanente sekretariat indfører et informationssystem til brug for beslutningstagerne i forbindelse med overvågning og gennemgang af vilkårene for og gennemførelsen af den vejledende udbygning af hovednettet og det samlede net i TEN-T til Vestbalkan.

1. Inden for rammerne af denne traktats anvendelsesområde og betingelser og inden for de rammer og betingelser, der er fastsat i de relevante retsakter i bilag I, har jernbanevirksomheder, der har fået udstedt licens i en EU-medlemsstat eller af en sydøsteuropæisk part, ret til adgang til infrastrukturen i alle EU-medlemsstater og sydøsteuropæiske parter med henblik på udførelse af internationale passagerbefordrings- og godstransporttjenester.

2. Inden for rammerne af denne traktats anvendelsesområde og betingelser og inden for de rammer og betingelser, der er fastsat i de relevante retsakter anført i bilag I, må gyldigheden af jernbanevirksomheders licenser og sikkerhedscertifikater, af lokomotivføreres certificeringsdokumenter og af godkendelser af jernbanekøretøjer, der er udstedt af EU, af en medlemsstats kompetente myndighed i en medlemsstat eller af en sydøsteuropæisk part, ikke begrænses.

1. De kontraherende parter letter de administrative procedurer (formaliteter) for passage fra et toldområde til et andet i henhold til bestemmelserne om toldsamarbejde i gældende aftaler mellem Den Europæiske Union på den ene side og de enkelte sydøsteuropæiske parter på den anden side.

2. De sydøsteuropæiske parter letter ud fra samme målsætning de administrative procedurer for passage fra et toldområde til et andet i henhold til de bestemmelser om toldsamarbejde i aftaler, der er gældende mellem dem.

1. Bestemmelserne i bilag III finder anvendelse inden for denne traktats anvendelsesområde. Hvis andre aftaler mellem en eller flere kontraherende parter, såsom associeringsaftaler, indeholder regler om konkurrence og statsstøtte, finder de pågældende regler anvendelse mellem de pågældende parter.

2. Artikel 18, 19 og 20 finder ikke anvendelse, hvad bestemmelserne i bilag III om konkurrence angår. De finder anvendelse på statsstøtte.

1. Hver enkelt kontraherende part sikrer, at de rettigheder, som følger af denne traktat og navnlig af de i bilag I anførte retsakter kan påberåbes ved de nationale domstole, jf. dog stk. 2.

2. Spørgsmål vedrørende gyldigheden af den lovgivning, der er vedtaget af Den Europæiske Union og anført i bilag I, henhører under Den Europæiske Unions Domstols, i det følgende benævnt »Domstolen«, enekompetence.

1. For så vidt bestemmelserne i nærværende traktat og bestemmelserne i de i bilag I anførte retsakter indholdsmæssigt er identiske med de tilsvarende regler i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og med de retsakter, der er udstedt i medfør af nævnte traktater, fortolkes disse bestemmelser ved deres gennemførelse og anvendelse i overensstemmelse med de relevante afgørelser, som Domstolen og Europa-Kommissionen har truffet inden undertegnelsen af nærværende traktat. Afgørelser, som er truffet efter undertegnelsen af nærværende traktat, meddeles de øvrige kontraherende parter. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter fastlægger det regionale styringsudvalg bistået af de tekniske udvalg konsekvenserne af sådanne senere afgørelser med henblik på at sikre nærværende traktats rette funktion. Eksisterende fortolkninger meddeles de sydøsteuropæiske parter forud for undertegnelsen af nærværende traktat. Afgørelser, der træffes af det regionale styringsudvalg efter denne procedure, skal være i overensstemmelse med Domstolens retspraksis.

2. Hvis der som led i en sag, der verserer for en sydøsteuropæisk parts domstol eller retsinstans, rejses spørgsmål om fortolkning af nærværende traktat, bestemmelserne i de i bilag I anførte retsakter eller de retsakter, der er udstedt i henhold hertil, der indholdsmæssigt er identiske med de tilsvarende regler i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller med retsakter udstedt i medfør af nævnte traktater, skal den pågældende domstol eller retsinstans, hvis den skønner det nødvendigt for at kunne afsige en dom, i overensstemmelse med bilag IV anmode Domstolen om at tage stilling til spørgsmålet. En sydøsteuropæisk part kan ved afgørelse og i overensstemmelse med bilag IV anføre, i hvilket omfang og på hvilke vilkår dens domstole og retsinstanser skal anvende nærværende bestemmelse. En sådan afgørelse skal meddeles depositaren og Domstolen. Depositaren underretter de øvrige kontraherende parter herom. Domstolens præjudicielle afgørelse er bindende for de domstole i den sydøsteuropæiske part, der behandler den sag, som gav anledning til spørgsmålet.

1. Denne traktat er ikke til hinder for, at en sydøsteuropæisk part ensidigt kan vedtage ny lovgivning eller ændre sin gældende transportlovgivning og dermed beslægtede områder nævnt i bilag I, forudsat at princippet om ikkeforskelsbehandling og bestemmelserne i denne artikel overholdes. En sydøsteuropæisk part vedtager ikke sådan lovgivning, medmindre lovgivningen er i overensstemmelse med denne traktat.

2. Når en af de sydøsteuropæiske parter har vedtaget ny lovgivning eller en ændring af gældende lovgivning, underretter den senest en måned efter vedtagelsen de øvrige kontraherende parter derom gennem det regionale styringsudvalg. Efter anmodning fra en kontraherende part drøfter det relevante tekniske udvalg senest to måneder derefter følgerne af en sådan ny lovgivning eller ændring for denne traktats rette funktion.

3. I forbindelse med nye retligt bindende EU-retsakter skal det regionale styringsudvalg:

a)	enten vedtage en afgørelse om revision af bilag I med henblik på, at den pågældende nye retsakt indarbejdes heri, om nødvendigt på grundlag af gensidighed, eller

b)	vedtage en afgørelse om, at den pågældende nye retsakt betragtes som værende i overensstemmelse med denne traktat, eller

c)	fastsætte eventuelle andre foranstaltninger, der kan sikre denne traktats rette funktion.

4. Hvad angår nye retligt bindende EU-retsakter, som er vedtaget mellem denne traktats undertegnelse og ikrafttræden, og som er meddelt de øvrige kontraherende parter, anses forelæggelsesdatoen for at være den dato, hvor meddelelsen blev modtaget. Det regionale styringsudvalg kan tidligst træffe en afgørelse 60 dage efter denne traktats ikrafttræden.

1. Der nedsættes herved et regionalt styringsudvalg. Det har til opgave at forestå administrationen af denne traktat og sikrer, at den gennemføres korrekt, uden at dette berører artikel 19. Med henblik herpå fremsætter det henstillinger og træffer afgørelser i de tilfælde, der er fastsat i denne traktat. Det regionale styringsudvalgs afgørelser gennemføres af de kontraherende parter i henhold til deres egne bestemmelser.

2. Det regionale styringsudvalg består af en repræsentant og en stedfortrædende repræsentant for hver af de kontraherende parter. Alle EU-medlemsstaterne kan deltage som observatører.

3. Det regionale styringsudvalg træffer afgørelse med enstemmighed.

4. For at håndhæve denne traktat korrekt udveksler de kontraherende parter oplysninger, bl.a. om ny lovgivning eller afgørelser af relevans for denne traktat, og holder efter anmodning fra en af de kontraherende parter samråd med det regionale styringsudvalg, herunder om arbejdsmarkedsforhold.

5. Det regionale styringsudvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

6. Formandskabet for det regionale styringsudvalg varetages efter tur af en sydøsteuropæisk part efter nærmere bestemmelser, som fastsættes i udvalgets forretningsorden.

7. Formanden for det regionale styringsudvalg indkalder til møde mindst to gange om året for at undersøge, hvordan denne traktat fungerer i almindelighed, og desuden efter anmodning fra en kontraherende part, når omstændighederne kræver det. Det regionale styringsudvalg holder sig løbende orienteret om udviklingen i Domstolens retspraksis. I dette øjemed tilsender Den Europæiske Union de sydøsteuropæiske parter alle domme fra Domstolen, som er af betydning for denne traktats rette funktion. Det regionale styringsudvalg gør inden tre måneder det fornødne for at sikre en ensartet fortolkning af denne traktat.

8. Det regionale styringsudvalg forbereder ministerrådets arbejde.

1. Det regionale styringsudvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter. Hvis en afgørelse fra det regionale styringsudvalg foreskriver, at en kontraherende part skal foretage handlinger, træffer den pågældende part de nødvendige foranstaltninger og underretter det regionale styringsudvalg herom.

2. Det regionale styringsudvalgs afgørelser offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og de sydøsteuropæiske parters Lovtidende. I hver enkelt afgørelse angives gennemførelsesdatoen for de kontraherende parter og alle øvrige oplysninger, som måtte være relevante for de økonomiske operatører.

1. Det regionale styringsudvalg træffer beslutning om nedsættelse af tekniske udvalg i form af ad hoc-arbejdsgrupper. Hvert teknisk udvalg kan på sit ansvarsområde fremlægge forslag for det regionale styringsudvalg til afgørelse. De tekniske udvalg består af repræsentanter for de kontraherende parter. Alle EU-medlemsstaterne kan deltage som observatører.

Relevante civilsamfundsorganisationer, herunder navnlig miljøorganisationer, inviteres på ad hoc-basis til at deltage som observatører.

2. De tekniske udvalg fastsætter selv deres forretningsorden.

3. Formandskabet for de tekniske udvalg varetages efter tur af en sydøsteuropæisk part efter nærmere bestemmelser, som fastsættes i udvalgenes forretningsorden.

1. De kontraherende parter tager behørigt hensyn til den sociale dimension, og de anerkender behovet for at involvere arbejdsmarkedets parter på alle passende niveauer ved at fremme den sociale dialog i forbindelse med overvågningen og gennemførelsen af denne traktat og dens virkninger.

2. De tager hensyn til vigtigheden af at have fokus på følgende hovedområder:

arbejdstagernes grundlæggende rettigheder efter den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske socialpagt, fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

b)	arbejdsmarkedsret – i forbindelse med fremme af forbedrede arbejdsvilkår og levestandarder

c)	sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen – i forbindelse med forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i transportsektoren

d)	lige muligheder – med fokus på, hvor dette er nødvendigt, at indføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde.

3. De kontraherende parter er indforståede med at etablere et socialt forum med henblik på disse sociale spørgsmål. Hver kontraherende part udpeger i overensstemmelse med sine interne procedurer sine repræsentanter, der kan deltage i de relevante møder i det sociale forum. Repræsentanterne skal omfattemyndighederne, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt eventuelle andre relevante organer, som anses for relevante i forhold til de drøftede emner. De europæiske sektordialogudvalg i transportsektoren og repræsentanter fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er til stede og deltager i møderne. Det sociale forum fastsætter selv sin forretningsorden.

1. Enhver kontraherende part kan indbringe en tvist vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne traktat for det regionale styringsudvalg, undtagen i tilfælde hvor der i denne traktat er fastsat særlige procedurer.

2. Når en tvist er indbragt for det regionale styringsudvalg i henhold til stk. 1, afholdes der straks samråd mellem parterne i tvisten. I tilfælde, hvor Den Europæiske Union ikke er part i tvisten, kan en af parterne i tvisten indbyde en repræsentant for Den Europæiske Union til at deltage i samrådet. Parterne i tvisten kan udarbejde et løsningsforslag, som straks forelægges det regionale styringsudvalg. Afgørelser, som det regionale styringsudvalg træffer i henhold til denne procedure, skal være forenelige med Domstolens retspraksis.

3. Hvis det ikke er lykkedes det regionale styringsudvalg at træffe en afgørelse om bilæggelse af tvisten fire måneder efter den dato, hvor sagen blev indbragt for udvalget, kan parterne i tvisten indbringe sagen for Domstolen, hvis afgørelse er endelig og bindende. De nærmere regler for, hvorledes sådanne sager kan indbringes for Domstolen, er fastsat i bilag IV.

1. Alle organer, der er oprettet ved eller i henhold til denne traktat, sikrer den videst mulige gennemsigtighed i deres arbejde. Med henblik herpå har enhver borger på en kontraherende parts område og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted på en kontraherende parts område, ret til aktindsigt i dokumenter, som organer, der er oprettet ved eller i henhold til denne traktat, er i besiddelse af, jf. dog de principper og betingelser, der skal defineres i henhold til stk. 2.

2. Generelle principper og begrænsninger begrundet i hensynet til offentlige og private interesser for denne ret til aktindsigt i dokumenter fastlægges af det regionale styringsudvalg i henhold til regler, der er baseret på EU-regler om aktindsigt i dokumenter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (2). I de regler, der vedtages af det regionale styringsudvalg, fastsættes en administrativ procedure for revurdering eller efterprøvelse af afslag på at give aktindsigt i et dokument.

3. For så vidt dokumenter, som tilhører organer, der er oprettet ved eller i henhold til denne traktat, indeholder miljøoplysninger som defineret i artikel 2, nr. 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, sikres adgang til disse oplysninger i henhold til nævnte konventions artikel 4.

Det regionale styringsudvalg vedtager de nødvendige regler til at sikre gennemførelsen af dette stykke. I disse regler fastsættes en administrativ procedure for revurdering eller efterprøvelse af afslag på at give aktindsigt i miljøoplysninger.

4. De kontraherende parters repræsentanter, delegerede og eksperter, samt tjenestemænd og andre embedsmænd, som handler i henhold til denne traktat, må, selv efter at deres hverv er ophørt, ikke videregive oplysninger af nogen art, som er omfattet af professionel tavshedspligt, navnlig oplysninger om virksomheder og om disses forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.

1. De kontraherende parter fører efter anmodning fra en kontraherende part samråd med hinanden i det regionale styringsudvalg:

a)	om forhold vedrørende transport, som behandles i internationale organisationer, og om regionale initiativer og

b)	om diverse aspekter af mulige udviklingstendenser i forbindelserne mellem kontraherende parter og tredjelande vedrørende transport og om funktionen af de vigtigste elementer i bilaterale eller multilaterale aftaler, som indgås på dette område.

2. Samråd efter stk. 1 afholdes i hastetilfælde hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder efter anmodningen.

1. I protokol I-VI fastlægges de overgangsordninger og -perioder, som gælder mellem Den Europæiske Union på den ene side og den pågældende sydøsteuropæiske part på den anden side.

2. De enkelte sydøsteuropæiske parters gradvise overgang til fuld anvendelse af transportfællesskabet underkastes vurderinger. Vurderingerne foretages af Europa-Kommissionen i samarbejde med den pågældende sydøsteuropæiske part. Europa-Kommissionen kan iværksætte en vurdering på eget initiativ eller på den pågældende sydøsteuropæiske parts initiativ.

3. Hvis Den Europæiske Union fastslår, at vilkårene er opfyldt, underretter den det regionale styringsudvalg herom og beslutter derefter, at den pågældende sydøsteuropæiske part er kvalificeret til at gå videre til næste fase af transportfællesskabet.

4. Hvis Den Europæiske Union fastslår, at vilkårene ikke er opfyldt, underretter Europa-Kommissionen det regionale styringsudvalg herom. Den Europæiske Union anbefaler den pågældende sydøsteuropæiske part specifikke forbedringer.

1. Denne traktat ratificeres eller godkendes af signaturerne efter deres egne procedurer. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumentet deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, som underretter alle øvrige signaturer og varetager alle øvrige depositaropgaver.

2. Denne traktat træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor Den Europæiske Union og mindst fire sydøsteuropæiske parter har deponeret deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter. For de signaturer, som ratificerer eller godkender denne traktat efter den nævnte dato, træder den i kraft på den første dag i den anden måned efter den pågældende signatars deponering af sit ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan Den Europæiske Union og mindst tre sydøsteuropæiske parter beslutte at anvende denne traktat indbyrdes på midlertidigt grundlag fra datoen for undertegnelsen i overensstemmelse med anvendelsen af deres egen lovgivning ved at underrette depositaren, som underretter de øvrige kontraherende parter herom.

1. Hver kontraherende part kan opsige denne traktat ved at underrette depositaren, som underretter de øvrige kontraherende parter. Hvis denne traktat opsiges af Den Europæiske Union, ophører den ét år efter en sådan underretning. Hvis denne traktat opsiges af en sydøsteuropæisk part, ophører den alene for den pågældende part ét år efter en sådan underretning.

2. Ved en sydøsteuropæisk parts tiltrædelse af Den Europæiske Union ophører den pågældende kontraherende part automatisk med at være en sydøsteuropæisk part i henhold til denne traktat og bliver i stedet en EU-medlemsstat.

BILAG I

REGLER FOR TRANSPORTSEKTOREN OG DERTIL KNYTTEDE SPØRGSMÅL

BILAG I.1

REGLER FOR DET SYDØSTEUROPÆISKE HOVEDNETS TRANSPORTINFRASTRUKTUR

De anførte bestemmelser i følgende EU-retsakter finder anvendelse i overensstemmelse med hovedtraktaten og bilag II om horisontale tilpasninger, medmindre andet er fastsat i nærværende bilag eller i protokol I-VI. Eventuelle tilpasninger af de enkelte retsakter er om nødvendigt angivet efter den pågældende retsakt.

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Reguleringsområde

Lovgivning

TEN-T-udvikling

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/758 af 4. februar 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 for så vidt angår tilpasning af bilag III hertil (EUT L 126 af 14.5.2016, s. 3).

KORT OVER DEN VEJLEDENDE UDBYGNING AF TEN-T TIL VESTBALKAN (HOVEDNETTET OG DET SAMLEDE NET)

BILAG I.2

REGLER FOR JERNBANETRANSPORT

De anførte bestemmelser i følgende EU-retsakter finder anvendelse i overensstemmelse med hovedtraktaten og bilag II om horisontale tilpasninger, medmindre andet er fastsat i nærværende bilag eller i protokol IVI. Eventuelle tilpasninger og af de enkelte retsakter er om nødvendigt angivet efter den pågældende retsakt.

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Reguleringsområde	Lovgivning
Markedsadgang	Forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT 52 af 16.8.1960, s. 1121). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 869/2014 af 11. august 2014 om nye jernbanepassagerruter (EUT L 239 af 12.8.2014, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/10 af 6. januar 2015 om krav til ansøgere om jernbaneinfrastrukturkapacitet og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 870/2014 (EUT L 3 af 7.1.2015, s. 34). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/171 af 4. februar 2015 om visse aspekter af proceduren for udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (EUT L 29 af 5.2.2015, s. 3). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/909 af 12. juni 2015 om bestemmelser for beregning af de omkostninger, der påløber direkte som følge af jernbanedriften (EUT L 148 af 13.6.2015, s. 17). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1100 af 7. juli 2015 om medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser inden for rammerne af overvågningen af jernbanemarkedet (EUT L 181 af 9.7.2015, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/545 af 7. april 2016 om procedurer og kriterier vedrørende rammeaftaler for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (EUT L 94 af 8.4.2016, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).
Lokomotivførerlicens	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51). Kommissionens forordning (EU) nr. 36/2010 af 3. december 2009 om EF-modeller for lokomotivførerlicens, supplerende certifikater, bekræftede genparter af supplerende certifikater og ansøgningsformular til lokomotivførerlicens, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (EUT L 13 af 19.1.2010, s. 1). Kommissionens beslutning 2010/17/EF af 29. oktober 2009 om vedtagelse af grundlæggende parametre for registre over licenser og supplerende certifikater til lokomotivførere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (EUT L 8 af 13.1.2010, s. 17). Kommissionens afgørelse 2011/765/EU af 22. november 2011 om kriterier for anerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om kriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af prøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (EUT L 314 af 29.11.2011, s. 36).
Interoperabilitet	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1). (Se dog artikel 58 i direktiv (EU) 2016/797.) Kommissionens beslutning 2009/965/EF af 30. november 2009 om det referencedokument, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 341 af 22.12.2009, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110). Kommissionens forordning (EU) nr. 1301/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Energi i EU's jernbanenet (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 179). Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228). Kommissionens forordning (EU) nr. 1303/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for sikkerhed i jernbanetunneller i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 394). Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421). Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438). Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (EUT L 64 af 8.10.2011, s. 32). Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU af 26. november 2014 om de fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 489). Kommissionens afgørelse 2012/757/EU af 14. november 2012 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ændring af beslutning 2007/756/EF (EUT L 345 af 15.12.2012, s. 1). Kommissionens afgørelse 2011/229/EU af 4. april 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »rullende materiel – støj« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EUT L 99 af 13.4.2011, s. 1). Kommissionens afgørelse 2011/291/EU af 26. april 2011 om en TSI gældende for lokomotiver og passagervogne i delsystemet Rullende materiel til det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EUT L 139 af 26.5.2011, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11). Kommissionens afgørelse 2011/314/EU af 12. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »Drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EUT L 144 af 31.5.2011, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 af 1. marts 2011 om en model for erklæring af overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype (EUT L 57 af 2.3.2011, s. 8). Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.10.2016, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 af 13. marts 2013 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for godsvogne i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af beslutning 2006/861/EF (EUT L 104 af 12.4.2013, s. 1). Kommissionens afgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1).
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
Jernbanesikkerhed	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44). (Se dog artikel 34 i direktiv (EU) 2016/798.) Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007 af 13. juni 2007 om anvendelse af et fælles europæisk format for sikkerhedscertifikater og ansøgningsdokumenter i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF og om gyldigheden af sikkerhedscertifikater udstedt efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF (EUT L 153 af 14.6.2007, s. 9). Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning (EF) nr. 653/2007 (EUT L 122 af 11.5.2011, s. 22). Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 af 9. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 326 af 10.12.2010, s. 11). Kommissionens forordning (EU) nr. 1169/2010 af 10. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedsgodkendelser (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 13). Kommissionens forordning (EU) nr. 1078/2012 af 16. november 2012 om en fælles sikkerhedsmetode for overvågning, der skal anvendes af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere efter modtagelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse og af enheder med ansvar for vedligeholdelsen (EUT L 320 af 17.11.2012, s. 8). Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 af 16. november 2012 om en fælles sikkerhedsmetode for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse (EUT L 320 af 17.11.2012, s. 3). Kommissionens beslutning 2009/460/EF af 5. juni 2009 om vedtagelse af en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af opfyldelsen af sikkerhedsmål, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (EUT L 150 af 13.6.2009, s. 11).
Indlandstransport af farligt gods	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
Transportabelt trykbærende udstyr	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
Arbejdsmarkedsforhold – arbejdstid/-timer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EU af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstid, (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9). Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren – Aftale mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester (EUT L 195 af 27.7.2005, s. 15).
Passagerrettigheder	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).

BILAG I.3

REGLER FOR VEJTRANSPORT

De anførte bestemmelser i følgende EU-retsakter finder anvendelse i overensstemmelse med hovedtraktaten og bilag II om horisontale tilpasninger, medmindre andet er fastsat i nærværende bilag eller i protokol IVI. Eventuelle tilpasninger af de enkelte retsakter er om nødvendigt angivet efter den pågældende retsakt.

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Reguleringsområde	Lovgivning
Vejafgifter for benyttelse af infrastrukturer – årlige afgifter på køretøjer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42).
Adgang til landevejstransporterhvervet	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).
Sociale bestemmelser – køretid og hvileperioder	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 581/2010 af 1. juli 2010 om maksimale tidsfrister for overførsel af relevante data fra køretøjsenheder og førerkort (EUT L 168 af 2.7.2010, s. 16).
Takograf	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68 af 21. januar 2016 om de fælles procedurer og specifikationer, der er nødvendige for sammenkobling af elektroniske registre over førerkort (EUT L 15 af 22.1.2016, s. 51). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter (EUT L 139 af 26.5.2016, s. 1). Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8). (Se dog artikel 46 i forordning (EU) nr. 165/2014.)
Håndhævelse af sociale bestemmelser	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35).
Formular vedrørende attestering af aktiviteter	Kommissionens beslutning 2007/230/EF af 12. april 2007 om en formular vedrørende sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 99 af 14.4.2007, s. 14).
Arbejdstid	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).
Transportabelt trykbærende udstyr	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
Teknisk kontrol	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/40/EF af 6. maj 2009 om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (EUT L 141 af 6.6.2009, s. 12). (Se dog artikel 24 i direktiv 2014/45/EU).
Syn ved vejsiden	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 134). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/30/EF af 6. juni 2000 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Fællesskabets område (EFT L 203 af 10.8.2000, s. 1). (Se dog artikel 27 i direktiv 2014/47/EU).
Hastighedsbegrænsende anordninger	Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27).
Sikkerhedsseler	Rådets direktiv 91/671/EØF af 16. december 1991 om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køretøjer (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 26).
Spejle	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/38/EF af 11. juli 2007 om eftermontering af spejle på tunge lastvogne, som er indregistreret i Fællesskabet (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 25).
Registreringsdokumenter	Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57). Rådets direktiv 2006/103/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende transportpolitik på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 344).
Uddannelse af førere	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4).
Kørekort	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18). Kommissionens forordning (EU) nr. 383/2012 af 4. maj 2012 om indførelse af tekniske forskrifter for kørekort, som er udstyret med et lagermedium (mikrochip) (EUT L 120 af 5.5.2012, s. 1).
Grænseoverskridende udveksling af oplysninger	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (EUT L 68 af 13.3.2015, s. 9).
Indlandstransport af farligt gods	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
Kontrol af transport af farligt gods	Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej (EFT L 249 af 17.10.1995, s. 35).
Tunneler	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 39).
Forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).
Køretøjers dimensioner og vægt	Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59).
Passagerrettigheder	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).
Rene køretøjer og/eller infrastruktur for alternative brændstoffer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).
Intelligente transportsystemer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1). Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/453/EU af 13. juli 2011 om vedtagelse af retningslinjer for medlemsstaternes rapportering i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU (EUT L 193 af 23.7.2011, s. 48). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/209 af 12. februar 2016 om en standardiseringsanmodning til de europæiske standardiseringsorganer vedrørende intelligente transportsystemer (ITS) i byområder til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 39 af 16.2.2016, s. 48). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 305/2013 af 26. november 2012 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår harmoniseret tilrådighedsstillelse af et interoperabelt EU-dækkende eCall-system (EUT L 91 af 3.4.2013, s. 1). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 885/2013 af 15. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets ITS-direktiv 2010/40/EU hvad angår tilrådighedsstillelse af informationstjenester vedrørende sikrede parkeringspladser for lastbiler og erhvervskøretøjer (EUT L 247 af 18.9.2013, s. 1). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 886/2013 af 15. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU hvad angår data og procedurer for tilrådighedsstillelse, om muligt, af et minimum af generel trafiksikkerhedsinformation vederlagsfrit for brugerne (EUT L 247 af 18.9.2013, s. 6). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/962 af 18. december 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår tilrådighedsstillelse af EU-dækkende tidstro trafikinformationstjenester (EUT L 157 af 23.6.2015, s. 21). Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 585/2014/EU af 15. maj 2014 om indførelse af det interoperable EU-dækkende eCall-system (EUT L 164 af 3.6.2014, s. 6).
Bompengesystemer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124). Kommissionens beslutning 2009/750/EF af 6. oktober 2009 om definitionen af den europæiske bompengetjeneste og de tilhørende tekniske løsninger (EUT L 268 af 13.10.2009. s. 11).
Typegodkendelse	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).

BILAG I.4

REGLER FOR SØTRANSPORT

De anførte bestemmelser i følgende EU-retsakter finder anvendelse i overensstemmelse med hovedtraktaten og bilag II om horisontale tilpasninger, medmindre andet er fastsat i nærværende bilag eller i protokol I-VI. Eventuelle tilpasninger af de enkelte retsakter er nødvendigt angivet efter den pågældende retsakt.

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Reguleringsområde	Lovgivning
Havpolitik	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 af 30. november 2011 om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik (EUT L 132 af 5.12.2011, s. 1).
Markedsadgang	Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7). Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 789/2004 af 21. april 2004 om overflytning af last- og passagerskibe mellem registrene i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 613/91 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 19). Rådets forordning (EØF) nr. 4058/86 af 22. december 1986 om samordnede foranstaltninger til sikring af fri adgang til fragter i oceanfarter (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 21).
Internationale forbindelser	Rådets forordning (EØF) nr. 4057/86 af 22. december 1986 om illoyal priskonkurrence inden for søtransport (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 14).
Internationale aftaler	Rådets afgørelse 2012/22/EU af 12. december 2011 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen af 2002 til Athenkonventionen om transport af passagerer og deres bagage til søs, 1974, undtagen artikel 10 og 11 (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 1). Rådets afgørelse 2012/23/EU af 12. december 2011 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen af 2002 til Athenkonventionen om transport af passagerer og deres bagage til søs, 1974 med hensyn til artikel 10 og 11 (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 13).
Organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe – anerkendte organisationer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47). Kommissionens beslutning 2009/491/EF af 16. juni 2009 om de kriterier, der skal lægges til grund for en afgørelse af, om arbejdsindsatsen hos en organisation, som agerer på en flagstats vegne, kan anses for at være en uacceptabel trussel mod sikkerheden og miljøet (EUT L 162 af 25.6.2009, s. 6). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11). Kommissionens forordning (EU) nr. 788/2014 af 18. juli 2014 om fastsættelse af detaljerede regler for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder og tilbagekaldelse af anerkendelser af organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, jf. artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 (EUT L 214 af 19.7.2014, s. 12).
Flagstat	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 132).
Havnestatskontrol	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).
Fartøjstrafikovervågning	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).
International kode for sikker drift af skibe	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95 (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 1).
Meldeformaliteter	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF (EUT L 283 af 29.10.2010, s. 1).
Skibsudstyr	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).
Passagerskibe	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF af 14. april 2003 om særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe (EUT L 123 af 17.5.2003, s. 22). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 24). Rådets direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater, (EFT L 188 af 2.7.1998, s. 35). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1). Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 1).
Fiskefartøjers sikkerhed	Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover (EFT L 34 af 9.2.1998, s. 1).
Olietankskibe	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 af 13. juni 2012 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 3).
Bulkskibe	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/96/EF af 4. december 2001 om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe (EFT L 13 af 16.1.2002, s. 9).
Undersøgelse af ulykker	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 651/2011 af 5. juli 2011 om vedtagelse af den forretningsorden for permanent samarbejde, der er etableret af medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF (EUT L 177 af 6.7.2011, s. 18). Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011 af 9. december 2011 om vedtagelse af en fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs udarbejdet i medfør af artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF (EUT L 328 af 10.12.2011, s. 36).
Forsikring	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/20/EF af 23. april 2009 om rederes forsikring mod søretlige krav (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 128).
Forurening fra skibe	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 11).
Driftsaffald fra skibe	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81).
Organiske tinforbindelser	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe (EUT L 115 af 9.5.2003, s. 1).
Søfartssikkerhed	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 6). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 28). Kommissionens forordning (EF) nr. 324/2008 af 9. april 2008 om fastsættelse af reviderede procedurer for Kommissionens inspektioner inden for maritim sikring (EUT L 98 af 10.4.2008, s. 5).
Uddannelse af søfarende	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/45/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 160).
Arbejdsmarkedsforhold	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 (EUT L 329 af 10.12.2013, s. 1). Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) (EFT L 167 af 2.7.1999, s. 33). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/95/EF af 13. december 1999 om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne (EFT L 14 af 20.1.2000, s. 29). Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners Associations (ECSA) og European Transport Workers Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF (EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30). Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19).
Sørejser og rejser på indre vandveje	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).
Transportabelt trykbærende udstyr	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).
Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1).

BILAG I.5

REGLER FOR TRANSPORT AD INDRE VANDVEJE

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Reguleringsområde	Lovgivning
Markedsadgang	Rådets forordning (EF) nr. 1356/96 af 8. juli 1996 om indførelse af fælles bestemmelser vedrørende godstransport og personbefordring ad indre vandveje mellem medlemsstaterne med henblik på fri udveksling af tjenesteydelser for denne transport (EFT L 175 af 13.7.1996, s. 7). Rådets forordning (EØF) nr. 3921/91 af 16. december 1991 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 1). Rådets forordning (EF) nr. 718/99 af 29. marts 1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EFT L 90 af 2.4.1999, s. 1). Rådets Direktiv 96/75/EF af 19. november 1996 om befragtningssystemer og prisdannelse inden for national og international varetransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 304 af 27.11.1996, s. 12). Rådets forordning (EØF) nr. 2919/85 af 17. oktober 1985 om fastsættelse af betingelserne for adgang til den ordning, der i henhold til den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er forbeholdt skibe, der hører til i Rhin-skibsfarten (EFT L 280 af 22.10.1985, s. 4).
Adgang til erhvervet	Rådets direktiv 87/540/EØF af 9. november 1987 om adgang til udøvelse af transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette erhverv (EFT L 322 af 12.11.1987, s. 20).
Skibsførercertifikater	Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29). Rådets direktiv 96/50/EF af 23. juli 1996 om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 31).
Sikkerhedsmæssige og tekniske forskrifter	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/100/EF af 16. september 2009 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (EUT L 259 af 2.10.2009, s. 8). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1). (Se dog artikel 38 i direktiv (EU) 2016/1629.)
Indlandstransport af farligt gods	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
Flodinformationstjenester	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 909/2013 af 10. september 2013 om tekniske specifikationer for det elektroniske kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF (EUT L 258 af 28.9.2013, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 164/2010 af 25. januar 2010 om de tekniske specifikationer for elektronisk skibsmelding i indlandssejladsen i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 57 af 6.3.2010, s. 1). Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2007 af 22. marts 2007 om tekniske specifikationer for efterretninger for skippere i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 105 af 23.4.2007, s. 88). Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2007 af 13. marts 2007 om tekniske specifikationer for fartøjssporingssystemer i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 105 af 23.4.2007, s. 35). Kommissionens forordning (EF) nr. 414/2007 af 13. marts 2007 om tekniske retningslinjer for planlægning, indførelse og praktisk anvendelse af flodinformationstjenester (RIS) i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 105 af 23.4.2007, s. 1).
Miljø	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 88). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53).
	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1). (Se dog artikel 64 i forordning (EU) 2016/1628.) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/26/EF af 21. april 2004 om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (EUT L 146 af 30.4.2004, s. 1).
Sørejser og rejser på indre vandveje	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).

BILAG I.6

MILJØREGLER FOR TRANSPORTSEKTOREN

De anførte bestemmelser i følgende EU-retsakter finder anvendelse i overensstemmelse med hovedtraktaten og bilag II om horisontale tilpasninger, medmindre andet er fastsat i nærværende bilag eller i protokol IVI. Eventuelle tilpasninger af de enkelte retsakter er om nødvendigt angivet efter den pågældende retsakt.

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Reguleringsområde	Lovgivning
Vurdering af indvirkning	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1). og konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne fra 1991 (Esbokonventionen). Alle projekter, der henhører under denne traktats anvendelsesområde, vil blive omfattet af en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med EU-standarder. Der bør desuden tages hensyn til grænseoverskridende aspekter i overensstemmelse med kravene i Esbokonventionen. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30) og protokollen om strategisk miljøvurdering (SMV-protokollen) til Esbokonventionen. Alle planer og programmer på transportområdet vil i givet fald blive omfattet af en miljøvurdering, der svarer til den vurdering, som er omhandlet i direktiv 2001/42/EF. Der bør desuden tages hensyn til grænseoverskridende aspekter i overensstemmelse med kravene i SMV-protokollen til Esbokonventionen.
Bevaring	Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). Hvis det er sandsynligt, at et projekt vil berøre lokaliteter af betydning for naturbevarelsen, foretages en behørig vurdering af naturbevarelsen, der svarer til vurderingen i artikel 6 i direktiv 92/43/EØF.
Brændstoffer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 af 11. maj 2016 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 58).
Vandpolitik	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). Alle transportprojekter om sejlads, der henhører under denne traktats anvendelsesområde, udvikles og gennemføres i henhold til artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF. Alle transportprojekter om sejlads, der henhører under denne traktats anvendelsesområde, bør i givet fald gennemføres i overensstemmelse med den fælles erklæring om sejlads på indre vandveje og miljømæssig bæredygtighed i Donaus opland fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau, Donaukommissionen og Savakommissionen.

BILAG I.7

REGLER FOR OFFENTLIGE UDBUD I TRANSPORTSEKTOREN

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Reguleringsområde	Lovgivning
Klageprocedure	Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33). Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 76 af 23.3.1992, s. 14).
Udbudsprocedurer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 094 af 28.3.2014, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 094 af 28.3.2014, s. 243). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1986 af 11. november 2015 om standardformularer til brug ved offentliggørelse af bekendtgørelser i forbindelse med offentlige udbud og om ophævelse af forordning (EU) nr. 842/2011 (EUT L 296 af 12.11.2015, s. 1).
Offentlige tjenester	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).

BILAG II

HORISONTALE TILPASNINGER OG VISSE PROCEDUREREGLER

Bestemmelserne i retsakterne anført i bilag I finder anvendelse i overensstemmelse med hovedtraktaten og nærværende bilags stk. 1-3, medmindre andet er fastsat i bilag I. De nødvendige tilpasninger af de enkelte retsakter er angivet i bilag I.

Denne traktat finder anvendelse i overensstemmelse med procedurereglerne i nærværende bilags stk. 4 og 6.

1. RETSAKTERNES PRÆAMBLER

Præamblerne til de anførte retsakter tilpasses ikke med henblik på denne traktat. De er relevante i det omfang, de er nødvendige for en korrekt fortolkning og anvendelse af sådanne retsakters bestemmelser inden for rammerne af denne traktat.

2. SÆRLIGE UDTRYK I RETSAKTERNE

Nedenstående udtryk, der anvendes i retsakterne anført i bilag I, læses som angivet i det følgende:

a)	»Det Europæiske Fællesskab«, »Fællesskabet«, »Den Europæiske Union« og »Unionen« læses som »transportfællesskabsområdet«

b)	»fællesskabsret«, »fællesskabslovgivning«, »fællesskabsinstrumenter«, »EU-ret«, »EU-lovgivning«, »EU-instrumenter« og »traktaten«, når den henviser til traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, læses som »transportfællesskabstraktaten«

c)	»jernbaneinfrastruktur« læses som »jernbaneinfrastruktur i transportfællesskabsområdet«

d)	»vejinfrastruktur« læses som »vejinfrastruktur i transportfællesskabsområdet«

e)	»lufthavnsinfrastruktur« læses som »lufthavnsinfrastruktur i transportfællesskabsområdet«

f)	»infrastruktur for indre vandveje« læses som »infrastruktur for indre vandveje i transportfællesskabsområdet«

g)	»De Europæiske Fællesskabers Tidende« eller »Den Europæiske Unions Tidende« læses som »de kontraherende parters lovtidende«.

3. HENVISNINGER TIL MEDLEMSSTATER

Henvisninger til »medlemsstat(er)« i de i bilag I anførte retsakter omfatter ud over EU-medlemsstaterne også de sydøsteuropæiske parter, jf. dog nærværende bilags stk. 4.

4. BESTEMMELSER OM EU-UDVALG OG HØRING AF SYDØSTEUROPÆISKE PARTER

Europa-Kommissionen hører eksperter fra de sydøsteuropæiske parter, som gives lejlighed til at komme med anbefalinger i alle de tilfælde, hvor de i bilag I anførte retsakter indeholder bestemmelser om, at Europa-Kommissionen skal høre EU-udvalg og give disse lejlighed til at afgive anbefalinger eller udtalelser.

De enkelte høringer består af ét møde under ledelse af Europa-Kommissionen, som afholdes i det regionale styringsudvalg, der indkaldes af Europa-Kommissionen inden høringen af det relevante EU-udvalg. Europa-Kommissionen giver hver enkelt sydøsteuropæisk part mindst to ugers varsel før mødet, medmindre det grundet særlige omstændigheder er nødvendigt med et kortere varsel, og fremlægger alle nødvendige oplysninger.

De sydøsteuropæiske parter opfordres til at forelægge Europa-Kommissionen deres synspunkter. Europa-Kommissionen tager skyldigt hensyn til de sydøsteuropæiske parters anbefalinger.

Ovenstående bestemmelser gælder dog ikke anvendelsen af de i denne traktat fastsatte konkurrenceregler, for hvilke der gælder de særlige samrådsprocedurer anført i bilag III.

5. SAMARBEJDE OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

For at gøre det lettere for de kontraherende parters kompetente myndigheder at udøve deres beføjelser udveksler de kompetente myndigheder efter anmodning alle oplysninger, som er nødvendige for at sikre denne traktats funktion.

6. HENVISNING TIL SPROG

De kontraherende parter har i procedurer, der indledes som led i denne traktat, og uden at det berører bilag IV, ret til at benytte sig af et hvilket som helst af EU-institutionernes og de øvrige kontraherende parters officielle sprog. De kontraherende parter gør sig dog klart, at det vil lette procedurerne, hvis de foregår på engelsk. Hvis der i et officielt dokument bruges et sprog, som ikke er et af EU-institutionernes officielle sprog, forelægges samtidig en oversættelse til et af EU-institutionernes officielle sprog, under hensyntagen til foregående punktum. Hvis en kontraherende part i en mundtlig procedure har til hensigt at anvende et sprog, der ikke er et af EU-institutionernes officielle sprog, sørger den pågældende part for simultantolkning til engelsk.

BILAG III

REGLER OM KONKURRENCE OG STATSSTØTTE OMHANDLET I HOVEDTRAKTATENS ARTIKEL 17

Artikel 1

Statslige monopoler

En sydøsteuropæisk part tilpasser gradvis eventuelle statslige handelsmonopoler, således at der ved udløbet af den anden periode som omhandlet i protokollen til denne traktat vedrørende overgangsforanstaltningerne for den pågældende sydøsteuropæiske part ikke består nogen forskelsbehandling af statsborgere i de kontraherende parter for så vidt angår forsynings- og afsætningsvilkår. Det regionale styringsudvalg underrettes om de foranstaltninger, der træffes til at virkeliggøre denne målsætning.

Artikel 2

Tilnærmelse af lovgivningen om statsstøtte og konkurrence

1. De kontraherende parter erkender vigtigheden af, at den sydøsteuropæiske parts eksisterende lovgivning om statsstøtte og konkurrence tilnærmes Den Europæiske Unions lovgivning. Den sydøsteuropæiske part bestræber sig på at sikre, at dens eksisterende og fremtidige love om statsstøtte og konkurrence gradvis gøres forenelige med gældende EU-ret.

2. Denne tilnærmelse indledes ved denne traktats ikrafttræden og udvides gradvis, således at den ved udløbet af den anden periode, jf. protokollen til denne traktat om overgangsforanstaltningerne for den pågældende sydøsteuropæiske part, omfatter alle elementerne i Den Europæiske Unions statsstøtte- og konkurrencebestemmelser som omhandlet i dette bilag. Den pågældende sydøsteuropæiske part fastlægger endvidere i aftaler med Europa-Kommissionen retningslinjerne for tilsyn med gennemførelsen af lovgivningstilpasningen og lovhåndhævelsen.

Artikel 3

Konkurrenceregler og andre økonomiske bestemmelser

1. Følgende er uforeneligt med denne traktats rette funktion, for så vidt som det kan påvirke samhandelen mellem to eller flere kontraherende parter:

a)	alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis mellem virksomheder, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen

b)	en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på hele de kontraherende parters område eller på en væsentlig del heraf

c)	al statsstøtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.

2. Alle former for praksis, der strider mod denne artikel, vurderes på grundlag af kriterier, som udformes på grundlag af anvendelsen af de gældende konkurrenceregler i Den Europæiske Union, navnlig artikel 93, 101, 102, 106, 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og de fortolkningsinstrumenter, der er vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner.

3. Hver sydøsteuropæisk part sikrer, at et operationelt uafhængigt offentligt organ tillægges de nødvendige beføjelser til fuldt ud at anvende stk. 1, litra a) og b), på private og offentlige virksomheder og virksomheder, der er indrømmet særlige rettigheder.

4. Hver sydøsteuropæisk part udpeger eller opretter en operationelt uafhængig myndighed, som tillægges de nødvendige beføjelser til fuldt ud at anvende stk. 1, litra c). Denne myndighed skal bl.a. have beføjelse til at godkende statsstøtteordninger og individuel støtte i overensstemmelse med stk. 2 samt beføjelse til at kræve ulovligt ydet statsstøtte tilbagebetalt.

5. Hver af de kontraherende parter sikrer gennemsigtighed på statsstøtteområdet, bl.a. ved at forelægge de andre kontraherende parter en regelmæssig årsrapport eller tilsvarende efter den metode og præsentationsform, der anvendes i Den Europæiske Unions oversigt over statsstøtte. På anmodning af en af de kontraherende parter stiller en anden kontraherende part oplysninger til rådighed om konkrete enkelttilfælde af offentlig støtte.

6. Hver sydøsteuropæisk part udarbejder en udtømmende oversigt over støtteordninger, der er gældende forud for oprettelsen af den i stk. 4 omhandlede myndighed, og afpasser disse støtteordninger efter kriterierne i stk. 2.

For så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1, litra c), anerkender de kontraherende parter, at al offentlig støtte ydet af den pågældende sydøsteuropæiske part i perioderne omhandlet i protokollen til denne traktat vedrørende overgangsforanstaltningerne for den pågældende sydøsteuropæiske part skal vurderes under hensyntagen til, at den pågældende sydøsteuropæiske part betragtes som et område svarende til de områder i Den Europæiske Union, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker alvorlig underbeskæftigelse, jf. artikel 107, stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Ved udløbet af den første periode som omhandlet i protokollen til denne traktat vedrørende overgangsforanstaltningerne for en sydøsteuropæisk part forelægger den pågældende part Europa-Kommissionen sine BNP-tal pr. indbygger harmoniseret på NUTS II-niveau. Den i stk. 4 omhandlede myndighed og Europa-Kommissionen foretager derefter i fællesskab en vurdering af støtteberettigelsen for så vidt angår den sydøsteuropæiske parts regioner samt den maksimale støtteintensitet i forhold hertil for at udarbejde kortet over regional støtte på basis af de relevante EU-retningslinjer.

8. Hvis en af de kontraherende parter skønner, at en given praksis er uforenelig med stk. 1, kan den træffe passende foranstaltninger efter høring af det regionale styringsudvalg eller efter 30 arbejdsdage efter indbringelsen af sagen til høring.

9. De kontraherende parter udveksler oplysninger under hensyntagen til de begrænsninger, der følger af kravene til tavshedspligt og forretningshemmeligheder.

BILAG IV

INDBRINGELSE AF SAGER FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOL

1. Generelle principper for anvendelsen af hovedtraktatens artikel 19

Bestemmelserne i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, i det følgende benævnt »Domstolen«, og i dens procesreglement vedrørende anmodninger om præjudicielle afgørelser gælder i det omfang, det er hensigtsmæssigt, for anmodninger om præjudicielle afgørelser indgivet af en forelæggende ret i en sydøsteuropæisk part i henhold til hovedtraktatens artikel 19.

I disse sager har de sydøsteuropæiske parter på denne traktats anvendelsesområde samme ret som EU-medlemsstaterne til at indgive bemærkninger til Domstolen.

2. Omfanget af og nærmere regler for proceduren i hovedtraktatens artikel 19

Når en sydøsteuropæisk part i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2 vedtager en beslutning om omfanget af og de nærmere regler for indbringelse af sager for Domstolen, skal det præciseres i den pågældende beslutning:

at enhver domstol eller retsinstans i den pågældende sydøsteuropæiske part, hvis afgørelser ikke kan appelleres under national ret, kan anmode Domstolen om at afgive en præjudiciel afgørelse om et spørgsmål, der rejses i en sag, der er indgivet for den pågældende domstol eller retsinstans, og som vedrører gyldigheden eller fortolkningen af denne traktat eller en bestemmelse omhandlet i hovedtraktatens artikel 19, hvis domstolen eller retsinstansen mener, at en afgørelse om det pågældende spørgsmål er nødvendig, for at den kan afsige dom, eller

at enhver domstol eller retsinstans i den pågældende sydøsteuropæiske part kan anmode Domstolen om at afgive en præjudiciel afgørelse om et indgivet spørgsmål vedrørende gyldigheden eller fortolkningen af denne traktat eller en bestemmelse omhandlet i hovedtraktatens artikel 19, hvis den pågældende domstol eller retsinstans mener, at en afgørelse om spørgsmålet er nødvendig, for at den kan afsige dom.

De nærmere regler for anvendelsen af hovedtraktatens artikel 19 bygger på principperne i de retlige bestemmelser om Domstolens funktion, herunder de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Domstolens statut og procesreglement og Domstolens retspraksis. Hvis den sydøsteuropæiske part træffer en beslutning om de nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse, skal den også tage hensyn til de anbefalinger, som Domstolen har udstedt til de nationale domstole og retsinstanser vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål.

3. Tvister, der indbringes for Domstolen i henhold til hovedtraktatens artikel 37, stk. 3

Bestemmelserne i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og i dens procesreglement vedrørende tvister, der indbringes for Domstolen i overensstemmelse med artikel 273 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gælder i det omfang, det er hensigtsmæssigt, for tvister indbragt for Domstolen i henhold til hovedtraktatens artikel 37, stk. 3.

4. Indbringelse af sager for Domstolen og valg af sprog

De sydøsteuropæiske parter har ret til at anvende ethvert af EU-institutionernes officielle sprog eller en anden sydøsteuropæisk parts officielle sprog i procedurer ved Domstolen, der hører underdenne traktats anvendelsesområde. Hvis der i et officielt dokument anvendes et sprog, der ikke er et af EU-institutionernes officielle sprog, skal der samtidig indgives en oversættelse til fransk. Hvis en sydøsteuropæisk part i en mundtlig procedure har til hensigt at anvende et sprog, der ikke er et af EU-institutionernes officielle sprog, skal den sydøsteuropæiske part sørge for simultantolkning til fransk.

BILAG V

BIDRAG TIL TRANSPORTFÆLLESSKABETS BUDGET

Parter	Bidrag i procent
Den Europæiske Union	80,00
Republikken Albanien	3,20
Bosnien-Hercegovina	3,55
Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien	2,88
Kosovo (*1)	2,57
Montenegro	2,38
Republikken Serbien	5,42

Bidraget opdeles i to dele: et bidrag på 80 % fra Den Europæiske Union og et bidrag på 20 % fra de seks sydøsteuropæiske parter.

Bidraget på 20 % fra de sydøsteuropæiske parter vil desuden blive opdelt på grundlag af følgende ordning: Hver part bidrager med 2 % af budgettet, og de resterende 8 % vil blive fordelt på de seks sydøsteuropæiske parter ud fra deres andel i BNP af det samlede BNP for de sydøsteuropæiske parter.

(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

PROTOKOL I

OVERGANGSORDNINGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION PÅ DEN ENE SIDE OG REPUBLIKKEN ALBANIEN PÅ DEN ANDEN SIDE

I. Betingelser for jernbanetransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Republikken Albanien, i det følgende benævnt »Albanien«, har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Albanien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

Ved udløbet af den første overgangsperiode kan Albanien anmode Europa-Kommissionen om at vurdere fremskridt i overensstemmelse med hovedtraktatens artikel 40 med henblik på at blive direkte integreret i markedet i henhold til hovedtraktatens artikel 11.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal Albanien:

a)	have gennemført hele jernbanelovgivningen anført i bilag I

b)	have gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen af de regler om statsstøtte og konkurrence, der er fastsat i en aftale som omhandlet i hovedtraktatens artikel 17 eller i bilag III, alt efter hvad der er relevant.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode anvender Albanien denne traktat, herunder hele jernbanelovgivningen og reglerne om statsstøtte og konkurrence som omhandlet i stk. 1.

ARTIKEL 3

Uanset hovedtraktatens artikel 1, stk. 1, gælder følgende:

a)	i den første overgangsperiode får jernbanevirksomheder med licens i Albanien adgang til jernbaneinfrastruktur i Albanien

b)	i den anden overgangsperiode kan jernbanevirksomheder med licens i Albanien udøve trafikrettighederne i den i bilag I omhandlede jernbanelovgivning på enhver anden sydøsteuropæisk parts jernbaneinfrastruktur.

II. Betingelser for søtransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Albanien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal:

a)	Albanien have gennemført hele søfartslovgivningen anført i bilag I med undtagelse af forordning (EØF) nr. 3577/92

statsborgere i Albanien og rederier, der er etableret i Albanien, have ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat eller i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Det samme gælder for statsborgere i Albanien, som er hjemmehørende uden for Albanien, samt for rederier, der er etableret uden for Albanien, men kontrolleret af statsborgere i Albanien, hvis deres skibe er registreret i Albanien i overensstemmelse med albansk lovgivning.

Tilsvarende har EU-redere ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn eller et offshoreanlæg i en EU-medlemsstat og Albanien og en havn eller et offshoreanlæg i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, og Albanien. Det samme gælder for statsborgere i EU-medlemsstater, som er hjemmehørende uden for Den Europæiske Union, samt for rederier, der er etableret uden for Den Europæiske Union, men kontrolleret af statsborgere i en EU-medlemsstat, hvis deres skibe er registreret i denne EU-medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode:

a)	anvender Albanien denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

kan EU-redere, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Albanien og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Albaniens flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i Albanien på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

Tilsvarende kan redere i Albanien, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Albanien og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Albaniens flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i enhver EU-medlemsstat på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

III. Betingelser for transport ad indre vandveje

ARTIKEL 1

Overgangsperioden løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Albanien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af overgangsperioden

a)	anvender Albanien denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

b)	har Albanien ret til at befordre passagerer og gods ad indre vandveje mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat.

PROTOKOL II

OVERGANGSORDNINGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION PÅ DEN ENE SIDE OG BOSNIEN-HERCEGOVINA PÅ DEN ANDEN SIDE

I. Betingelser for jernbanetransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Bosnien-Hercegovina har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Bosnien-Hercegovina har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

Ved udløbet af den første overgangsperiode kan Bosnien-Hercegovina anmode Europa-Kommissionen om at vurdere fremskridt i overensstemmelse med hovedtraktatens artikel 40 med henblik på at blive direkte integreret i markedet i henhold til hovedtraktatens artikel 11.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal Bosnien-Hercegovina:

a)	have gennemført hele jernbanelovgivningen anført i bilag I

b)	have gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen af de regler om statsstøtte og konkurrence, der er fastsat i en aftale som omhandlet i hovedtraktatens artikel 17 eller i bilag III, alt efter hvad der er relevant.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode anvender Bosnien-Hercegovina denne traktat, herunder hele jernbanelovgivningen og reglerne om statsstøtte og konkurrence som omhandlet i stk. 1.

ARTIKEL 3

Uanset hovedtraktatens artikel 1, stk. 1, i denne traktat gælder følgende:

a)	I den første overgangsperiode får jernbanevirksomheder med licens i Bosnien-Hercegovina adgang til jernbaneinfrastruktur i Bosnien-Hercegovina

b)	I den anden overgangsperiode kan jernbanevirksomheder med licens i Bosnien-Hercegovina udøve trafikrettighederne den i bilag I omhandlede jernbanelovgivning på enhver anden sydøsteuropæisk parts jernbaneinfrastruktur.

II. Betingelser for søtransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Bosnien-Hercegovina har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Bosnien-Hercegovina har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal:

a)	Bosnien-Hercegovina have gennemført hele søfartslovgivningen anført i bilag I med undtagelse af forordning (EØF) nr. 3577/92

statsborgere i Bosnien-Hercegovina og rederier, der er etableret i Bosnien-Hercegovina, have ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat eller i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Det samme gælder for statsborgere i Bosnien-Hercegovina, som er hjemmehørende uden for Bosnien-Hercegovina, samt for rederier, der er etableret uden for Bosnien-Hercegovina, men kontrolleret af statsborgere i Bosnien-Hercegovina, hvis deres skibe er registreret i Bosnien-Hercegovina i overensstemmelse med lovgivningen i Bosnien-Hercegovina.

Tilsvarende har EU-redere ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn eller et offshoreanlæg i en EU-medlemsstat og Bosnien-Hercegovina og en havn eller et offshoreanlæg i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, og Bosnien-Hercegovina. Det samme gælder for statsborgere i EU-medlemsstater, som er hjemmehørende uden for Den Europæiske Union, samt for rederier, der er etableret uden for Den Europæiske Union, men kontrolleret af statsborgere i en EU-medlemsstat, hvis deres skibe er registreret i denne EU-medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode:

a)	anvender Bosnien-Hercegovina denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

kan EU-redere, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Bosnien-Hercegovina og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Bosnien-Hercegovinas flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i Bosnien-Hercegovina på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

Tilsvarende kan redere i Bosnien-Hercegovina, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Bosnien-Hercegovina og fører den pågældende medlemsstats eller Bosnien-Hercegovinas flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i enhver EU-medlemsstat på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

III. Betingelser for transport ad indre vandveje

ARTIKEL 1

Overgangsperioden løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Bosnien-Hercegovina har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af overgangsperioden:

a)	anvender Bosnien-Hercegovina denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

b)	har Bosnien-Hercegovina ret til at befordre passagerer og gods ad indre vandveje mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat.

PROTOKOL III

OVERGANGSORDNINGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION PÅ DEN ENE SIDE OG DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN PÅ DEN ANDEN SIDE

I. Betingelser for jernbanetransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

Ved udløbet af den første overgangsperiode kan den tidligere jugoslaviske republik Makedonien anmode Europa-Kommissionen om at vurdere fremskridt i overensstemmelse med hovedtraktatens artikel 40 med henblik på at blive direkte integreret i markedet i henhold til traktatens artikel 11.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal den tidligere jugoslaviske republik Makedonien:

a)	have gennemført hele jernbanelovgivningen anført i bilag I

b)	have gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen af de regler om statsstøtte og konkurrence, der er fastsat i en aftale som omhandlet i hovedtraktatens artikel 17 eller i bilag III, alt efter hvad der er relevant.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode anvender den tidligere jugoslaviske republik Makedonien denne traktat, herunder hele jernbanelovgivningen og reglerne om statsstøtte og konkurrence som omhandlet i stk. 1.

ARTIKEL 3

Uanset hovedtraktatens artikel 1, stk. 1, gælder følgende:

a)	I den første overgangsperiode får jernbanevirksomheder med licens i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien adgang til jernbaneinfrastruktur i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

b)	I den anden overgangsperiode kan jernbanevirksomheder med licens i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien udøve trafikrettighederne i den i bilag I omhandlede jernbanelovgivning på enhver anden sydøsteuropæisk parts jernbaneinfrastruktur.

II. Betingelser for søtransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal:

a)	den tidligere jugoslaviske republik Makedonien have gennemført hele søfartslovgivningen anført i bilag I med undtagelse af forordning (EØF) nr. 3577/92

statsborgere i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og rederier, der er etableret i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, have ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat eller i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Det samme gælder for statsborgere i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, som er hjemmehørende uden for den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, samt for rederier, der er etableret uden for den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, men kontrolleret af statsborgere i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, hvis deres skibe er registreret i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien i overensstemmelse med lovgivningen i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien.

Tilsvarende har EU-redere ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn eller et offshoreanlæg i en EU-medlemsstat og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og en havn eller et offshoreanlæg i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Det samme gælder for statsborgere i EU-medlemsstater, som er hjemmehørende uden for Den Europæiske Union, samt for rederier, der er etableret uden for Den Europæiske Union, men kontrolleret af statsborgere i en EU-medlemsstat, hvis deres skibe er registreret i denne EU-medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode:

a)	anvender den tidligere jugoslaviske republik Makedonien denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

kan EU-redere, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og fører den pågældende EU-medlemsstats eller den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

Tilsvarende kan redere i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og fører den pågældende medlemsstats eller den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i enhver EU-medlemsstat på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

III. Betingelser for transport ad indre vandveje

ARTIKEL 1

Overgangsperioden løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af overgangsperioden:

a)	anvender den tidligere jugoslaviske republik Makedonien denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

b)	har den tidligere jugoslaviske republik Makedonien ret til at befordre passagerer og gods ad indre vandveje mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat.

PROTOKOL IV

OVERGANGSORDNINGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION PÅ DEN ENE SIDE OG KOSOVO (*1) PÅ DEN ANDEN SIDE

I. Betingelser for jernbanetransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Kosovo har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Kosovo har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

Ved udløbet af den første overgangsperiode kan Kosovo anmode Europa-Kommissionen om at vurdere fremskridt i overensstemmelse med hovedtraktatens artikel 40 med henblik på at blive direkte integreret i markedet i henhold til hovedtraktatens artikel 11.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal Kosovo:

a)	have gennemført hele jernbanelovgivningen anført i bilag I

b)	have gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen af de regler om statsstøtte og konkurrence, der er fastsat i en aftale som omhandlet i hovedtraktatens artikel 17 eller i bilag III, alt efter hvad der er relevant.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode anvender Kosovo denne traktat, herunder hele jernbanelovgivningen og reglerne om statsstøtte og konkurrence som omhandlet i stk. 1.

ARTIKEL 3

Uanset hovedtraktatens artikel 1, stk. 1, gælder følgende:

a)	I den første overgangsperiode får jernbanevirksomheder med licens i Kosovo adgang til jernbaneinfrastruktur i Kosovo

b)	I den anden overgangsperiode kan jernbanevirksomheder med licens i Kosovo udøve trafikrettighederne i den i bilag I omhandlede jernbanelovgivning på enhver anden sydøsteuropæisk parts jernbaneinfrastruktur.

II. Betingelser vedrørende vejtransport

Den Europæiske Union og Kosovo er enige om, at kapitel III om transittrafik i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo (*1) på den anden side (1) uanset aftalens artikel 61, stk.1, fortsat finder anvendelse, når traktaten om oprettelse af transportfællesskabet er trådt i kraft.

III. Betingelser for søtransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Kosovo har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Kosovo har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal:

a)	Kosovo have gennemført hele søfartslovgivningen anført i bilag I med undtagelse af forordning (EØF) nr. 3577/92

statsborgere i Kosovo og rederier, der er etableret i Kosovo, have ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat eller i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Det samme gælder for statsborgere i Kosovo, som er hjemmehørende uden for Kosovo, samt for rederier, der er etableret uden for Kosovo, men kontrolleret af statsborgere i Kosovo, hvis deres skibe er registreret i Kosovo i overensstemmelse med lovgivningen i Kosovo.

Tilsvarende har EU-redere ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn eller et offshoreanlæg i en EU-medlemsstat og Kosovo og en havn eller et offshoreanlæg i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, og Kosovo. Det samme gælder for statsborgere i EU-medlemsstater, som er hjemmehørende uden for Den Europæiske Union, samt for rederier, der er etableret uden for Den Europæiske Union, men kontrolleret af statsborgere i en EU-medlemsstat, hvis deres skibe er registreret i denne EU-medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode:

a)	anvender Kosovo denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

kan EU-redere, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Kosovo og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Kosovos flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i Kosovo på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

Tilsvarende kan redere i Kosovo, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Kosovo og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Kosovos flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i enhver EU-medlemsstat på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

IV. Betingelser for transport ad indre vandveje

ARTIKEL 1

Overgangsperioden løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Kosovo har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af overgangsperioden:

a)	anvender Kosovo denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

b)	har Kosovo ret til at befordre passagerer og gods ad indre vandveje mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat.

(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(1) EUT L 71 af 16.3.2016, s. 3.

PROTOKOL V

OVERGANGSORDNINGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION PÅ DEN ENE SIDE OG MONTENEGRO PÅ DEN ANDEN SIDE

I. Betingelser for jernbanetransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Montenegro har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Montenegro har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

Ved udløbet af den første overgangsperiode kan Montenegro anmode Europa-Kommissionen om at vurdere fremskridt i overensstemmelse med hovedtraktatens artikel 40 med henblik på at blive direkte integreret i markedet i henhold til hovedtraktatens artikel 11.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal Montenegro:

a)	have gennemført hele jernbanelovgivningen anført i bilag I

b)	have gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen af de regler om statsstøtte og konkurrence, der er fastsat i en aftale som omhandlet i hovedtraktatens artikel 17 eller i bilag III, alt efter hvad der er relevant.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode anvender Montenegro denne traktat, herunder hele jernbanelovgivningen og reglerne om statsstøtte og konkurrence som omhandlet i stk. 1.

ARTIKEL 3

Uanset hovedtraktatens artikel 1, stk. 1, gælder følgende:

a)	I den første overgangsperiode får jernbanevirksomheder med licens i Montenegro adgang til jernbaneinfrastruktur i Montenegro

b)	I den anden overgangsperiode kan jernbanevirksomheder med licens i Montenegro udøve trafikrettighederne i den i bilag I omhandlede jernbanelovgivning på enhver anden sydøsteuropæisk parts jernbaneinfrastruktur.

II. Betingelser for søtransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Montenegro har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Montenegro har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal:

a)	Montenegro have gennemført hele søfartslovgivningen anført i bilag I med undtagelse af forordning (EØF) nr. 3577/92

statsborgere i Montenegro og rederier, der er etableret i Montenegro, have ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat eller i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Det samme gælder for statsborgere i Montenegro, som er hjemmehørende uden for Montenegro, samt for rederier, der er etableret uden for Montenegro, men kontrolleret af statsborgere i Montenegro, hvis deres skibe er registreret i Montenegro i overensstemmelse med lovgivningen i Montenegro.

Tilsvarende har EU-redere ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn eller et offshoreanlæg i en EU-medlemsstat og Montenegro og en havn eller et offshoreanlæg i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, og Montenegro. Det samme gælder for statsborgere i EU-medlemsstater, som er hjemmehørende uden for Den Europæiske Union, samt for rederier, der er etableret uden for Den Europæiske Union, men kontrolleret af statsborgere i en EU-medlemsstat, hvis deres skibe er registreret i denne EU-medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode:

a)	anvender Montenegro denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

kan EU-redere, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Montenegro og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Montenegros flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i Montenegro på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

Tilsvarende kan redere i Montenegro, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Montenegro og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Montenegros flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i enhver EU-medlemsstat på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

III. Betingelser for transport ad indre vandveje

ARTIKEL 1

Overgangsperioden løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Montenegro har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af overgangsperioden:

a)	anvender Montenegro denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

b)	har Montenegro ret til at befordre passagerer og gods ad indre vandveje mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat.

PROTOKOL VI

OVERGANGSORDNINGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION PÅ DEN ENE SIDE OG REPUBLIKKEN SERBIEN PÅ DEN ANDEN SIDE

I. Betingelser for jernbanetransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Republikken Serbien, i det følgende benævnt »Serbien«, har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Serbien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

Ved udløbet af den første overgangsperiode kan Serbien anmode Europa-Kommissionen om at vurdere fremskridt i overensstemmelse med hovedtraktatens artikel 40 med henblik på at blive direkte integreret i markedet i henhold til hovedtraktatens artikel 11.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal Serbien:

a)	have gennemført hele jernbanelovgivningen anført i bilag I

b)	have gjort tilfredsstilende fremskridt med gennemførelsen af de regler om statsstøtte og konkurrence, der er fastsat i en aftale som omhandlet i hovedtraktatens artikel 17 eller i bilag III, alt efter hvad der er relevant.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode anvender Serbien denne traktat, herunder hele jernbanelovgivningen og reglerne om statsstøtte og konkurrence som omhandlet i stk. 1.

ARTIKEL 3

Uanset hovedtraktatens artikel 1, stk. 1, gælder følgende:

a)	I den første overgangsperiode får jernbanevirksomheder med licens i Serbien adgang til jernbaneinfrastruktur i Serbien

b)	I den anden overgangsperiode kan jernbanevirksomheder med licens i Serbien udøve trafikrettighederne i den i bilag I anførte jernbanelovgivning på enhver anden sydøsteuropæisk parts jernbaneinfrastruktur.

II. Betingelser for søtransport

ARTIKEL 1

Den første overgangsperiode løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Serbien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 1.

Den anden overgangsperiode løber fra udløbet af den første overgangsperiode, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Serbien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2, stk. 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af den første overgangsperiode skal:

a)	Serbien have gennemført hele søfartslovgivningen anført i bilag I med undtagelse af forordning (EØF) nr. 3577/92

statsborgere i Serbien og rederier, der er etableret i Serbien, have ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat eller i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Det samme gælder for statsborgere i Serbien, som er hjemmehørende uden for Serbien, samt for rederier, der er etableret uden for Serbien, men kontrolleret af statsborgere i Serbien, hvis deres skibe er registreret i Serbien i overensstemmelse med serbisk lovgivning.

Tilsvarende har skibsredere i EU ret til at befordre passagerer og gods med skib mellem enhver havn eller ethvert offshoreanlæg i en EU-medlemsstat og Serbien og enhver havn eller ethvert offshoreanlæg i et land, der ikke er medlem er af Den Europæiske Union, og Serbien. Det samme gælder for statsborgere i EU-medlemsstater, som er hjemmehørende uden for Den Europæiske Union, samt for rederier, der er etableret uden for Den Europæiske Union, men kontrolleret af statsborgere i en medlemsstat, hvis deres skibe er registreret i denne EU-medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning.

Inden udløbet af den anden overgangsperiode:

a)	anvender Serbien denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

kan EU-redere, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Serbien og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Serbiens flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i Serbien på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

Tilsvarende kan redere i Serbien, hvis skibe er registreret i en EU-medlemsstat eller i Serbien og fører den pågældende EU-medlemsstats eller Serbiens flag, frit udveksle tjenesteydelser inden for søtransport i enhver EU-medlemsstat på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3577/92.

III. Betingelser for transport ad indre vandveje

ARTIKEL 1

Overgangsperioden løber fra denne traktats ikrafttræden, indtil det på grundlag af en vurdering foretaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i hovedtraktatens artikel 40 er godtgjort, at Serbien har opfyldt alle betingelserne i dette afsnits artikel 2.

ARTIKEL 2

Inden udløbet af overgangsperioden:

a)	anvender Serbien denne traktat, herunder al lovgivning anført i bilag I

b)	har Serbien ret til at befordre passagerer og gods ad indre vandveje mellem en havn i en EU-medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden EU-medlemsstat.