31.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/1

—

der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011,

—

der henviser til den fælles erklæring fra Det Østlige Partnerskabs topmøde, der blev afholdt den 21.-22. maj 2015 i Riga,

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om den strategiske militære situation i Sortehavsområdet som følge af Ruslands ulovlige annektering af Krim (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015) 0185),

A.

der henviser til, at det internationale sikkerhedsklima i Europa har forandret sig dramatisk i de senere år med en betydeligt tiltagende global uro og udviklingen af nye regionale og lokale konflikter i Mellemøsten, Nordafrika og Østeuropa; der henviser til, at den omstændighed, at såvel disse konflikter som menneskerettighedskrænkelser i krigszoner fortsætter uden ophør, har ført til, at et hidtil uset antal mennesker søger beskyttelse i nabolande og i EU's medlemsstater;

B.

der henviser til, at EU i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union er forpligtet til at anvende effektiv multilateralisme som model for global regeringsførelse; der henviser til, at De Forenede Nationer tilvejebringer et enestående mellemstatsligt forum, hvor medlemsstaterne kan drøfte og træffe fælles foranstaltninger vedrørende globale problemstillinger som fred og sikkerhed, menneskerettigheder, konfliktforebyggelse, nedrustning og terrorisme; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har engageret sig konstruktivt i FN og andre internationale fora sammen med partnerlande og andre ligesindede lande for at påvirke spørgsmål af global og regional interesse og om international ret;

C.

der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) blev skabt for at styrke Den Europæiske Unions partnerskaber med nabolande med henblik på at udvikle et område med fælles respekt for demokratiet, menneskerettighederne, retsstaten, stabilitet, sikkerhed og velstand;

D.

der henviser til, at Venedigkommissionen under Europarådet har erfaringer og ekspertviden inden for det forfatningsretlige område;

E.

der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er baseret på engagement i de folkeretlige principper og grundlæggende værdier, herunder demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

F.

der henviser til, at Georgien, Moldova og Ukraine, da de undertegnede bilaterale associeringsaftaler med EU, forpligtede sig til i lighed med EU at fremme, bevare og styrke fred og stabilitet på regionalt og internationalt plan som et af formålene med en politisk associering;

G.

der henviser til — som fremhævet i Kommissionens fjerde og sidste fremskridtsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Georgiens gennemførelse af visumliberaliseringshandlingsplanen, som blev vedtaget den 18. december 2015 — at Georgien siden juni 2012, da visumliberaliseringsdialogen mellem EU og Georgien blev indledt, har iværksat alle de påkrævede reformer, som er nødvendige for at sikre en effektiv og holdbar opfyldelse af alle de benchmarks, der er opstillet for de fire blokke i anden fase af visumliberaliseringshandlingsplanen; der henviser til, at Georgien i overensstemmelse med visumliberaliseringshandlingsplanen har gennemført en række lovgivningsmæssige og institutionelle reformer inden for følgende områder: dokumentsikkerhed, grænseforvaltning, migrationsforvaltning og asyl, offentlig orden og sikkerhed (bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, menneskehandel, hvidvaskning af penge og narkotika, retsligt samarbejde og samarbejde om retshåndhævelse, beskyttelse af personoplysninger samt beskyttelse af menneskerettighederne, herunder mindretals rettigheder);

H.

der henviser til, at Kommissionen den 18. december 2015 offentliggjorde sin sjette og sidste fremskridtsrapport om Ukraines gennemførelse af visumliberaliseringshandlingsplanen;

I.

der henviser til, at EU og Armenien den 7. december 2015 indledte forhandlinger på højt plan med henblik på en ny, vidtspændende rammeaftale, som skal omfatte politisk, økonomisk og sektormæssigt samarbejde;

J.

der henviser til, som fremhævet i den fælles erklæring fra Det Østlige Partnerskabs topmøde den 21.-22. maj 2015, at Ruslands angrebshandlinger mod Ukraine og Georgien har vist, at de grundlæggende principper om suverænitet og territorial integritet inden for internationalt anerkendte grænser ikke kan tages for givet i det 21. århundrede;

K.

der henviser til, at indstrømningen af ammunition, våben og terrorkrigere fra Rusland til de områder, der er kontrolleret af de ulovlige væbnede grupper i Ukraine, har forårsaget et stort antal døde og sårede, mere end to millioner internt fordrevne og flygtninge og en vedvarende humanitær krise;

L.

der henviser til, at Rusland fortsat besætter de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og har taget yderligere skridt for at opnå en reel annektering i strid med folkerettens grundlæggende normer og principper; der henviser til, at der har fundet etnisk udrensning og tvungne demografiske ændringer sted i de områder, der er under besættelsesstyrkernes kontrol, og at sidstnævnte bærer ansvaret for menneskerettighedskrænkelser i disse områder, herunder krænkelser af retten til fri bevægelighed, mellemfolkelige kontakter og uddannelse på ens modersmål;

M.

der henviser til, at Ruslands midlertidige besættelse af den autonome republik Krim og byen Sevastopol såvel som Ruslands militære aggression i ukrainske Donbas har ført til betydelige krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i de besatte områder;

N.

der henviser til, at Rusland og Den Europæiske Union gensidigt har indført handelsembargoer over for hinanden; der henviser til, at Rusland uden retsgrundlag har gennemført vilkårlige foranstaltninger, som tilsidesætter universelle normer og er uigennemsigtige, for at sortliste flere EU-politikere ved at nægte dem adgang til russisk territorium;

O.

der henviser til, at konflikter på de østeuropæiske partnerlandes område gør dem mere sårbare over for politisk destabilisering og i alvorlig grad udgør en fare for deres økonomiske og sociale situation; der henviser til, at disse konfliktramte områder i og omkring det europæiske kontinent udgør en alvorlig fare for EU's og dets partneres sikkerhed;

P.

der henviser til, at Nordafrika og Mellemøsten er blevet stærkt præget af uro, vold og borgerkrig; der henviser til, at fattigdom, ressourcemangel, konsekvenserne af klimaforandringer, menneskerettighedskrænkelser og økonomisk stagnation lægger et stort pres på befolkningerne mange steder på det afrikanske kontinent og i Mellemøsten, især på mindretal som kristne og yazidier, og tvinger dem til at flygte fra deres hjem;

Q.

der henviser til, at der i september 2014 blev dannet en bred international koalition med sigte på at nedkæmpe den terrororganisation, der kalder sig »Den Islamiske Stat i Irak og Levanten« (ISIL/Da'esh);

R.

der henviser til, at partnerlandene er indgået i et samarbejde med EU inden for EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), navnlig for så vidt angår FSFP-støtte til sikkerhedssektorreformer (SSR) i partnerlandene;

S.

der henviser til, at Ukraine i 2005 og Georgien og Moldova i 2012 indgik rammeaftaler med EU om deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer; der henviser til, at Ukraine i 2014 deltog i EU-kampgruppernes aktiviteter og bidrog med en fregat til EU's flådestyrke for Somalia (EU NAVFOR) — operation Atalanta, mens Georgien og Moldova også i 2014 for første gang deltog i EU-ledede FSFP-missioner, nemlig EU's militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM) og EU's militæroperation i Den Centralafrikanske Republik (EUFOR RCA);

T.

der henviser til, at EU's medlemsstater og alle partnerlandene har tiltrådt multilaterale nedrustningstraktater vedrørende masseødelæggelsesvåben, såsom traktaten om ikkespredning af kernevåben, traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger og konventionerne om biologiske og kemiske våben; der henviser til, at 17 EU-medlemsstater og alle partnerlandene endvidere har tiltrådt den tilpassede traktat om konventionelle væbnede styrker i Europa;

U.

der henviser til, at den europæiske dagsorden for sikkerhed 2015-2020, som Kommissionen har foreslået, fastsætter tre prioriteter, nemlig at komme terrorismen til livs og forebygge radikalisering, stoppe den organiserede kriminalitet og bekæmpe internetkriminalitet;

V.

der henviser til, at nogle EU-medlemsstater, partner- og EU-lande har oplevet ekstern aggression, terrorangreb, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og internetkriminalitet, som i nogle af disse lande er knyttet til voldelig politisk ekstremisme og religiøs radikalisme; der henviser til, at ISIL/Da'esh har sponsoreret angreb på EU-medlemsstaters område;

W.

der henviser til, at EU og USA har indledt forhandlinger om indgåelse af en ny handelsaftale, nemlig det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP);

X.

der henviser til, at den vidtgående og brede frihandelsaftale (DCFTA) mellem Ukraine og EU trådte i kraft den 1. januar 2016; der henviser til, at Rusland efterfølgende indførte økonomiske sanktioner over for Ukraine, herunder begrænsninger på transit gennem Rusland af varer mellem Ukraine og Centralasien;

Y.

der henviser til, at de fleste EU-medlemsstater og partnerlande er afhængige af energiforsyninger udefra, hvilket er årsagen til, at adgang til energi spiller en afgørende rolle i udformningen af den geopolitiske situation i Europa; der henviser til, at EU's og dets partnerlandes energipolitikker ikke må undergrave de centrale værdier i Det Østlige Partnerskab eller sammenhængen i deres respektive udenrigspolitikker;

Z.

der henviser til, at USA, Iran, Rusland og andre aktører er direkte eller indirekte involveret i de regionale konflikter i Syrien og Irak og derfor kan bidrage til at finde en politisk løsning, der kan bringe dem til ophør;

AA.

der henviser til, at den langvarige ustabilitet og tiltagende vold i Libyen udgør en stor sikkerhedsrisiko for Europa som helhed;

BB.

der henviser til, at Iran, EU, Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Kina, Rusland og USA (EU3 + 3), som mødtes i Wien den 14. juli 2015, nåede frem til en aftale om det iranske atomspørgsmål, som åbner mulighed for en gradvis ophævelse af FN's Sikkerhedsråds sanktioner samt multilaterale og nationale sanktioner i forbindelse med Irans atomprogram;

1.

minder om, at Det Østlige Partnerskab blev grundlagt på et fælles engagement i fælles værdier, herunder demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne, i folkerettens principper og de grundlæggende frihedsrettigheder samt i EU's, de østeuropæiske partnerlandes og hele det europæiske kontinents stabilitet, sikkerhed og velstand; understreger, at det påhviler hvert enkelt land i Det Østlige Partnerskab at sikre, at der iværksættes og gennemføres en massiv reformproces, samt at bekæmpe korruptionsmekanismer; fremhæver, at EU har en understøttende rolle i denne henseende;

2.

bemærker, at resultatet af ENP-evalueringen vil tilvejebringe et grundlag for en seriøs drøftelse i 2016 om, hvordan en differentieret tilgang kan omsættes til praksis i tilfældet med de tre østeuropæiske partnere, der har associeringsaftaler;

3.

deler det synspunkt, at EU og dets partnerlande står over for mange udfordringer på én gang med hensyn til deres sikkerhed, som er af stadig mere kompleks karakter, på en baggrund karakteriseret ved en globaliseret økonomi, klimaforandringer, international mobilitet, digitalisering, demografiske forandringer og migration og de trusler, der kommer fra både traditionelle statslige aktører og ikke-statslige organisationer, som støtter terrorisme eller international kriminalitet;

4.

opfordrer EU og dets partnerlande til at opbygge tættere politiske forbindelser og forsøge at tilnærme deres respektive udenrigspolitikker til hinanden og gøre dem mere ensartede med henblik på at imødegå fælles udfordringer og beskytte deres egen sikkerhed; understreger, at der bør gives prioritet til fælles bestræbelser på at genoprette Europas sikkerhedsmæssige orden i henhold til folkeretten; understreger, at en sådan orden skal være baseret på demokratiske principper, retsstatsprincippet, grundlæggende værdier, respekt for menneskerettighederne, beskyttelse af mindretal, suverænitet, uafhængighed og grænsernes ukrænkelighed;

5.

minder om, at genoptagelsen af en dialog med civilsamfundet er afgørende for at sikre bred støtte til alle retshåndhævelsesreformer;

6.

vil ikke acceptere udsigten til en ny opsplitning af det europæiske kontinent efter stormagternes indflydelsessfærer, som Ruslands politik og handlinger henleder tanken på; bekræfter på ny princippet om ethvert lands suveræne ret til frit og demokratisk at vælge sin udenrigs- og sikkerhedspolitik og sine militære alliancer; understreger, at alle lande i Europa i henhold til de principper, der er fastsat i artikel I i Helsingforsslutakten fra 1975, har ret til selv at vælge, om det skal tiltræde en alliancetraktat, herunder traktaten om NATO's oprettelse;

7.

mener, at den demokratiske regeringsførelse i FN bør styrkes; opfordrer i dette øjemed FN's medlemsstater til at reformere FN's Sikkerhedsråd, således at det i højere grad afspejler de nye realiteter i verden, samt til at gøre FN's Sikkerhedsråd mere effektivt;

8.

sætter pris på den ramme, der tilvejebringes af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) som et inkluderende forum for dialog om sikkerhedsspørgsmål og konfliktløsning; opfordrer til, at der pustes nyt liv i OSCE og efterlyser den dermed forbundne politiske og økonomiske støtte; understreger betydningen af yderligere samarbejde mellem EU, dets medlemsstater, de østeuropæiske partnerlande, FN og OSCE samt af fælles bestræbelser på at håndtere krisesituationer og finde fredelige løsninger på konflikter i Europa; beklager ikke desto mindre, at der ikke er sket nogen væsentlige fremskridt med hensyn til at finde frem til fredelige løsninger og omfattende aftaler for så vidt angår de såkaldte fastfrosne konflikter, der berører hovedparten af de østeuropæiske partnerlande, og opfordrer til mere reel og resultatorienteret handling;

9.

er af den opfattelse, at det for at håndtere strømmene af flygtninge, internt fordrevne og migranter er nødvendigt at have en fælles og holistisk tilgang til udenrigs- og migrationspolitik, som indbefatter udvikling, konfliktforebyggelse og -løsning, krisestyring, byrdefordeling, humanitær bistand og fælles bestræbelser på at mindske byrderne; understreger, at det er tvingende nødvendigt for EU at samarbejde med sine naboer, hvis det skal kunne håndtere flygtningekrisen effektivt og samtidig bevare resultaterne af den europæiske integration hvad angår den frie bevægelighed for personer; understreger desuden, at det er nødvendigt at udvikle særlige procedurer for tidlig identifikation, registrering og dokumentation af uledsagede børn eller børn, der som internt fordrevne er blevet skilt fra forældrene, samt af andre udsatte grupper og sikre, at de får adgang til bistand og tjenesteydelser;

10.

understreger, at fri og bæredygtig international handel er en drivkraft for vækst; fremhæver derfor betydningen af at udvikle frie og fair handelsforbindelser og fremme udenlandske investeringer mellem EU og de østeuropæiske partnerlande for at bidrage til politisk konvergens og økonomisk integration;

11.

opfordrer indtrængende partnerlandene til at gennemføre reformer, der garanterer domstolenes uafhængighed; opfordrer desuden indtrængende partnerlandene til at forhindre politiske kræfter i at udnytte retssystemerne til at udøve selektiv retfærdighed;

12.

understreger, at mediernes uafhængighed af politiske interesser er afgørende for pluralisme i medielandskabet; mener, at uafhængige medier er de primære kræfter i kampen mod misinformation og propaganda; opfordrer derfor partnerlandene til at holde op med at gennemføre aktioner, der bringer sådanne mediers integritet i fare; foreslår, at Venedigkommissionen under Europarådet hjælper partnerlandene i denne henseende;

13.

bemærker, at partnerlandene er nødt til at overveje forskellige udenrigspolitiske muligheder, når de udvikler handelsmæssige forbindelser med EU og deres andre nabolande; understreger, at DCFTA'erne mellem EU på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side, har til formål i væsentlig grad at uddybe forbindelserne og udvikle handel og udenlandske investeringer mellem signatarstaterne; understreger, at DCFTA'er og uddybning af de handelsmæssige forbindelser med andre partnere ikke udelukker hinanden; mener, at DCFTA ikke er den eneste mulighed i EU's handelspolitik over for dets østeuropæiske partnere; opfordrer EU til i samarbejde med partnerlandene at tilbyde alternative handelsforanstaltninger, som er skræddersyet til deres respektive behov og begrænsninger; tager stærkt afstand fra de gengældelsesforanstaltninger på handelsområdet, som Rusland indførte over for Ukraine, efter at DCFTA'en trådte i kraft; opfordrer Kommissionen til at sørge for midlertidige modforanstaltninger med henblik på at minimere den negative virkning af de russiske handelssanktioner mod Ukraine;

14.

glæder sig over Kommissionens positive vurdering af visumliberaliseringshandlingsplanerne for Ukraine og Georgien; opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet det fornødne lovgivningsmæssige forslag om at fjerne visumkravet for ukrainske statsborgere;

15.

opfordrer EU og USA til at indlede drøftelser med de østeuropæiske partnerlande, som på åben og gennemsigtig vis inddrager alle interessenterne og civilsamfundene, om de mulige fordele ved TTIP for deres økonomier, og hvordan sidstnævnte kan gives bedre adgang til markederne på begge sider af Atlanten;

16.

fordømmer propaganda- og misinformationspolitikkerne såvel som konfrontationspolitikkerne og politikkerne med politisk eller økonomisk pres; giver udtryk for sin støtte til EU's strategiske kommunikation; opfordrer EU til at styrke den og samarbejde med de østeuropæiske partnerlande om at modvirke propaganda og misinformation;

17.

gentager sin stærke støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser; udtrykker i denne forbindelse bekymring over udviklingen i de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien, herunder over Ruslands gennemførelse af de såkaldte »traktater«, der uddyber dets integration med Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien, den igangværende militære opbygning i disse regioner, den ulovlige opsætning af pigtrådshegn og skilte langs okkupationslinjen samt den alvorlige menneskerettighedssituation i området;

18.

opfordrer Rusland til fuldt ud at respektere Georgiens suverænitet og territoriale integritet samt ukrænkeligheden af dets internationalt anerkendte grænser, til at omgøre sin beslutning om at anerkende Abkhasiens og Tskhinvali-regionens/Sydossetiens såkaldte »uafhængighed« og til at gennemføre bestemmelserne i våbenhvileaftalen af 12. august 2008; opfordrer navnlig Rusland til at afslutte besættelsen af de georgiske områder, til at give EU's observatørmission og menneskerettighedsovervågningsmekanismer fuld og uhindret adgang til Georgiens besatte områder samt til at deltage konstruktivt i de internationale drøftelser i Genève om de centrale problemstillinger, der er sat på dagsordenen, nemlig forpligtelsen til ikke at anvende magt, internationale sikkerhedsordninger og flygtninges og internt fordrevnes mulighed for at vende hjem i sikkerhed og værdighed;

19.

fordømmer alle militære aktioner og aggressioner i de østeuropæiske partnerlande, som undergraver Europas sikkerhedsmæssige orden, og insisterer på, at der er behov for fredelig tvistbilæggelse i henhold til FN-pagten, Helsingforsslutakten fra 1975, Parischartret for et nyt Europa fra 1990, den grundlæggende akt mellem NATO og Den Russiske Føderation, Budapestmemorandummet samt traktaten om venskab, samarbejde og partnerskab mellem Rusland og Ukraine; opfordrer parterne i Minskaftalerne, i våbenhvileaftalen, som blev indgået mellem Aserbajdsjan, Nagorno-Karabakh og Armenien i maj 1994, og i våbenhvileaftalen mellem Rusland og Georgien af 12. august 2008 til at leve op til deres forpligtelser og sikre en fuldstændig gennemførelse af disse aftaler;

20.

opfordrer de lande, der er leverandører af gas, til omgående at ophøre med at benytte adgangen til energi og prisfastsættelsen som et politisk redskab til at lægge pres på EU's medlemsstater og dets partnerlande; opfordrer EU og dets partnerlande til at intensivere deres bestræbelser på at diversificere deres energileverancer, udvikle alternative energikilder, optrappe energibesparelser og udnytte gasordninger med dobbeltrettet gastransport, således at de mindsker deres afhængighed af energiimport;

21.

understreger, at gasrørledningsprojektet »Nord Stream II« strider mod EU's strategiske interesser, som f.eks. sikkerhed, diversificering, liberalisering og udviklingen af en stærk energiunion; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at efterleve de regler og ambitioner, der er opstillet i den tredje energipakke; opfordrer indtrængende de pågældende EU-medlemsstater til at standse ethvert samarbejde med Gazprom om gasrørledningsprojektet »Nord Stream II«;

22.

er bekymret over risikoen for militære episoder i Europa, hvor Rusland og NATO på det seneste har deployeret yderligere militære styrker og materiel, navnlig i Østeuropa, i Sortehavsområdet, i landene ved Østersøen og i regionen omkring Det Nordlige Ishav; mener, at de samarbejdsorienterede forbindelser, som NATO og Rusland har opbygget siden afslutningen af den kolde krig, i alvorlig grad er berørt af tilsidesættelsen af den lovbaserede europæiske fredsorden, som eksemplificeret ved Ruslands ulovlige besættelse og annektering af Krim; henstiller, at NATO og Rusland holder kommunikationskanalerne åbne og overvejer nye initiativer med henblik på at undgå episoder;

23.

opfordrer indtrængende Rusland til som besættelsesmagt at sikre respekten for alle menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i den autonome republik Krim og byen Sevastopol, herunder rettighederne og frihedsrettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, i særdeleshed krimtatarer, ukrainere og andre udsatte grupper, der bor på Krim, samt til at sikre, at de relevante internationale menneskerettighedsorganer frit og uhindret kan gennemføre deres aktiviteter på halvøen;

24.

understreger, at det er til gavn for alle, hvis der udvikles effektive forbindelser og tættere samarbejde mellem EU og et givet partnerland; opfordrer derfor EU, dets partnerlande og Tyrkiet til at fastholde en dialog på højt plan om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, idet der gives prioritet til konflikter og sikkerhedsspørgsmål i Mellemøsten og disses indvirkning på migrationsstrømmene;

25.

anerkender Tyrkiets fremtrædende ansvarlighed og prisværdige indsats for at yde humanitær bistand, sikre beskyttelse af mennesker, der flygter fra krig og ødelæggelse i Syrien og Irak og gennemføre sikkerhedsforanstaltninger; bifalder EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan med henblik på i fællesskab at tackle de udfordringer, som migrations- og flygtningestrømmene til Europa udgør, og opfordrer begge parter til at intensivere deres samarbejde for at sikre en hurtigere gennemførelse af denne plan;

26.

gentager, at det er af største betydning for regionens stabilitet og velstand at bane vejen for en dialog mellem Tyrkiet og Armenien; opfordrer til, at aftalerne i protokollerne om normalisering af forbindelserne mellem de to lande (5) gennemføres uden forhåndsbetingelser sideløbende med forsoningsprocessen mellem det tyrkiske og det armenske samfund; understreger, at det er uacceptabelt at føre en politik med lukkede grænser på det europæiske kontinent;

27.

opfordrer til yderligere dialog mellem Armenien og Aserbajdsjan under ledelse af formændene for OSCE Minsk, herunder på præsidentniveau, med henblik på at nå frem til en varig og fredelig løsning, der vil medføre stabilitet og forsoning og åbne muligheder for regional udvikling og regionalt samarbejde;

28.

glæder sig over den aftale, der er indgået mellem EU3 + 3 og Iran om sidstnævntes atomprogram; forventer, at der i 2016 påbegyndes en gradvis ophævelse af de atomrelaterede sanktioner mod Iran, forudsat at Iran lever op til sine forpligtelser; bemærker, at udsigterne til en lempelse af sanktionerne mod Iran åbner nye økonomiske muligheder for EU, dets medlemsstater og dets partnerlande; mener, at Kaukasus kunne blive den første region i verden, der får gavn af et nyt og positivt investeringsklima som følge af aftalen med og lempelsen af sanktionerne mod Iran; opfordrer EU og dets partnerlande til at samarbejde om at udvide de økonomiske forbindelser med Iran og til at udpege — og muligvis igangsætte — nye projekter af fælles interesse, navnlig på transport- og energiområdet;

29.

understreger, at der er en række meget alvorlige og indbyrdes forbundne problemer af politisk, økonomisk, social og miljømæssig karakter, som har destabiliseret landene i Mellemøsten og Afrika; bemærker, at så længe disse lande lider under uro, menneskerettighedskrænkelser og politisk ustabilitet, er de og deres nabolande udsat for alvorlige trusler mod deres sikkerhed;

30.

er bekymret over den forringede ligestilling mellem kønnene og den tiltagende vold mod og undertrykkelse af kvinder såvel som den intolerance, der vises over for etniske og religiøse mindretal i visse lande i Mellemøsten og Nordafrika; er af den opfattelse, at denne negative tendens kan føre til spændinger i disse samfund og kan bane vej for nye konflikter og andre negative konsekvenser, som f.eks. befolkningsfordrivelser eller flygtningestrømme;

31.

opfordrer til en ny tilgang til sikkerhedsspørgsmål i regionen og til samarbejde med de pågældende lande gennem strategiske partnerskaber, som dækker forskellige politikområder, herunder udviklingsbistand, kultursamarbejde, tilpasning til klimaforandringer, konfliktforebyggelse og forvaltning af grænsekontrol;

32.

opfordrer EU og dets partnerlande til at gøre deres yderste for at påvirke de berørte parter til at sætte en stopper for borgerkrigen i Syrien og forberede en politisk løsning; mener, at ISIL/Da'esh og andre terrorgrupper udpeget af FN ikke må få nogen styrende rolle, når krigen er forbi, eller i Syriens politiske fremtid; er af den opfattelse, at beskyttelsen af civile i Syrien skal være en prioritet for det internationale samfund, og opfordrer derfor de stridende parter til at indstille de urimelige og vilkårlige angreb, herunder granatbombardementerne, som er rettet mod civile områder og forhindrer den humanitære bistand i at nå frem til civile i konfliktzonerne;

33.

bemærker, at de målrettede angreb på civile og menneskerettighedskrænkelserne i Syrien har bidraget til fremkomsten af terrorgrupper, i særdeleshed ISIL/Da'esh; mener, at ISIL/Da'esh udgør en trussel for den internationale fred og sikkerhed, og at den dramatisk har undergravet stabiliteten i Irak, Syrien og Mellemøsten som helhed, idet den er ansvarlig for systematiske krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten, herunder forsætlige drab på civile og forfølgelse af enkeltpersoner og hele befolkningsgrupper såvel som adskillige andre uhyrligheder; glæder sig over de internationale koalitionspartneres tilsagn om at fortsætte indsatsen for at imødegå ISIL/Da'esh;

34.

er af den opfattelse, at det er af allerstørste betydning for stabiliteten i hele Mellemøsten, at der på ny sættes gang i fredsprocessen i Israel-Palæstina-konflikten med henblik på at nå frem til en varig, omfattende løsning, der overholder folkeretten og er baseret på tostatsprincippet;

35.

bemærker, at eksterne og interne sikkerhedstrusler er blevet mere indbyrdes afhængige og komplekse og dermed vanskeligere at forudse; peger navnlig på hybride trusler, der involverer brugen af militære og ikkemilitære midler, som spænder fra efterretninger, politisk undergravende virksomhed og misinformation til cyberangreb og økonomisk pression;

36.

opfordrer EU og de østeuropæiske partnerlande til at gøre sig tanker om og træffe nye fælles foranstaltninger for at afskrække fra og imødegå nye trusler mod deres sikkerhed, bl.a. ved at øge deres samarbejde og udveksle relevante oplysninger; støtter udviklingen af samarbejdsaktiviteter mellem EU og dets partnerlande om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, navnlig inden for rammerne af Det Østlige Partnerskabs panel om samarbejde på FSFP-området; opfordrer EU til at styrke sikkerheds- og konfliktsensitivitetskomponenten i den europæiske naboskabspolitik og Det Østlige Partnerskab ved at koncentrere mere initiativ og flere ressourcer inden for områderne reform af sikkerhedssektoren (SSR), terrorbekæmpelse, samarbejde om FSFP-spørgsmål, organiseret kriminalitet og grænseforvaltning; fremhæver det betydelige behov for retsligt og politimæssigt samarbejde, f.eks. gennem Europol og Eurojust;

37.

glæder sig over det nye fokus i den reviderede ENP og over EU's intention om at optrappe samarbejdet med sine partnerlande inden for områderne konfliktforebyggelse, terrorbekæmpelse, antiradikalisering, organiseret kriminalitet, grænseforvaltning og SSR; mener, at dette samarbejde skal være solidt, skal sigte mod at tackle fælles sikkerhedstrusler og skal fremskynde udviklingen af fælles bestræbelser på at fremme en bæredygtig bilæggelse af konflikter, bl.a. gennem øget deltagelse i FSFP-missioner og uddannelsesaktiviteter samt gennem foranstaltninger til at sikre ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben;

38.

mener, at der især er behov for et tættere samarbejde for at øge kendskabet til EU's koncepter for SSR i partnerlandene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte partnerlandene yderligere i gennemførelsen af reformer, opbygningen af behørige statslige institutioner og gennemførelsen af god praksis for at håndtere sikkerhedsspørgsmål såsom krisestyring og efterretninger; understreger nødvendigheden af en korrekt parlamentarisk kontrol med statslige organer, som har ansvar for sikkerhed og efterretninger;

39.

understreger nødvendigheden af at styrke EU's og dets partnerlandes resiliens, som er evnen til at modstå og tilpasse sig interne og eksterne stress-situationer og chok, herunder hybride trusler; understreger, at det i dette øjemed er afgørende at gøre noget ved krisernes underliggende årsager, styrke de statslige institutioner, fremme retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen og gennemføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption; opfordrer EU til at støtte partnerlandene i at gennemføre reformer i den civile sikkerhedssektor, da disse er afgørende for at gøre samfundene parate til at modstå pludselige chok af forskellig art;

40.

anbefaler partnerlandene at styrke deres samarbejde med EU på sikkerheds- og forsvarsområdet og tilstræbe en fælles tilgang med EU til militære strategier; glæder sig over Georgiens, Moldovas og Ukraines deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer og understreger, at dette vil øge den militære interoperabilitet mellem EU og dets partnere på lang sigt; foreslår Georgien og Moldova at overveje at deltage i EU-kampgruppernes aktiviteter; henstiller, at EU engagerer sig mere aktivt i processen med fredelig bilæggelse af konflikter på de østeuropæiske partnerlandes område;

41.

understreger, at det er nødvendigt at bibeholde stabiliteten i Moldova i forbindelse med den politiske krise, landet befinder sig i, også for så vidt angår den igangværende konflikt i Transnistrien, som der må tages hånd om gennem inkluderende og åbne forhandlinger;

42.

mener, at der er behov for hurtigt at gøre noget ved de »frosne konflikter« i det europæiske naboskabsområde (Transnistrien, Abkhasien og Sydossetien samt Nagorno Karabakh) for at skabe stabilitet i regionen; mener, at der bør være et tættere samarbejde mellem de østeuropæiske partnerlande, så der kan blive lagt et solidt fundament, der kan sikre regional integration;

43.

opfordrer EU, dets medlemsstater og partnerlandene til aktivt at fortsætte deres bestræbelser på at fremme de multilaterale nedrustningstraktaters universalitet; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til bedre at udnytte potentialet til at fremme og støtte fælles nedrustningsoperationer, der involverer partnerlande;

44.

opfordrer til et større fokus på den rolle, som våbenkontrol spiller i sikkerhedspolitikken og i bekæmpelsen af ulovlig våbenhandel; glæder sig i denne forbindelse over ikrafttrædelsen i december 2014 af De Forenede Nationers traktat om våbenhandel, som har til formål at styrke ansvarligheden og gennemsigtigheden i våbenhandelen; opfordrer indtrængende de østeuropæiske partnerlande til at tilslutte sig EU's fælles holdning om våbeneksport;

45.

støtter samarbejdet mellem EU og dets partnerlande om at afbøde risiciene for masseødelæggelsesvåben (WMD) samt for spredning og smugling af komponenter til disse og af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben (CBRN); opfordrer til en yderligere udvikling af kompetencerne og projektstøttemidlerne i EU's CBRN-ekspertisecenter for Sydøsteuropa/Sydkaukasus/Moldova/Ukraine;

46.

opfordrer indtrængende EU til at betragte Ruslands intense militarisering af det ulovligt annekterede Krim, herunder opstillingen af atomvåben, som en alvorlig trussel mod EU's, Sortehavsområdets og Middelhavsområdets sikkerhed; opfordrer Rusland til at respektere Ukraines atomvåbenfri status inden for dets internationalt anerkendte grænser;

47.

fremhæver betydningen af multilateralt og mellemstatsligt samarbejde på globalt og regionalt plan for at imødegå udfordringerne ved terrorisme, organiseret kriminalitet og internetkriminalitet som fremhævet af Kommissionen i dens meddelelse af 28. april 2015 om den europæiske sikkerhedsdagsorden; opfordrer derfor EU's medlemsstater og partnerlandene til at styrke samarbejdet mellem deres nationale retshåndhævende organer om bekæmpelse af terrorisme, tværnational og grænseoverskridende kriminalitet, såsom menneskehandel — navnlig handel med kvinder og børn samt med narkotika, våben og kulturgenstande — såvel som økonomisk kriminalitet og internetkriminalitet; tilskynder partnerlandene til at sætte nyt skub i deres indbyrdes samarbejde på disse områder inden for regionale rammer;

48.

opfordrer indtrængende EU, dets medlemsstater og partnerlandene til at gribe deres politikker for bekæmpelse af terrorisme indenlands og udenlands mere strømlinet an; anbefaler navnlig, at de griber fat om de underliggende rødder til »hjemmedyrket« terrorisme (såsom politisk og religiøs ekstremisme), dæmmer op for rekrutteringen til terrororganisationer og sætter en stopper for tilskyndelse til at begå terrorangreb; kræver at EU's udenrigs- og udviklingspolitikker udnyttes fuldt ud til bekæmpelse af fattigdom, diskrimination og marginalisering, til at bekæmpe korruption, fremme god regeringsførelse og forhindre og løse konflikter — da disse elementer er uomgængelige for at holde samfundets udsatte grupper væk fra ekstremisternes propaganda;

49.

peger på den organiserede kriminalitet og korruption, der er udbredt i regionen, og behovet for at gøre noget ved disse problemer for at undgå de negative konsekvenser, som kunne opstå og få indflydelse på den regionale integrationsproces, samt for at øge graden af tillid til demokratiske institutioner;

50.

opfordrer EU's medlemsstater og Kommissionen til at styrke samarbejdet med og blandt internetvirksomheder og sociale netværksplatforme for at begrænse adgangen til terroristers materiale, som er tilgængeligt online, og fjerne terroristpropaganda, samtidig med at respekten for grundlæggende rettigheder, navnlig datahemmelighed og databeskyttelsesrettigheder sikres;

51.

pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til regeringerne og parlamenterne i EU-medlemsstaterne og i de østeuropæiske partnerlande.