14.10.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 278/50 |
AVS-EU-AMBASSADØRUDVALGETS AFGØRELSE Nr. 4/2016
af 30. september 2016
om udnævnelse af et medlem af bestyrelsen for Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (TCL) [2016/1820]
AVS-EU-AMBASSADØRUDVALGET HAR —
under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (2) og anden gang i Ouagadougou den 22. juni 2010 (3), særlig artikel 3, stk. 5, og bilag III,
under henvisning til AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 5/2013 af 7. november 2013 om vedtægterne for Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (TCL) (4), særlig artikel 5, stk. 4, i bilaget, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I artikel 5, stk. 4, i vedtægterne for TCL fastsættes det, at medlemmerne af bestyrelsen for Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (TCL) udnævnes af AVS-EU-Ambassadørudvalget efter de procedurer, som udvalget har fastlagt for en periode på højst fem år med en midtvejsrevision. |
(2) |
I overensstemmelse med AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 1/2015 af 12. oktober 2015 om udnævnelse af et medlem af bestyrelsen for Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (TCL) (5) udløber mandatperioden for et medlem af bestyrelsen den 6. november 2016. |
(3) |
AVS-EU-partnerskabsaftalen udløber den 29. februar 2020 i overensstemmelse med aftalens artikel 95, stk.1. Det er derfor nødvendigt at udnævne et nyt medlem af bestyrelsen for den resterende periode inden aftalens udløb — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende person udnævnes til medlem af TCL's bestyrelse:
— |
Frederike PRAASTERINK. |
Artikel 2
Med forbehold af senere afgørelser, som AVS-EU-Ambassadørudvalget måtte træffe inden for sine prærogativer, består TCL's bestyrelse således af:
— |
Frederike PRAASTERINK |
hvis mandat udløber den 29. februar 2020, og
— |
Professor Baba Y. ABUBAKAR |
— |
Professor Augusto Manuel CORREIA |
— |
Helena JOHANSSON |
— |
Dr. Faustin R. KAMUZORA |
— |
Professor Clement K. SANKAT |
hvis mandat udløber den 6. november 2018.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2016.
På AVS-EU-Ambassadørudvalgets vegne
L.M. ISHMAEL
Formand
(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(2) Aftale om ændring af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27).
(3) Aftale om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).
(4) EUT L 309 af 19.11. 2013, s. 50.
(5) EUT L 278 af 23.10. 2015, s. 26.