8.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 263/47


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 253/2014

af 13. november 2014

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder [2015/1812]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (1).

(2)

Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 282/2014 begynder fra den 1. januar 2014, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(3)

Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettigede til at deltage i aktiviteter, som starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led tilføjes i artikel 16, stk. 1, i protokol 31 til EØS-aftalen:

»—

32014 R 0282: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).

De afholdte omkostninger for aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede fra begyndelsen af aktionen i henhold til den pågældende støtteaftale eller støtteafgørelse, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 253/2014 af 13. november 2014 træder i kraft inden afslutningen af aktionen.

Liechtenstein skal fritages fra at deltage i programmet og fra at bidrage finansielt hertil.«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (2).

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2014.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Kurt JÄGER

Formand


(1)  EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1.

(2)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.