1.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/92


AFGØRELSE Nr. 5/2014 TRUFFET AF EU-COLOMBIA-PERU-HANDELSUDVALGET

af 16. maj 2014

Nedsættelse af en ekspertgruppe vedrørende spørgsmål, der er omfattet af afsnittet om handel og bæredygtig udvikling, jf. artikel 284, stk. 3, i handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side [2015/1049]

HANDELSUDVALGET HAR —

under henvisning til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (»aftalen«), der blev undertegnet i Bruxelles den 26. juni 2012, særlig artikel 284, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 284 i aftalen bestemmes det, at en part kan anmode om, at der indkaldes en ekspertgruppe med henblik på at undersøge et spørgsmål vedrørende handel og bæredygtig udvikling, som ikke er blevet løst tilfredsstillende gennem konsultationer på statsplan, jf. artikel 283 i aftalen.

(2)

På sit første møde skal Handelsudvalget godkende en liste over mindst 15 personer med ekspertviden om de emner, der er omfattet af afsnittet om handel og bæredygtig udvikling.

(3)

Handelsudvalget har alene beføjelse til at evaluere og vedtage beslutninger som tilsigtet i aftalen vedrørende ethvert forhold, der henvises til det af de specialiserede organer, der nedsættes ved aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

1.

Listerne over personer, der kan fungere som eksperter med henblik på artikel 284 aftalen, er opstillet i bilaget til denne afgørelse.

2.

Denne afgørelse træder i kraft den 7. oktober 2014.

Udfærdiget i Lima, den 16. maj 2014.

På Handelsudvalgets vegne

Cecilia ÁLVAREZ-CORREA

Minister for handel, industri og turisme i Colombia

Karel DE GUCHT

Europa-Kommissionens kommissær for Handel

Blanca Magali SILVA VELARDE-ÁLVAREZ

Minister for udenrigshandel og turisme i Peru


BILAG

LISTE OVER EKSPERTER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 284, STK. 3, I AFTALEN

Liste over eksperter

1.

Claudia Martínez

2.

Carlos Costa Posada

3.

Enrique Borda Villegas

4.

Katerine Bermúdez

5.

Eddy Laurijssen

6.

Jorge Cardona

7.

Hélène Ruiz Fabri

8.

Geert Van Calster

9.

Jorge Mario Caillaux Zazzali

10.

Rosario Gómez Gamarra

11.

Jorge Toyama Miyagusuku

12.

Alfonso de los Heros Pérez Albela

Formænd

1.

Robert McCorquodale

2.

Dane Ratliff

3.

Jill Murray

4.

Arthur Edmond Appleton

5.

Maryse Robert

6.

Orlando Pérez Gárate