30.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/54


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 200/2014

af 25. september 2014

om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen [2015/1268]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (1) blev indarbejdet i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 58/2014 af 8. april 2014 (2).

(2)

Fristen for at fremsætte en behørigt begrundet anmodning om undtagelser til den kompetente tilsynsmyndighed senest den 17. oktober 2013 som fastsat i artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 549/2013 bør derfor tilpasses for at give EFTA-staterne mulighed for at anmode om undtagelser efter artikel 6, stk. 1 og 2.

(3)

Bilag XXI til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I punkt 19z (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013) i bilag XXI til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Tilpasning b) og c) bliver til tilpasning c) og d).

2)

Følgende tilpasning indsættes:

»b)

I artikel 6, stk. 3, erstattes ordene »17. oktober 2013« med ordene »3 måneder efter ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 200/2014 af 25. september 2014« for så vidt angår EFTA-staterne.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 26. september 2014, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2014.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Kurt JÄGER

Formand


(1)  EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.

(2)  EUT L 256 af 28.8.2014, s. 35.

(3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.