|
27.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 342/56 |
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. 147/2014
af 27. juni 2014
om ændring af protokol 30 til EØS-aftalen vedrørende særlige bestemmelser om tilrettelæggelsen af samarbejdet på statistikområdet
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
EØS' statistiske program 2014-2017 bør bygge på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 (1), ændret ved forordning (EU) nr. 1383/2013 (2), og bør omfatte de programdele, der er nødvendige for at beskrive og overvåge alle relevante økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. |
|
(2) |
EØS' statistiske program 2003-2007 finder ikke længere anvendelse og bør derfor udgå af EØS-aftalen. |
|
(3) |
Protokol 30 til EØS-aftalen bør ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I protokol 30 til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
|
1) |
I overskriften til artikel 5 ændres »2013« til »2013-2017«. |
|
2) |
I artikel 5, stk. 1, tilføjes følgende: », som ændret ved:
|
|
3) |
I artikel 5, stk. 2, ændres »31. december 2013« til »31. december 2017«. |
|
4) |
Artikel 5, stk. 3, affattes således: »EFTA's statistiske kontor og Eurostat udarbejder i fællesskab et særskilt årligt statistisk program for EØS for 2013-2017. EØS' årlige statistiske program bygger på et delprogram af og udfærdiges sideløbende med det årlige arbejdsprogram, der udarbejdes af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 99/2013. EØS' årlige statistiske program godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne interne procedurer.« |
|
5) |
Artikel 5, stk. 4 affattes således: »EFTA-staterne bidrager finansielt, jf. artikel 82, stk. 1, litra a), i EØS-aftalen og de dertil knyttede finansforordninger, med et beløb svarende til 75 % af beløbet under budgetpost 29 02 05 (det europæiske statistiske program 2013-17) og 29 01 04 05 (politik for statistisk information — udgifter til den administrative forvaltning), som er opført på Den Europæiske Unions budget for 2013, og med et beløb svarende til 75 % af beløbet under budgetpost 29 02 01 (det europæiske statistiske program 2013-17) og 29 01 04 01 (politik for statistisk information — udgifter til den administrative forvaltning), som er opført på Den Europæiske Unions budget for 2014-2017.« |
|
6) |
Artikel 2 udgår. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).
Den anvendes fra den 1. januar 2014.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2014.
På Det Blandede EØS-udvalgs vegne
Gianluca GRIPPA
Formand
(1) EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12.
(2) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 84.
(*1) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.