30.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 310/82


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 110/2014

af 16. maj 2014

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er hensigtsmæssigt at udvide EØS-aftalens kontraherende parters samarbejde til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (1).

(2)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt for det udvidede samarbejde at finde sted fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 4 i protokol 31 til EØS-aftalen ændres således:

1)

Følgende stykke tilføjes efter stk. 2m:

»2n.

EFTA-staterne deltager med virkning fra den 1. januar 2014 i følgende program:

32013 R 1288: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).«

2)

Stk. 3 affattes således:

»EFTA-staterne bidrager finansielt til de programmer og aktioner, der er nævnt i stk. 1, 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 2e, 2f, 2g, 2h, 2i, 2j, 2k, 2l, 2m og 2n, i overensstemmelse med aftalens artikel 82, stk. 1, litra a).«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2014.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Gianluca GRIPPA

Formand


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.