|
30.7.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 224/3 |
AFTALE
mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag
Den Europæiske Union og Kongeriget Norge, i det følgende benævnt »parterne«,
SOM HENVISER til de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, i det følgende benævnt »konventionen«,
SOM HENVISER til fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge af 27. februar 1980, i det følgende benævnt »aftalen fra 1980«,
SOM HENVISER TIL, at overenskomsten mellem Danmark, Norge og Sverige om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak og Kattegat af 19. december 1966 udløb den 7. august 2012,
SOM ER BEVIDSTE OM, at Danmark, Norge og Sverige traditionelt har fisket i Skagerrak,
SOM BESTRÆBER SIG PÅ at opretholde gensidig adgang for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag, således at de kan fiske i Skagerrak i områderne uden for 4 sømil fra de øvrige nævnte staters respektive basislinjer, i de territorialfarvande og tilstødende områder, der henhører under deres fiskerijurisdiktion,
SOM TAGER I BETRAGTNING, hvor vigtigt det er, at fiskerfartøjer overholder de love og administrative bestemmelser samt kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger, som de respektive kyststater har vedtaget i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, aftalen fra 1980 og nærværende aftale med henblik på at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i Skagerrak,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Denne aftale anvendes på et område i Skagerrak, som mod vest er afgrænset af en ret linje fra Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr, i de territorialfarvande og tilstødende områder, der henhører under Danmarks, Norges og Sveriges fiskerijurisdiktion, og som ligger uden for fire sømil (1 sømil = 1,852 meter) fra de basislinjer, som det ydre territorialfarvands bredde måles ud fra.
Artikel 2
Parterne forpligter sig til på grundlag af deres fiskerijurisdiktion, i overensstemmelse med konventionen og i henhold til deres gældende lovgivning, at give fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag, lov til at fiske i det i artikel 1 specificerede område, med forbehold af de relevante bestemmelser i aftalen fra 1980 og i overensstemmelse med de tildelinger, som parterne er blevet enige om.
Artikel 3
Parterne samarbejder om så vidt muligt at fastlægge harmoniserede regler og bestemmelser for fiskeriet i det i artikel 1 specificerede område.
Artikel 4
Parterne er enige om at høre hinanden om spørgsmål vedrørende aftalens gennemførelse og korrekte funktion eller i tilfælde af uenighed om fortolkningen heraf.
Artikel 5
Denne aftale berører ikke andre aftaler om fiskeri fra fartøjer tilhørende en af parterne i et område henhørende under en anden parts fiskerijurisdiktion.
Artikel 6
Med forbehold af artikel 1 gælder denne aftale på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de i disse traktater fastsatte betingelser, og på den anden side for Kongeriget Norges område.
Artikel 7
Denne aftale træder i kraft på datoen for den sidste underretning om, at parterne har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for, at aftalen kan træde i kraft.
Artikel 8
Denne aftale forbliver i kraft indtil den 1. januar 2022. Hvis aftalen ikke opsiges af nogen af parterne med et varsel på mindst et år inden denne periodes udløb, forbliver den i kraft i yderligere perioder på seks år herefter, medmindre den opsiges med et varsel på mindst et år inden hver seksårsperiodes udløb.
Artikel 9
Denne aftale anvendes midlertidigt i op til to år fra datoen for dens undertegnelse, indtil den træder i kraft.
Artikel 10
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, spansk, tjekkisk, dansk, tysk, estisk, græsk, engelsk, fransk, kroatisk, italiensk, lettisk, litauisk, ungarsk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, finsk, svensk og norsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af modstridende fortolkninger eller tvister har den engelske udgave forrang.