11.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 170/50


ORDNING

mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Liechtenstein om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »EU«,

på den ene side, og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN, i det følgende benævnt »Liechtenstein«,

på den anden side, ER —

under henvisning til artikel 49, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (1), i det følgende benævnt »forordningen«, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er i forordningen fastsat, at for at Det Europæiske Asylstøttekontor, i det følgende benævnt »støttekontoret«, kan opfylde sin funktion, bør det være åbent for deltagelse af lande, som har indgået aftaler med EU, i henhold til hvilke de har indført og anvender EU-retten på de områder, der er omfattet af forordningen, navnlig Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, i det følgende benævnt »de associerede lande«.

(2)

Liechtenstein har indgået aftaler med EU, i henhold til hvilke landet har indført og anvender EU-retten på det område, der er omfattet af forordningen, navnlig aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (2)

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Deltagelsens omfang

Liechtenstein deltager fuldt ud i støttekontorets arbejde og har ret til at modtage den i forordningen omhandlede støtte fra støttekontoret i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved denne ordning.

Artikel 2

Bestyrelsen

Liechtenstein er repræsenteret i støttekontorets bestyrelse som observatør uden stemmeret.

Artikel 3

Finansielt bidrag

1.   Liechtenstein bidrager til støttekontorets indtægter med et årligt beløb, der er beregnet i forhold til landets bruttonationalprodukt (BNP) som en procentdel af BNP i alle de deltagende stater i overensstemmelse med den formel, der er fastlagt i bilag I.

2.   Det i stk. 1 nævnte finansielle bidrag forfalder til betaling dagen efter, at denne ordning træder i kraft. Det første finansielle bidrag nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den resterende del af det år, hvori denne ordning er trådt i kraft.

Artikel 4

Databeskyttelse

1.   Inden for rammerne af denne ordning behandler Liechtenstein oplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

2.   Inden for rammerne af denne ordning finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) anvendelse på støttekontorets behandling af personoplysninger.

3.   Liechtenstein skal overholde reglerne i bestyrelsens forretningsorden om fortrolig behandling af dokumenter, der er i støttekontorets besiddelse.

Artikel 5

Retlig status

Støttekontoret skal efter liechtensteinsk ret anses for at være en juridisk person og skal i Liechtenstein have den mest vidtgående rets- og handleevne, som liechtensteinsk ret tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.

Artikel 6

Ansvarsordning

Støttekontorets ansvar reguleres efter forordningens artikel 45, stk. 1, 3 og 5.

Artikel 7

Den Europæiske Unions Domstol

Liechtenstein anerkender Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forhold til støttekontoret, jf. forordningens artikel 45, stk. 2 og 4.

Artikel 8

Støttekontorets personale

1.   Som det fremgår af forordningens artikel 38, stk. 1, og artikel 49, stk. 1, finder vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og de regler, der i fællesskab er vedtaget af institutionerne med henblik på anvendelsen af disse vedtægter og ansættelsesvilkår og de gennemførelsesbestemmelser, som er vedtaget af støttekontoret i medfør af forordningens artikel 38, stk. 2, anvendelse på statsborgere i Liechtenstein, der ansættes af støttekontoret.

2.   Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan liechtensteinske statsborgere, der råder over deres fulde borgerlige rettigheder, ansættes på kontrakt af støttekontorets direktør i henhold til de eksisterende regler for udvælgelse og ansættelse af personale, som er vedtaget af støttekontoret.

3.   Forordningens artikel 38, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på statsborgere i Liechtenstein.

4.   Statsborgere i Liechtenstein kan dog ikke blive udnævnt til posten som administrerende direktør for støttekontoret.

Artikel 9

Privilegier og immuniteter

Liechtenstein anvender over for støttekontoret og dettes personale protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (5), samt eventuelle bestemmelser om støttekontorets personaleforhold, der vedtages i medfør af nævnte protokol.

Artikel 10

Bekæmpelse af svig

Bestemmelserne vedrørende forordningens artikel 44 om EU's finanskontrol i Liechtenstein for så vidt angår deltagerne i støttekontorets arbejde er fastsat i bilag II.

Artikel 11

Udvalg

1.   Et udvalg, der består af repræsentanter for Europa-Kommissionen og Liechtenstein, overvåger den korrekte gennemførelse af denne ordning og sikrer en løbende informationsformidling og udveksling af synspunkter i denne henseende. Af praktiske årsager mødes dette udvalg samtidig med de tilsvarende udvalg, der er oprettet med andre associerede lande, der deltager i medfør af forordningens artikel 49, stk. 1. Det mødes på anmodning af enten Liechtenstein eller Europa-Kommissionen. Støttekontorets bestyrelse orienteres om arbejdet i udvalget.

2.   Oplysninger om planlagt EU-lovgivning, som enten direkte påvirker eller ændrer forordningen, eller forventes at få virkninger for det finansielle bidrag, der er omhandlet i denne ordnings artikel 3, skal videregives og drøftes i udvalget.

Artikel 12

Bilag

Bilagene til denne ordning udgør en integreret del af denne ordning.

Artikel 13

Ikrafttræden

1.   De kontraherende parter godkender denne ordning i overensstemmelse med deres egne interne procedurer. De underretter hinanden om afslutningen af disse procedurer.

2.   Denne ordning træder i kraft på den første dag i den første måned efter datoen for den sidste meddelelse, jf. stk. 1.

Artikel 14

Ophør og gyldighed

1.   Denne ordning indgås for en ubegrænset periode.

2.   Hver kontraherende part kan efter høring af udvalget opsige denne ordning ved meddelelse herom til den anden kontraherende part. Denne ordning finder ikke længere anvendelse seks måneder efter datoen for en sådan meddelelse.

3.   Denne ordning bringes til ophør i tilfælde af opsigelse af protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (6).

4.   Denne ordning udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Съставено в Брюксел на трети март две хиляди и четиринадесета година.

Hecho en Bruselas, el tres de marzo de dos mil catorce.

V Bruselu dne třetího března dva tisíce čtrnáct.

Udfærdiget i Bruxelles den tredje marts to tusind og fjorten.

Geschehen zu Brüssel am dritten März zweitausendvierzehn.

Kahe tuhande neljateistkümnenda aasta märtsikuu kolmandal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις τρεις Μαρτίου δύο χιλιάδες δεκατέσσερα.

Done at Brussels on the third day of March in the year two thousand and fourteen.

Fait à Bruxelles, le trois mars deux mille quatorze.

Sastavljeno u Bruxellesu trećeg ožujka dvije tisuće četrnaeste.

Fatto a Bruxelles, addì tre marzo duemilaquattordici.

Briselē, divi tūkstoši četrpadsmitā gada trešajā martā.

Priimta du tūkstančiai keturioliktų metų kovo trečią dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizennegyedik év március havának harmadik napján.

Magħmul fi Brussell, fit-tielet jum ta’ Marzu tas-sena elfejn u erbatax.

Gedaan te Brussel, de derde maart tweeduizend veertien.

Sporządzono w Brukseli dnia trzeciego marca roku dwa tysiące czternastego.

Feito em Bruxelas, em três de março de dois mil e catorze.

Întocmit la Bruxelles la trei martie două mii paisprezece.

V Bruseli tretieho marca dvetisícštrnásť.

V Bruslju, dne tretjega marca leta dva tisoč štirinajst.

Tehty Brysselissä kolmantena päivänä maaliskuuta vuonna kaksituhattaneljätoista.

Som skedde i Bryssel den tredje mars tjugohundrafjorton.

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

За Княжество Лихтенщайн

Por el principado de Liechtenstein

Za Lichtenštejnské knížectví

For Fyrstendømmet Liechtenstein

Für das Fürstentum Liechtenstein

Liechtensteini Vürstiriigi nimel

Για το Πριγκιπάτο του Λιχτενστάιν

For the Principality of Liechtenstein

Pour la Principauté de Liechtenstein

Za Kneževinu Lihtenštajn

Per il Principato del Liechtenstein

Lihtenšteinas Firstistes vārdā –

Lichtenšteino Kunigaikštystės vardu

A Liechtensteini Hercegség részéről

Għall-Prinċipat tal-Liechtenstein

Voor het Vorstendom Liechtenstein

W imieniu Księstwa Lichtensteinu

Pelo Principado do Listenstaine

Pentru Principatul Liechtenstein

Za Lichtenštajnské kniežatstvo

Za Kneževino Lihtenštajn

Liechtensteinin ruhtinaskunnan puolesta

För Furstendömet Liechtenstein

Image


(1)  EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

(2)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 39.

(3)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(4)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(5)  EUT C 83 af 30.3.2010, s. 266.

(6)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 39.


BILAG I

Formel til beregning af bidrag

1.

Liechtensteins finansielle bidrag til støttekontorets indtægter som defineret i forordningens artikel 33, stk. 3, litra d), skal beregnes på følgende måde:

De mest ajourførte endelige tal for bruttonationalproduktet (BNP) i Liechtenstein, som foreligger den 31. marts hvert år, divideres med summen af BNP-tallene for det samme år for alle de stater, der deltager i støttekontoret. Den relevante procentsats anvendes på den del af støttekontorets godkendte indtægter, som er fastlagt i forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), i det pågældende år for at nå frem til det finansielle bidrag, som Liechtenstein skal betale.

2.

Det finansielle bidrag betales i euro.

3.

Liechtenstein betaler sit bidrag senest 45 dage efter at have modtaget debetnotaen. For sen betaling medfører, at Liechtenstein skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, serie C, og som er gældende den første dag i den måned, hvor fristen udløber, forhøjet med 3,5 procentpoint

4.

Liechtensteins finansielle bidrag tilpasses i overensstemmelse med dette bilag, når EU's finansielle bidrag som opført på EU's almindelige budget, jf. forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), forhøjes i medfør af artikel 26, 27 eller 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1). I påkommende tilfælde forfalder forskellen til betaling 45 dage efter modtagelse af debetnotaen.

5.

Såfremt de betalingsbevillinger, som støttekontoret har modtaget fra EU i henhold til forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), vedrørende år N, ikke er brugt senest den 31. december i år N, eller støttekontorets budget i år N er blevet nedsat i medfør af artikel 26, 27 eller 41 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, skal den del af disse ubrugte eller nedsatte betalingsbevillinger, der svarer til den procentdel af bidraget, som Liechtenstein har betalt, overføres til støttekontorets budget i år N + 1. Liechtensteins bidrag til støttekontorets budget i år N + 1 nedsættes tilsvarende.


(1)  EUT L 298, 26.10.2012, p. 1.


BILAG II

Finanskontrol af liechtensteinske deltagere i støttekontorets aktiviteter

Artikel 1

Direkte kommunikation

Støttekontoret og Europa-Kommissionen kommunikerer direkte med alle personer eller organer, der er hjemmehørende i Liechtenstein, og som deltager i støttekontorets aktiviteter, det være sig som kontrahenter, deltagere i støttekontorets programmer, modtagere af betalinger fra støttekontoret eller fra EU's budget eller som underkontrahenter. De pågældende kan direkte til Europa-Kommissionen og støttekontoret sende alle relevante oplysninger og dokumenter, som de skal fremlægge i medfør af de instrumenter, der henvises til inden for rammerne af denne ordning, samt til de kontrakter og aftaler, der er indgået, og de afgørelser, der er truffet i medfør af disse instrumenter.

Artikel 2

Revisioner

1.   I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), og med de øvrige instrumenter, der henvises til inden for rammerne af denne ordning, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og afgørelser, der træffes med modtagere hjemmehørende i Liechtenstein fastsættes, at støttekontorets og Europa-Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.

2.   Ansatte i støttekontoret eller Europa-Kommissionen eller andre af støttekontoret eller Europa-Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have passende adgang til arbejdssteder, frembringelser og dokumenter samt alle de nødvendige oplysninger, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af revisionerne. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås for at gennemføre de instrumenter, der henvises til i denne ordning.

3.   Den Europæiske Revisionsret skal have samme rettigheder som Europa-Kommissionen.

4.   Revisionerne kan finde sted indtil fem år efter denne ordnings ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i de indgåede kontrakter og aftaler eller de relevante afgørelser.

5.   Liechtensteins nationale revisionsmyndighed underrettes på forhånd om de revisioner, der udføres på Liechtensteins område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.

Artikel 3

Kontrol på stedet

1.   Som led i denne ordning bemyndiges Europa-Kommissionen (OLAF) til at foretage kontrol og inspektion på stedet på Liechtensteins område i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (3).

2.   Europa-Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med Liechtensteins nationale revisionsmyndighed eller andre af denne udpegede kompetente myndigheder i Liechtenstein, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente myndigheder i Liechtenstein deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.

3.   Hvis de berørte myndigheder i Liechtenstein ønsker det, kan den pågældende kontrol og inspektion gennemføres på stedet af Europa-Kommissionen og disse i fællesskab.

4.   Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de myndighederne i Liechtenstein i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Europa-Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.

5.   Europa-Kommissionen meddeler så hurtigt som muligt Liechtensteins nationale revisionsmyndighed alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Europa-Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen og inspektionen.

Artikel 4

Information og konsultation

1.   For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, udveksler de kompetente myndigheder i Liechtenstein og EU jævnligt oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når en af parterne anmoder herom.

2.   De kompetente myndigheder i Liechtenstein underretter straks støttekontoret og Europa-Kommissionen om alle forhold, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af de kontrakter eller aftaler, der indgås i medfør af de instrumenter, der henvises til inden for rammerne af denne ordning.

Artikel 5

Fortrolighed

Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i kraft af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, der gælder for lignende oplysninger efter liechtensteinsk ret og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne. Oplysningerne må ikke meddeles til andre personer end de, der i EU-institutionerne, medlemsstaterne eller i Liechtenstein i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.

Artikel 6

Administrative foranstaltninger og sanktioner

Uden at det berører anvendelsen af Liechtensteins strafferet, kan støttekontoret eller Europa-Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (4) samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (5).

Artikel 7

Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse

Støttekontorets eller Europa-Kommissionens afgørelser, der vedtages som led i anvendelsen af denne ordning, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Liechtenstein. Betalingspålægget udstedes uden anden prøvelse end prøvelse af retsaktens autenticitet af den myndighed, som Liechtensteins regering har udpeget, og den pågældende myndighed underretter støttekontoret eller Europa-Kommissionen herom. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter Liechtensteins retsplejeregler. Lovligheden af fuldbyrdelsesgrundlaget er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol.

Retsafgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, kan tvangsfuldbyrdes på samme betingelser.


(1)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 652/2008 (EUT L 181 af 10.7.2008, s. 23).

(3)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(4)  EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.

(5)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.