FRIVILLIG PARTNERSKABSAFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union

DEN EUROPÆISKE UNION,

i det følgende benævnt »Unionen«,

REPUBLIKKEN INDONESIEN

i det følgende benævnt »Indonesien«,

herefter tilsammen benævnt »parterne«,

SOM HENVISER TIL rammeaftalen om et alsidigt partnerskab og samarbejde mellem Republikken Indonesien og Det Europæiske Fællesskab undertegnet den 9. november 2009 i Jakarta,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der er et nært samarbejde mellem Unionen og Indonesien, bl.a. som led i samarbejdsaftalen fra 1980 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand — medlemslandene i Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien,

SOM HENVISER TIL det tilsagn, som landene i Østasien og andre regioner gav i Balierklæringen om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (FLEG) den 13. september 2001 om, at de er rede til at træffe umiddelbare foranstaltninger til at intensivere de nationale bestræbelser og styrke det bilaterale, regionale og multilaterale samarbejde med henblik på at bekæmpe overtrædelser af skovlovgivning og kriminalitet i skovbrugssektoren, særlig ulovlig skovhugst, handel med ulovlige skovbrugsprodukter og korruption og deres negative følgevirkninger for retsstaten,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) er et første skridt mod en øjeblikkelig indsats mod ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel,

SOM HENVISER TIL fælleserklæringen fra Republikken Indonesiens minister for skovbrug og EU-kommissærerne for ansvar for udvikling og miljø undertegnet den 8. januar 2007 i Bruxelles,

SOM HENVISER TIL den ikke-juridisk bindende autoritative erklæring om principper for en global enighed om forvaltning, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle slags skove fra 1992 og til FN's generalforsamlings seneste vedtagelse af et ikke-juridisk bindende instrument for alle typer skov,

SOM ER KLAR OVER betydningen af principperne, som blev defineret i Rio de Janeiro-erklæringen fra 1992 om miljø og udvikling i forbindelse med bæredygtig skovforvaltning, og navnlig betydningen af princip nr. 10 om vigtigheden af at bevidstgøre offentligheden og få den til at deltage i miljødebatterne og princip nr. 22 om den afgørende rolle, som oprindelige folk og deres samfund samt andre lokalsamfund spiller i miljøforvaltningen og udviklingen,

SOM ANERKENDER den indsats, som Indonesiens regering har ydet for at fremme god skovbrugspraksis, retshåndhævelse og handel med træ, herunder via det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter (Sistem Verifikasi Legalitas Kayu (SVLK)), som er udviklet med inddragelse af de berørte parter i overensstemmelse med principperne om god forvaltningspraksis, troværdighed og repræsentativitet,

SOM ANERKENDER, at det indonesiske system til verifikation af lovlighed er udformet til at sikre, at alle træprodukter overholder retsreglerne,

SOM ANERKENDER, at gennemførelse af en frivillig partnerskabsaftale om FLEGT vil styrke den bæredygtige skovforvaltning og bidrage til bekæmpelse af klimaændringer gennem reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse, og betydningen af bevarelse, bæredygtig skovforvaltning og forøgelse af skoves kulstoflagring (REDD+),

SOM HENVISER til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og navnlig kravet om, at den CITES-tilladelse, som parterne udsteder til eksport af kopier af arterne i bilag I, II eller III, kun udstedes på visse betingelser, bl.a. at de pågældende kopier ikke er erhvervet i strid med lovgivningen om beskyttelse af dyr og planter,

SOM ER BESLUTTEDE PÅ at ville minimere de negative virkninger for lokalsamfund og oprindelige samfund samt fattige mennesker, som kan være en direkte konsekvens af denne aftales gennemførelse,

SOM UNDERSTREGER den betydning, parterne tillægger de udviklingsmål, der er aftalt på internationalt niveau og FN's millenniumsudviklingsmål,

SOM FREMHÆVER, hvor stor betydning parterne tillægger de principper og regler, der gælder for de multilaterale samhandelssystemer, navnlig rettigheder og forpligtelser ifølge den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) fra 1994 og de øvrige multilaterale aftaler om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og nødvendigheden af at anvende dem åbent og uden forskelsbehandling,

SOM HENVISER TIL Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning,

SOM BEKRÆFTER principperne om gensidig respekt, suverænitet, ligestilling og ikkeforskelsbehandling og anerkender de fordele, som denne aftale sikrer parterne,

SOM HANDLER i henhold til parternes respektive love og bestemmelser,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

1. Formålet med denne aftale er i overensstemmelse med parternes fælles løfte om bæredygtig forvaltning af alle typer skove at danne den juridiske ramme for, at alt træ og alle træprodukter fra Indonesien, der importeres til Unionen og er omfattet af denne aftale, er fremstillet lovligt, og dermed at fremme handelen med træprodukter.

2. Denne aftale danner ligeledes grundlag for dialog og samarbejde mellem parterne for at befordre og fremme dens fulde gennemførelse og styrke retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet.

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

»import til Unionen«: træprodukters overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union i henhold til artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/1992 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, forudsat at disse træprodukter ikke kan betegnes som »værende uden erhvervsmæssig karakter« som fastlagt i artikel 1, stk. 6, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/1992 om indførelse af en EF-toldkodeks

b)	»eksport«: fysisk afgang eller fjernelse af træprodukter fra Indonesiens geografiske område

c)	»træprodukter«: de i bilag IA og IB angivne produkter

d)	»HS-nomenklaturen«: en fire- eller sekscifret kode i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev oprettet ved Verdenstoldorganisationens internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem

e)	»FLEGT-licens«: et indonesisk verificeret juridisk dokument (V-Legal-dokument), der bekræfter, at en forsendelse af træprodukter beregnet til eksport til Unionen er blevet lovligt produceret. En FLEGT-licens kan være i papirform eller elektronisk form

f)	»licensudstedende myndighed«: den myndighed, som er udpeget af Indonesien til at udstede og validere FLEGT-licenser

g)	»kompetente myndigheder«: de myndigheder, som Unionens medlemsstater har udpeget til at modtage, godkende og verificere FLEGT-licenser

h)	»forsendelse«: en mængde træprodukter, der er omfattet af en FLEGT-licens, som er afsendt af en befragter eller afsender fra Indonesien, og som frembydes for et toldsted i Unionen med henblik på overgang til fri omsætning

i)	træprodukter, der er fældet eller importeret og fremstillet i overensstemmelse med den lovgivning, der er nævnt i bilag II.

Artikel 3

FLEGT-licensordningen

1. Der oprettes en licensordning for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (i det følgende benævnt »FLEGT-licensordning«) mellem parterne i denne aftale. Ordningen rummer en række procedurer og krav, som ved hjælp af FLEGT-licenser gør det muligt at verificere og attestere, at træprodukter, der afsendes til Unionen, er lovligt produceret. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 godkender Unionen kun sådanne forsendelser fra Indonesien til import til Unionen, hvis de er omfattet af en FLEGT-licens.

2. FLEGT-licensordningen gælder for de træprodukter, der er anført i bilag IA.

3. De træprodukter, der er anført i bilag IB, må ikke eksporteres fra Indonesien og kan ikke tildeles en FLEGT-licens.

4. Parterne aftaler at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at anvende FLEGT-licensordningen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 4

Licensudstedende myndighed

1. Den licensudstedende myndighed verificerer, at træprodukterne er lovligt produceret i overensstemmelse med den lovgivning, der er nævnt i bilag II. Den licensudstedende myndighed udsteder FLEGT-licenser, der dækker forsendelser af træprodukter, som er lovligt produceret, og som er beregnet til eksport til Unionen.

2. Den licensudstedende myndighed udsteder ikke FLEGT-licenser for træprodukter, som består af eller indeholder træprodukter, der er importeret til Indonesien fra tredjeland i en form, hvor eksport er forbudt i henhold til det pågældende tredjelands lovgivning, eller for hvilke det godtgøres, at disse træprodukter er blevet fremstillet eller erhvervet i strid med lovene i det land, hvor træerne er blevet fældet.

3. Den licensudstedende myndighed opbevarer og offentliggør sine procedurer for udstedelse af FLEGT-licenser. Den opbevarer ligeledes registreringerne af alle forsendelser, der er omfattet af FLEGT-licenser, og bekendtgør under overholdelse af den nationale lovgivning om databeskyttelse disse registreringer med henblik på uafhængig kontrol, idet den behandler oplysninger vedrørende eksportørernes industrielle ejendomsret som fortrolige.

4. Indonesien opretter et licensoplysningskontor, der skal fungere som kontaktpunkt i kommunikationen mellem de kompetente myndigheder og den licensudstedende myndighed, jf. bilag III og V.

5. Indonesien meddeler kontaktoplysningerne for den licensudstedende myndighed og licensoplysningskontoret til Europa-Kommissionen. Begge parter offentliggør disse oplysninger.

Artikel 5

Kompetente myndigheder

1. De kompetente myndigheder verificerer, at hver forsendelse er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, før de lader den overgå til fri omsætning i Unionen. Denne overgang til fri omsætning kan ophæves, og forsendelsen tilbageholdes i tilfælde af tvivl om FLEGT-licensens gyldighed.

2. De kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de modtagne FLEGT-licenser og offentliggør den en gang om året.

3. I henhold til national lovgivning om databeskyttelse giver de kompetente myndigheder personer eller organer, der er udpeget som uafhængig markedsinspektør, adgang til relevante dokumenter og data.

4. De kompetente myndigheder anvender ikke den i artikel 5, stk. 1, beskrevne procedure for træprodukter fremstillet af arter, der er opført i bilagene til CITES, hvis disse produkter er omfattet af bestemmelserne om verifikation i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af dyr og planter ved kontrol af handelen hermed.

5. Europa-Kommissionen meddeler kontaktoplysningerne for de kompetente myndigheder til Indonesien. Begge parter offentliggør disse oplysninger.

Artikel 6

FLEGT-licenser

1. FLEGT-licenser udstedes af den licensudstedende myndighed som middel til at bevise, at de pågældende træprodukter er lovligt produceret.

2. FLEGT-licensen udarbejdes og udfyldes på engelsk.

3. Parterne kan efter aftale oprette et elektronisk system til udstedelse, overførsel og modtagelse af FLEGT-licenser.

4. De tekniske specifikationer for licenserne er beskrevet i bilag IV. Proceduren for udstedelse af FLEGT-licenser er beskrevet i bilag V.

Artikel 7

Verifikation af lovligt producerede træprodukter

1. Indonesien indfører et system til verifikation af, at træprodukter, som skal afsendes, er lovligt produceret, og at kun de forsendelser, hvis lovlighed således er fastslået, eksporteres til Unionen.

2. Systemet til at bekræfte, at træprodukter er lovligt produceret, er beskrevet i bilag V.

Artikel 8

Overgang til fri omsætning af forsendelser omfattet af en FLEGT-licens

1. Procedurerne for overgangen til fri omsætning i Unionen af forsendelser, der er omfattet af en FLEGT-licens, er beskrevet i bilag III.

2. Hvis de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at en licens ikke er gyldig eller autentisk eller ikke svarer til den forsendelse, den foregiver at omfatte, kan de anvende procedurerne i bilag III.

3. I tilfælde af uenighed eller vedvarende vanskeligheder med at indhente oplysninger om FLEGT-licenserne kan sagen indbringes for det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen.

Artikel 9

Uregelmæssigheder

Parterne underretter hinanden, hvis de har mistanke om eller har fundet bevis for omgåelse af eller uregelmæssigheder i FLEGT-licensordningen, herunder i forbindelse med følgende:

a)	omgåelse af handelsbestemmelser, herunder ved omdirigering af handel fra Indonesien til Unionen via et tredjeland

b)	FLEGT-licenser, der udstedes for træprodukter, som omfatter import af træ af tvivlsom oprindelse fra tredjelande, eller

c)	svig i forbindelse med opnåelse eller anvendelse af FLEGT-licenser.

Artikel 10

Anvendelse af det indonesiske verifikationssystem og andre foranstaltninger

1. Ved hjælp af det indonesiske verifikationssystem bekræfter Indonesien lovligheden af træ, som eksporteres til markeder uden for Unionen, og af træ, som sælges på hjemmemarkedet, og bestræber sig på at bekræfte lovligheden af importeret træ ved så vidt muligt at benytte de systemer, der er udviklet med henblik på denne aftales gennemførelse.

2. Til støtte herfor fremmer Unionen brugen af ovennævnte systemer i forbindelse med handel på andre internationale markeder og med tredjelande.

3. Unionen gennemfører foranstaltninger for at forhindre, at ulovligt fældet træ og produkter fremstillet deraf bringes i omsætning på markedet i Unionen.

Artikel 11

De berørte parters deltagelse i gennemførelsen af aftalen

1. Indonesien foretager regelmæssige høringer af de berørte parter om gennemførelsen af denne aftale og fremmer i den forbindelse passende høringsstrategier, modaliteter og programmer.

2. Unionen foretager regelmæssige høringer af de berørte parter om gennemførelsen af denne aftale, idet den tager hensyn til sine forpligtelser i henhold til Århuskonventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocessen samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Artikel 12

Sociale sikkerhedsforanstaltninger

1. For at minimere eventuelle negative virkninger aftaler parterne at udvikle en bedre forståelse af indvirkningen på træindustrien og på levevisen i de potentielt berørte lokale og oprindelige befolkningsgrupper i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivninger og bestemmelser.

2. Parterne overvåger virkningerne af denne aftale for disse samfund og andre aktører nævnt i stk. 1, idet de samtidig træffer de nødvendige foranstaltninger for at afbøde de negative virkninger. Parterne kan aftale yderligere foranstaltninger til imødegåelse af disse negative virkninger.

Artikel 13

Markedsincitamenter

I henhold til sine internationale forpligtelser bestræber Unionen sig på at fremme gunstig adgang til sit marked for træprodukter, der er omfattet af denne aftale. Disse bestræbelser omfatter navnlig foranstaltninger, der har til formål at støtte:

a)	offentlige og private indkøbspolitikker, der anerkender forsyningen af og sikrer et marked for træprodukter med lovlig oprindelse, og

b)	en gunstigere opfattelse af produkter, der sælges under FLEGT-licens på markedet i Unionen.

Artikel 14

Det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen

1. Parterne nedsætter et fælles udvalg for gennemførelse af aftalen (i det følgende benævnt »det fælles udvalg«) for at lette processen med opfølgning og evaluering af denne aftale.

2. Hver part udnævner sine repræsentanter til det fælles udvalg, som træffer beslutninger ved konsensus. Formandskabet for det fælles udvalg varetages i fællesskab af højtstående embedsmænd, den ene fra Unionen og den anden fra Indonesien.

3. Det fælles udvalg vedtager selv sin forretningsorden.

4. Det fælles udvalg mødes mindst én gang om året med en dagsorden, der på forhånd er aftalt mellem parterne. Der kan indkaldes til yderligere møder efter anmodning fra en af parterne.

5. Det fælles udvalg:

a)	overvejer og vedtager fælles foranstaltninger med henblik på at gennemføre denne aftale

b)	evaluerer og overvåger det samlede fremskridt i gennemførelsen af denne aftale, herunder hvordan Indonesiens verifikationssystem og de markedsrelaterede foranstaltninger fungerer, på grundlag af resultater og rapporter fremlagt i henhold til artikel 15

c)	vurderer fordele og begrænsninger, der følger af gennemførelsen af denne aftale, og træffer beslutning om afhjælpende foranstaltninger

d)	undersøger rapporter og klager vedrørende anvendelse af FLEGT-licensordningen på en af parternes territorium

e)	aftaler datoen for FLEGT-licensordningens ikrafttrædelse efter en evaluering af, hvordan Indonesiens verifikationssystem fungerer, jf. kriterierne i bilag VIII

f)	udpeger samarbejdsområder til støtte for gennemførelsen af denne aftale

g)	nedsætter om nødvendigt subsidiære organer på områder, der kræver specifik ekspertise

h)	udarbejder, godkender, distribuerer og offentliggør årlige rapporter, referater af dets møder og andre dokumenter, der følger af dets arbejde

i)	løser andre opgaver, det måtte aftale.

Artikel 15

Overvågning og evaluering

Parterne aftaler at anvende rapporter og resultater fra følgende to mekanismer til at evaluere gennemførelsen og effektiviteten af denne aftale.

a)	Indonesien benytter i samråd med Unionen en uafhængig evaluator til varetagelse af de funktioner, som er beskrevet i bilag VI.

b)	Unionen benytter i samråd med Indonesien en uafhængig markedsinspektør til varetagelse af de funktioner, som er beskrevet i bilag VII.

Artikel 16

Støtteforanstaltninger

1. Tilførslen af yderligere midler, der er nødvendige for foranstaltninger til støtte for gennemførelsen af denne aftale udpeget i henhold til artikel 14, stk. 5, litra f), ovenfor, følger Unionens og medlemsstaternes normale procedurer for programmering af samarbejde med Indonesien.

2. Parterne sørger for, at de aktiviteter, der igangsættes i medfør af denne aftale, samordnes med bestående eller kommende relevante udviklingsprogrammer og -initiativer.

Artikel 17

Rapporter og offentliggørelse

1. Parterne sikrer, at det fælles udvalgs arbejde er så gennemsigtigt som muligt. Rapporter, der er resultat af dets arbejde, udarbejdes og offentliggøres i fællesskab.

2. Det fælles udvalg offentliggør en årlig rapport, der bl.a. indeholder oplysninger om:

a)	mængden af træprodukter, som er eksporteret til Unionen under FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode

b)	antallet af FLEGT-licenser, som Indonesien har udstedt

c)	status for opfyldelsen af denne aftales formål og anliggender vedrørende dens gennemførelse

d)	foranstaltninger, der skal forhindre, at ulovligt fremstillede træprodukter eksporteres, importeres, bringes i omsætning eller handles på hjemmemarkedet

e)	mængden af træ og træprodukter, som er importeret til Indonesien, og tiltag, der er iværksat for at forhindre import af ulovligt fremstillede træprodukter og for at opretholde FLEGT-licensordningens integritet

f)	tilfælde af manglende overholdelse af FLEGT-licensordningen og indsatsen for at afhjælpe dem

g)	mængden af træprodukter, der er importeret til EU i henhold til FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode og den EU-medlemsstat, hvor importen har fundet sted

h)	antallet af FLEGT-licenser, som Unionen har modtaget

i)	antallet af tilfælde og mængder af træprodukter, for hvilke procedurerne i artikel 8, stk. 2, er anvendt.

3. For at opfylde målet om forbedret forvaltning og gennemsigtighed i skovindustrien og for at overvåge gennemførelsen og virkningen af denne aftale i både Indonesien og Unionen, aftaler parterne, at de oplysninger, der er nævnt i bilag IX, offentliggøres.

4. Parterne forpligter sig til ikke at offentliggøre fortrolige oplysninger, der er udvekslet i forbindelse med denne aftale, i overensstemmelse med deres respektive lovgivning. Parterne afholder sig fra at offentliggøre og tillader ej heller deres myndigheder at offentliggøre oplysninger, der er udvekslet i forbindelse med denne aftale, og som udgør forretningshemmeligheder eller fortrolige kommercielle oplysninger.

Artikel 18

Meddelelse om gennemførelse af aftalen

1. Parternes repræsentanter, der er ansvarlige for officielle meddelelser om gennemførelsen af denne aftale, er henholdsvis:

For Indonesien	For Unionen
Generaldirektøren for skovforvaltning, skovbrugsministeriet	Chefen for Den Europæiske Unions delegation i Indonesien

2. Parterne meddeler rettidigt hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, herunder ændringer i stk. 1.

Artikel 19

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, på de vilkår, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Indonesiens område.

Artikel 20

Bilæggelse af tvister

1. Parterne bestræber sig på at bilægge enhver tvist om anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale gennem tidlige høringer.

2. Hvis en tvist ikke kan bilægges ved hjælp af høringer inden to måneder fra datoen for den første anmodning herom, kan hver af parterne forelægge tvisten for det fælles udvalg, som bestræber sig på at løse den. Det fælles udvalg underrettes om enhver oplysning, der er relevant for en tilbundsgående undersøgelse af situationen, med henblik på at finde en acceptabel løsning. Til dette formål undersøger udvalget alle muligheder for at sikre denne aftales fortsatte effektive gennemførelse.

3. Hvis det fælles udvalg ikke er i stand til at bilægge tvisten inden for to måneder, kan parterne i fællesskab anmode om en uafhængig tredjeparts mellemkomst eller mægling.

4. Hvis det ikke lykkes at bilægge tvisten efter stk. 3, kan hver af parterne meddele den anden part, at den har udpeget en voldgiftsmand. Den anden part skal derefter udpege en anden voldgiftsmand inden for en frist på 30 kalenderdage efter udpegelsen af den første voldgiftsmand. Parterne udpeger i fællesskab en tredje voldgiftsmand inden to måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand.

5. Voldgiftsafgørelserne træffes ved flerstemmighed inden seks måneder efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand.

6. Voldgiftskendelsen er bindende for parterne og kan ikke ankes.

7. Det fælles udvalg fastsætter procedurerne for voldgift.

Artikel 21

Suspension

1. En part, der ønsker at suspendere denne aftale, underretter skriftligt den anden part herom. Sagen drøftes derefter mellem parterne.

2. Hver part kan suspendere anvendelsen af denne aftale. Beslutningen om suspension og begrundelserne for denne beslutning meddeles den anden part skriftligt.

3. Denne aftales bestemmelser ophører med at gælde 30 kalenderdage efter, at en sådan meddelelse er afgivet.

4. Anvendelsen af denne aftale genoptages 30 kalenderdage efter, at den part, der har suspenderet dens anvendelse, meddeler den anden part, at årsagerne til suspensionen ikke længere gør sig gældende.

Artikel 22

Ændringer

1. En part, som ønsker at ændre denne aftale, forelægger forslaget mindst tre måneder før næste møde i det fælles udvalg. Udvalget drøfter forslaget og afgiver en henstilling, hvis der opnås enighed. Hvis parterne kan tilslutte sig henstillingen, godkender de den i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.

2. Eventuelle ændringer, som således godkendes af begge parter, træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de nødvendige procedurer er afsluttet.

3. Det fælles udvalg kan vedtage ændringer til bilagene til denne aftale.

4. Meddelelse om en ændring fremsendes til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Indonesiens udenrigsminister via diplomatiske kanaler.

Artikel 23

Ikrafttræden, varighed og opsigelse

1. Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne har givet hinanden skriftlig meddelelse om gennemførelsen af de nødvendige procedurer.

2. Meddelelser fremsendes til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Indonesiens udenrigsminister via diplomatiske kanaler.

3. Denne aftale gælder i en periode på fem år, hvorefter den forlænges i perioder på fem år ad gangen, medmindre en part giver afkald herpå ved skriftligt at meddele det til den anden part senest tolv måneder før denne aftales udløb.

4. Hver af parterne kan opsige denne aftale ved skriftlig meddelelse herom til den anden part. Denne aftale ophører med at være gældende tolv måneder efter datoen for nævnte meddelelse.

Artikel 24

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integreret del heraf.

Artikel 25

Autentiske tekster

Denne aftale udfærdiges i to kopier på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og indonesisk (bahasa indonesia), idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse har den engelske tekst forrang.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede i så henseende, undertegnet denne aftale.

Съставено в Брюксел на тридесети септември две хиляди и тринадесета година.

Hecho en Bruselas, el treinta de septiembre de dos mil trece.

V Bruselu dne třicátého září dva tisíce třináct.

Udfærdiget i Bruxelles den tredivte september to tusind og tretten.

Geschehen zu Brüssel am dreißigsten September zweitausenddreizehn.

Kahe tuhande kolmeteistkümnenda aasta septembrikuu kolmekümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις τριάντα Σεπτεμβρίου δύο χιλιάδες δεκατρία.

Done at Brussels on the thirtieth day of September in the year two thousand and thirteen.

Fait à Bruxelles, le trente septembre deux mille treize.

Sastavljeno u Bruxellesu tridesetog rujna dvije tisuće trinaeste.

Fatto a Bruxelles, addì trenta settembre duemilatredici.

Briselē, divi tūkstoši trīspadsmitā gada trīsdesmitajā septembrī.

Priimta du tūkstančiai tryliktų metų rugsėjo trisdešimtą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenharmadik év szeptember havának harmincadik napján.

Magħmul fi Brussell, fit-tletin jum ta’ Settembru tas-sena elfejn u tlettax.

Gedaan te Brussel, de dertigste september tweeduizend dertien.

Sporządzono w Brukseli dnia trzydziestego września roku dwa tysiące trzynastego.

Feito em Bruxelas, em trinta de setembro de dois mil e treze.

Întocmit la Bruxelles la treizeci septembrie două mii treisprezece.

V Bruseli tridsiateho septembra dvetisíctrinásť.

V Bruslju, dne tridesetega septembra leta dva tisoč trinajst.

Tehty Brysselissä kolmantenakymmenentenä päivänä syyskuuta vuonna kaksituhattakolmetoista.

Som skedde i Bryssel den trettionde september tjugohundratretton.

Dibuat di Brussel, pada tanggal tiga puluh bulan September tahun dua ribu tiga belas.

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Untuk Uni Eropa

За Република Индонезия

Por la República de Indonesia

Za Indonéskou republiku

For Republikken Indonesien

Für die Republik Indonesien

Indoneesia Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατία της Ινδονησίας

For the Republic of Indonesia

Pour la République d'Indonésie

Za Republiku Indoneziju

Per la Repubblica di Indonesia

Indonēzijas Republikas vārdā –

Indonezijos Respublikos vardu

Az Indonéz Köztársaság részéről

Għar-Repubblika tal-Indoneżja

Voor de Republiek Indonesië

W imieniu Republiki Indonezji

Pela República da Indonésia

Pentru Republica Indonezia

Za Indonézsku republiku

Za Republiko Indonezijo

Indonesian tasavallan puolesta

För Republiken Indonesien

Untuk Republik Indonesia

BILAG I

OMFATTEDE PRODUKTER

Listen i denne bilag henviser til det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev oprettet ved Verdenstoldorganisationens internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem.

BILAG IA

HARMONISEREDE VAREKODER FOR TRÆ OG TRÆPRODUKTER, DER ER OMFATTET AF FLEGT-LICENSORDNINGEN

Kapitel 44:

HS-Koder

Varebeskrivelse

Brænde; træ i form af flis eller spåner; træ i form af flis eller spåner; savsmuld og træaffald, også agglomereret til briketter eller lignende former.

4401.21

-	Træ i form af flis eller spåner - af nåletræ.

4401.22

-	Træ i form af flis eller spåner - undtagen af nåletræ.

Ex.4404

-	Træspån og lign.

Ex.4407

Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm

4408

Plader til fineringsarbejde (herunder sådanne plader fremstillet ved skæring af lamineret træ), til fremstilling af krydsfiner eller andet lignende lamineret træ samt træ, savet i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet, splejset eller samlet ende-til-ende, af tykkelse ikke over 6 mm.

Træ (herunder ikke-sammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på en eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende.

4409.10

-	Af nåletræ

4409.29

-	Af andet træ end nåletræ

4410

Spånplader, OSB-plader og lignende plader (f.eks. waferboard) af træ eller andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler.

4411

Træfiberplader og fiberplader af andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler.

4412

Krydsfiner, finerede plader og lignende laminerede træprodukter.

4413

Træ med forøget densitet, i blokke, plader, lameller eller profiler.

4414

Trærammer til malerier, fotografier, spejle eller lignende genstande.

4415

Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller og lign., af træ; pallerammer af træ.

4416

Fade, tønder, kar, baljer, bøtter og andre bødkerarbejder samt dele dertil, af træ, herunder tøndestaver.

4417

Skafter, håndtag og lignende dele af træ til værktøj og redskaber; børstetræ, skafter og håndtag af træ til koste og børster; blokke og læster af træ til fodtøj.

4418

Snedker- og tømrerarbejder af træ til bygningsbrug, herunder lamelplader (celleplader) af træ, sammensatte parketstaver og tagspån (»shingles« og »shakes«), af træ.

Ex.4421.90

-	Klodser af træ til brolægning

Kapitel 47:

HS-Koder

Varebeskrivelse

Papirmasse af træ eller andre celluloseholdige materialer; genbrugspapir og -pap (affald):

4701

-	Mekanisk træmasse

4702

-	Dissolvingmasse af kemisk træmasse

4703

-	Kemisk træmasse (natroncellulose eller sulfatcellulose), undtagen dissolvingmasse

4704

-	Kemisk træmasse (sulfitcellulose), undtagen dissolvingmasse

4705

-	Træmasse fremstillet ved en kombineret kemisk-mekanisk proces.

Kapitel 48:

HS-Koder	Varebeskrivelse
4802	Papir og pap, ikke belagt, af den art, der anvendes til skrivning, trykning eller anden grafisk brug, papir og pap til hulkort eller kodebånd, i ruller og ark, undtagen papir henhørende under pos. 4801 eller 4803 ; håndgjort papir og pap:
4803	Papir, af den art, der anvendes til toiletpapir, renseservietter, håndklæder og servietter, og lignende papir til husholdnings- eller toiletbrug, samt cellulosevat og cellulosefiberdug, også kreppet, plisseret, mønsterpresset, mønsterpræget, perforeret, med farvet eller dekoreret overflade eller med påtryk, i ruller eller ark.
4804	Kraftpapir og kraftpap, ikke belagt, i ruller og ark, undtagen varer henhørende under pos. 4802 eller 4803.
4805	Andet papir og pap, ikke belagt, i ruller eller ark, ikke yderligere bearbejdet eller behandlet end nævnt i bestemmelse 3 til kapitel 48.
4806	Ægte pergamentpapir og -pap, imiteret pergamentpapir, kalkerpapir og pergamyn samt andet glittet gennemsigtigt eller gennemskinneligt papir, i ruller og ark.
4807	Papir og pap bestående af sammenklæbede lag af papir eller pap, uden imprægnering eller belægning på overfladen, også med indvendig forstærkning, i ruller og ark.
4808	Bølgepapir og bølgepap, også med påklæbede plane flader, samt kreppet, plisseret mønsterpresset, mønsterpræget og perforeret papir, i ruller eller ark, undtagen varer henhørende under pos. 4803.
4809	Karbonpapir, selvkopierende papir samt andet kopierings- og overføringspapir (herunder belagt eller imprægneret papir til stencils eller offsetplader), også med påtryk, i ruller eller ark.
4810	Papir og pap belagt på den ene eller på begge sider med kaolin eller andre uorganiske stoffer, også med bindemiddel, uden anden pålægning, også med farvet eller dekoreret overflade eller med påtryk, i ruller eller kvadratiske eller rektangulære ark, uanset størrelse.
4811	Papir, pap, cellulosevat og cellulosefiberdug, overtrukket, imprægneret, belagt, farvet eller dekoreret på overfladen eller med påtryk, i ruller eller kvadratiske eller rektangulære ark, uanset størrelse, undtagen varer henhørende under pos. 4803 , 4809 og 4810.
4812	Filtrerblokke og filtrerplader af papirmasse.
4813	Cigaretpapir, også tilskåret, i hæfter eller i form af hylstre.
4814	Tapet og lignende vægbeklædning; gennemskinneligt vinduespapir.
4816	Karbonpapir, selvkopierende papir samt andet kopierings- og overføringspapir (undtagen varer henhørende under pos. 4809 ), stencils og offsetplader af papir, også i æsker.
4817	Konvolutter, lukkede brevkort, ikke-illustrerede postkort samt korrespondancekort, af papir eller pap; æsker, mapper og lignende af papir eller pap, indeholdende assortimenter af brevpapir, konvolutter mv.
4818	Toiletpapir og lignende papir, cellulosevat eller cellulosefiberdug, af den art der anvendes til husholdnings- eller hygiejnebrug, i ruller af bredde ikke over 36 cm eller i tilskåret form; lommetørklæder, renseservietter, håndklæder, duge, servietter, bleer, hygiejnebind og -tamponer, lagner og lignende varer til husholdnings-, hygiejne- eller hospitalsbrug, beklædningsgenstande og tilbehør dertil, af papirmasse, papir, cellulosevat eller cellulosefiberdug.
4821	Etiketter og mærkesedler af enhver art, af papir eller pap, også med påtryk.
4822	Bobiner, spoler og lignende varer af papirmasse, papir eller pap, også perforerede eller hærdede.
4823	Andet papir, pap, cellulosevat og cellulosefiberdug, tilskåret; andre varer af papirmasse, papir, pap, cellulosevat eller cellulosefiberdug.

Kapitel 94:

HS-Koder

Varebeskrivelse

Andre siddemøbler, med stel af træ:

9401.61.

Polstrede

9401.69.

-	I andre tilfælde

Andre møbler og dele dertil

9403.30

-	Kontormøbler af træ

9403.40

-	Køkkenmøbler af træ

9403.50

-	Soveværelsesmøbler af træ

9403.60

-	Andre møbler af træ

Ex. 9406.00.

-	Præfabrikerede trækonstruktioner

BILAG IB

HARMONISEREDE VAREKODER FOR TRÆ, DER IKKE MÅ EKSPORTERES I HENHOLD TIL INDONESISK LOVGIVNING

Kapitel 44:

HS-Koder	Varebeskrivelse
4403	Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider:
Ex. 4404	Emner af træ til tøndebånd; stolper, pæle, stokke og lign., kløvede eller tilspidsede, men ikke savskårne i længderetningen; emner af træ til spadserestokke, paraplyskafter, værktøjsskafter og lign., groft tildannede eller afrundede, men ikke drejede, bøjede eller på anden måde bearbejdede; træspån og lign.
4406	Jernbane- og sporvejssveller af træ.
Ex. 4407	Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, ikke høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm

BILAG II

LOVLIGHEDSDEFINITION

Indledning

Indonesisk tømmer vurderes at være lovligt, når det er verificeret, at dets oprindelse og produktionsproces samt efterfølgende aktiviteter i forbindelse med forarbejdning, transport og handel er i overensstemmelse med alle gældende indonesiske love og forskrifter.

Indonesien har fem standarder for lovlighed, som kommer til udtryk i en række principper, kriterier, indikatorer og verifikatorer, som alle bygger på underliggende love, forskrifter og procedurer.

De fem standarder er:

—	Standard for lovlighed 1: Standard for koncessioner i skovproduktionsområder på statsejet jord

—	Standard for lovlighed 2: Standard for fælles kulturskove og fælles skove i skovproduktionsområder på statsejet jord

—	Standard for lovlighed 3: Standard for privatejede skove

—	Standard for lovlighed 4: Standard for skovhugstrettigheder i ikke-skovområder på statsejet jord

—	Standard for lovlighed 5: Standard for primær skovbaseret industri og skovbaseret downstream-industri.

Disse fem standarder for lovlighed finder anvendelse på forskellige typer af tilladelser vedrørende træ, som er angivet i følgende tabel:

Tilladelse	Beskrivelse	Ejendomsret til jord/ressource-forvaltning eller -anvendelse	Gældende lovlighedsstandard
IUPHHK-HA/HPH	Tilladelse til at anvende træprodukter fra naturskove	Statsejet/virksomhedsforvaltet	1
IUPHHK-HTI/HPHTI	Tilladelse til at etablere og forvalte industriel skovbeplantning	Statsejet/virksomhedsforvaltet	1
IUPHHK-RE	Tilladelse til retablering af økosystemer	Statsejet/virksomhedsforvaltet	1
IUPHHK- HTR	Tilladelse til fælles skovbeplantning	Statsejet/forvaltet i fællesskab	2
IUPHHK-HKM	Tilladelse til fælles skovforvaltning	Statsejet/forvaltet i fællesskab	2
Privat jord	Der kræves ingen tilladelse	Privatejet/privat udnyttelse	3
IPK/ILS	Tilladelse til at anvende træ fra ikke-skovområder	Statsejet/privat udnyttelse	4
IUIPHHK	Tilladelse til etablering og forvaltning af en primær forarbejdningsvirksomhed	Ikke relevant.	5
IUI Lanjutan eller IPKL	Tilladelse til etablering og forvaltning af en sekundær forarbejdningsvirksomhed	Ikke relevant.	5

Disse fem standarder for lovlighed og de tilknyttede verifikatorer er beskrevet nedenfor.

BILAG II - STANDARD FOR LOVLIGHED 1: STANDARDER FOR KONCESSIONER I SKOVPRODUKTIONSOMRÅDER

Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede bestemmelser (1)

P1.	Juridisk status i området og udnyttelsesret

K1.1	Skovforvaltningsenheden (koncessionshaver) har hjemsted i skoveproduktionsområdet

1.1.1

Indehaveren af tilladelsen kan påvise, at tilladelsen til udnyttelse af træ (IUPHHK) er gyldig

Certifikat for skovkoncession

Regeringsforskrift PP72/2010

Landbrugsministerens forskrift P50/2010

Skovbrugsministerens forskrift P12/2010

Dokumentation for betaling for tilladelse til udnyttelse af træ

P2.	Enheden overholder systemet og procedurerne for skovhugst.

K2.1	Indehaveren af tilladelsen har fastlagt en skovhugstplan for hugstfladen, der er godkendt af den kompetente administrative myndighed.

2.1.1

Den kompetente administrative myndighed har godkendt dokumenterne i driftsplanen: den overordnede driftsplan og den årlige driftsplan, herunder bilag.

Den godkendte overordnede driftsplan, inkl. bilag, udarbejdet på grundlag af en omfattende skovopgørelse udført af tekniske eksperter.

Den godkendte årlige driftsplan udarbejdet på grundlag af den overordnede driftsplan.

Kort udarbejdet af tekniske eksperter, som beskriver karakteren af og grænserne for de områder, driftsplanen omfatter.

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P56/2009 Skovbrugsministerens forskrift P60/2011

Den årlige driftsplan indeholder kort, der angiver områder, hvor skovhugst ikke må finde sted, og dokumentation for gennemførelsen heraf.

Skovhugstområder (blokke eller arealer) på kortet er tydeligt markeret og bekræftet i skoven.

K2.2	Årlig driftsplan er gyldig

2.2.1

Indehaveren af tilladelsen har fastlagt en driftsplan i overensstemmelse med de gældende regler

Overordnet driftsplan for udnyttelse af træ, inkl. bilag), (afventede ansøgninger accepteres).

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P56/2009

Skovbrugsministerens forskrift P60/2011

Placeringen og mængden af naturskov, der kan fældes, svarer til driftsplanen.

2.2.2

Tilladelser til alle skovbrugsmaskiner er gyldige og kan bekræftes i området (gælder ikke for statslig skovdriftsvirksomhed)

Tilladelse til udstyr og transport af udstyr

Skovbrugsministerens forskrift P53/2009

P3.	Lovligheden af transport eller overdragelse af rundtømmer

K3.1	Indehavere af tilladelser sikrer, at alle tømmerstokke, der transporteres fra et råtrælager i skoven til en primær skovbaseret industrivirksomhed eller registreret tømmerhandler, herunder via et mellemlager, er identificerbare og ledsaget af gyldige dokumenter

3.1.1

Alle tømmerstokke med stor diameter fra hugst eller kommercielt skovbrug er rapporteret i en træproduktionsrapport

Godkendte træproduktionsrapporter

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

3.1.2

Alle tømmerstokke, der transporteres ud af områderne for tilladelsen, er ledsaget af et gyldigt transportdokument

Gyldige transportdokumenter, inkl. bilag, ledsager tømmerstokke til primær skovbaseret industrivirksomhed eller registreret tømmerhandler, herunder via mellemlagre

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

3.1.3

Alle tømmerstokke er fældet i de områder, der er anført i tilladelsen til udnyttelse af træ

Tømmerkoder/-stregkoder (PUHH) på alle tømmerstokke.

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Indehaver af tilladelse anvender konsekvent mærkning af tømmer

K3.2	Indehaver af tilladelse har betalt alle gebyrer og afgifter for kommerciel skovhugst

3.2.1

Indehaver af tilladelser dokumenterer betaling til skovgenplantningsfonden og/eller af skovressourceafgift svarende til tømmerproduktionen og den gældende sats

Betalingsanvisninger til skovgenplantningsfonden og/eller for skovressourceafgift

Regeringsforskrift PP22/1997

Regeringsforskrift PP51/1998

Skovbrugsministerens forskrift P18/2007

Handelsministerens forskrift 22/M-DAG/PER/4/2012

Regeringsforskrift PP59/1998

Bevis for kautionsstillelse for betaling til skovgenplantningsfonden og/eller skovressourceafgift og kvitteringer

Betaling til skovgenplantningsfonden og/eller af skovressourceafgift er i overensstemmelse med tømmerproduktionen og den gældende sats

K3.3	Transport og handel mellem øer

3.3.1

Indehavere af tilladelser, der afsender tømmer, er registreret med henblik på handel med tømmer mellem øer (PKAPT)

PKAPT-dokumenter

Industri- og handelsministerens forskrift 68/2003

Skovbrugsministerens, transportministerens samt industri- og handelsministerens fællesforskrift 22/2003

3.3.2

Det fartøj, der anvendes til transport af rundtømmer, sejler under indonesisk flag og har gyldig driftstilladelse

Registreringsdokumenter, der viser fartøjets identitet og gyldige tilladelse

Industri- og handelsministerens forskrift 68/2003

Skovbrugsministerens, transportministerens samt industri- og handelsministerens fællesforskrift 22/2003

P4.	Overholdelse af miljømæssige og sociale regler i forbindelse med skovhugst

K4.1	Indehaver af tilladelse har udarbejdet en godkendt miljøvurdering og har gennemført foranstaltningerne heri

4.1.1

Indehaver af tilladelse har fået godkendt miljøvurderingsdokumenter hos de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for hele arbejdsområdet

Miljøvurderingsdokumenter

Regeringsforskrift PP27/1999

Skovbrugsministerens forskrift 602/1998

4.1.2

Indehaver af tilladelse har udarbejdet en miljøstyringsplan og rapporter om gennemførelsen af miljøstyringsplanen, som angiver de tiltag, der er iværksat for at mindske miljøindvirkningen og sikre sociale fordele

Miljøstyringsplan og rapporter om gennemførelsen af miljøstyringsplanen

Regeringsforskrift PP27/1999

Dokumentation for gennemførelse af miljøstyringsplan og overvågning af væsentlige miljømæssige og sociale indvirkninger

P5.	Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning og forskrifter

K.5.1

Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav

5.1.1

Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Gennemførelse af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 01/1978

Skovbrugsministerens forskrift P12/2009

Arbejdsmiljøudstyr

Registrering af arbejdsrelaterede skader

K.5.2

Respekt for arbejdstagernes rettigheder

5.2.1

Foreningsfrihed for arbejdstagerne

Arbejdstagerne er medlemmer af fagforeninger, eller virksomhedens principper tillader, at arbejdstagerne etablerer eller deltager i fagforeningsaktiviteter

Lov 21/2000

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2001

5.2.2

Eksistens af kollektive overenskomster

Dokumenter vedrørende kollektive overenskomster eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Lov 13/2003

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2011

5.2.3

Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 13/2003

Lov 23/2003

Lov 20/2009

STANDARD FOR LOVLIGHED 2: STANDARD FOR FÆLLES KULSTURSKOVE OG FÆLLES SKOVE I SKOVPRODUKTIONSOMRÅDER

Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede bestemmelser

P1.	Juridisk status i området og udnyttelsesret

K1.1	Skovforvaltningsenheden har hjemsted i skoveproduktionsområdet

1.1.1

Indehaveren af tilladelsen kan påvise, at tilladelsen til udnyttelse af træ (IUPHHK) er gyldig

Certifikat for skovkoncession

Skovbrugsministerens forskrift P55/2011

Skovbrugsministerens forskrift P37/2007

Skovbrugsministerens forskrift P49/2008 Skovbrugsministerens forskrift P12/2010

Dokumentation for betaling for tilladelse til udnyttelse af træ

P2.	Enheden overholder systemet og procedurerne for skovhugst

K2.1	Indehaveren af tilladelsen har fastlagt en skovhugstplan for hugstfladen, der er godkendt af den kompetente administrative myndighed

2.1.1

Den kompetente administrative myndighed har godkendt den årlige driftsplan

Godkendt årlig driftsplan

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Den årlige driftsplan indeholder kort, der angiver områder, hvor skovhugst ikke må finde sted, og dokumentation for gennemførelsen heraf

Skovhugstområde er tydeligt markeret og kan bekræftes i skoven

K2.2	Årlig driftsplan er gyldig

2.2.1

Indehaveren af tilladelsen har fastlagt en driftsplan i overensstemmelse med de gældende regler

Overordnet driftsplan for udnyttelse af træ, inkl. bilag), (afventede ansøgninger accepteres)

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Placeringen og mængden af tømmer i skovdriftsområdet, der kan fældes, svarer til driftsplanen.

2.2.2

Tilladelser til alle skovbrugsmaskiner er gyldige og kan fysisk bekræftes i området

Tilladelse til udstyr og transport af udstyr

Skovbrugsministerens forskrift P53/2009

K2.3	Indehavere af tilladelser sikrer, at alle tømmerstokke, der transporteres fra et råtrælager i skoven til en primær skovbaseret industrivirksomhed eller registreret tømmerhandler, herunder via et mellemlager, er identificerbare og ledsaget af gyldige dokumenter

2.3.1

Alle tømmerstokke med stor diameter fra hugst eller kommercielt skovbrug er rapporteret i en træproduktionsrapport

Godkendte træproduktionsrapporter

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

2.3.2

Alle tømmerstokke, der transporteres ud af området for tilladelsen, er ledsaget af et gyldigt transportdokument

Gyldige transportdokumenter, inkl. bilag, fra råtrælager til mellemlager og fra mellemlager til primær skovbaseret industrivirksomhed eller registreret tømmerhandler

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

2.3.3

Alle tømmerstokke er fældet i de områder, der er anført i tilladelsen til udnyttelse af træ

Tømmerkoder/-stregkoder (PUHH) på alle tømmerstokke.

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Indehaver af tilladelse anvender konsekvent mærkning af tømmer

2.3.4

Indehavere af tilladelser påviser, at transportdokumenter ledsager tømmerstokke, der transporteres fra et råtrælager

Transportdokument for træ er forsynet med en liste over tømmerstokke

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

K2.4	Indehaver af tilladelse har betalt alle gebyrer og afgifter for kommerciel skovhugst

2.4.1

Indehavere af tilladelser dokumenterer betaling af skovressourceafgift svarende til tømmerproduktionen og den gældende sats

Betalingsanvisning på skovressourceafgift

Skovbrugsministerens forskrift P18/2007

Handelsministerens forskrift 22/M-DAG/PER/4/2012

Bevis for betaling af skovressourceafgift

Betaling af skovressourceafgift er i overensstemmelse med tømmerproduktionen og den gældende sats

P3.	Overholdelse af miljømæssige og sociale regler i forbindelse med skovhugst

K3.1	Indehaver af tilladelse har udarbejdet en godkendt miljøvurdering og har gennemført foranstaltningerne heri

3.1.1

Indehaver af tilladelse har fået godkendt miljøvurderingsdokumenter hos de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for hele arbejdsområdet

Miljøvurderingsdokumenter

Skovbrugsministerens forskrift 622/1999

3.1.2

Relevante dokumenter vedrørende miljøstyring og -overvågning

Regeringsforskrift PP27/1999

Dokumentation for gennemførelse af miljøstyringsplan og overvågning af væsentlige miljømæssige og sociale indvirkninger

STANDARD FOR LOVLIGHED 3: STANDARD FOR PRIVATEJEDE SKOVE

Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede bestemmelser

P1.	Ejerskab for tømmer kan bekræftes

K1.1	Lovlighed af ejerforhold i forbindelse med skovhugstområde

1.1.1

Privat jord- eller skovejer kan dokumentere ejerskab eller brugsrettigheder til området

Gyldige skødedokumenter, som anerkendes af de kompetente myndigheder

Lov 5/1960

Skovbrugsministerens forskrift P33/2010

Regeringsforskrift PP12/1998

Handelsministerens forskrift 36/2007

Handelsministerens forskrift 37/2007

Lov 6/1983

Lov 13/2003

Lov 23/2003

Lov 20/2009

Dyrkningsret

Stiftelsesdokument for selskab

Erhvervslicens til handelsvirksomheder (SIUP)

Virksomhedsregistrering (TDP)

Skatteregistreringsnummer (NPWP)

Kort over det private skovområde og afmærkning af grænserne i området

1.1.2

Forvaltningsenheder (individuelt ejede eller gruppeejede) har gyldige transportdokumenter vedrørende tømmer

Oprindelsescertifikat for tømmer eller transportdokument for træ

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

Faktura/salgsnota/spedition.

1.1.3

Forvaltningsenheder dokumenterer betaling af gebyrer vedrørende eksisterende træer inden overdragelse af rettigheder eller ejerskab til området

Bevis for betaling af til skovgenplantningsfonden og/eller af skovressourceafgift og kompensation til staten for værdien af fældet træ

Skovbrugsministerens forskrift P18/2007

P2.	Overholdelse af miljømæssige og sociale regler i forbindelse med skovhugst for områder, der er underlagt jorddyrkningsrettigheder

K2.1	Indehaver af tilladelse har udarbejdet en godkendt miljøvurdering og har gennemført foranstaltningerne heri

2.1.1

Indehaver af tilladelse har fået godkendt miljøvurderingsdokumenter hos de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for hele arbejdsområdet

Miljøvurderingsdokumenter

Regeringsforskrift PP27/1999

Skovbrugsministerens forskrift 602/1998

P3.	Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning og forskrifter for områder, der er underlagt jorddyrkningsrettigheder

K3.1	Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav

3.1.1

Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Gennemførelse af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 01/1978

Skovbrugsministerens forskrift P12/2009

Arbejdsmiljøudstyr

Registrering af arbejdsrelaterede skader

K.3.2

Respekt for arbejdstagernes rettigheder

3.2.1

Foreningsfrihed for arbejdstagerne

Arbejdstagerne er medlemmer af fagforeninger, eller virksomhedens principper tillader, at arbejdstagerne etablerer eller deltager i fagforeningsaktiviteter

Lov 21/2000

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2001

3.2.2

Eksistens af kollektive overenskomster

Dokumenter vedrørende kollektive overenskomster eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Lov 13/2003

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2011

3.2.3

Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 13/2003

Lov 23/2003

Lov 20/2009

STANDARD FOR LOVLIGHED 4: STANDARD FOR SKOVHUGSTRETTIGHEDER I IKKE-SKOVOMRÅDER

Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede bestemmelser

P1.	Juridisk status i området og udnyttelsesret

K.1.1.

Skovhugsttilladelse i ikke-skovområde uden ændring af skovens juridiske status

1.1.1

Skovhugst tilladt under anden juridisk tilladelse (ILS)/arealomlægningstilladelse (IPK) i et lejet område

ILS/IPK-tilladelser til skovhugst i lejet område

Skovbrugsministerens forskrift P18/2011

Kort vedhæftet ILS/IPK-tilladelser for lejet området og dokumentation for overholdelse i området

K1.2	Skovhugsttilladelse i ikke-skovområde, som fører til ændring af skovens juridiske status

1.2.1

Skovhugst tilladt i henhold til arealomlægningstilladelse (IPK).

Erhvervslicens, inkl. kort (dette krav gælder for både IPK-indehavere og indehavere af erhvervslicenser)

Skovbrugsministerens forskrift P14/2011

Skovbrugsministerens forskrift P33/2010

IPK i arealomlægningsområder

Kort vedhæftet IPK

Dokumenter, der godkender ændring af områdets juridiske status (dette krav gælder for både IPK-indehavere og indehavere af erhvervslicenser)

K1.3	Tilladelse til skovhugst i statsligt skovområde med henblik på skovgenplantning af kulturskove (HTHR)

1.3.1.

Skovhugst er godkendt i henhold til en tilladelse til skovhugst i kulturskove med skovgenplantning i områder udpeget som kulturskove med skovgenplantning af (HTHR)

HTHR-tilladelse

Skovbrugsministerens forskrift P59/2011

Kort vedhæftet HTHR og dokumentation for overholdelse i området

P2.	Overholdelse re juridiske systemer og procedurer for skovhugst og transport af tømmerstokke

K2.1	IPK/ILS-plan og gennemførelse heraf er i overensstemmelse med den planlagte arealanvendelse

2.1.1

Godkendt driftsplan for områder omfattet af IPK/ ILS

Dokumenter vedrørende IPK/ILS-driftsplan

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P53/2009

Gyldig udstyrstilladelse

2.1.2

Indehavere af tilladelser kan dokumentere, at de transporterede tømmerstokke stammer fra områder, der er underlagt gyldige arealomlægningstilladelser/tilladelser til anden anvendelse (IPK/ILS)

Skovopgørelsesdokumenter

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Træproduktionsrapporter (LHP)

K2.2	Betaling af offentlige gebyrer og afgifter og overholdelse af krav vedrørende transport af tømmer

2.2.1

Dokumentation for betaling af afgifter

Bevis for betaling til skovgenplantningsfonden og/eller af skovressourceafgift og kompensation til staten for værdien af fældet træ

Skovbrugsministerens forskrift P18/2007

2.2.2

Indehaver af tilladelse har gyldige transportdokumenter vedrørende tømmer

Faktura for transport af tømmerstokke (FAKB) og liste over tømmerstokke for stokke med lille diameter

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Dokument vedrørende lovlighed af tømmerstokke (SKSKB) og liste over tømmerstokke for stokke med stor diameter

P3.	Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning og forskrifter

K.3.1

Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav

3.1.1

Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Gennemførelse af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 01/1978

Skovbrugsministerens forskrift P12/2009

Arbejdsmiljøudstyr

Registrering af arbejdsrelaterede skader

K.3.2

Respekt for arbejdstagernes rettigheder

3.2.1

Foreningsfrihed for arbejdstagerne

Arbejdstagerne er medlemmer af fagforeninger, eller virksomhedens principper tillader, at arbejdstagerne etablerer eller deltager i fagforeningsaktiviteter

Lov 21/2000

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2001

3.2.2

Eksistens af kollektive overenskomster

Dokumenter vedrørende kollektive overenskomster eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Lov 13/2003

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2011

3.2.3

Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 13/2003

Lov 23/2003

Lov 20/2009

STANDARD FOR LOVLIGHED 5: STANDARD FOR PRIMÆR SKOVBASERET INDUSTRI OG SKOVBASERET DOWNSTREAM-INDUSTRI

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede bestemmelser

P1.	Træbearbejdningsvirksomheden støtter gennemførelsen af lovlig handel med tømmer

K1.1.

Virksomheder i form af:

(a)	forarbejdningsenheder og

(b)	eksportører af forarbejdede produkter

er indehavere af gyldige tilladelser

1.1.1

Forarbejdningsenheder er indehavere af gyldige tilladelser

Stiftelsesdokument for selskab, inkl. seneste ændringer

Justits- og menneskerettighedsministerens forskrift M.01-HT.10/2006

Handelsministerens forskrift 36/2007

Handelsministerens forskrift 37/2007

Lov 6/1983

Regeringsforskrift PP80/2007

Skovbrugsministerens forskrift P35/2008

Skovbrugsministerens forskrift P16/2007

Handelsministerens forskrift 39/2011

Industriministerens forskrift 41/2008

Miljøministerens forskrift 13/2010

Tilladelse til at drive handelsvirksomhed (erhvervslicens/SIUP) eller handelstilladelse, som kan være industriel erhvervstilladelse (IUI), permanent erhvervstilladelse (IUT) eller industrielt registreringscertifikat (TDI)

Tilladelse til støj/forstyrrelse (tilladelse udstedt til virksomheder vedrørende påvirkning af miljøet omkring virksomheden)

Virksomhedsregistrering (TDP)

Skatteregistreringsnummer (NPWP)

Tilgængelighed af dokumenter vedrørende miljøvurdering

Tilgængelighed af industriel erhvervstilladelse (IUI), permanent erhvervstilladelse (IUT) eller industrielt registreringscertifikat (TDI)

Tilgængelighed af opgørelser over ubearbejdet træ (RPBBI) for primær skovbaseret industri (IPHH).

1.1.2

Eksportører af forarbejdede træprodukter har gyldige tilladelser som både producenter og eksportører af træprodukter

Eksportører har status som registrerede eksportører af træprodukter (ETPIK).

Handelsministerens forskrift P64/2012

K1.2	Virksomheder i form af grupper af håndværkere/småindustrier er registreret i henhold til lovgivningen

1.2.1

Virksomhedsgrupper (kooperativer/anpartsselskaber (CV)/andre virksomhedsgrupper) er etableret i henhold til lovgivningen

Stiftelsesdokument

Lov 6/1983

Skatteregistreringsnummer (NPWP)

1.2.2

Sælgere af forarbejdede træprodukter har gyldig registrering som eksportører og forsynes af små og mellemstore certificerede forarbejdningsenheder, der ikke er registreret som eksportører

Registrering af sælgere som ikke-producerede eksportører af træprodukter (ETPIK Non Produsen).

Handelsministerens forskrift P64/2012

Samarbejdsaftale eller -kontrakt med træforarbejdningsenhed, som har gyldigt S-LK-certifikat

P2.	Virksomheder anvender sporingssystem til tømmer, der sikrer, at tømmerets oprindelse kan spores

K2.1	Eksistens og anvendelse af system, der sporer tømmer i træprodukter

2.1.1

Virksomheder kan påvise, at det modtagne tømmer kommer fra lovlige kilder

Salgs- og købsdokumenter eller kontrakt for levering af materialer og/eller købsbevis, inkl. dokumenter om produkternes lovlighed/bevis for træprodukternes lovlighed

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P56/2009

Godkendt rapport om overdragelse af tømmer og/eller overdragelsesbevis eller officiel rapport om undersøgelsen af tømmeret. Bevis for træprodukternes lovlighed

Importeret tømmer ledsages af importdokumenter og oplysninger om tømmerets oprindelse samt dokumenter, der certificerer tømmerets lovlighed og hugstland

Transportdokumenter for træ

Transportdokumenter (SKAU/ Nota) med tilsvarende officielle rapporter fra de lokale myndigheder om anvendt tømmer, der stammer fra nedrevne bygninger/anlæg, opgravet tømmer og nedgravet tømmer

Transportdokumenter i form af FAKO/Nota for industrielt affaldstræ

Dokumenter/rapporter om ændringer i beholdning af tømmerstokke (LMKB)/rapporter om ændringer i beholdning af tømmerstokke med lille diameter (LMKBK)/rapporter om ændringer i beholdning af forarbejdede træprodukter (LMHHOK)

Dokumentation, dvs. opgørelser over ubearbejdet træ (RPBBI), brev med officiel godkendelse af årlig driftsplan (SK RKT)

2.1.2

Virksomheder anvender sporingssystem til tømmer og overholder de tilladte produktionsniveauer

Optællinger af anvendt ubearbejdet træ og producerede mængder

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Industriministerens forskrift 41/2008

Skovbrugsministerens forskrift P35/2008

Outputrapporter om produktionen af forarbejdede produkter

Virksomhedens produktion oversteg ikke den tilladte produktionskapacitet

2.1.3

Produktionsproces i samarbejde med anden part (anden virksomhed eller med håndværkere/småindustrier) sikrer sporing af tømmer

Samarbejdskontrakt eller servicekontrakt vedrørende forarbejdning af produkt med anden part

Handelsministerens forskrift 37/M-DAG/PER/9/2007

Lov 6/1983

Skovbrugsministerens forskrift P35/2008

Skovbrugsministerens forskrift P16/2007

Handelsministerens forskrift 39/M-DAG/PER/12/2011

Industriministerens forskrift 41/M- IND/PER/6/2008

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Samarbejdspartneren har gyldige tilladelser i overensstemmelse med princip nr. 1

Adskillelse af producerede produkter

Dokumentation for ubearbejdet træ, processer, produktion og evt. eksport, hvis eksport sker gennem virksomheden/en anden virksomhed, den har indgået samarbejdsaftale med

P3.	Lovligheden af handel eller overdragelse af forarbejdet træ

K3.1	Transport og handel mellem øer er i overensstemmelse med lovgivningen

3.1.1

Den virksomhed, der afsender forarbejdet træ, er registreret med henblik på handel med tømmer mellem øer (PKAPT).

PKAPT-dokumenter

Industri- og handelsministerens forskrift 68/MPP/Kep/2/2003

Skovbrugsministerens, transportministerens samt industri- og handelsministerens fællesforskrift 22/2003

PKAPT-rapporter

3.1.2

Det fartøj, der anvendes til transport af forarbejdet træ, sejler under indonesisk flag og har gyldig driftstilladelse.

Dokumenter, der viser fartøjets identitet. Registreringsdokumenter, der viser fartøjets identitet og gyldige tilladelse.

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

Transportministerens forskrift KM71/2005

Skovbrugsministerens, transportministerens samt industri- og handelsministerens fællesforskrift 22/2003

Fartøjets identitet er i overensstemmelse med oplysningerne i transportdokumenterne for træ

3.1.3

Virksomheder, der er registreret med henblik på handel med tømmer mellem øer (PKAPT), kan påvise, at det transporterede træ stammer fra lovlige kilder

Transportdokumenter for træ

Skovbrugsministerens forskrift P55/2006

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

Skovbrugsministerens, transportministerens samt industri- og handelsministerens fællesforskrift 22/2003

Tømmerkoder/-stregkoder (PUHH) på alle tømmerstokke.

K3.2	Forsendelse af forarbejdede træprodukter til eksport er i overensstemmelse med lovgivningen

3.2.1

Forsendelse af forarbejdede træprodukter til eksport med eksportanmeldelses dokumenter (PEB)

PEB

Lov 17/2006 (told)

Finansministerens forskrift 223/PMK.011/2008.

Toldforskrift P-40/BC/2008

Toldforskrift P-06/BC/2009

Handelsministerens forskrift P64/2012

Præsidentens dekret 43/1978

Skovbrugsministerens forskrift 447/2003

Forsendelsesliste

Faktura

B/L (konnossement)

Eksportlicensdokumenter (V-Legal)

Resultater af teknisk verifikation (inspektionsrapport) for produkter, der er underlagt krav om teknisk verifikation

Bevis for betaling af evt. eksportafgift

Andre relevante dokumenter (herunder CITES-tilladelser) for typer af træ, der er underlagt handelsbegrænsninger

P4.	Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning vedrørende forarbejdningsindustri

K.4.1

Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav

4.1.1

Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Gennemførelse af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 01/1978

Skovbrugsministerens forskrift P12/2009

Arbejdsmiljøudstyr, som f.eks. letvægtsildslukkere, personlige værnemidler og flugtvej

Registrering af arbejdsrelaterede skader

K.4.2

Respekt for arbejdstagernes rettigheder

4.2.1

Foreningsfrihed for arbejdstagerne

Fagforening eller virksomhedsprincipper, der tillader, at arbejdstagerne etablerer eller deltager i fagforeningsaktiviteter

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2001

4.2.2

Eksistens af kollektiv overenskomst eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Lov 13/2013

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2011

4.2.3

Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 13/2003

Lov 23/2003

Lov 20/2009

(1) Omfatter de væsentligste bestemmelser, herunder senere ændringer.

BILAG IV

BETINGELSER OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR FLEGT-LICENSER

1. GENERELLE KRAV TIL FLEGT-LICENSER

1.1.

En FLEGT-licens kan være i papirform eller elektronisk form.

1.2.

Både papirbaserede og elektroniske licenser skal indeholde de oplysninger, som fremgår af tillæg 1, i overensstemmelse med de vejledende bemærkninger i tillæg 2.

1.3.

FLEGT-licenser nummereres på en måde, så parterne kan skelne mellem FLEGT-licenser for forsendelser til Unionen og V-Legal-dokumenter for forsendelser til markeder uden for Unionen.

1.4.

En FLEGT-licens træder i kraft på den dato, hvor den udstedes.

1.5.

En FLEGT-licens er gyldig i højst fire måneder. Udløbsdatoen angives i licensen.

1.6.

Efter udløbet anses FLEGT-licensen for ugyldig. I tilfælde af force majeure eller andre gyldige forhold uden for licensindehaverens kontrol, kan den licensudstedende myndighed forlænge gyldigheden med endnu to måneder. Den licensudstedende myndighed indsætter og validerer i så fald den nye udløbsdato.

1.7.

En FLEGT-licens ophører med at være gyldig og skal sendes tilbage til den licensudstedende myndighed, hvis træprodukter omfattet af licensen mistes eller ødelægges under forsendelsen inden ankomsten til Unionen.

2. TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR PAPIRBASEREDE FLEGT-LICENSER

2.1.

Papirbaserede licenser skal svare til formatet i tillæg 1.

2.2.

Papirstørrelsen er standard A4. Papiret har vandmærker, der viser forskellige logoer, som er præget på papiret, ud over seglet.

2.3.

En FLEGT-licens udfyldes på skrivemaskine eller computer. Den kan om nødvendigt udfyldes i hånden.

2.4.

Den licensudstedende myndighed benytter et stempel til afstempling. Den licensudstedende myndigheds stempel kan dog erstattes af et reliefstempel eller perforering.

2.5.

De tildelte mængder anføres af den licensudstedende myndighed ved hjælp af uforfalskelige midler, der gør det umuligt at tilføje tal eller yderligere angivelser.

2.6.

Formularen må hverken indeholde overstregninger eller overskrevne ord, medmindre overskrivningerne er blevet gjort gyldige ved hjælp af stempel og underskrift fra den licensudstedende myndighed.

2.7.

En FLEGT-licens udskrives og udfyldes på engelsk.

3. KOPIER AF FLEGT-LICENSER

3.1.

En FLEGT-licens udfærdiges i syv eksemplarer i henhold til følgende:

i.	et eksemplar på hvidt papir markeret »Original« til de kompetente myndigheder

ii.	et eksemplar på gult papir markeret »Copy for Customs at destination«

iii.	et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for the Importer«

iv.	et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for the Licensing Authority«

v.	et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for the Licensee«

vi.	et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for the Licence Information Unit«

vii.	et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for Indonesian Customs«.

3.2.

Eksemplarerne »Original«, »Copy for Customs at destination« og »Copy for the Importer« udleveres til licensindehaveren, som sender dem til importøren. Importøren indgiver originalen til de kompetente myndigheder og det relevante eksemplar til toldmyndighederne i den EU-medlemsstat, hvor den forsendelse, der er omfattet af licensen, angives til overgang til fri omsætning. Det tredje eksemplar, »Copy for the Importer«, opbevares af importøren med henblik på registrering.

3.3.

Det fjerde eksemplar, »Copy for the Licensing Authority«, opbevares af den licensudstedende myndighed med henblik på registrering og fremtidig kontrol af udstedte licenser.

3.4.

Det femte eksemplar, »Copy for the Licensee«, udleveres til licensindehaveren med henblik på registrering.

3.5.

Det sjette eksemplar, »Copy for the Licence Information Unit«, udleveres til licensoplysningskontoret med henblik på registrering.

3.6.

Det syvende eksemplar, »Copy for Indonesian Customs«, udleveres til de indonesiske toldmyndigheder med henblik på eksport.

4. TAB, TYVERI ELLER ØDELÆGGELSE AF FLEGT-LICENS

4.1.

I tilfælde af tab, tyveri eller ødelæggelse af »Original« og/eller »Copy for Customs at destination« kan licensindehaveren eller dennes bemyndigede repræsentant anmode den licensudstedende myndighed om et erstatningseksemplar. Ved en sådan anmodning skal licensindehaveren eller dennes bemyndigede repræsentant give en forklaring på tabet af originalen og/eller kopien.

4.2.

Hvis den licensudstedende myndighed kan godtage forklaringen, udsteder den en erstatningslicens senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af licensindehaverens anmodning.

4.3.

Erstatningslicensen indeholder de oplysninger og bemærkninger, der var anført på den licens, den erstatter, herunder licensnummeret, og mærkes »Replacement Licence«.

4.4.

Findes den tabte eller stjålne licens igen, må den ikke benyttes, men skal returneres til den licensudstedende myndighed.

5. TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR ELEKTRONISKE FLEGT-LICENSER

5.1.

FLEGT-licenser kan udstedes og behandles ved hjælp af elektroniske systemer.

5.2.

I EU-medlemsstater, som ikke er forbundet til et elektronisk system, stilles en papirbaseret licens til rådighed.

Tillæg

Licensens format

Vejledende bemærkninger

Tillæg 1

LICENSENS FORMAT

Tekst af billedet

Tillæg 2

VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER

Generelt:

—	Udfyldes med blokbogstaver.

—	ISO-koder henviser til landenes internationale standardkode på to bogstaver.

—	Felt 2 er forbeholdt de indonesiske myndigheder.

—	Overskrift A og B anvendes kun ved udstedelse af FLEGT-licenser til Unionen.

Overskrift A	Destination	Indsæt »European Union«, hvis licensen vedrører en forsendelse til Unionen.
Overskrift B	FLEGT-licens	Indsæt »FLEGT«, hvis licensen vedrører en forsendelse til Unionen.

Felt 1	Issuing authority (Udstedende myndighed)	Angiv den licensudstedende myndigheds navn, adresse og registreringsnummer.
Felt 2	Information forbeholdt Indonesien	Angiv importørens navn og adresse, forsendelsens samlede værdi (i USD), navn og ISO-kode på destinationsland og evt. transitland.
Felt 3	V-Legal/licence number (Nummer på V-Legal-dokument/licens)	Angiv licensnummeret.
Felt 4	Date of expiry (Udløbsdato)	Licensens gyldighedsperiode.
Felt 5	Country of export (Eksportland)	Det partnerland, hvorfra træprodukterne eksporteres til Unionen.
Felt 6	ISO code	Angiv koden med to bogstaver for det partnerland, der er nævnt i felt 5.
Felt 7	Means of transport (Transportform)	Angiv transportformen fra eksportstedet.
Felt 8	Licensee (Licensindehaver)	Angiv navn og adresse på eksportøren, herunder den registrerede eksportørs ETPIK og skatteregistreringsnummer.
Felt 9	Commercial Description (Handelsbetegnelse)	Angiv handelsbetegnelsen på træproduktet(erne). Betegnelsen skal være tilstrækkeligt detaljeret til at produkterne kan klassificeres i HS.
Felt 10	HS code	På »Original«, »Copy for Customs at destination« og »Copy for Importer« angives varekoden med fire eller seks cifre, der er oprettet i henhold til det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem. På kopier til anvendelse i Indonesien (kopi iv-vii), jf. punkt 3.1 i bilag IV), angives den 10-cifrede varekode i overensstemmelse med Indonesiens toldtarifsystem.
Felt 11	Common and scientific names (Fællesnavne og latinske navne)	Angiv fællesnavne og latinske navne på de trækategorier, der indgår i produktet. Hvis der indgår flere kategorier i produktets sammensætning, anføres de på hver sin linje. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere kategorier, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).
Felt 12	Countries of harvest (Hugstlande)	Angiv de lande, hvor hugsten af de i felt 10 nævnte træprodukter er foregået. Hvis der indgår flere kategorier i produktets sammensætning, angives alle anvendte trækilder. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere kategorier, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).
Felt 13	ISO codes	Angiv ISO-koden for de i felt 12 angivne lande. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere kategorier, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).
Felt 14	Volume (m3) (Rumfang)	Angiv samlet mængde i m3. Kan udelades, medmindre der ikke er oplyst noget i felt 15.
Felt 15	Net weight (kg) (Nettovægt)	Angiv forsendelsens samlede vægt i kg ved vejningen, dvs. træprodukternes vægt uden containere eller emballage, men inklusive ribber, afstandsklodser, etiketter osv.
Felt 16	Number of units (Antal kolli)	Angiv antal kolli, hvis det er den bedste måde at kvantificere et fabriksfremstillet produkt på. Kan udelades.
Felt 17	Distinguishing marks (Kendetegn)	Indsæt stregkode og evt. kendetegn, f.eks. partinummer og konnossementsnummer. Kan udelades.
Felt 18	Signature and stamp of issuing authority (Den udstedende myndigheds underskrift og stempel)	Feltet skal indeholde den dertil beføjede medarbejders underskrift og den licensudstedende myndigheds stempel. Underskrivernes navn samt sted og dato angives også.

BILAG V

INDONESIENS SYSTEM TIL VERIFIKATION AF LOVLIGHED FOR TRÆPRODUKTER

1. INDLEDNING

Formål: At kontrollere, at fældning, transport, forarbejdning og salg af tømmerstokke og forarbejdede træprodukter sker i overensstemmelse med alle relevante indonesiske love og bestemmelser.

Indonesien, som er kendt for sin pionerrolle i indsatsen for at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med ulovligt fældet træ og træprodukter heraf, var vært for den østasiatiske ministerkonference om god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) på Bali i september 2001, som udmøntede sig i erklæringen om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (Bali-erklæringen). Indonesien har siden ført an i det internationale samarbejde med henblik på at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel i forbindelse dermed.

Som en del af den internationale indsats for at løse disse problemer forpligter flere og flere forbrugerlande sig til at træffe foranstaltninger for at forhindre handel med ulovligt træ på deres markeder, mens producentlandene selv har forpligtet sig til at indføre ordninger, der garanterer lovligheden af deres træprodukter. Det er vigtigt, at der fastlægges et troværdigt system med henblik på at garantere lovligheden af fældning, transport, forarbejdning og salg af tømmerstokke og forarbejdede træprodukter.

Det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter (verifikationssystemet) giver garanti for, at træ og træprodukter, der er produceret og forarbejdet i Indonesien, kommer fra lovlige kilder og er i overensstemmelse med relevante indonesiske love og bestemmelser som bekræftet af en uafhængig revisor og overvåget af civilsamfundet.

1.1. Indonesiske love og bestemmelser som grundlag for verifikationssystemet

Verifikationssystemet og bæredygtighedsordningen (SFM) oprettes ved den indonesiske forskrift om standarder og retningslinjer for vurdering af gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning og verifikation af lovlighed af tømmer i stats- og privatejede skove (skovbrugsministerens forskrift P.38/Menhut-II/2009) med henblik på at forbedre skovforvaltningen, bekæmpe ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel og sikre troværdigheden og omdømmet for Indonesiens træprodukter.

Verifikationssystemet omfatter følgende elementer:

1.	lovlighedsstandarder

2.	kontrol af forsyningskæde

3.	verifikationsprocedurer

4.	licensordning

5.	overvågning.

Verifikationssystemet er det grundlæggende system til at sikre lovligheden af træ og træprodukter produceret i Indonesien med henblik på eksport til Unionen og andre markeder.

1.2. Udvikling af verifikationssystemet: en multi-interessentproces

Siden 2003 har en lang række indonesiske interessenter inden for skovbrug arbejdet aktivt for at udvikle, gennemføre og evaluere verifikationssystemet og har derved sikret, at processen er blevet mere overskuelig, gennemsigtig og troværdig. I 2009 udstedte skovbrugsministeren forskrift P.38/Menhut-II/2009, som blev efterfulgt af skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug nr. 6/VI-SET/2009 og nr. 02/VI-BPPHH/2010, som resultat af denne multi-interessentproces.

2. OMFANGET AF VERIFIKATIONSSYSTEMET

De indonesiske skovressourcer kan groft inddeles i to typer ejerskab: 1) statsskove 2) privatejede skove/områder. Statsskove består af produktionsskove til langsigtet bæredygtig træproduktion under forskellige tilladelsestyper og skovområder, der kan omlægges til andre formål end skovbrug, f.eks. til bosættelser eller kulturskove. Anvendelsen af verifikationssystemet i statsskove og privatejede skove/områder er beskrevet i bilag II.

Verifikationssystemet dækker træ og træprodukter i alle tilladelsesgrupper samt alle tømmerhandleres, downstream-forarbejdningsenheders og eksportørers aktiviteter.

I henhold til verifikationssystemet skal importeret træ og importerede træprodukter toldbehandles og overholde Indonesiens importbestemmelser. Importeret træ og importerede træprodukter skal ledsages af dokumenter, der garanterer lovligheden af træet i hugstlandet. Importeret træ og importerede træprodukter skal indgå i en kontrolleret forsyningskæde, der overholder indonesisk lovgivning. Indonesien beskriver, hvordan ovennævnte gennemføres.

Nogle træprodukter kan indeholde genanvendte materialer. Indonesien beskriver, hvordan genanvendte materialer håndteres i forbindelse med verifikationssystemet.

Beslaglagt træ er ikke omfattet af verifikationssystemet og kan derfor ikke være omfattet af en FLEGT-licens.

Verifikationssystemet dækker træprodukter, der er bestemt til hjemmemarkedet og de internationale markeder. Alle indonesiske producenter, forarbejdningsenheder og handlende (operatører) kontrolleres med hensyn til lovlighed, og det gælder også virksomheder, der forsyner hjemmemarkedet.

2.1. Verifikationssystemets lovlighedsstandarder

Verifikationssystemet indeholder fem lovlighedsstandarder for træ. Disse standarder og deres verifikationsretningslinjer er beskrevet i bilag II.

Verifikationssystemet omfatter også standarder og retningslinjer for vurdering af gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning (SFM). Ved vurderingen af bæredygtig skovforvaltning ved hjælp af SFM-standarden bekræftes det også, at den reviderede overholder de relevante lovlighedskriterier. SFM-certificerede organisationer med aktiviteter i produktionsområder i statsejede områder (permanent skovdomæne) overholder både relevante lovligheds- og SFM-standarder.

3. KONTROL MED TRÆFORSYNINGSKÆDEN

Indehaveren af tilladelsen (for koncessioner), jordejeren (for privatejede områder) eller virksomheden (for handlende, forarbejdningsenheder og eksportører) skal dokumentere, at alle led i deres forsyningskæde kontrolleres og dokumenteres i henhold til skovbrugsministerens forskrift P.55/Menhut-II/2006 og P.30/Menhut-II/2012 (i det følgende benævnt forskrifterne). I henhold til disse forskrifter skal provins- og distriktsskovinspektører gennemføre verifikation på stedet og validere de dokumenter, der indgives af indehavere af tilladelser, jordejere eller forarbejdningsenheder i hvert led af forsyningskæden.

De operationelle kontroller i hvert led i forsyningskæden er angivet i figur 1. Retningslinjer for import er under udarbejdelse.

Alle forsendelser i forsyningskæden skal være ledsaget af relevante transportdokumenter. Virksomheder skal anvende hensigtsmæssige systemer til at adskille træ og træprodukter fra verificerede kilder fra træ og træprodukter fra andre kilder, og de skal føre fortegnelser, som skelner mellem disse to kilder. Virksomheder skal i hvert led i forsyningskæden registrere, om de anvendte tømmerstokke, produkter eller forsendelser er blevet verificeret i henhold til verifikationssystemet.

Operatører i forsyningskæden skal føre fortegnelser over træ og træprodukter, de har modtaget, lagret, forarbejdet og leveret, med henblik på efterfølgende afstemning af kvantitative data mellem og inden for de forskellige led i forsyningskæden. Sådanne data skal udleveres til provins- og distriktsskovinspektører, som kontrollerer afstemningen. De primære aktiviteter og procedurer, herunder afstemning, for hvert trin i forsyningskæden er yderligere beskrevet i tillægget til dette bilag.

Driftsopgørelse

Årlig driftsplan

Fældningssted

Liste over tømmerstokke

Skovhugstrapport

Opsamlingssted

Betaling af gebyrer

Liste over tømmerstokke

Transportdokumenter

Opgørelse over tømmerstokke

Råtrælager

Transportdokument

Opgørelse over tømmerstokke

Mellemlager

Statsejede skove

Private skove

Fældningssted

Ejendomsret

Opsamlingssted

Liste over tømmerstokke

Transportdokumenter

Opgørelse over tømmerstokke

Produktionsopgørelse

Opgørelse over forarbejdede produkter

Transportdokumenter

Primær forarbejdning

Registreret eksportørs certifikat til handel med træindustriprodukter

Opgørelse over ubearbejdet træ

Produktionsopgørelse

Opgørelse over forarbejdede produkter

Transportdokumenter

Sekundær forarbejdning

Registreret eksportørs certifikat til handel med træindustriprodukter

Eksportangivelse

Toldbehandling

Eksportsted

Figur 1: Oversigt over forsyningskæde med de centrale dokumenter, der kræves i hvert led.

4. INSTITUTIONEL STRUKTUR FOR VERIFIKATION AF LOVLIGHED OG UDSTEDELSE AF EKSPORTLICENSER

4.1. Indledning

Det indonesiske verifikationssystem anvender en tilgang, der betegnes som »operatørbaseret licensudstedelse«, der har meget til fælles med produkt- eller skovforvaltningscertificeringssystemer. Det indonesiske skovbrugsministerium udpeger en række overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV), som det giver bemyndigelse til at revidere aktiviteter, der gennemføres af træproducenter, handlende, forarbejdningsenheder og eksportører (»operatører«).

Overensstemmelsesvurderingsorganerne (CAB) er akkrediteret af det indonesiske nationale akkrediteringsorgan (KAN). CAB hyres af operatører, der ønsker at få deres aktiviteter certificeret som lovlige, og skal handle i overensstemmelse med de relevante ISO-retningslinjer. De rapporterer resultatet af revisionen til den reviderede og skovbrugsministeriet.

CAB sikrer, at de reviderede handler i overensstemmelse med den indonesiske definition af lovlighed, jf. bilag II. Dette omfatter kontroller, der har til formål at forhindre at materiale fra ukendte kilder tilføres deres forsyningskæder. Når det konstateres, at en revideret operatør overholder kravene, udstedes et lovlighedscertifikat, der er gyldigt i 3 (tre) år.

LV'er udsteder også eksportlicenser og kontrollerer de kontrolsystemer, som de verificerede eksportører anvender i forsyningskæden. Hvis de overholder kravene, udstedes eksportlicenser i form af V-Legal-dokumenter. Eksport uden eksporttilladelser er således forbudt.

Indonesien har vedtaget en forskrift, der giver civilsamfundsgrupper mulighed for at gøre indsigelse mod CAB's verifikation af en operatørs lovlighed eller i tilfælde af ulovlige aktiviteter, der løbende konstateres. Civilsamfundsgrupper kan indgive klager over et CAB's arbejde til KAN.

Forholdet mellem de forskellige enheder, der er involveret i gennemførelsen af verifikationssystemet, fremgår af figur 2:

Regeringen (skovbrugsministeriet) som lovgivende organ

Akkrediteringsorgan (KAN)

klager

Uafhængig inspektør

Akkrediteringscertifikat

akkreditering

Overensstemmelsesvurderingsorganer/Licensudstedende organer

klager

Lovlighedscertifikat for træ eller SFM-certifikat

revision

appel

V-Legal-dokument FLEGT-licens

Den reviderede

4.2. Overensstemmelsesvurderingsorganer

Overensstemmelsesvurderingsorganer (CAB'er) spiller en vigtig rolle i det indonesiske system. De hyres til at verificere lovligheden af individuelle virksomheders produktions-, forarbejdnings- og handelsaktiviteter i forsyningskæden, herunder forsyningskædens integritet. LV udsteder også V-Legal-dokumenter for individuelle forsendelser af eksporteret træ.

Der er to typer CAB'er: i) vurderingsorganer (Lembaga Penilai/LP), som reviderer skovforvaltningsenheders aktiviteter i forhold til bæredygtighedsstandarden, og ii) verifikationsorganer (Lembaga Verifikasi/LV), der reviderer skovforvaltningsenheder og skovbaserede industrier i forhold til lovlighedsstandarderne.

For at sikre, at de revisioner, der foretages for at verificere lovlighedsstandarderne, jf. bilag II, er af højeste kvalitet, skal LP og LV udvikle de fornødne forvaltningssystemer, som omfatter krav vedrørende kompetencer, konsistens, uvildighed, gennemsigtighed og selve vurderingsprocessen, jf. ISO/IEC 17021 (SFM-standard for LP'er) og/eller ISO/IEC-vejledning 65 (lovlighedsstandarder for LV'er). Disse krav er anført i retningslinjerne for verifikationssystemet.

LV'er kan også udstede licenser. I så fald udsteder LV'erne eksportlicenser for træprodukter, der er bestemt for internationale markeder. For markeder uden for Unionen udsteder de licensudstedende myndigheder V-Legal-dokumenter, og FLEGT-licenser udstedes som for markedet i Unionen i overensstemmelse med kravene i bilag IV. Indonesien er i gang med at udarbejde detaljerede procedurer for V-Legal-dokumentet og udstedelse af FLEGT-licenser for eksportforsendelser.

LV'erne hyres af de reviderede til at gennemføre lovlighedsrevisioner og udsteder lovlighedscertifikater i henhold til verifikationssystemet samt V-Legal-dokumenter eller FLEGT-licenser for eksport til internationale markeder. LP'er reviderer træproduktionskoncessioner i forhold til SFM-standarden. LP'er udsteder ikke eksportlicenser.

4.3. Akkrediteringsorgan

Det indonesiske nationale akkrediteringsorgan (Komite Akreditasi Nasional - KAN) er ansvarligt for akkrediteringen af CAB'er. Hvis der opstår problemer med et LP eller LV, kan klager indgives til KAN.

Den 14. juli 2009 indgik KAN en aftale med skovbrugsministeriet om leveringen af akkrediteringstjenester i forbindelse med verifikationssystemet. KAN er et uafhængigt akkrediteringsorgan, der er oprettet via regeringsforskrift (Peraturan Pemerintah/PP) 102/2000 vedrørende national standardisering og præsidentens dekret (Keputusan Presiden/Keppres) 78/2001 vedrørende det nationale akkrediteringsudvalg.

KAN arbejder i henhold til ISO/IEC 17011 (Generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer virksomheder, som foretager overensstemmelsesvurdering). Det har udarbejdet interne arbejdsdokumenter specifikt for verifikationssystemet til akkreditering af LP'er (DPLS 13) og LV'er (DPLS 14). KAN vil desuden udvikle krav til og retningslinjer for akkreditering af LV'er med henblik på udstedelse af eksportlicenser.

KAN er internationalt anerkendt af »Pacific Accreditation Cooperation« (PAC) og International Accreditation Forum (IAF) til akkreditering af certificeringsorganer, for så vidt angår kvalitetsstyringssystemer, miljøstyringssystemer og produktcertificering. KAN er også anerkendt af Asia Pacific Laboratory Accreditation Cooperation (APLAC) og International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC).

4.4. De reviderede

De reviderede er operatører, der er underlagt krav om verifikation af lovlighed. De omfatter skovforvaltningsenheder (koncessionshavere, indehavere af skovhugsttilladelser, indehavere af fælles tilladelser eller private skov-/jordejere) og skovbaserede industrier. Skovforvaltningsenhederne og de skovbaserede industrier skal overholde verifikationssystemets gældende standard. Med hensyn til eksport skal skovforvaltningsenhederne og de skovbaserede industrier overholde eksportlicenskravene. Systemet giver de reviderede mulighed for at klage over gennemførelsen eller resultaterne af revisioner til LP'et eller LV'et.

4.5. Uafhængig inspektør

Civilsamfundet spiller en vigtig rolle for den uafhængige kontrol med verifikationssystemet. Den uafhængige inspektørs observationer kan også anvendes i forbindelse med den periodiske evaluering, der kræves i henhold til denne aftale.

I tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med en vurdering skal civilsamfundet indgive klager direkte til det berørte LP eller LV. Hvis klagerne ikke modtager et relevant svar, kan de forelægge sagen for KAN. I tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med akkreditering indgives klager direkte til KAN. Hvis civilsamfundsgrupper konstaterer uregelmæssigheder hos operatører, kan de klage til det relevante LP eller LV.

4.6. Regeringen

Skovbrugsministeriet fastlægger regler for verifikationssystemet og bemyndiger de akkrediterede LP'er til at gennemføre SFM-vurdering og LV'er til at gennemføre verifikation af lovlighed og udstede V-Legal-dokumenter.

Skovbrugsministeriet fastlægger desuden regler for licensoplysningskontoret, som er ansvarligt for udveksling af oplysninger, og som modtager og arkiverer relevante data og oplysninger om udstedelse af V-Legal-dokumenter. Det besvarer endvidere forespørgsler fra kompetente myndigheder og berørte parter.

5. VERIFIKATION AF LOVLIGHED

5.1. Indledning

5.2. Proces for verifikation af lovlighed

I overensstemmelse med ISO/IEC-vejledning 65 og retningslinjerne for verifikationssystemet består processen for verifikation af lovlighed af følgende:

Ansøgning og kontrakt: Indehaveren af tilladelsen indgiver til LV'et en ansøgning, som definerer omfanget af verifikation, profilen for indehaveren af tilladelsen og andre nødvendige oplysninger. Der kræves en kontrakt mellem indehaveren af tilladelsen og LV'et, som fastlægger betingelserne for verifikation, inden verifikationsaktiviteterne påbegyndes.

Verifikationsplan: Når verifikationskontrakten er indgået, udarbejdet LV'et en verifikationsplan, som omfatter udpegelse af revisionsteamet, verifikationsprogram og tidsplan. Planen meddeles til den reviderede, og datoerne for verifikationsaktiviteterne aftales. Disse oplysninger stilles på forhånd til rådighed for de uafhængige inspektører via webstederne for LV'et og skovbrugsministeriet eller via medierne.

Verifikationsaktiviteter: Verifikationen består af tre trin: i) indledende revisionsmøde, ii) verifikation af dokumenter og kontrol på stedet og iii) afsluttende revisionsmøde.

—	Indledende revisionsmøde: Revisionens formål, omfang, tidsplan og metode drøftes med den reviderede, så denne kan få besvaret evt. spørgsmål om metoderne og gennemførelsen af verifikationsaktiviteter.

—

Verifikation af dokumenter og kontrol på stedet: For at dokumentere, at den reviderede overholder kravene i det indonesiske verifikationssystem, kontrollerer LV'et den revideredes systemer og procedurer, relevante dokumenter og fortegnelser. LV'et udfører feltkontrol for at kontrollere overholdelse, herunder krydskontrol af observationerne i de officielle inspektionsrapporter. LV'et kontrollerer også den revideredes system til sporing af tømmer med henblik på at sikre, at alt tømmer opfylder lovlighedskravene med den nødvendige dokumentation.

—	Afsluttende revisionsmøde: Verifikationsresultaterne, navnlig evt. tilfælde af manglende overholdelse, fremlægges for den reviderede. Den reviderede kan fremsætte spørgsmål om verifikationsresultaterne og præcisere den dokumentation, som LV'et fremlægger.

Rapportering og beslutningstagning: Revisionsteamet udarbejder en verifikationsrapport i det format, som skovbrugsministeriet foreskriver. Rapporten fremsendes til den reviderede senest 14 kalenderdage efter det afsluttende revisionsmøde. En kopi af rapporten, som indeholder en beskrivelse af evt. tilfælde af manglende overholdelse, fremsendes til skovbrugsministeriet.

LV'et bruger primært rapporten til at træffe beslutning om resultatet af verifikationen. LV'et afgør, om der skal udstedes et lovlighedscertifikat på grundlag af den verifikationsrapport, som revisionsteamet har udarbejdet.

I tilfælde af manglende overholdelse udsteder LV'et ikke et lovlighedscertifikat. Det betyder, at tømmeret ikke kan indgå i forsyningskæden for verificeret lovligt tømmer. Når den manglende overholdelse er afhjulpet, kan operatøren indsende en ny anmodning om verifikation.

Overtrædelser, som LV'et konstaterer under verifikationen og rapporterer til skovbrugsministeriet, håndteres af de ansvarlige i overensstemmelse med administrative eller retslige procedurer. Hvis en operatør mistænkes for at overtræde forskrifterne, kan de nationale myndigheder eller provins- eller distriktsmyndighederne beslutte at standse operatørens aktiviteter.

Udstedelse af lovlighedscertifikat og fornyelse af certifikat: LV'et udsteder et lovlighedscertifikat, hvis det vurderes, at den reviderede overholder alle indikatorer i lovlighedsstandarden, herunder reglerne om kontrol af tømmeret i forsyningskæden.

LV'et kan til enhver tid aflægge rapport om udstedte, ændrede, suspenderede og annullerede certifikater for skovbrugsministeriet, dog mindst hver tredje måned. Skovbrugsministeriet offentliggør derefter disse rapporter på sit websted.

Et lovlighedscertifikat er gyldigt i en periode på tre år, hvorefter operatøren skal gennemgå en revision med henblik på fornyelse af certifikatet. Certifikatet skal fornys inden dets udløbsdato.

Inspektion: Der foretages hvert år inspektion hos operatører med et lovlighedscertifikat i overensstemmelse med den verifikationsprocedure, som er beskrevet ovenfor. LV'et kan også gennemføre en inspektion på et tidligere tidspunkt, inden den årlige revision, hvis omfanget af verifikationen er blevet udvidet.

Inspektionsteamet udarbejder en inspektionsrapport. En kopi af rapporten, som indeholder en beskrivelse af evt. tilfælde af manglende overholdelse, fremsendes til skovbrugsministeriet. Når inspektionsteamet konstaterer tilfælde af manglende overholdelse, suspenderes eller annulleres lovlighedscertifikatet.

Overtrædelser, som LV'et konstaterer under inspektionen og rapporterer til skovbrugsministeriet, håndteres af de ansvarlige i overensstemmelse med administrative eller retslige procedurer.

Særlig revision: Operatører med et lovlighedscertifikat skal til LV'et indberette evt. væsentlige ændringer i operatørens ejerskab, struktur, ledelse eller drift, som påvirker kvaliteten af vedkommendes lovlighedskontrol i certifikatets gyldighedsperiode. LV'et kan foretage særlig revision med henblik på at undersøge evt. klager eller tvister indgivet af uafhængige inspektører, offentlige institutioner eller andre interessenter eller efter modtagelse af operatørens indberetning af ændringer, som påvirker kvaliteten af vedkommendes lovlighedskontrol.

5.3. Regeringens ansvar for håndhævelse

Skovbrugsministeriet samt provins- eller distriktsskovkontorerne er ansvarlige for at kontrollere træforsyningskæderne og de tilknyttede dokumenter (f.eks. årlige driftsplaner, skovhugstrapporter, skovhugstopgørelser, transportdokumenter, opgørelser over tømmerstokke/ubearbejdet træ/forarbejdede produkter og produktionsopgørelser). I tilfælde af uoverensstemmelser kan skovinspektører undlade at godkende kontroldokumenterne, hvilket fører til suspension af operatørernes drift.

Overtrædelser, der konstateres af skovinspektører eller uafhængige inspektører, meddeles LV'et, som efter verifikation kan suspendere eller annullere det udstedte lovlighedscertifikat. Skovinspektører kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med de fastlagte procedurer.

Skovbrugsministeriet modtager også kopi af alle verifikationsrapporter, inspektionsrapporter og rapporter fra særlige revisioner udstedt af LV'erne. Overtrædelser, der konstateres af LV'er, skovinspektører eller uafhængige inspektører, håndteres i overensstemmelse med administrative eller retslige procedurer. Hvis en operatør mistænkes for at overtræde forskrifterne, kan de nationale myndigheder eller provins- eller distriktsmyndighederne beslutte at suspendere eller standse operatørens aktiviteter.

6. UDSTEDELSE AF FLEGT-LICENS

Den indonesiske FLEGT-licens kaldes »V-Legal-dokumentet«. Dette er en eksportlicens, der dokumenterer, at de eksporterede træprodukter opfylder Indonesiens lovlighedsstandard, jf. bilag II, og stammer fra en forsyningskæde underlagt tilstrækkelig kontrol mod tilførsel af træ fra ukendte kilder. V-Legal-dokumentet udstedes af LV'er, der handler som udstedende myndigheder, og bruges som FLEGT-licens ved forsendelser til Unionen, når parterne efter aftale iværksætter FLEGT-licensordningen.

Indonesien fastlægger tydelige procedurer for udstedelse af V-Legal-dokumenter og meddeler disse procedurer til eksportører og andre berørte parter via de licensudstedende myndigheder (LV'erne) og på skovbrugsministeriets websted.

Skovbrugsministeriet har oprettet et licensoplysningskontor, som vedligeholder en database med kopier af alle V-Legal-dokumenter og LV-rapporter om manglende overholdelse. I tilfælde af tvivl om ægtheden, udførligheden eller gyldigheden af et V-Legal-dokument eller en FLEGT-licens skal de kompetente myndigheder i Unionen kontakte licensoplysningskontoret under skovbrugsministeriet med henblik på afklaring. Kontoret retter henvendelse til det relevante LV. Licensoplysningskontoret besvarer de kompetente myndigheders forespørgsel, når det har modtaget oplysningerne fra LV'et.

V-Legal-dokumentet udstedes på det sted, hvor eksportforsendelsen forefindes inden transport til eksportstedet. Proceduren er som følger:

6.1.	V-Legal-dokumentet udstedes af det LV, der har indgået kontrakt med eksportøren, for den forsendelse af træprodukter, der skal eksporteres.

6.2.

Eksportørens interne sporingssystem skal dokumentere lovligheden af det tømmer, der udstedes eksportlicens for. Dette system skal som minimum dække alle forsyningskædekontroller fra det trin, hvor det ubearbejdede træ (f.eks. tømmerstokke eller halvfabrikata) afsendes fra savværket, inden for selve savværket og fra savværket til eksportstedet.

6.2.1.

Med hensyn til den primære industri skal eksportørens sporingssystem som minimum dække transporten fra opsamlingsstedet eller råtrælageret og alle efterfølgende trin indtil eksportstedet.

6.2.2.

Med hensyn til den sekundære industri skal eksportørens sporingssystem som minimum dække transporten fra den primære industri og alle efterfølgende trin indtil eksportstedet.

6.2.3.

Hvis et senere trin i forsyningskæden håndteres af eksportøren som nævnt i 6.2.1 og 6.2.2, skal dette trin også være omfattet af eksportørens interne sporingssystem.

6.2.4.

Hvis et trin håndteres af en anden juridisk enhed end eksportøren, skal LV'et verificere, at de tidligere trin i forsyningskæden som nævnt i 6.2.1 og 6.2.2 er blevet kontrolleret af eksportørens leverandør(er), og at det i transportdokumenterne angives, om tømmeret stammer fra et område uden lovlighedscertifikat.

6.2.5.

For at et V-Legal-dokument kan udstedes, skal alle leverandører i eksportørens forsyningskæde, der bidrager til forsendelsen, være omfattet af et gyldigt lovligheds- eller SFM-certifikat og dokumentere, at lovligt verificeret træ i alle trin i forsyningskæden er blevet holdt adskilt fra træ, der ikke er omfattet af et gyldigt lovligheds- eller SFM-certifikat.

6.3.

For at få et V-Legal-dokument skal en virksomhed være registreret eksportør (ETPIK-indehaver) med et gyldigt lovlighedscertifikat. ETPIK-indehaveren indgiver en ansøgning til LV'et vedlagt følgende dokumenter for at dokumentere, at det ubearbejdede træ i produktet alene stammer fra verificerede og lovlige kilder:

6.3.1.

en sammenfatning af transportdokumenterne for alt tømmer og alt ubearbejdet træ, som virksomheden har modtaget siden sidste revision (for op til højst 12 måneder)

6.3.2.

sammenfatninger af opgørelser over tømmer/ubearbejdet træ og opgørelser over forarbejdede produkter (for op til højst 12 måneder).

6.4.

LV'et udfører derefter følgende verifikationstrin:

6.4.1.

afstemning af data baseret på sammenfatningerne af transportdokumenter, opgørelser over tømmer/ubearbejdet træ og opgørelser over forarbejdede produkter

6.4.2.

kontrol af anvendelsesprocent for hver produkttype ud fra en analyse af opgørelser over tømmer/ubearbejdet træ og opgørelser over forarbejdede produkter.

6.4.3.

Om nødvendigt gennemføres der et kontrolbesøg efter dataafstemningen for at sikre overensstemmelse med de oplysninger, der skal angives i V-Legal-dokumentet. Dette kan ske via stikprøvekontrol af eksportforsendelser og kontrol af fabrikkens drift og bogføring.

6.5.

Resultat af verifikation:

6.5.1.

Hvis en ETPIK-indehaver overholder lovligheds- og forsyningskædekravene, udsteder LV'et et V-Legal-dokument i det format, der er anført i bilag IV.

6.5.2.

En ETPIK-indehaver, der overholder ovennævnte krav, kan anvende overensstemmelsesmærkning på sine produkter og/eller emballage. Retningslinjer for anvendelse af overensstemmelsesmærkning er under udarbejdelse (ada berapa-retningslinjer).

6.5.3.

Hvis en ETPIK-indehaver ikke overholder lovligheds- og forsyningskædekravene, udsteder LV'et en rapport om manglende overholdelse i stedet for et V-Legal-dokument.

6.6.

LV'et skal:

6.6.1.

fremsende en kopi af V-Legal-dokumentet eller rapporten om manglende overholdelse til skovbrugsministeriet senest 24 timer efter afgørelsen

6.6.2.

fremsende en fyldestgørende rapport og en offentlig sammenfattende rapport, som beskriver antallet af udstedte V-Legal-dokumenter samt antallet og typen af tilfælde af manglende overholdelse, til skovbrugsministeriet hver tredje måned med kopi til KAN, handelsministeriet og industriministeriet.

7. KONTROL

Det indonesiske verifikationssystem omfatter civilsamfundskontrol (uafhængig kontrol) og omfattende evaluering. For at gøre systemet endnu mere effektivt i forbindelse med FLEGT-partnerskabsaftalen tilføjes periodisk evaluering.

Uafhængig kontrol udføres af civilsamfundet med henblik på at vurdere, om operatører, LP'er og LV'er overholder kravene i det indonesiske verifikationssystem, herunder akkrediteringsstandarder og -retningslinjer. Civilsamfundet defineres i denne sammenhæng som indonesiske juridiske enheder, herunder skov-ngo'er, lokalsamfund i og omkring skovene samt individuelle indonesiske borgere.

Omfattende evaluering udføres af et team med flere interessenter, der reviderer det indonesiske verifikationssystem og udpeger mangler og evt. systemforbedringer i overensstemmelse med mandat fra skovbrugsministeriet.

Periodisk evaluering har til formål at tilvejebringe uafhængig garanti for, at det indonesiske verifikationssystem fungerer som beskrevet, og således styrke troværdigheden af de udstedte FLEGT-licenser. Ved periodisk evaluering anvendes resultaterne og anbefalingerne fra den uafhængige kontrol og den omfattende evaluering. Kommissoriet for periodisk evaluering fremgår af bilag VI.

Tillæg

KONTROL AF FORSYNINGSKÆDEN

1. BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF FORSYNINGSKÆDEN FOR TØMMER FRA STATSEJEDE SKOVE

1.1. Fældningssted

Hovedaktiviteter:

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en driftsopgørelse (optælling af træer).

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en driftsopgørelsesrapport.

—	En distriktsskovinspektør verificerer og godkender driftsopgørelsesrapporten.

—	Indehaveren af tilladelsen indsender forslag til årlig driftsplan.

—	Den årlige driftsplan godkendes af provinsskovinspektøren.

—	Indehaveren af tilladelsen udfører hugstaktiviteter, herunder transport af træ til opsamlingsstedet.

Procedurer:

—

Driftsopgørelse (opgørelse af træer) foretages af indehaveren af tilladelsen ved hjælp af mærker. Disse mærker består af tre aftagelige dele, der påsættes træstubben, tømmerstokken og driftsrapporten. Hver del indeholder de oplysninger, der skal bruges til sporing af træet, herunder nummeret på træet og det placering.

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en træopgørelsesrapport, som indeholder oplysninger om antal, anslået mængde, foreløbig artsidentifikation og placering af træer, der skal fældes, og en sammenfatning, i en formular udleveret af skovbrugsministeriet.

—	Indehaveren af tilladelsen indsender driftsopgørelsesrapporten til distriktsskovinspektøren. Inspektøren udfører både stikprøvevis administrativ verifikation og verifikation på stedet af driftsopgørelsesrapporten. Inspektøren godkender rapporten, hvis alt er tilfredsstillende.

—

Driftsopgørelsesrapporten er udgangspunktet for forslaget til den årlige driftsplan, som udarbejdes af indehaveren af tilladelsen og indsendes til provinsskovinspektøren til gennemgang og godkendelse. Inspektøren gennemgår og kontrollerer den foreslåede årlige driftsplan i forhold til den godkendte driftsopgørelsesrapport og godkender den årlige driftsplan, hvis alt er tilfredsstillende.

—	Når den årlige driftsplan er godkendt af inspektøren, kan indehaveren af tilladelsen påbegynde hugstarbejdet.

—	Under hugsten bruges mærker til at sikre, at træet kommer fra et godkendt fældningssted, som beskrevet ovenfor.

1.2. Opsamlingssted

Hovedaktiviteter:

—	Indehaveren af tilladelsen opskærer evt. tømmerstokkene og mærker dem for at sikre overensstemmelse med træproduktionsrapporten.

—	Indehaveren af tilladelsen opmåler og klassificerer tømmerstokke.

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en liste over tømmerstokkene.

—	Indehaveren af tilladelsen indsender et forslag til træproduktionsrapport.

—	En distriktsskovinspektør godkender træproduktionsrapporten.

Procedurer:

—	Indehaveren af tilladelsen afmærker alle opskårne tømmerstokke.

—	Den permanente fysiske mærkning af tømmerstokke består af træets oprindelige id-nummer og andre mærker, der gør det muligt at forbinde stokken med det godkendte fældningssted.

—	Indehaveren af tilladelsen opmåler og klassificerer alle stokke og registrerer disse oplysninger i en liste over tømmerstokke i en formular udleveret af skovbrugsministeriet.

—	Ud fra listen over tømmerstokke udarbejder indehaveren af tilladelsen en periodisk træproduktionsrapport og en sammenfattende rapport i en formular udleveret af skovbrugsministeriet.

—	Indehaveren af tilladelsen indsender regelmæssigt træproduktionsrapporten og sammenfatningen til distriktsskovinspektøren med henblik på godkendelse.

—	Distriktsskovinspektøren foretager stikprøvebaseret fysisk verifikation af rapporterne. Resultatet af den fysiske verifikation opsummeres i en verifikationsliste i en formular udleveret af skovbrugsministeriet.

—	Hvis resultatet af den fysiske verifikation er tilfredsstillende, godkender skovinspektøren træproduktionsrapporten.

—	Når tømmerstokkene er blevet verificeret af skovinspektøren, skal de holdes adskilt fra ikke-verificerede tømmerstokke.

—	Træproduktionsrapporten bruges til at beregne det beløb, der skal betales til skovgenplantningsfonden og som skovressourceafgift.

Afstemning af data:

For naturskovbrugskoncessioner:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer antallet af tømmerstokke, mærkerne og den samlede mængde træer, der er fældet og angivet i træproduktionsrapporten, i forhold til de mængder, der er godkendt i den årlige driftsplan.

For kulturskovbrugskoncessioner:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer den samlede mængde træer, der er fældet og angivet i træproduktionsrapporten, i forhold til de mængder, der er godkendt i den årlige driftsplan.

1.3. Råtrælager

Tømmerstokke transporteres fra opsamlingsstedet til råtrælageret, hvorfra de transporteres direkte til et savværk eller et mellemlager.

Hovedaktiviteter:

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en liste over tømmerstokkene.

—	Distriktsskovkontoret udfærdiger faktura over de beløb, der skal betales til skovgenplantningsfonden og som skovressourceafgift, og indehaveren af tilladelsen betaler herfor. Ud fra listen over tømmerstokke foretager distriktsskovinspektøren en inspektion på stedet.

—	Hvis resultatet af inspektionen på stedet er tilfredsstillende, udsteder inspektøren et transportdokument for træ vedlagt en liste over tømmerstokke.

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over tømmerstokke.

Procedurer:

—	Indehaveren af tilladelsen indsender en anmodning om opgørelse af relevante gebyrer til distriktsskovinspektøren, som er ansvarlig for faktureringen, ud fra listen over tømmerstokke, som vedlægges anmodningen.

—	Ud fra ovennævnte anmodning udsteder distriktsskovinspektøren en eller flere fakturaer til indehaveren af tilladelsen.

—	Indehaveren af tilladelsen betaler det beløb, der er anført i fakturaerne for skovgenplantningsfonden og/eller betaling af skovressourceafgift, og distriktsskovinspektøren kvitterer for betalingen.

—	Indehaveren af tilladelsen indsender en anmodning om udstedelse af transportdokumenter for træ vedlagt kvittering for betaling, liste over tømmerstokke og opgørelse over tømmerstokke.

—	Distriktsskovinspektøren foretager administrativ og fysisk verifikation af de tømmerstokke, der skal transporteres, og udarbejder en verifikationsrapport.

—	Hvis resultatet af verifikationen er tilfredsstillende, godkender distriktsskovinspektøren transportdokumenterne for træ.

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder/opdaterer opgørelsen over tømmerstokke med henblik på at registrere antallet af indgående, lagrede og udgående tømmerstokke på råtrælageret.

c)	Afstemning af data: Distriktsskovinspektøren kontrollerer opgørelsen over tømmerstokke og sammenligner antallet af indgående, udgående og lagrede tømmerstokke på råtrælageret ud fra træproduktionsrapporter og relevante transportdokumenter for træ.

1.4. Mellemlager

Et mellemlager bruges, hvis tømmerstokke ikke transporteres direkte fra koncessionsområdet til savværket. Mellemlagre bruges især ved transport af tømmerstokke mellem øer eller ved skift af transportform.

Tilladelsen til etablering af et mellemlager gives af skovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. Tilladelsen til et mellemlager gælder i fem år, men kan forlænges, når skovinspektøren har gennemgået og godkendt lageret.

Hovedaktiviteter:

—	Skovinspektøren annullerer gyldigheden af transportdokumentet for træet.

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over tømmerstokke.

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en liste over tømmerstokkene.

—	Indehaveren af tilladelsen udfylder transportdokumentet for træ ved hjælp af skovbrugsministeriets formular.

Procedurer

—	Distriktsskovinspektøren verificerer antallet, arten og dimensionerne af indgående tømmerstokke ved at tælle dem eller ved hjælp af stikprøver, hvis antallet af tømmerstokke overstiger 100.

—	Hvis resultatet af verifikationen er tilfredsstillende, annullerer distriktsskovinspektøren transportdokumenterne for de indgående tømmerstokke.

—	Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over tømmerstokke med henblik på at kontrollere tilførslen og udtaget af tømmerstokke på mellemlageret.

—	For udgående tømmerstokke udarbejder indehaveren af tilladelsen en liste over tømmerstokke, som vedlægges de tidligere transportdokumenter for træ.

—	Transportdokumentet for transport af tømmerstokke fra mellemlageret udfyldes af indehaveren af tilladelsen.

Afstemning af data:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem de tømmerstokke, der transporteres fra råtrælageret, og de tømmerstokke, der tilføres råtrælageret.

Indehaveren af tilladelsen opdaterer opgørelsen over tømmerstokke, som registrerer indgående, udgående og lagrede tømmerstokke på mellemlageret ud fra relevante transportdokumenter for træ.

2. BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF FORSYNINGSKÆDEN FOR TØMMER FRA PRIVATEJEDE SKOVE/OMRÅDER

Skovhugst i privatejede skove/områder er reguleret af skovbrugsministerens forskrift P.30/Menhut-II/2012 (i det følgende benævnt forskriften).

Lovgivningen indeholder ingen krav om, at private ejere af skove/områder skal afmærke træer til hugst eller tømmerstokke. Råtrælagre og mellemlagre bruges generelt ikke til tømmer fra privatejede skove/områder.

Kontrolprocedurerne for træ fra privatejede skove/områder varierer, afhængigt af om tømmerstokke kommer fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, eller om tømmerstokkene kommer fra træer, der er plantet, siden jorden blev erhvervet. De afhænger også af arten af det fældede træ. Der betales et beløb til skovgenplantningsfonden og en skovressourceafgift for tømmerstokke fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, men ikke for træer, der er plantet, siden jorden blev erhvervet.

For tømmerstokke fra træer, der er plantet, siden jorden blev erhvervet, gælder der to scenarier:

—	For arter, der er anført i artikel 5.1 i forskriften, skal ejeren udarbejde en faktura, der samtidig er transportdokument.

—	For andre arter udsteder landsbylederen eller en anden udnævnt embedsmand transportdokumentet.

For tømmerstokke fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, udsteder distriktsskovinspektøren transportdokumentet.

Fældnings-/opsamlingssted

Hovedaktiviteter:

—	Ejendomsretten anerkendes.

—	Tømmerstokkene opskæres efter behov.

—	Tømmerstokkene opmåles.

—	En liste over tømmerstokke udarbejdes.

—	Distriktsskovkontoret udfærdiger faktura over de beløb, der skal betales til skovgenplantningsfonden og/eller som skovressourceafgift, og der betales herfor.

—	Transportdokumentet udstedes eller udarbejdes.

Procedurer:

—	Den private ejer anmoder om anerkendelse af sin ejendomsret.

—	Når ejendomsretten til skoven/området er anerkendt, udarbejder ejeren en liste over tømmerstokke efter opmåling af tømmerstokkene.

For tømmerstokke fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet:

—	Ejeren indsender en liste over tømmerstokke og en anmodning om opgørelse af de beløb, der skal betales til skovgenplantningsfonden og/eller som skovressourceafgift, til distriktsskovinspektøren.

—	Skovinspektøren foretager administrativ og fysisk verifikation af tømmerstokkene (dimensioner, art og antal tømmerstokke).

—	Hvis resultatet af den administrative og fysiske verifikation er tilfredsstillende, udsteder distriktsskovinspektøren en faktura for skovgenplantningsfonden og/ skovressourceafgiften, som betales af ejeren.

—	Ejeren indsender kvitteringen for betaling til skovgenplantningsfonden og af skovressourceafgift til landsbylederen sammen med en anmodning om udstedelse af et transportdokument for træ.

—	Landsbylederen foretager administrativ og fysisk verifikation af tømmerstokkene (dimensioner, art og antal tømmerstokke).

—	På den baggrund udsteder landsbylederen et transportdokument for træ.

For tømmerstokke fra træer, der er plantet, siden jorden blev erhvervet:

Arter anført i forskriftens artikel 5.1:

—	Ejeren afmærker tømmerstokkene og angiver arten.

—	Ejeren udarbejder en liste over tømmerstokke.

—	På den baggrund udarbejder ejeren en faktura i det format, der er fastlagt af skovbrugsministeriet. Fakturaen er samtidig transportdokument.

Andre arter, som ikke er opført i forskriftens artikel 5.1:

—	Ejeren afmærker tømmerstokkene og angiver arten.

—	Ejeren udarbejder en liste over tømmerstokke.

—	Ejeren indsender listen og en anmodning om udstedelse af et transportdokument til landsbylederen eller en udnævnt embedsmand.

—	Landsbylederen eller den udnævnte embedsmand foretager administrativ og fysisk verifikation af tømmerstokkene (art, antal tømmerstokke og fældningssted).

—	På den baggrund udsteder landsbylederen eller den udnævnte embedsmand transportdokumentet for træ i det format, der er fastlagt af skovbrugsministeriet.

Afstemning af data:

Landsbylederen, den udnævnte embedsmand eller distriktsskovinspektøren sammenlignet antallet af fældede tømmerstokke med listen over tømmerstokke.

3. BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF TRÆFORSYNINGSKÆDEN FOR INDUSTRI OG EKSPORT

3.1. Primær/integreret industri

Hovedaktiviteter:

—	Savværket udarbejder en opgørelse over tømmerstokke.

—	En distriktsskovinspektør foretager fysisk verifikation af tømmerstokkene.

—	Skovinspektøren annullerer gyldigheden af transportdokumentet for træet.

—	Savværket udarbejder en opgørelse over ubearbejdet træ og produkter.

—	Savværket udarbejder en opgørelse over forarbejdet træ.

—	Savværket udfylder transportdokumentet for træprodukter i det format, som skovbrugsministeriet har fastlagt.

—	Savværket udarbejder en salgsrapport.

Procedurer:

—	Savværket udarbejder en opgørelse over tømmerstokke med henblik på at kontrollere tilførslen og udtaget af tømmerstokke på savværket.

—	Savværket fremsender kopier af transportdokumenterne for træ for hver modtaget sending af tømmerstokke til distriktsskovinspektøren.

—	Skovinspektøren verificerer oplysningerne i rapporterne ved at sammenligne med de fysiske produkter. Dette kan ske ved hjælp af stikprøver, hvis antallet af produkter overstiger 100.

—	Hvis resultatet af verifikationen er tilfredsstillende, annullerer skovinspektøren gyldigheden af transportdokumenterne for træ.

—	Skovinspektøren arkiverer en transportdokumenterne for træ og udarbejder en sammenfattende liste over transportdokumenterne for træ i det format, som skovbrugsministeriet har fastlagt.

—	Kopier af transportdokumenterne for træ, hvis gyldighed er blevet annulleret af en skovinspektør, fremsendes til virksomheden til arkivering.

—	En sammenfatning af transportdokumenterne for træ fremsendes til distriktsskovkontoret ved udgangen af måneden.

—	Savværket udarbejder opgørelser over ubearbejdet træ og produkter efter produktionslinje med henblik på at kontrollere tilførslen og udtaget af træprodukter og beregne anvendelsesprocenten.

—	Savværket udarbejder en opgørelse over forarbejdet træ med henblik på at indberette tilførslen, udtaget og beholdningen af træprodukter på savværket.

—	Virksomheden eller savværket sender regelmæssigt savværkets salgsrapporter til distriktsskovkontoret.

Afstemning af data:

Virksomheden kontrollerer opgørelsen over tømmerstokke og sammenligner antallet af indgående, udgående og lagrede tømmerstokke med angivelserne i transportdokumenterne for træ.

Produktionsopgørelsen bruges til at afstemme input- og outputmængderne for produktionslinjer, og anvendelsesprocenten sammenlignes med den offentliggjorte gennemsnitsprocent.

Virksomheden kontrollerer opgørelsen over forarbejdede produkter og sammenligner antallet af indgående, udgående og lagrede produkter med angivelserne i transportdokumenterne for træprodukter.

Distriktsskovinspektøren kontrollerer virksomhedens afstemning.

3.2. Sekundær industri

Hovedaktiviteter:

—	Fabrikken udarbejder en opgørelse over forarbejdet træ (halvfabrikata) og forarbejdede træprodukter.

—	Fabrikken udarbejder fakturaer, der også er transportdokumenter for de forarbejdede træprodukter.

—	Fabrikken udarbejder en opgørelse over forarbejdet træ.

—	Virksomheden eller fabrikken udarbejder en salgsrapport.

Procedurer:

—	Fabrikken arkiverer transportdokumenterne for de forarbejdede træprodukter (for indgående materiale) og udarbejder en sammenfatning af disse dokumenter, som fremsendes til distriktsskovinspektøren.

—	Fabrikken brugeropgørelsen over træ og forarbejdede træprodukter efter produktionslinje til at indberette tilførslen af materialer til fabrikken og produktionen af produkter og til at beregne anvendelsesprocenten for ubearbejdet træ.

—

Fabrikken udarbejder en opgørelse over forarbejdet træ med henblik på at indberette tilførslen af materialer til fabrikken, produktionen af træprodukter og lageret. Virksomheden eller fabrikken udarbejder fakturaer for forarbejdede produkter, der også fungerer som transportdokument, og arkiverer kopier af fakturaerne. En liste over træprodukter vedlægges hver faktura.

—	Virksomheden eller fabrikken sender regelmæssigt salgsrapporter til distriktsskovkontoret.

Afstemning af data:

Fabrikken kontrollerer opgørelsen over forarbejdede træprodukter og sammenligner de indgående, udgående og lagrede materialer med angivelserne i transportdokumenterne for forarbejdede træprodukter og opgørelsen over forarbejdede træprodukter.

Produktionsopgørelsen bruges til at afstemme input- og outputmængderne for produktionslinjer og vurdere anvendelsesprocenten.

Virksomheden kontrollerer opgørelsen over forarbejdede produkter og sammenligner antallet af indgående, udgående og lagrede produkter ved hjælp af fakturaer.

Ovennævnte er underlagt kontrol i henhold til skovdirektoratets forskrift P.8/2011.

4. EKSPORT

Procedurerne og afstemningsprocesser for eksport af træ fra statsejede skove og privatejede skove/områder er identiske.

Hovedaktiviteter:

—	Handelsministeriet udsteder et ETPIK-certifikat til eksportøren.

—	Eksportøren anmoder om at få udstedt et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens for hver eksportforsendelse.

—	LV'et verificerer, at de gældende betingelser er opfyldt, og udsteder V-Legal-dokumentet/FLEGT-licensen.

—	Eksportøren udarbejder en eksportangivelse, der indgives til toldmyndighederne.

—	Toldmyndighederne udsteder eksportgodkendelsesdokument til toldbehandling.

Procedurer:

—	Eksportøren anmoder LV'et om at udstede et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens.

—	LV'et udsteder et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens efter administrativ og fysisk verifikation, så det sikres, at træet eller træprodukterne kommer fra lovligt verificerede kilder og dermed er produceret i overensstemmelse med lovlighedsdefinitionen, som er beskrevet i bilag II.

—

Eksportøren indgiver en eksportangivelse, som ledsages af faktura, forsendelsesliste, kvittering for eksportafgift/Bukti Setor Bea Keluar (hvis påkrævet), ETPIK-certifikat, V-Legal-dokument/FLEGT-licens, eksporttilladelse/Surat Persetujuan Ekspor (hvis påkrævet), inspektionsrapport (hvis påkrævet) og evt. CITES-dokument til toldmyndighederne med henblik på godkendelse.

—	Hvis resultatet af verifikationen af eksportangivelsen er tilfredsstillende, udsteder toldmyndighederne en eksportgodkendelse/Nota Pelayanan Ekspor.

BILAG VIII

KRITERIER FOR VURDERING AF EFFEKTIVITETEN AF INDONESIENS SYSTEM TIL VERIFIKATION AF LOVLIGHED FOR TRÆPRODUKTER

BAGGRUND:

Der udføres en uafhængig teknisk evaluering af Indonesiens verifikation, inden der åbnes for eksport af træ med FLEGT-licens til Unionen. Denne tekniske evaluering har til formål at: i) undersøge, hvordan verifikationssystemet fungerer i praksis, med henblik på at afgøre, om det sikrer det ønskede resultater, og ii) undersøge evt. ændringer af verifikationssystemet efter indgåelsen af denne aftale.

Kriterierne for denne evaluering er følgende:

1.	definition af lovlighed

2.	kontrol af forsyningskæde

3.	verifikationsprocedurer

4.	udstedelse af eksportlicenser

5.	uafhængig kontrol.

1. DEFINITION AF LOVLIGHED

Træ af lovlig oprindelse skal defineres på grundlag af gældende lov i Indonesien. Den anvendte definition skal være utvetydig, objektivt verificerbar og anvendelig på operationelt plan, og den skal som minimum indeholde en angivelse af de love, der gælder på følgende områder:

—	Fældningsrettigheder: tildeling af lovfæstet ret til hugst af træ i områder, der ifølge loven er udlagt til formålet.

—	Skovdrift: overholdelse af lovkrav vedrørende skovforvaltning, navnlig overholdelse af den tilsvarende lovgivning om miljø og arbejdsforhold.

—	Skatter og afgifter: overholdelse af lovkrav vedrørende skatter, gebyrer og afgifter, der er direkte forbundet med træhugst og hugstrettigheder.

—	Andre brugere: i givet fald overholdelse af ejendomsret eller brugsret til andre parters jord og ressourcer, som kan blive berørt af retten til træhugst.

—	Handel og told: overholdelse af lovkravene vedrørende handels- og toldprocedurer.

Vigtige spørgsmål:

—	Er definitionen af lovlighed og standarderne for verifikation af lovlighed blevet ændret efter indgåelsen af APV-FLEGT?

—	Er de relevante arbejdsmarkedslove og -forskrifter blevet medtaget i lovlighedsdefinitioner i overensstemmelse med bilag II?

Hvis lovlighedsdefinitionen er ændret, stilles følgende vigtige spørgsmål:

—	Er alle relevante interessenter blevet hørt om disse ændringer og evt. efterfølgende ændringer af systemet for verifikation af lovlighed via en proces, der i tilstrækkelig grad har taget hensyn til deres synspunkter?

—	Er det klart, hvilken retsakt der underbygger hvert nyt element i definitionen? Er der anført kriterier og indikatorer, der kan bruges til at teste overholdelse af hvert element i definitionen? Er kriterierne/indikatorerne klare, objektive og anvendelige i praksis?

—	Identificerer indikatorerne og kriterierne klart rollerne og ansvaret for alle relevante parter, og vurderes deres effektivitet under verifikationen?

—	Omfatter definitionen af lovlighed de vigtigste områder af de eksisterende love og forskrifter, der er anført ovenfor? Hvis ikke, hvorfor er bestemte lovgivningsområder udeladt af definitionen?

2. KONTROL AF FORSYNINGSKÆDE

Systemer til kontrol med forsyningskæden skal garantere en troværdig sporbarhed for træprodukterne i hele forsyningskæden fra hugst- eller importsted til eksportsted. Det er ikke altid nødvendigt at opretholde den fysiske sporbarhed for heltømmer, en ladning heltømmer eller et træprodukt fra eksportstedet tilbage til oprindelsesskoven, men det skal altid kunne garanteres, at træet kan spores fra skoven til det første sted, hvor der sker en blanding (f.eks. en tømmerterminal eller forarbejdningsenhed).

2.1. Driftsrettigheder

De områder, hvor rettighederne til skovressourcerne er blevet tildelt, og indehaverne af disse rettigheder er klart identificeret.

Vigtige spørgsmål:

—	Garanterer kontrolsystemet, at kun det træ, der hidrører fra et skovområde med gyldige og acceptable driftsrettigheder, indgår i forsyningskæden?

—	Garanterer kontrolsystemet, at de virksomheder, der foretager hugsten, faktisk har fået de korrekte driftsrettigheder til de pågældende skovområder?

—	Er procedurerne for tildeling af driftsrettigheder og oplysningerne om de tildelte driftsrettigheder og indehaverne heraf offentliggjort?

2.2. Metoder til kontrol med forsyningskæden

Der findes effektive sporbarhedsmekanismer for træ gennem hele forsyningskæden fra hugst- til eksportsted. Den anvendte tilgang til identificering af træ kan variere fra anvendelsen af etiketter på de enkelte varer til henvisning til den dokumentation, der ledsager en ladning eller et parti varer. Den valgte metode skal tage højde for træets type og værdi og risikoen for kontaminering med ukendt eller ulovligt træ.

Vigtige spørgsmål:

—	Er alle mulige forsyningskæder, herunder forskellige kilder til træ, identificeret og beskrevet i kontrolsystemet?

—	Er alle trin i forsyningskæden identificeret og beskrevet i kontrolsystemet?

—	Er metoderne defineret og dokumenteret med henblik på a) at identificere produktets oprindelse og b) at undgå blanding med træ af ukendt oprindelse i de følgende trin af forsyningskæden?

—	stående træmasse

—	tømmerstokke i skoven

—	transport og midlertidig opbevaring (råtrælagre/opsamlingssteder og mellemlagre)

—	ankomst til forarbejdningsenhed og materialelager

—	indkørsel i og udkørsel fra produktionslinjer på forarbejdningsenhed

—	lagring af forarbejdede produkter på forarbejdningsenhed

—	udkørsel fra forarbejdningsenhed og transport

—	ankomst til eksportstedet.

—	Hvilke organisationer har ansvaret for at indføre mængdedata i kontrolsystemet? Har de tilstrækkelige menneskelige og andre ressourcer til at udføre kontrolaktiviteterne?

—	Udpeges eventuelle svagheder i kontrolsystemet, f.eks. manglende opgørelse af stående træmasse inden skovhugst i private skove/områder, hvis det konkret konstateres, at uverificeret træ tilføres forsyningskæden?

—	Er genanvendte materialer omfattet af Indonesiens verifikationssystem? Er der i så fald udviklet retningslinjer for, hvordan genanvendte materialer angives?

2.3. Styring af mængdedata:

Der findes solide og effektive mekanismer til at måle og registrere mængderne af træ eller træprodukter på hvert trin af forsyningskæden, navnlig de pålidelige og præcise skøn, der forud for hugsten foretages af mængden af stående træmasse på hver hugstflade.

Vigtige spørgsmål:

—	Kan kontrolsystemet frembringe mængdedata for indførsel og udførsel, herunder evt. omregningsforhold, på følgende trin i forsyningskæden:

—	stående træmasse

—	tømmerstokke i skoven (på opsamlingssteder)

—	transporteret og oplagret træ (råtrælagre/opsamlingssteder og mellemlagre)

—	ankomst til forarbejdningsenhed og materialelager

—	indkørsel i og udkørsel fra produktionslinjer

—	lagring af forarbejdede produkter på forarbejdningsenhed

—	udkørsel fra forarbejdningsenhed og transport

—	ankomst til eksportstedet.

—	Hvilke organisationer har ansvaret for at indføre mængdedata i kontrolsystemet? Har de tilstrækkelige ressourcer med hensyn til personale og udstyr?

—	Hvilken kvalitet har de kontrollerede data?

—	Er mængdedataene alle registreret, så de umiddelbart kan afstemmes med dataene i de forudgående og efterfølgende led i kæde?

—	Hvilke oplysninger om kontrollen med forsyningskæden offentliggøres? Hvordan kan de berørte parter få adgang til oplysningerne?

2.4. Adskillelse af lovligt verificeret træ fra træ fra ukendte kilder

Vigtige spørgsmål:

—	Foretages der et tilstrækkeligt antal kontroller for at udelukke træ af ukendt oprindelse eller træ fra hugst uden lovlige driftsrettigheder?

—	Hvilke kontrolforanstaltninger anvendes der for at sikre, at verificerede og uverificerede materialer holdes adskilte gennem hele forsyningskæden?

2.5. Importerede træprodukter

Der udføres egnede kontroller for at sørge for, at importeret træ og importerede træprodukter også er blevet kontrolleret.

Vigtige spørgsmål:

—	Hvordan bevises lovligheden af importeret træ og importerede træprodukter?

—	Hvilke dokumenter kræves der for at identificere hugstlandet og garantere, at importerede produkter kommer fra lovligt fældet træ, som beskrevet i bilag V?

—	Identificerer verifikationssystemet importeret træ og importerede træprodukter i hele forsyningskæden, indtil de blandes ved fremstilling af forarbejdede produkter?

—	Er det muligt, når man anvender importeret træ, på FLEGT-licensen at identificere træets oprindelsesland (kan udelades for rekonstituerede produkter)?

3. VERIFIKATIONSPROCEDURER

Verifikationen består i at foretage kontroller for at garantere træets lovlighed. Den skal være tilstrækkelig streng og effektiv til, at enhver manglende opfyldelse af kravene, enten i skoven eller i forsyningskæden, kan påvises, og foranstaltninger straks kan iværksættes.

3.1. Organisation

Verifikationen udføres af en tredjepartsorganisation, der råder over tilstrækkelige ressourcer, forvaltningssystemer og kvalificeret og uddannet personale samt solide og effektive mekanismer til at kontrollere interessekonflikter.

Vigtige spørgsmål:

—	Har det nationale akkrediteringsorgan (KAN) udstedt gyldige akkrediteringscertifikater til verifikationsorganerne?

—	Udpeger regeringen organisationer til at udføre verifikationsopgaverne? Er mandatet (og det tilhørende ansvar) klart og offentliggjort?

—	Er ansvarsfordelingen og de institutionelle roller klart defineret og anvendt?

—	Har verifikationsorganerne tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre verifikationen i forhold til lovlighedsdefinitionen og systemerne til kontrol med træforsyningskæden?

—

Har verifikationsorganer et veldokumenteret forvaltningssystem, som:

—	garanterer, at deres personale besidder de rette kompetencer og den nødvendige erfaring til at foretage en effektiv verifikation?

—	omfatter intern kontrol/observation?

—	omfatter mekanismer til at kontrollere interessekonflikter?

—	garanterer systemets gennemsigtighed?

—	definerer og anvender en verifikationsmetodologi?

3.2. Verifikation i forhold til lovlighedsdefinitionen

Der findes en klar definition af det, der skal verificeres. Verifikationsmetodologien er dokumenteret og har til formål at sikre, at processen er systematisk, åben, bygger på beviser, foretages med regelmæssige mellemrum, og at den dækker alt, hvad der indgår i definitionen.

Vigtige spørgsmål:

—	Dækker den verifikationsmetodologi, som verifikationsorganerne anvender, alle elementer i lovlighedsdefinitionen, og omfatter den også kontroller af overensstemmelsen med alle indikatorer?

—

Foretager verifikationsorganerne:

—	kontrol af dokumenter, driftsregistre og registre over aktiviteter på stedet (også uanmeldte)?

—	indsamling af oplysninger fra eksterne interessenter?

—	registrering af deres egne verifikationsaktiviteter?

—	Offentliggøres verifikationsresultaterne? Hvordan kan de berørte parter få adgang til oplysningerne?

3.3. Verifikation af systemer til kontrol med forsyningskæden

Der findes en klar serie af kriterier og indikatorer, som skal verificeres, og som gælder hele forsyningskæden. Verifikationsmetodologien er dokumenteret og har til formål at sikre, at processen er systematisk, åben, bygger på beviser, foretages med regelmæssige mellemrum, og at den dækker alle kriterier og indikatorer inden for anvendelsesområdet samt tillader, at oplysningerne for hvert led i kæden jævnligt og umiddelbart kan sammenholdes.

Vigtige spørgsmål:

—	Dækker verifikationsmetodologien fuldt ud verifikationerne af kontrollerne med forsyningskæden? Er dette præciseret ordentligt i verifikationsmetodologien?

—	Hvordan dokumenteres det, at verifikationen af kontrollerne med forsyningskæden faktisk er blevet udført?

—	Hvilke organisationer har ansvaret for dataverifikation? Har de tilstrækkelige menneskelige og andre ressourcer til at udføre datastyringsaktiviteterne?

—	Findes der metoder til at vurdere sammenhængen mellem stående træmasse, fældede træer og træ kørt ind i forarbejdningsenheden eller eksportstedet?

—	Findes der metoder til at vurdere sammenhængen mellem indkørsel af ubearbejdet træ og udkørsel af forarbejdede træprodukter fra savværker og andre anlæg? Omfatter disse metoder specifikation og regelmæssig opdatering af omregningsforhold?

—	Hvilke informationssystemer og -teknikker bruges til lagring, verifikation og registrering af data? Findes der effektive systemer til sikring af data?

—	Bliver resultaterne af verifikationen af kontrollen med forsyningskæden offentliggjort? Hvordan kan de berørte parter få adgang til oplysningerne?

3.4. Mekanismer for behandling af klager

Der findes effektive mekanismer for behandling af klager og konflikter, der måtte opstå som følge af verifikationsprocessen.

Vigtige spørgsmål:

—	Har verifikationsorganerne fastlagt en mekanisme for behandling af klager, der er til rådighed for alle berørte parter?

—	Har verifikationsorganerne fastlagt en mekanisme for, hvordan indvendinger fra de uafhængige inspektører modtages og følges op?

—	Har verifikationsorganerne fastlagt mekanismer for, hvordan overtrædelser, der påpeges af embedsmænd, modtages og følges op?

—	Vides det klart, hvordan klager modtages, dokumenteres, videregives til en højere instans (i givet fald), og hvilken opfølgning de får?

3.5. Mekanismer til behandling af manglende overholdelse

Der findes effektive mekanismer for behandling af tilfælde af manglende overholdelse, der påvises under verifikationsprocessen eller via klager og uafhængig kontrol.

Vigtige spørgsmål:

—	Findes der en operationel og effektiv mekanisme for udformning og iværksættelse af egnede korrigerende foranstaltninger, når der påvises overtrædelser?

—	Definerer verifikationssystemet dette krav?

—	Er der udformet mekanismer til at afhjælpe manglende overholdelse? Anvendes de i praksis?

—	Registreres tilfældene af manglende overholdelse og de trufne korrigerende foranstaltninger i tilstrækkeligt omfang? Evalueres effektiviteten af sådanne foranstaltninger?

—	Findes der en mekanisme til at rapportere verifikationsorganernes verifikationsresultater til regeringen?

—	Hvilke oplysninger om de påviste tilfælde af manglende overholdelse offentliggøres?

4. UDSTEDELSE AF EKSPORTLICENSER

Indonesien har overdraget ansvaret for udstedelse af V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser til licensudstedende myndigheder. FLEGT-licenser udstedes for individuelle forsendelser til Unionen.

4.1. Organisation

Vigtige spørgsmål:

—	Hvilke organer har fået pålagt udstedelsen af FLEGT-licenser?

—	Har KAN udstedt gyldige akkrediteringscertifikater til den licensudstedende myndighed?

—	Er de roller, som den licensudstedende myndighed og dens personale skal varetage med hensyn til udstedelse af FLEGT-licenser klart defineret og offentliggjort?

—	Er kompetencekravene defineret, og er der indført interne kontroller for personalet hos den licensudstedende myndighed?

—	Har den licensudstedende myndighed fået de ressourcer, der skal til, for at den kan varetage sin opgave?

4.2. Udstedelse af V-Legal-dokumenter og deres anvendelse ved udstedelse af FLEGT-licenser

Der er indført hensigtsmæssige procedurer for anvendelsen af V-Legal-dokumenter ved udstedelse af FLEGT-licenser.

Vigtige spørgsmål:

—	Har den licensudstedende myndighed offentligt tilgængelige og dokumenterede procedurer for udstedelse af V-Legal-dokumenter?

—	Hvordan dokumenteres det, at procedurerne anvendes korrekt i praksis?

—	Registreres de udstedte og de afviste V-Legal-dokumenter i tilstrækkeligt omfang? Angiver registreringerne klart den dokumentation, der danner grundlag for udstedelse af V-Legal-dokumenterne?

—	Følger den licensudstedende myndighed hensigtsmæssige procedurer for at sikre, at hver forsendelse af træ opfylder kravene i lovlighedsdefinitionen og forsyningskædekontrollen?

—	Er kravene til udstedelse af licenser blev klart defineret og formidlet til eksportører og andre berørte parter?

—	Hvilke oplysninger om udstedte licenser offentliggøres?

—	Overholder FLEGT-licenserne de tekniske specifikationer i bilag IV?

—	Har Indonesien udviklet et nummereringssystem for FLEGT-licenser, der gør det muligt at skelne mellem FLEGT-licenser for produkter til markedet i Unionen og V-Legal-dokumenter for produkter til tredjelande?

4.3. Forespørgsler om udstedte FLEGT-licenser

Der er fastlagt en hensigtsmæssig mekanisme til behandling af forespørgsler fra kompetent myndighed vedrørende FLEGT-licenser som beskrevet i bilag III.

Vigtige spørgsmål:

—	Er der oprettet et licensoplysningskontor, som bl.a. skal modtage og besvare forespørgsler fra kompetente myndigheder?

—	Er der fastlagt klare kommunikationsprocedurer mellem licensoplysningskontoret og de kompetente myndigheder?

—	Er der fastlagt klare kommunikationsprocedurer mellem licensoplysningskontoret og de licensudstedende myndigheder?

—	Er der kanaler, som indonesiske eller internationale interessenter kan benytte til at forespørge om udstedte FLEGT-licenser?

4.4. Mekanisme for behandling af klager

Der findes en effektiv mekanisme for behandling af klager og konflikter, der måtte opstå som følge af licensudstedelsen. Denne mekanisme gør det muligt at behandle enhver klage over licensordningens funktion.

Vigtige spørgsmål:

—	Findes der en dokumenteret procedure for behandling af klager, der er til rådighed for alle berørte parter?

—	Vides det klart, hvordan klager modtages, dokumenteres, videregives til en højere instans (i givet fald), og hvilken opfølgning de får?

5. UAFHÆNGIG KONTROL

Uafhængig kontrol foretages af civilsamfundet i Indonesien og er uafhængig af andre dele af verifikationssystemet (de parter, der er involveret i forvaltningen og reguleringen af skovressourcer, og de parter, der er involveret i den uafhængige revision). Et af hovedmålene er at opretholde troværdigheden af verifikationssystemet ved at kontrollere, hvordan verifikationen gennemføres.

Indonesien har formelt anerkendt den uafhængige kontrolfunktion og giver civilsamfundet mh1 for at indgive klager, når der konstateres uregelmæssigheder i akkrediterings-, vurderings- og licensudstedelsesprocesserne.

Vigtige spørgsmål:

—	Har regeringen offentliggjort retningslinjerne for uafhængig kontrol?

—	Indeholder retningslinjerne klare krav med hensyn til de organisationer, der har ret til at varetage kontrolfunktioner med henblik på at sikre uvildighed og undgå interessekonflikter?

—	Omfatter retningslinjerne procedurer for vurdering af oplysningerne i bilag IX?

—	Kan civilsamfundet i praksis få adgang til oplysningerne i bilag IX?

—	Omfatter retningslinjerne procedurer for indgivelse af klager? Er disse procedurer offentligt tilgængelige?

—	Er der fastlagt og offentliggjort bestemmelser om rapportering og offentliggørelse, for så vidt angår verifikationsorganer?

BILAG IX

OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER

1. INDLEDNING

Parterne ønsker at sikre, at vigtige oplysninger om skovsektoren gøres offentligt tilgængelige.

Dette bilag opfylder dette mål ved at beskrive i) de oplysninger om skovsektoren, der skal gøres offentligt tilgængelige, ii) de organer, der er ansvarlige for offentliggørelse af disse oplysninger, og iii) de mekanismer, der kan bruges til at få adgang til oplysningerne.

Formålet er at sikre, at 1) arbejdet i det fælles udvalg under gennemførelsen af APV-aftalen er gennemsigtige og klare, 2) der findes em mekanisme, som giver parterne og relevante interessenter adgang til vigtige oplysninger om skovsektoren, 3) funktionen af verifikationssystemet styrkes via tilgængeligheden af oplysninger til uafhængig kontrol, og 4) overordnede APV-målsætninger opfyldes. Information af offentligheden er et af vigtigt bidrag til indsatsen for at fremme Indonesiens skovforvaltningspraksis.

2. MEKANISMER, DER GIVER ADGANG TIL OPLYSNINGER

Dette bilag er i overensstemmelse med den indonesiske lov om informationsfrihed nr. 14/2008. I henhold til denne lov skal alle offentlige institutioner udarbejde forskrifter om offentlighedens adgang til oplysninger. I loven skelnes der mellem fire kategorier af oplysninger: 1) oplysninger, der jævnligt gøres tilgængelige og formidles aktivt, 2) oplysninger, der skal offentliggøres omgående, 3) oplysninger, der altid er tilgængelige, og som fremlægges efter anmodning, og 4) oplysninger, der er begrænsede eller fortrolige.

Skovbrugsministeriet, provins- og distriktskontorer, det nationale akkrediteringsorgan (KAN), overensstemmelsesvurderingsorganet (CAB) og de licensudstedende myndigheder er alle vigtige institutioner for gennemførelsen af verifikationssystemet og har derfor pligt til at fremlægge oplysninger om skovsektoren for offentligheden.

For at gennemføre ovennævnte lov har skovbrugsministeriet, provins- og distriktskontorer samt alle andre offentlige organer, herunder KAN, udviklet eller er i gang med at udvikle procedurer for offentliggørelse af oplysninger.

KAN skal også stille oplysninger til rådighed for offentligheden i henhold til ISO/IEC 17011:2004, bestemmelse 8.2 om akkrediteringsorganers forpligtelser. Verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder skal stille oplysninger til rådighed for offentligheden i henhold til skovbrugsministerens forskrifter og ISO/IEC 17021:2006 bestemmelse 8.1 om offentligt tilgængelige oplysninger og ISO/IEC-vejledning 65:1996, bestemmelse 4.8 om dokumentation.

Civilsamfundsorganisationer er en af kilderne til oplysninger om skovsektoren i henhold til skovbrugsministerens forskrifter.

Skovbrugsministeren har udstedt forskrift nr. P.7/Menhut-II/2011 af 2. februar 2011, som fastlægger, at anmodninger om oplysninger, som skovbrugsministeriet er i besiddelse af, skal rettes til direktøren for skovbrugsministeriets afdeling for offentlige anliggender i overensstemmelse med politikken om ét fælles kontaktpunkt. Yderligere vejledning om gennemførelse udvikles af skovbrugsministeriet. Der er direkte adgang til oplysninger, der findes hos regions- provins- og distriktsskovkontorer.

For at dette bilag kan træde i kraft, skal procedurer/retningslinjer/anvisninger for, hvordan de nævnte institutioner skal besvare anmodninger om oplysninger, udarbejdes og godkendes. De bestemmelser om rapportering og offentliggørelse, der gælder for verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder, skal desuden præciseres.

3. KATEGORIER AF OPLYSNINGER, DER BRUGES TIL AT STØTTE KONTROL OG VURDERING AF VERIFIKATIONSSYSTEMETS FUNKTION

Love og forskrifter: Alle lover, forskrifter, standarder og retningslinjer, der er nævnt i lovlighedsstandarderne.

Jord- og skovtildeling: kort over jordtildeling og fysiske planer for provinser, procedurer for jordtildeling, skovkoncession eller skovhugstrettigheder, andre udnyttelses- og bearbejdningsrettigheder og tilhørende dokumenter, som f.eks. koncessionskort, tilladelse til frigivelse af skovområde, skøder og matrikelkort.

Skovbrugsforvaltning: planer for skovanvendelse, årlige driftsplaner, herunder kort og tilladelse for udstyr, referater af høring af lokalsamfund omkring tilladelsesområdet, som kræves for udarbejdelsen af årlige driftsplaner, driftsplan for skovhugst, inkl. bilag, dokumenter vedrørende miljøvurdering og referater af offentlige høringer, der kræves for udarbejdelsen af rapporter om miljøvurdering, træproduktionsrapporter og mængdedata for stående træmasse i statsejede skovområder.

Oplysninger om transport og forsyningskæde: transportdokumenter for tømmerstokke og træprodukter, inkl. bilag, afstemningsrapporter, registreringsdokumenter ved transport mellem øer og fartøjsdokumenter mv.

Oplysninger om forarbejdning og industri: stiftelsesdokument for selskab, erhvervstilladelse og virksomhedsregistreringsnummer, miljøvurderingsrapport, industriel erhvervstilladelse eller industriregistreringsnumre, planer for forsyning af ubearbejdet træ for primære træproduktindustrier, registrering af eksportør af træindustriprodukter, rapporter om ubearbejdet træ og forarbejdede produkter, liste over indehavere af forarbejdningsrettigheder og oplysninger om virksomheder inden for sekundær bearbejdning mv.

Gebyrer i forbindelse med skovdrift: arealbaserede gebyrer og fakturaer med kvitteringer, betalingsordrer og fakturaer vedrørende skovgenplantningsfonden og skovressourcefonden mv.

Oplysninger om verifikation og licensudstedelse: kvalitetsvejledning og standardprocedurer for akkreditering; navn og adresse på hvert krediteret CAB; datoer for bevilling og udløb af akkreditering; omfang af akkreditering; liste over CAB-personale (revisorer og beslutningstagere) tilknyttet hvert certifikat; beskrivelse af, hvad der betragtes som fortrolige oplysninger; revisionsplan, som oplyser tidspunkterne for offentlige høringer; annoncering af CAB-revision; referat af offentlige høringer med CAB, herunder deltagerliste; offentlig sammenfatning af revisionsresultat; sammenfattende rapporter udarbejdet af revisionsorganet for udstedelsen af certifikater; statusrapporter for alle revisioner, dvs. certifikater, der er godkendt, afvist, under behandling, bevilget, suspenderet og annulleret, og alle ændringer af ovennævnte; tilfælde af manglende overholdelse med relevans for revision og udstedelse af licenser og alle afhjælpende foranstaltninger; udstede eksportlicenser; regelmæssige sammenfattende rapporter fra licensudstedende myndigheder.

Kontrol- og klageprocedurer: standard procedurer for behandling af klager til KAN, verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder, herunder procedurer for overvågning af udarbejdelsen af klagerapporter og afslutning af klagerapporter.

Liste over nøgledokumenter, der er relevante for skovkontrol, organer, som er i besiddelse af disse dokumenter, og proceduren for indhentning af sådanne oplysninger findes i tillægget til dette bilag.

4. KATEGORIER AF OPLYSNINGER, DER STØTTER OVERORDNEDE APV-MÅLSÆTNINGER

Protokol over drøftelser i det fælles udvalg

Det fælles udvalgs årsrapport, som skitserer:

a)	mængden af træprodukter, der er eksporteret fra Indonesien til Unionen i henhold til FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode og den EU-medlemsstat, hvor importen har fundet sted

b)	antallet af FLEGT-licenser, som Indonesien har udstedt

c)	status for opfyldelsen af denne aftales formål og anliggender vedrørende dens gennemførelse

d)	foranstaltninger, der skal forhindre, at ulovligt fremstillede træprodukter eksporteres, importeres, bringes i omsætning eller handles på hjemmemarkedet

e)	mængden af træ og træprodukter, som er importeret til Indonesien, og tiltag, der er iværksat for at forhindre import af ulovligt fremstillede træprodukter og for at opretholde FLEGT-licensordningens integritet

f)	tilfælde af manglende overholdelse af FLEGT-licensordningen og indsatsen for at afhjælpe dem

g)	mængden af træprodukter, der er importeret til EU i henhold til FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode og den EU-medlemsstat, hvor importen har fundet sted

h)	antallet af FLEGT-licenser fra Indonesien, som Unionen har modtaget

i)	antallet af tilfælde og mængder af træprodukter, for hvilke der er gennemført høringer mellem de kompetente myndigheder og det indonesiske licensoplysningskontor.

Fyldestgørende og sammenfattende rapport fra periodisk evaluering

Fyldestgørende og sammenfattende rapport fra uafhængig markedsovervågning

Klager over periodisk evaluering og uafhængig markedsovervågning og den måde, de er blevet behandlet på

Tidsplan for gennemførelse af denne aftale og oversigt over iværksatte foranstaltninger

Andre data og oplysninger, der er relevante for denne aftales gennemførelse og funktion, herunder: Der er bl.a. tale om:

Oplysninger af lovgivningsmæssig karakter

—	Aftalens tekst, bilag og evt. ændringer

—	Teksten i alle love og forskrifter, der er nævnt i bilag II

—	Gennemførelsesbestemmelser og -procedurer

Oplysninger om produktion:

—	Samlet årlig træproduktion i Indonesien

—	Årlig eksport af træprodukter (i alt og til Unionen)

Oplysninger om tildeling af koncessioner:

—	Samlet areal af tildelte skovbrugskoncessioner

—	Liste over koncessioner, navnene på de virksomheder, de er blevet tildelt, og navnene på de virksomheder, der forvalter dem

—	Kort over alle skovhugstkoncessioner

—	Liste over registrerede skovbrugsvirksomheder (produktion, forarbejdning, handel og eksport)

—	Liste over SVLK-certificerede skovbrugsvirksomheder (produktion, forarbejdning, handel og eksport)

Oplysninger om forvaltning

—	Liste over forvaltede koncessioner efter type

—	Liste over certificerede skovbrugskoncessioner og den certifikattype, de forvaltes under

Oplysninger om myndigheder:

—	Liste over licensudstedende myndigheder i Indonesien, herunder adresse og kontaktoplysninger

—	Adresse og kontaktoplysninger for licensoplysningskontoret

—	Liste over kompetente myndigheder i Unionen, herunder adresse og kontaktoplysninger

Disse oplysninger stilles til rådighed via parternes websteder.

5. GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSER OM OFFENTLIGGØRELSE

Som en del af gennemførelsen af dette bilag vurderer parterne:

—	behovet for kapacitetsopbygning med hensyn til anvendelsen af offentlige oplysninger til uafhængig kontrol

—	behovet for at øge den offentlige sektors og interessenters kendskab til aftalens bestemmelser om offentliggørelse.

Tillæg

OPLYSNINGER, DER BRUGES TIL AT STØTTE VERIFIKATION, KONTROL OG VURDERING AF VERIFIKATIONSSYSTEMETS FUNKTION

Nr.

Dokument, der skal offentliggøres

Organ, som er i besiddelse af dokument

Oplysningskategori

TRÆ FRA SKOVE PÅ STATSEJET JORD (IUPHHK-HA/HPH, IUPHHK-HTI/HPHTI,IUPHHK RE) og TRÆ FRA SKOVE PÅ STATSEJET JORD FORVALTET AF LOKALSAMFUND (IUPHHK-HTR, IUPHHK-HKM)

Skovbrugskoncessioner

(SK IUPHHK-HA/HPH, IUPHHK- HTI/HPHTI, IUPHHK RE)

Skovbrugsministeriet (BUK); kopier på distrikts- og provinskontorer

Koncessionskort

Skovbrugsministeriet (BAPLAN); kopier på distrikts- og provinskontorer

Tilladelser til udnyttelse af træ:

SK IUPHHK-HTR, IUPHHK- HKm

Skovbrugsministeriet (BUK); kopier på distrikts- og provinskontorer

Kort over udnyttelse af træ

Skovbrugsministeriet (BAPLAN); kopier på distrikts- og provinskontorer

Plan for skovanvendelse (TGHK)

Skovbrugsministeriet (BAPLAN); kopier på distrikts- og provinskontorer

Driftsplan for udnyttelse af træ (RKUPHHK) med bilag og udstyrstilladelse

Skovbrugsministeriet (BUK)

Gebyr for tilladelse til IIUPHHK, betalingsordre (SPP) og kvittering

Skovbrugsministeriet (BUK)/Menteri Kehutanan

Årlig driftsplan (RKT/Blue Print), inkl. kort

Provinsskovkontor; kopier på distriktskontor

Træopgørelses- og produktionsrapporter (LHP og LHC)

Distriktsskovkontor; kopier på provinskontor

Transportdokumenter (SKSHH)

Distriktsskovkontor; kopier på begge provinskontorer

Afstemningsrapport for tømmerstokke (LMKB)

Distriktsskovkontor og lokal afdeling Skovbrugsministeriet (BP2HP)

Betalingsordre og kvittering for produktionsgebyr (SPP)

(efter stokke/mængde)

Distriktsskovkontor

Kvittering for betaling af gebyr til skovgenplantningsfonden og skovressourcefonden

(PSDH eller DR for licensindehavere for naturskove eller PSDH for licensindehavere for kulturskove)

Distriktsskovkontor

Miljøvurderingsdokumenter

(AMDAL, ANDAL, RKL og RPL)

Lokalt miljøkontor (BAPEDALDA eller BLH), distrikts- eller provinskontor; kopier hos Skovbrugsministeriet (BUK)

TRÆ FRA PRIVAT JORD

Gyldigt skøde

Matrikelkontor (nationalt eller distrikts- eller provinskontor (BPN))

Matrikelkort/oversigtskort

Matrikelkontor (nationalt eller distrikts- eller provinskontor (BPN))

Transportdokument for træ (SKAU eller SKSKB) stemplet med KR (fællesskabstræ)

Landsbyleder (SKAU); kopier på distriktskontor (SKSKB-KR). DFO har også en kopi af SKAU.

TRÆ FRA SKOVE UNDERLAGT AREALOMLÆGNINGSTILLADELSE (IPK-INDEHAVERE)

Licenser til udnyttelse af træ: ILS/IPK, inkl. udstyrstilladelse

Distrikts- og provinsskovkontor

Kort vedhæftet ILS/IPK

Distrikts- og provinsskovkontor (BUK)

Tilladelse til frigivelse af skovområde

Skovbrugsministeriet (BAPLAN) og Skovbrugsministeriets provinsafdeling (BPKH)

IPK/ILS-driftsplan

Distriktsskovkontor

Mængdedata for stående træmasse i statsejede skovområder, der skal omlægges (afsnit i IPK/ILS-driftsplan)

Distriktsskovkontor

Træproduktionsrapport (LHP)

Distriktsskovkontor

Kvittering for betaling af DR PSDH (se nr. 14)

Distriktsskovkontor; kopier hos Skovbrugsministeriet (BUK)

Transportdokumenter (FAKB) samt bilag for KBK og SKSKB og bilag for KB

Distriktsskovkontor

SKOVBASERET INDUSTRI

Stiftelsesdokument for virksomhed

Ministeriet for retsvæsen og menneskerettigheder; ved primær og integreret industri med kapacitet på over 6 000 m3 kopier hos skovbrugsministeriet (BUK), med kapacitet på under 6 000 m3 kopier på provins- og distriktsskovkontor; ved sekundær industri kopier hos industriministeriet.

Erhvervslicens (SIUP)

Lokalt investeringskontor eller investeringskoordineringsorgan (BKPMD), handelsministeriet. Ved sekundær industri kopier hos industriministeriet.

Virksomhedsregistreringsnummer (TDP)

Lokalt investeringskontor eller investeringskoordineringsorgan (BKPMD) og handelsministeriet.

Miljøvurdering (EIA) (UKL/UPL og SPPL)

Provins- og distriktskontor for miljø (BAPEDALDA eller BLH); kopier på lokalt handelskontor eller investeringskoordineringsorgan (BKPMD)

Industriel erhvervstilladelse (IUI) eller industrielt registreringsnummer (TDI)

Ved primær og integreret industri med kapacitet på over 6 000 m3 kopi i skovbrugsministeriet (BUK), med kapacitet på under 6 000 m3 kopier på provinsskovkontor, med kapacitet på under 2 000 m3 kopier på distriktsskovkontor; ved sekundær industri kopier hos industriministeriet.

Plan for forsyning af ubearbejdet træ (RPBBI) for primær skovbaseret industri (IPHH)

Ved primær og integreret industri med kapacitet på over 6 000 m3 kopier hos skovbrugsministeriet (BUK), med kapacitet på under 6 000 m3 kopier på provinsskovkontor, med kapacitet på under 2 000 m3 kopier på distriktsskovkontor; kopier på provins- og distriktsskovkontor.

Registreret eksportør af træindustriprodukter (ETPIK)

Handelsministeriet

Transportdokumenter (SKSKB, FAKB, SKAU og/eller FAKO)

Landsbyleder (SKAU); Kopier på distriktsskovkontor (SKSKB-KR, SKAU), kopier af FAKO på provinsskovkontor

Rapporter om ændringer i beholdning af tømmerstokke (LMKB/LMKBK)

Distriktsskovkontor

Rapport om forarbejdede produkter (LMOHHK)

Distriktsskovkontor, kopi til provinsskovkontor

Handelsdokument ved handel med tømmer mellem øer (PKAPT)

Handelsministeriet (Generaldirektorat for indenlandsk handel)

Fartøjsdokument

Det lokale havneadministrationskontor (under transportministeriet); kopier på Indonesiens klassificeringskontor (BKI)

ANDRE RELEVANTE OPLYSNINGER

Love og forskrifter: alle love, forskrifter, standarder og retningslinjer, som er opført i lovlighedsstandarderne.

Skovbrugsministeriet, provins- eller distriktsskovkontor

Oplysninger om verifikation og licensudstedelse:

a)	kvalitetsvejledning og standardprocedurer for akkreditering

Det nationale akkrediteringsorgan (KAN)

b)	navn og adresse på hvert krediteret overensstemmelsesvurderingsorgan (LP og LV)

Det nationale akkrediteringsorgan (KAN)

e)	liste over personale (revisorer og beslutningstagere) tilknyttet hvert certifikat

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV), skovbrugsministeriet

d)	beskrivelse af, hvad der betragtes som fortrolige oplysninger

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

e)	revisionsplan, som oplyser tidspunkterne for offentlige høringer, annoncering af revisionsorganets revision, offentlig sammenfatning af revisionsresultat, sammenfattende rapporter udarbejdet af revisionsorganet for udstedelsen af certifikater

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

Statusrapporter over revisioner:

a)	certifikater, der er godkendt, afvist, under behandling, bevilget, suspenderet og annulleret, og alle ændringer af ovennævnte

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

b)	tilfælde af manglende overholdelse med relevans for revision og udstedelse af licenser og alle afhjælpende foranstaltninger

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

c)	udstedte eksportlicenser (V-Legal-dokument), periodiske rapporter udarbejdet af licensudstedende organ

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

Kontrol- og klageprocedurer:

a)	standardprocedurer for behandling af klager for akkrediteringsorgan og hvert revisionsorgan

Det nationale akkrediteringsorgan (KAN), overensstemmelsesvurderingsorganer (LP and LV)

(b)	civilsamfundets procedurer for overvågning, behandling af klager, rapporter udarbejdet af civilsamfundets inspektør

Skovbrugsministeriet, uafhængig inspektør

c)	dokumenter til brug ved overvågning af udarbejdelsen af klagerapporter og afslutning af klagerapporter

Det nationale akkrediteringsorgan (KAN), overensstemmelsesvurderingsorganer (LP and LV)

Procedurer for tilvejebringelse af oplysninger:

—

I Indonesiens lov om informationsfrihed (UU 14/2008) sondres der mellem fire informationskategorier: 1) oplysninger, der jævnligt gøres tilgængelige og formidles aktivt, 2) oplysninger, der skal offentliggøres omgående, 3) oplysninger, der altid er tilgængelige, og som fremlægges efter anmodning, og 4) oplysninger, der er begrænsede eller fortrolige.

—

Oplysninger i kategori 3 i loven om informationsfrihed stilles til rådighed for offentligheden efter anmodning til det udpegede organ (PPID) i den respektive institution, f.eks. skovbrugsministeriets afdeling for offentlige anliggender. Hver institution har sin egne gennemførelsesbestemmelser vedrørende oplysning af offentligheden, som er baseret på loven om informationsfrihed.

—	Selvom de hører under kategori 3 i loven om informationsfrihed offentliggøres visse oplysninger på de relevante institutioners websteder, der bl.a. omfatter: dekreter og forskrifter, kort over jordtildeling, planer for skovudnyttelse.