|
19.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/1 |
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. 133/2013
af 8. juli 2013
om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 86 og 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det er hensigtsmæssigt at fortsætte samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter om EU-aktioner, der finansieres over Unionens almindelige budget, vedrørende det indre markeds gennemførelse, funktionsmåde og udvikling. |
|
(2) |
Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres, så dette udvidede samarbejde kan fortsætte efter den 31. december 2012 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 7 i protokol 31 til EØS-aftalen ændres således:
|
1) |
Ordene »år 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012« i stk. 6 erstattes af ordene »år 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013«. |
|
2) |
Ordene »år 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012« i stk. 7 erstattes af ordene »år 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013«. |
|
3) |
Ordene »år 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012« i stk. 8 erstattes af ordene »år 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013«. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den 9. juli 2013 eller dagen efter den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, hvis dette er senere (*1).
Den anvendes fra den 1. januar 2013.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2013.
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Thórir IBSEN
Formand
(*1) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.