31.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 291/65


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 99/2013

af 3. maj 2013

om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012 af 22. juni 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer for så vidt angår datakrav og definitioner (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag XXI til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I punkt 19s (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005) i bilag XXI til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Følgende led tilføjes:

»—

32012 R 0555: Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012 af 22. juni 2012 (EUT L 166 af 27.6.2012, s. 22).«

2)

Teksten til tilpasning affattes således:

»a)

Punkt 1 og 2 i tabel 1 i bilag I gælder ikke for Norge.

b)

Tabel 1 i bilag I skal ikke gælde for Island før maj 2017.

c)

Denne forordning gælder ikke for Liechtenstein.«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 555/2012, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 4. maj 2013, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. maj 2013.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Gianluca GRIPPA

Formand


(1)   EUT L 166 af 27.6.2012, s. 22.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.