|
22.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 131/9 |
AVS-EU-AMBASSADØRUDVALGETS AFGØRELSE Nr. 1/2012
af 26. april 2012
om afslutning af embedsperioden for direktøren for Centret for Virksomhedsudvikling (CVU)
(2012/266/EU)
AVS-EU-AMBASSADØRUDVALGET HAR —
under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005, (2) og som ændret for anden gang i Ouagadougou den 22. juni 2010 (3), særlig artikel 2, stk. 6, i bilag III,
under henvisning til AVS-EF-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 8/2005 af 20. juli 2005 om vedtægterne og forretningsordenen for Centret for Virksomhedsudvikling (CVU) (4), særlig artikel 7, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Jean-Erick ROMAGNE blev ved AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2010 udnævnt til direktør for CVU med virkning fra den 6. september 2010 (5) og med forbehold af senere afgørelser, som udvalget måtte træffe inden for sine prærogativer. |
|
(2) |
På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 27 september 2011 anbefalede CVU's bestyrelse enstemmigt at afslutte både direktørens og vicedirektørens embedsperiode — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Hermed afsluttes Jean-Erick ROMAGNES mandat som direktør for CVU med virkning fra den 10. august 2012.
Artikel 2
CVU's bestyrelse har med øjeblikkelig virkning mandat til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre behørig forvaltning af centret, indtil en ny direktør er blevet udnævnt.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2012.
På AVS-EU-Ambassadørudvalgets vegne
Shirley SKERRITT-ANDREW
Formand
(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(2) Aftale om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27).
(3) Aftale om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).