13.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 341/44 |
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. 190/2012
af 28. september 2012
om ændring af protokol 47 (om afskaffelse af tekniske handelshindringer for vin) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 670/2011 af 12. juli 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 607/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1793/2003 (2), som er indarbejdet i aftalen, er udløbet og udgår derfor af EØS-aftalen. |
(3) |
Denne afgørelse vedrører lovgivning om vin. Lovgivning om vin gælder ikke for Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. syvende afsnit i indledningen til protokol 47 til EØS-aftalen. Denne afgørelse finder derfor ikke anvendelse på Liechtenstein — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I protokol 47 til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
1) |
Teksten i punkt 7 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1793/2003) udgår. |
2) |
Følgende indsættes i punkt 11 (Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009):
Forordningens bestemmelser læses ved anvendelsen af denne aftale med følgende tilpasning: Følgende tilføjes i artikel 70a: »EFTA-staterne følger, når det er relevant, procedurerne i artikel 70a, stk. 1, litra b), artikel 70a, stk. 2, og artikel 70a, stk. 4.« « |
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) nr. 670/2011, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 1. november 2012, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (3), eller den dag, hvor Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 102/2012 af 30. april 2012 (4) træder i kraft, idet den seneste dato er den gældende.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2012.
På Det Blandede EØS-udvalgs vegne
Atle LEIKVOLL
Formand
(1) EUT L 183 af 13.7.2011, s. 6.
(2) EUT L 262 af 14.10.2003, s. 10.
(3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.
(4) EUT L 248 af 13.9.2012, s. 40.