13.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/25


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 173/2012

af 28. september 2012

om ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning) (1) skal indarbejdes i aftalen.

(2)

Forordning (EU) nr. 531/2012 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007 (2), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor skal udgå af aftalen.

(3)

Bilag XI til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten til punkt 5cu (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007) i bilag XI til aftalen affattes således:

»32012 R 0531: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)

I artikel 1, stk. 6, indsættes følgende afsnit:

»Hvis Den Europæiske Centralbank ikke har offentliggjort vekselkursen for euroen i forhold til den islandske krone på den dato, hvor Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 173/2012 af 28. september 2012 om indarbejdelse af denne forordning i EØS-aftalen træder i kraft, omregnes den efter den vekselkurs, der fastsættes af den islandske centralbank på den pågældende dato.

I forbindelse med de efterfølgende takstnedsættelser og maksimale takster, jf. artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, omregnes de ændrede værdier — for den islandske krones vedkommende og hvis den Europæiske Centralbank ikke har offentliggjort nogen vekselkurs — efter de referencevalutakurser, der er offentliggjort af den islandske centralbank to måneder forud for den dato, hvor de reviderede værdier finder anvendelse.«

b)

I artikel 1, stk. 7, indsættes følgende afsnit:

»Hvis Den Europæiske Centralbank ikke har offentliggjort vekselkursen for euroen i forhold til den islandske krone på den dato, hvor Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 173/2012 af 28. september 2012 om indarbejdelse af denne forordning i EØS-aftalen træder i kraft, omregnes den efter den vekselkurs, der fastsættes af den islandske centralbank på den pågældende dato.

I forbindelse med de efterfølgende takstnedsættelser og maksimale takster, jf. artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 13, stk. 2, omregnes de ændrede værdier — for den islandske krones vedkommende og hvis den Europæiske Centralbank ikke har offentliggjort nogen vekselkurs — efter gennemsnittet af de referencevalutakurser, der er offentliggjort af den islandske centralbank to, tre og fire måneder forud for den dato, hvor de reviderede værdier finder anvendelse.« «

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 531/2012, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 1. november 2012 eller dagen efter den seneste meddelelse til Det Blandede EØS-udvalg i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (3), idet den seneste dato er gældende.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2012.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Atle LEIKVOLL

Formand


(1)  EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10.

(2)  EUT L 171 af 29.6.2007, s. 32.

(3)  Forfatningsmæssige krav angivet.