13.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/5


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 155/2012

af 28. september 2012

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens henstilling 2011/25/EU af 14. januar 2011 om retningslinjer for sondring mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocidholdige produkter og veterinærlægemidler (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører foderstoffer. Lovgivning om foderstoffer finder ikke anvendelse på Liechtenstein, så længe aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også gælder for Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(3)

Bilag I til EØS-aftalen skal derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 51 (Kommissionens forordning (EU) nr. 575/2011) i kapitel II i bilag I til EØS-aftalen:

»52.

32011 H 0025: Kommissionens henstilling 2011/25/EU af 14. januar 2011 om retningslinjer for sondring mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocidholdige produkter og veterinærlægemidler (EUT L 11 af 15.1.2011, s. 75).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af henstilling 2011/25/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 29. september 2012, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (2).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2012.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Atle LEIKVOLL

Formand


(1)  EUT L 11 af 15.1.2011, s. 75.

(2)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.