21.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/23


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 17/2012

af 10. februar 2012

om ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag IV til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 162/2011 af 19. december 2011 (1).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (2) skal indarbejdes i aftalen.

(3)

Rådets forordning (EØF) nr. 1056/72 (3), som er indarbejdet i aftalen, er blevet ophævet i EU og bør derfor slettes af aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag IV til aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Teksten i punkt 1 (Rådets forordning (EØF) nr. 1056/72) udgår.

2)

Følgende punkt indsættes efter punkt 42 (Kommissionens beslutning 2009/548/EF):

»43.

32009 R 1222: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 1222/2009, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 11. februar 2012, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (4).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 2012.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Gianluca GRIPPA

Fungerende formand


(1)  EUT L 76 af 15.3.2012, s. 49.

(2)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46.

(3)  EFT L 120 af 25.5.1972, s. 7.

(4)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.