1.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 318/50


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 110/2011

af 30. september 2011

om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag XXI til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs aførelse nr. 89/2011 af 1. juli 2011 (1).

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2009 af 30. november 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget for så vidt angår storkreaturkoefficienter og definitioner af kendetegn (2) skal indarbejdes i aftalen.

(3)

Forordning (EF) nr. 1200/2009 ophæver Kommissionens beslutning 2000/115/EF (3), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor skal slettes fra aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten i punkt 23a (Kommissionens beslutning 2000/115/EF) i bilag XXI til aftalen erstattes af følgende:

»32009 R 1200: Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2009 af 30. november 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget for så vidt angår storkreaturkoefficienter og definitioner af kendetegn (EUT L 329 af 15.12.2009, s. 1).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 1200/2009, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 1. oktober 2011, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (4).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2011.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Kurt JÄGER

Formand


(1)  EUT L 262 af 6.10.2011, s. 61.

(2)  EUT L 329 af 15.12.2009, s. 1.

(3)  EUT L 38 af 12.2.2000, s. 1.

(4)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.